Miljøstyrelsen har indgået aftaler om tilskud til urørt skov med 14 skovejere. De 14 ejere får tilsammen 25 mio. kroner i kompensation for at lade 27 skove stå urørt. Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
I alt er der givet tilskud til 285 hektar urørt skov. I 2017 blev der givet tilskud til 141 hektar og i 2018 til 175 hektar. Dermed er de 285 hektar det højeste antal hektar, som er kommet ud af en tilskudsrunde i ordningens levetid. Samtidig er det også første gang, at der er aftalt urørt skov uden for Natura-2000 områderne.
Skovejerne har to år til at forberede skoven på at blive lagt urørt. Herefter får de 27 nye skove lov til at udvikle sig på naturens præmisser. Det er positivt for en lang række sjældne og rødlistede arter, som vil få bedre levebetingelser i urørt skov.
»Det er især dyr, svampe og insekter, som lever i og omkring ældgamle træer, der får gavn af de nye urørte skove. Den slags træer er der kun få af i de dyrkede skove. Men i de urørte skove vil antallet af døde og døende træer vokse kraftigt,« oplyser Peter Kyvsgaard, der er biolog hos Miljøstyrelsen, i pressemeddelelsen.
I dyrkede skove kan ejeren tjene penge på træsalg, mens urørte skove ikke giver noget afkast på denne del af driften. Derfor modtager de 14 skovejere en engangserstatning som kompensation for deres tab. En af de skovejere, som har indgået en aftale om at lade sin skov stå urørt, er Bo Glent-Thule.
»Jeg får en økonomisk kompensation af en størrelsesorden, som jeg ellers først ville have fået, når jeg skulle sælge skoven. Det gør den her ordning interessant for mig som skovejer,« fortæller han i pressemeddelelsen.
