Ja nu er elbiler blot et bump på vejen til anden teknologi,som der virker At investere i en el bil er som at stå under den kolde bruser og rive 1000 krone sedler i stykker
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Danske elselskaber har allerede i dag mulighed for at forstærke deres distributionsnet, så de kan levere den nødvendige el til stadig flere apparater og evt. elbiler i de danske husholdninger.
Elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, benytter ellers en ny analyse til at kræve, at politikerne griber ind og sikrer dem mulighed for at forrente en investering på i alt 32 milliarder kroner frem til 2030.
Det er ifølge analysen det beløb, som er nødvendigt, hvis nettene skal være klar til en million og el- og plugindhybridbiler, hvilket er den afgående regerings ambition.
29 milliarder kroner skal under alle omstændigheder investeres for at opretholde kvaliteten i distributionsnettene og udbygge deres kapacitet. Over tre fjerdedele af lav- og mellemspændingsnettene stammer nemlig fra 1970'erne og 1980'erne, konkluderer analysen.
Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, vil have politikerne til at sætte rammer, som sikrer, at elselskaberne får lov til at investere de 32 milliarder kroner, så »det ikke er op til de individuelle selskaber« og »Forsyningstilsynets direktør«, som han bl.a. udtrykker det.
Denne direktør, Carsten Smidt, påpeger til gengæld, at politikerne allerede har sat de rammer. Han henviser til, at de lokale elselskaber har et naturligt monopol, som gør, at deres priser, også kendt som nettariffer, skal reguleres. Forsyningstilsynets rolle er at sikre, at danskerne ikke betaler for meget for strøm som følge af monopolerne.
»Baggrunden for reguleringen af netselskaberne er, at man fra politisk side gennem love og bekendtgørelser har taget stilling til, hvordan de økonomiske rammer skal fastsættes. Det gælder også, når de vilkår, som selskaberne agerer under, ændrer sig, f.eks. som følge af stigende elforbrug,« siger Carsten Smidt.
»Så det med at sige, at det er op til os at beslutte, om elselskaberne skal have lov til at udbygge deres netværk: Det gør vi ikke ud fra vores egen vurdering, men ud fra politisk bestemte kriterier,« tilføjer han.
Carsten Smidt understreger, at reguleringen er skruet sådan sammen, at netselskaberne netop kan få lov til at forny deres aktiver.
»Så jeg har svært ved at se, at der ikke skulle være plads til reinvesteringer,« siger han.
Tilsynes-direktøren tilføjer, at det umiddelbart står uklart for ham, om elselskabernes opgørelse af investeringsbehovet til 29 milliarder kroner udelukkende indeholder reinvesteringer, eller om der er ekstra kapacitet.
Til gengæld vender han tilbage til pointen om, at hvis der er behov for ekstra investeringer, behandler tilsynet ansøgningerne individuelt for at sikre forbrugerne mod unødige prisstigninger.
Danmark er på vej over i et system, hvor Forsyningstilsynet fastsætter netselskabernes såkaldte indtægtsrammer for perioder på fem år ad gangen.
De tre milliarder kroner er i øvrigt udelukkende udgiften til at udbygge distributionsnettene, så de kan håndtere fleksibel opladning af elbilerne.
Dertil kommer prisen for ladestandere samt evt. tilskud og/eller afgiftsfradrag, som skal få danskerne til at købe de miljørigtige biler.
