Tilskud til sol og vind i USA betaler sig: Færre dødsfald og lavere sundhedsudgifter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tilskud til sol og vind i USA betaler sig: Færre dødsfald og lavere sundhedsudgifter

Tilskud til sol- og vindkraft er ifølge et nyt studie fra Lawrence Berkeley Lab, en rigtig god forretning til at reducere de skadelige virkninger fra traditionel energiproduktion som kul og gas.

Studiet, der er offentliggjort i Nature Energy, har undersøgt, hvor meget sol- og vindkraft har reduceret emissionen af SO2, NOx, partikler (PM 2.5) og CO2 i årene mellem 2007 og 2015. Der er også set på, hvordan emissionerne har ændret sig i USA rent geografisk.

Sådan har mængden af ny sol- og vindkraft udviklet sig i perioden 2007 til 2015 i USA. Foto: Nature Energy
Foto: Lawrence Berkeley Lab

Læs også: Analyse: Regeringens energimål svigter elektrificeringen

Resultatet viser, at reduktionen af SO2, NOx og partikler har betydet 7.000 færre dødsfald og sammen med andre sundhedsudgifter, der kan knyttes til emissionerne, har det betydet en samlet besparelse på 56 mia. dollars, eller cirka 375 mia. kroner.

Reduktionen i CO2-emissionen har ifølge forskernes beregninger sparet det amerikanske samfund for 32 mia. dollars eller cirka 214 mia. kroner. Altså en samlet besparelse på cirka 590 mia. kroner.

Læs også: Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten

Forskerne understreger dog, at tallet er forbundet med en stor usikkerhed. For eksempel vurderer de, at antallet af døde kan variere fra 3.000 til 12.700 og at CO2-reduktionens betydning kan ligge fra 5,3 til 107 mia. dollar.

En hel række computermodeller er blevet anvendt, og forskerne har været ude i en hel række estimater mht. til værdiansættelsen. Det mest klassiske er nok, hvordan et menneskeliv kan omregnes til et beløb.

Tilskud passer med hvad der er betalt

Hvis det samlede tal på 88 mia. dollar tages for gode vare, så svarer det ifølge studiet nogenlunde til, hvad amerikanerne har betalt i tilskud til sol- og vindkraft i den tilsvarende periode.

Men hvor tilskuddet i hele perioden har været en fast værdi over hele landet, så viser beregningerne, at værdien af nye sol- og vindkraft varierer betydeligt fra stat til stat.

Læs også: Støtte til landvindmøller skal fremover i udbud

For eksempel betyder det ikke særlig meget for luftkvaliteten, hvis der bygges mere VE i Californien. Her vil sol og vind fortrinsvis erstatte gaskraft, som i forvejen forurener meget lidt med SO2, NOx og partikler.

Omvendt vil udbygningen af vedvarende energikilder kunne få stor betydning for regionen i det sydøstlige USA, hvor man i perioden 2007 til 2015 ikke har installeret særlig meget VE.

Gad vide om det ikke ville være det samme hvis de gav samme mængde støttekroner til atomkraft :) Nok bedre på sigt da jeg formoder at udvinding af råstoffer til opbygning af sol/vind ikke er den reneste sektor.

  • 7
  • 25

En meget lille del af de dødsfald kan tilskrives vind og sol udbygning, men den største klart Obamas clean power act, som har haft stor effekt på partikel udledningerne i form af bedre filtrering på kraftværkerne og ikke mindst en ret stor omlægning fra kul til gas der udleder en del mindre luftforurening.

Ren assumption junk science...

  • 8
  • 16

Gad vide om det ikke ville være det samme hvis de gav samme mængde støttekroner til atomkraft :) Nok bedre på sigt da jeg formoder at udvinding af råstoffer til opbygning af sol/vind ikke er den reneste sektor.


Hvad så med udvinding af uran og øvrige materialer til kernekraftværker - det er vel heller ikke uproblematisk...
I øvrigt har man i USA trods milliardinvesteringer stadig ikke fået etableret og godkendt et sted at langtidsopbevare radioaktivt affald, som i stedet hober sig op på de enkelte kernekraftværker. Et gigantisk problem, som man i årtier har skubbet foran sig, og som ikke er nær en løsning. Støtte til mere atomenergi vil ikke gøre det problem mindre.

  • 25
  • 4