Tilskud giver rekord i privat urørt skov
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tilskud giver rekord i privat urørt skov

Adgangsforholdende bliver ikke ændret, når skovene bliver urørte. Illustration: Bigstock/Syntheticmessiah

Miljøstyrelsen har indgået aftaler om tilskud til urørt skov med 14 skovejere. De 14 ejere får tilsammen 25 mio. kroner i kompensation for at lade 27 skove stå urørt. Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

I alt er der givet tilskud til 285 hektar urørt skov. I 2017 blev der givet tilskud til 141 hektar og i 2018 til 175 hektar. Dermed er de 285 hektar det højeste antal hektar, som er kommet ud af en tilskudsrunde i ordningens levetid. Samtidig er det også første gang, at der er aftalt urørt skov uden for Natura-2000 områderne.

Læs også: 4.000 arter i farezonen: Dansk biodiversitet er forværret

Nye levesteder for sjældne arter

Skovejerne har to år til at forberede skoven på at blive lagt urørt. Herefter får de 27 nye skove lov til at udvikle sig på naturens præmisser. Det er positivt for en lang række sjældne og rødlistede arter, som vil få bedre levebetingelser i urørt skov.

»Det er især dyr, svampe og insekter, som lever i og omkring ældgamle træer, der får gavn af de nye urørte skove. Den slags træer er der kun få af i de dyrkede skove. Men i de urørte skove vil antallet af døde og døende træer vokse kraftigt,« oplyser Peter Kyvsgaard, der er biolog hos Miljøstyrelsen, i pressemeddelelsen.

Læs også: Debat: Skovene er nøglen til klima og biodiversitet

Erstatning til private skovejere

I dyrkede skove kan ejeren tjene penge på træsalg, mens urørte skove ikke giver noget afkast på denne del af driften. Derfor modtager de 14 skovejere en engangserstatning som kompensation for deres tab. En af de skovejere, som har indgået en aftale om at lade sin skov stå urørt, er Bo Glent-Thule.

»Jeg får en økonomisk kompensation af en størrelsesorden, som jeg ellers først ville have fået, når jeg skulle sælge skoven. Det gør den her ordning interessant for mig som skovejer,« fortæller han i pressemeddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et fint billede af en lys fyrreskov med frodig vækst i underskoven. Bemærk ahornen foran til venstre i billedet. I den urørte skov vil den tage magten og så er det slut med den lyse artsrige skov. Urørte skoves udvikling mod mørkere skov kendes fra Suserup Skov eller Dalby Söderskog. Vi mangler urokser og vildsvin til at lave ravage i de urørte skove og derfor bliver de mørke og artsfattige.

  • 15
  • 0

Hej Michael Fin og skarp observation samt kommentar. Den supplerer artiklen så godt, at jeg lader billedet stå :o) vh Henrik Heide Red.chef

  • 3
  • 0

Det er godt nyt, men..

2,85km2 for 25mill. Det er 0,0067% af Danmarks areal. Vi har i forvejen kun ca. 1% urørt skov = 430km2. 1% skov koster altså 4milliarder. Og hvor længe løber aftalen for det beløb?

Gennemsnit på verdensplan er omkring 30%.

  • 5
  • 0

Urørt "hegn mellem marker" - bør overvejes, da 5 meter på begge sider af skel linjen, vil give naturbremmer igennem store dele af vores land. Jeg tror rigtigt mange landmaend vil tage godt imod støtte kr til det.

  • 7
  • 1

Markskel virkede, indtil for ikke længe siden, som effektive faunapassager.

Efterhånden som biotoperne bliver steds mindre, er mulighed for migration så meget desto vigtigere. Desværre er markskel nu, nærmest ikkeeksisterende.

  • 7
  • 2

Ja - desvaerre er mark skel naesten vaek - det bør aendres - og mon ikke 14 milioner kan gøre det - "udbud x km for y kr" - på nationalt niveau - og se hvad der kommer ind af tilbud (brede mellem 8 og 12 meter)

  • 1
  • 1

Som Michael Larsen så rigtigt anfører, er urørt skov ikke vejen til mere biodiversitet. Hvis man i stedet dyrkede skoven aktivt med en målsætning om øget biodiversitet, ville man både kunne udtage effekter / få noget udbytte i form af træ - og opnå et betydeligt rigere dyre- og planteliv. Problemet er, at det så koster penge, mens det stort set er 'gratis' blot at lade skoven stå helt urørt. Hvis man virkelig tager det med 'urørt' helt alvorligt, vil det i løbet af nogle årtier ikke længere være muligt at færdes i skoven, da væltede træer vil blokere veje og stier, så kun personer med deres fulde rørlighed kan færdes i skoven - og kun til fods. Og på eget ansvar, da det vil være særdeles vanskeligt at komme nogen til hjælp i nødstilfælde. Så helt urørt bliver skoven næppe.

  • 4
  • 4

Googlede lige. Skov koster typisk mellem 70 - og 150.000 pr ha. Staten har givet skovejere 87.000 pr. ha. og så får han lov at beholde jorden, med de privatretslige fordele dette giver.

  • 3
  • 0

Der var et indlæg i samme anledning der påpegede at en urørt skov vil give øgede klimagasser, da CO2 balancen sikkert er 0, men en del af nedfaldstræet bliver til metan. Så hvor mange klimagasser vil man acceptere for en given biodiversitet? Det kan kratluskerne og klimakæmperne jo så skændes om. Jeg venter spændt på resultatet.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten