Tilsat sukker fordobler kroppens egen produktion af fedt

Illustration: Bigstock/October22

For meget sukker er dårligt for helbredet – det ved vi allerede. Men schweiziske forskere har nu vist, at selv nogenlunde moderate mængder af tilsat sukrose og fruktose fordobler kroppens egen fedtproduktion i leveren, skriver University of Zurich på deres hjemmeside.

Tidligere studier af sukkers effekt på helbredet har hovedsageligt fokuseret på helbredseffekterne ved et meget højt sukkerindtag, men resultaterne fra et forskningsprojekt fra University of Zurich og University Hospital Zurich viser, at selv nogenlunde moderate mængder ændrer kroppens stofskifte.

»80 gram dagligt sukkerindtag svarende til omkring 0,8 liter sodavand øger fedtproduktionen i leveren. Og den overaktive fedtproduktion fortsætter i længere tid, selvom der ikke indtages mere sukker,« lyder det fra Philipp Gerber, leder af det nye studie og seniorforsker ved Institut for Endokrinologi, Diabetologi og Klinisk Ernæring ved University of Zurich.

Almindeligt sukker er værst

94 unge mænd deltog som forsøgspersoner i undersøgelsen. Hver dag i løbet af syv uger drak de en drik, som forskerne bag studiet forsødede med forskellige typer af sukker: glukose, fruktose og sukrose, mens en kontrolgruppe ikke fik den søde drik.

Forskerne anvendte herefter sporstoffer (små mængder af et stof, som kan spores, når det bevæger sig gennem kroppen) for at analysere, hvordan de sukkerholdige drikke påvirker kroppens stofskifte.

Forsøgspersonerne indtog samme mængde kalorier, som før studiet begyndte, da de reducerede deres kalorieindtag fra andre kilder. Trods dette observerede forskerne, at fruktose havde en negativ effekt på forsøgspersonernes stofskifte.

»Kroppens egen fedtproduktion i leveren var dobbelt så høj i fruktose-gruppen som i glukose-gruppen og kontrolgruppen – og det var stadig tilfældet mere end 12 timer efter sidste måltid eller sukkerindtag,« lyder det fra Philipp Gerber.

Forskerne var særligt overraskede over, at den mest almindelige type sukker, sukrose (også kaldet køkkensukker, som består af 50 procent glukose og 50 procent fruktose), forøgede leverens fedtproduktion en smule mere end samme mængde fruktose. Hidtil har det været antaget, at fruktose sandsynligvis var skyld i denne ændring af leverens såkaldte fedtsyresyntese.

Øget fedtproduktion i leveren er et væsentligt skridt mod at udvikle udbredte sygdomme som fedtlever og type-2 diabetes. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at den gennemsnitlige voksne indtager højst 50 gram sukker dagligt, men at man skal forsøge at begrænse indtaget til højst 25 gram.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Igen er det fastslået at sukker er en sød gift. Alligevel er det uklogt at forbyde sukker ligesom tobak og alkohol heller ikke er forbudt.

Det er årsag til unødig lidelse og mia udgifter i sundhedssystemet at der ikke for længe siden er indført forbrugsbegrænsninger bla.a. så det ikke bruges uhæmmet som  billigt fyld i store dele af vores fødevare. Det er nærliggende er at udfase produktionsbistand.

Helt galt gik det da sukkerfabrikkerne producerede syltede rødbeder der fra naturens og avlerens hånd har en høj sukkerprocent. De var yderligere sødet så grundigt at det var svært at beslutte om de skulle nydes med leverpostej under eller med flødeskum og et cocktailbær ovenpå :-/

  • 34
  • 3

Er der lavet undersøgelser om kunstige sødemidler har der samme effekt? Aspertam er blevet undersøgt mange gange (nok mest i forbindelse med kræftrisiko) men har det den effekt på leveren som sukker har? Hvad med sacharin, stevia eller erythritol?

  • 19
  • 0

Det kommer nok an på hvilken biokemisk nedbrydelse stofferne følger derefter.

Aspartam er to aminosyrer og methanol. Så det påvirker leveren nok på en anden måde.

Saccharin og stevia er heller ikke carbohydrater, så de følger sandsynligvis også en anden mekanisme.

Erythritol er det stof der kommer tættest på en klassisk carbohydrat, så det kunne der være en mulig påvirkning. Men med kun 4 C i forskel til glukoses og fruktoses 6 C og som ren alkohol uden aldehyd/keton, så vil jeg vurdere det som langt lavere sdandsynligt. Enzymer i kroppen er normalt meget specifikke for hvilke kemiske grupper de omsætter.

Men andre ved muligvis/sandsynligvis mere om dette end jeg gør.

  • 15
  • 0

Hvis sukker er så farligt - så giver det da slet ingen mening at hælde 800 mio. kr. ud af vinduet til en ny naturgasledning, hvis det blot handler om at holde liv i et par sukkerfabrikker på sydhavsøerne.

  • 23
  • 7

Måske burde det bare være lettere at holde sig maksimalt 25 gram dagligt?

Nu mangler vi et studie i fedtproduktion af forskellige former for stivelse. Er sikker på vi vil se resultater der ikke overrasker os. Men alligevel. -

  • 6
  • 1

Er der lavet undersøgelser om kunstige sødemidler har der samme effekt? Aspertam er blevet undersøgt mange gange (nok mest i forbindelse med kræftrisiko) men har det den effekt på leveren som sukker har? Hvad med sacharin, stevia eller erythritol?

