En majsørken. Sådan betegner Uffe Bie, formand for Økologisektionen i landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer, store dele af Tyskland og Sønderjylland.
Her afløser den ene majsmark den anden, næret af de høje priser, som tusindvis af tyske biogasanlæg giver for majsen med tyske støtte-euro i ryggen. Alene i Sønderjylland står 180 kvadratkilometer majs, som bliver eksporteret til de tyske anlæg.
Det hånlige ørkenudtryk dækker ikke blot over den monokultur, som majsen fremmer. Det skyldes også, at majsmarker kun giver plads til få dyr og planter, ligesom udsynet ganske enkelt er blokeret af de høje majs.
Med det forhøjede tilskud til biogas, som alle partier undtagen Liberal Alliance enedes om, bliver det attraktivt at hælde majs ned i de danske biogasanlæg. Det ansporer frygten for, at den sønderjyske majsørken skal sprede sig til andre dele af landet.
Gyllen er fyldt med vand
For der er et problem med politikernes ambition om at firedoble produktionen af biogas, så den kan levere strøm og varme til en kvart million danske husstande. Det kan ikke lade sig gøre med den type biomasse, vi har til rådighed i dag.
Den vigtigste af dem er gylle. Vi udnytter kun en brøkdel af de cirka 36 millioner tons gylle, som danske grise og køer hvert år sender ud i omgivelserne, til gas. Problemet med gyllen er, at den er fyldt med op til 98 procent vand. Det kan der ikke laves meget biogas af, og det er dyrt - både økonomisk og i et energiregnskab - at transportere så meget vand.
Derfor smider de fleste biogasanlæg i dag energipiller ned i gyllen. De består hovedsageligt af affald fra mejerier, slagterier og fiskeindustri. Men nye anlæg skal ikke sætte næsen op efter at få del i den kage. Alt affald er aftaget, og der kommer ikke mere, før vi begynder at sortere køkkenaffaldet. Og selv det er ifølge flere kilder utilstrækkeligt til at levere krudt til gyllen i den danske biogasudbygning.
Landmændene har en interesse i at få behandlet gyllen på et biogasanlæg. Restproduktet er gødning, som er lettere at fordele end gyllen, og kvælstoffet bliver lettere optaget i planterne og er ikke så tilbøjeligt til at blive skyllet ud i vandmiljøet, som hvis det kommer direkte fra gyllen.
Branchen advarer selv
Når politikerne samtidig vifter dem om næsen med højere tilskud, end selv Dong får for sine havmøller, er majsen nærliggende, også selv om det ikke skorter på advarsler. Heller ikke fra kollegerne i branchen.
»Vi har fået et godt energiforlig. Nu skal vi også opføre os ordentligt. Vi skal bevare den husdyrproduktion, vi har i Danmark. Biogas gør det enklere for landmændene at holde styr på lugtgener og næringsstoffer. Og hvis vi beholder husdyrproduktionen, så får vi også eksportindtægter til den slunkne statskasse. Det får vi ikke ved at dyrke majs,« siger formanden for Foreningen for Danske Biogasanlæg, Aksel Buchholt.
Også han advarer mod, at 'det sønderjyske er ved at blive ødelagt af majs', og han tror ikke på majs i længden, ganske enkelt fordi prisen vil stige i takt med kornpriserne.
»Vi skal have husholdningsaffald i biogassen, og så skal vi holde op med at sprede slam på markerne, når den kan bruges til biogas. Vi skal bevare fosforen i vores kredsløb og kulstoffet i jorden, så vi kan aflevere vores jord bedre, end da vi selv overtog den,« siger han.
Ingen grydeklare alternativer
Men hvis majs ikke er svaret, hvad skal biogas-anlæggene så gøre? Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet, som er ekspert i livscyklusanalyser, har i et brev direkte advaret klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) mod at støtte biogas af majs.
Han ser helst forskellige typer af affald, blandt andet husholdnings- og haveaffald, blandet med gyllen. Det meste af kulstoffet fra vores haveaffald damper alligevel af til atmosfæren, når vi komposterer det.
Seniorforsker Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet, som har specialiseret sig i biomasse til biogas, finder det dog ikke realistisk, at vi udelukkende benytter affald til biogas. Han peger i stedet på potentialet i halm.
»Halm er langt det største biprodukt i vores samfund,« konstaterer han.
Halm skal dog være længere tid i biogasanlægget, end gyllen i dag får lov til, inden energien bliver frigjort - og den teknologi, som gør det rentabelt, er endnu kun under udvikling.
Alger bliver ofte nævnt som fremtidens energiafgrøde, fordi de ikke tager areal fra produktionen af fødevarer.
»Men der går mange år, før vi kan regne med alger som ressource i større stil. De alger, der bliver dyrket i dag, bruges til fødevarer. De er så dyre, at vi godt kan glemme alt om dem. Der er et stort stykke udviklingsarbejde i at gøre dyrkningen billigere,« konstaterer Henrik B. Møller.
