Med år endnu, før DSB begynder udfasningen af problembarnet IC4 til fordel for ‘Fremtidens tog’, er omkring hvert andet af de oprindeligt 82 tog i drift, ifølge den seneste afrapportering til Folketinget.
Eller det vil sige var. For lige nu er 35 togsæt rangeret ud på et sidespor, efter at der er konstateret en fejl, som kunne have medført, at de ikke kunne bremse normalt, kun nødbremse.
Oplysningen fremgår af en pressemeddelelse i dag, som det ikke er lykkes Ingeniøren at få uddybet fra DSB’s side.
Men ifølge meddelelsen er der tale om en fejl i såkaldte køre-bremsekontrollere, som har været gennem en teknisk ændring.
»Leverandøren af de renoverede køre-bremsekontroller har ikke fikseret tandhjulene i kontrollerne korrekt, og tandhjulene kan skride ud af position. Sker det, kan togsæt med de renoverede køre-bremsekontroller udelukkende nødbremse/farebremse,« lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge DSB blev fejlen fundet på to togsæt. Det står ikke klart, om den kom til udtryk og medførte situationer, hvor de ikke kunne bremse normalt, og om der i givet fald var passagerer om bord. Men fejlen har medført, at DSB har standset stort set hele IC4-flåden.
»Der har været indrapporteret to tilfælde af fejl på de renoverede køre-bremsekontroller i IC4-togsæt. På baggrund af værkstedernes arbejde med de to togsæt og efter dialog med underleverandøren besluttede DSB i går eftermiddag præventivt at tage alle 35 IC4-togsæt med renoverede køre-bremsekontroller midlertidigt ud af drift,« lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge koncernens driftsdirektør har passagererne aldrig været i fare pga. fejlen.
»Det er vigtigt for mig at understrege, at alle togsæt hele tiden har kunnet bringes til standsning – også med den konstaterede fejl. Men vi kan i sagens natur ikke acceptere, at der potentielt er en systematisk fejl i togenes bremsesystemer,« siger Per Schrøder ifølge pressemeddelelsen.
Af denne fremgår det også, at DSB fortsat har et ukendt antal ikke-renoverede køre-bremsekontroller på lager, som det nu vil sætte i togene. Det fremgår ikke, hvor mange der er, om der er nok, og hvorfor de i det hele taget skulle udskiftes til de fejlbehæftede kontroller til at begynde med.
Planen er at genindsætte IC4-togsættene trinvist, når der er skiftet tilbage til det tidligere system.
»Sideløbende arbejder vi på højtryk med vores leverandør på at få løst problemstillingen i de renoverede køre-bremsekontroller,« skriver DSB, hvor driftdirektøren langer ud mod den unavngivne private aktør.
»Det er utilfredsstillende, at vores leverandør ikke har kunnet levere med den forventede kvalitet. Vi er i tæt dialog om at få udbedret fejlen på de renoverede køre-bremsekontroller,« siger Per Schrøder, ifølge pressemeddelelsen.
Ifølge DSB vil IC4-fejlen medføre, at der kommer tilpasninger i køreplanen. Ifølge koncernen vil det fra mandag, hvor sommerkøreplanen træder i kraft, dog mest gå ud over kunderne på »enkelte regionaltogsstrækninger«.
Ingeniøren har sendt DSB en stribe spørgsmål om fejlen, da vi ikke kunne interviewe driftsdirektøren. Heriblandt om hvorfor kontrollerne skulle udskiftes, hvordan og i hvilken situation fejlen blev opdaget, hvor mange af de ikke-renoverede kontroller som er på lager, hvor meget fejlen vil koste at udbedre og hvem som hæfter.
Vi har også spurgt, hvilke konkrete strækninger som bliver ramt, og hvad det betyder for sommertrafikken, deriblandt køberne af de nye ottedages-pas og en million Orange-billetter.
Ifølge DSB har organisationen travlt med at finde ud af, hvad der er op og ned. Presseafdelingen har lovet en reaktion, før dagen er omme.
I alt har IC4 kostet skatteyderne 6,6 milliarder kroner minus små 800 millioner kroner, som producenten AnsaldoBreda har måttet betale tilbage.
I 2016 besluttede DSB at opgive håbet om at få hele IC4-flåden på skinnerne og valgte i stedet at satse på en ‘minimalistisk idriftssættelse’ af omkring 40 tog, hvoraf 34 ved den seneste tælling var i daglig drift.
Med frasorteringen af de dårligste togsæt har de øvriges pålidelighed været støt stigende de seneste år. I gennemsnit kan de nu køre cirka 9.000 kilometer – fra Danmark til Sydafrika – før der optræder fejl, der giver forsinkelser på over tre minutter.
Udbuddet, som skal skaffe DSB mindst 100 eksemplarer af ‘Fremtidens tog’, der skal køre på el og nye signaler, blev sat i gang i starten af 2018.
De første tog ventes i drift fra 2024, og indsættelsen er stærkt afhængig af, at Banedanmarks udrulning af nye signaler og elektrificeringen holder den nuværende tidsplan.
Alstom, Bombardier, Siemens og Stadler er prækvalificeret til at byde og skal efter den hidtidige plan have indleveret deres endelige oplæg nu.