Tilbage er planter dyrket på land. Skal det endelig være på en almindelig mark, så burde danske landmænd dyrke græs eller gå tilbage til roer, som giver en større CO2-fortrængning end majs.
»Men vi har mistet traditionen for at dyrke roer,« siger Henrik B. Møller.
Han vil ikke kritisere, at politikerne vil støtte biogas af majs i en overgangsperiode:
»Det kan være et nødvendigt onde for at få gang i produktionen fra husdyrgødning. Så må vi senere finde en mere miljøvenlig erstatning.«
Andre forskere er uenige. De arbejder på at optimere landbrugets udbytte, så energiregnskaberne bliver positive i stedet for negative med majsen. En oplagt mulighed er at høste flerårige græsarter og andet grønt fra eksempelvis kanter af vandløb og jorder, som giver for lavt udbytte til at blive dyrket intensivt.
Hvis kornmarkerne skal inddrages til at dyrke energiafgrøder skal de give et langt højere udbytte end kornet og sikre en større fortrængning af drivhusgas. Seniorforsker Uffe Jørgensen og professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har eksempelvis beregnet drivhusgasfortrængningen af energipil til at være to en halv gang større end fra majs. Pil egner sig ikke til biogas, men det gør elefantgræs formentlig, og det giver endnu højere udbytte. Samtidig lagrer begge afgrøder kulstof i jorden.
Desuden reducerer de to energiafgrøder udvaskning af kvælstof til vandmiljøet med mindst 70 pct., hvilket majs ikke gør.
»Det duer ikke, at vi løser vandplanerne ved at tage jord ud af produktion i ét område og løser energiproblematikken ved at dyrke majs til biogas i et andet område. Vi er nødt til at koordinere,« siger Uffe Jørgensen.
Han løfter samtidig en finger over for biogas, selv om den bliver fremstillet af energiafgrøder, på grund af udslippet af methan, som meget hurtigt ødelægger miljøregnskabet. Samtidig giver det ingen produktion af foder.
I stedet kan vi udnytte afgrøderne i hvad Uffe Jørgensen og andre forskere inden for feltet kalder 'bioraffinaderier'. De brygger flydende biobrændstoffer - vel at mærke uden at lække methan - og samtidig kan restproduktet benyttes som foder.
»Det betyder, at vi kan erstatte noget af den hvede, vi ellers ville have dyrket,« siger Uffe Jørgensen. Han tilføjer dog, at der er lang vej, inden forskerne har afklaret, om det kan blive tilstrækkeligt effektivt.
Uffe Jørgensen finder det helt forkert, at regeringen gennemfører en så stor reform af tilskuddet til biogas uden at have analyseret, hvad det betyder for miljøet.
Endnu værre end biobrændstoffer
Også Jørgen Henningsen, tidligere rådgiver for EU-Kommissionen og medlem af Klimakommissionen, efterlyser beregninger af miljøkonsekvenserne ved at støtte biogas.
Han pointerer, at problematikken ikke er ny. Miljøregnskabet for biogas af majs minder om regnskaberne for de mest kritiserede typer biobrændstof til biler, der også produceres af almindelige landbrugsafgrøder.
»Al biobrændstof baseret på hvede, majs og rapsolie viser sig i stigende grad at være problematisk,« siger han.
I Jørgen Henningsens øjne er majs til biogas bare værre. Tæppet er, vurderer han, trukket væk under EU's biobrændstofstrategi, som var baseret på at udnytte braklagte arealer, der ikke findes i Danmark længere.
De skrumpende olielagre er ifølge den tidligere toprådgiver det eneste argument for at benytte korn og majs til bioenergi. Men den danske majsgas skal netop ikke benyttes til vores biler, hvor vi har så svært ved at erstatte olien, fremhæver Jørgen Henningsen.
Han konkluderer derfor, at biogas af majs ikke blot er en molbohistorie, men en af de mere overbevisende af slagsen. Han mener, at politikerne simpelthen må hæve glemt at vedtage regler mod at give tilskud til majsgas. I dag er ejere af biogasdrevne kraftvarmeværker garanteret 79 øre per kWh, når de sælger strømmen. Det stiger med energiforliget til 115 øre per kWh.Så meget stiger tilskuddet til biogas
En del af den øgede støtte, 10 øre per kWh, bliver dog aftrappet med to øre om året fra 2016. De resterende 26 øre bliver også sat ned, men kun, hvis naturgassen bliver dyrere.
I dag kan biogasanlæg kun få tilskud til at producere strøm. I fremtiden kan de få samme tilskud, hvis de opgraderer gassen, det vil sige fjerner de cirka 35 procent CO2, og sender den ind på naturgasnettet. Flere projekter med det som omdrejingspunkt er på vej.
Samlet venter Energistyrelsen, at støtten til biogas vil stige fra 133 millioner kroner sidste år til 600 millioner kroner i 2020. I samme periode skal produktionen firedobles.
Samtidig stiger støtten til at etablere biogasanlæg fra 20 til 30 procent af anlægssummen. Den pulje på 300 millioner kroner kommer oven i den årlige produktionsstøtte.