Er ikke ernærings eller fødevareekspert men det bedste råd jeg har hørt om ernæring er: Spis kun det som du også selv kan lave hjemme i dit eget køkken, og vær forsigtig med at spise ret meget af det der er fremstillet ved at spalte fødevare i atomer og sætte dem sammen igen på en ny måde. Det kan give spændende resultater men som fænomenet professor Arne Astrup  dokumentere står der altid forskere i nød for finansiering klar til at frikende næsten alt.

https://www.information.dk/2007/07/fedmefu...

  • 11
  • 3

Evolutionsmæssigt set, forstår jeg det ikke. Fedtproduktionen er vel et ubetinget gode i et jæger-samler samfund. Og selvsamme har nærmest ikke adgang til sukker, bortset fra lidt honning, æbler og bær.

Kan det være en slags mekanisme der træder i kraft når frugten modner i efteråret? En slags evolutionsaffald, der ikke gavner mennesker, men kommer fra en sidegren af pattedyrene, f. eks. bjørne der går i hi?

  • 2
  • 4

Evolutionsmæssigt set, forstår jeg det ikke

Det vil jeg ikke påstå jeg gør men jeg forstår godt at mange af de alt for vellykkede forsøg på at opkoncentrere populære emner vi indtager rekreativt har taget overhånd.

Efterhånden som uheldige følger bliver tydeligere prøver vi at begrænse indtaget. Derfor har vi allerede beskattet tobak og alkohol, forbudt opium heroin kokain o.s.v.

Sukker er højt på listen af rekreative gifte der burde begrænses blandt andet grundet en uheldig tilvænning. Ikke fordi lyseslukkere vil tage alt det sjove fra os men fordi overforbrug giver os gigt kræft og et kortere liv.

I det mindste kunne vi overveje om et unødvendigt produkt skal nyde massiv statsstøtte som det er tilfældet. Lige nu eskalere det når Dan Jørgensen vil pålægge gaskunder en udgift på en mia som han vil forære Nordzucker AG. Ups det var off topic! Undskyld:-)

  • 12
  • 0

Evolutionsmæssigt set, forstår jeg det ikke. Fedtproduktionen er vel et ubetinget gode i et jæger-samler samfund. Og selvsamme har nærmest ikke adgang til sukker, bortset fra lidt honning, æbler og bær.

Jeg mangler et eller andet i din forklaring for at forstå din ikke-forståelse.

Kroppen kan ikke lagre sukker i større mængder, men den kan lagre fedt i større mængder. Begge er brændstof for kroppen.

Så hvis adgangen til sukker har været varierende, giver det vel netop evolutionsmæssig mening, at kroppen har fundet en vej til at langtidslagre energien fra en "god sukkerdag" ved at omdanne sukkeret til fedt.

  • 15
  • 1

Kroppen kan ikke lagre sukker i større mængder,

Det er rigtigt! Kroppen er ikke konstrueret til sukker i store mængder. På savannen hvor vores fordøjelse blev programmeret var der lidt sukker i rodfrugter og meget sukker i frugt men altid sammen med fibre.

Sukkerfabrikken fjerner fibrene og så begynder det at blive skadeligt.

Alligevel klare vi sagtens meget sukker en gang imellem men dagligt indtag af stærkt inflammatorisk sukker giver iflg. statistikkerne skader på lang sigt. Off topic kan vi teoretisere over om bakterier giver huller i tænderne fordi meget sukker svækker immunforsvaret og samtidig fodre uhensigtsmæssige bakterier i mundhulen.

  • 5
  • 0

Det kunne være interessant at høre mere om fedtproduktionen i leveren, som artiklen omtaler. Så vidt jeg ved kan mennesker ikke producere fedt fx fra sukker, som andre organismer kan, men kun omdanne fedt.

  • 1
  • 4

Som jeg læser det, kan man opmagasinere mere energi når ens kalorieindtag ændres i retning mod sukker.

Hvordan giver det mening?

  • 0
  • 1

Re: Evolutionen

"Som jeg læser det, kan man opmagasinere mere energi når ens kalorieindtag ændres i retning mod sukker."

Hvor læser du det?

Jeg læser, at hvis en større andel af kalorieindtaget består af sukker, vil omdannelsen fra sukker til fedt stige.

Det siger intet om, hvor meget energi, der opmagasineres.

Men eftersom man ikke kan lagre (særligt meget) sukker vil en omdannelse til fedt være en nødvendighed for øget energi lagring efter et stort indtag af sukker.

  • 1
  • 0

Det lyder til, at man kan undgå den lange periode med fedtproduktion, hvis man skifter fra sukrose til glukose.

  • 0
  • 0

Men eftersom man ikke kan lagre (særligt meget) sukker vil en omdannelse til fedt være en nødvendighed for øget energi lagring efter et stort indtag af sukker.

Med al respekt er det en tam pointe set i forhold til resultatet af stort indtag af kunstigt sukker. F.eks. giver søgning på: long term effects of excess sugar consumption følgende resultat.

 Over time, this can lead to a greater accumulation of fat, which may turn into fatty liver disease, a contributor to diabetes, which raises your risk for heart disease. Consuming too much added sugar can raise blood pressure and increase chronic inflammation, both of which are pathological pathways to heart disease.

Vi tager lige den næste med: Can ecces sugar clog arteries?

When you eat excess sugar, the extra insulin in your bloodstream can affect your arteries all over your body. It causes their walls to get inflamed, grow thicker than normal and more stiff, this stresses your heart and damages it over time. This can lead to heart disease, like heart failure, heart attacks, and strokes.

Hvis bare det halve er sandt så burde vores sundhedsminister træde i karakter.  Om han skal forlange regeringen øjeblikkelig holde op med at gøre sukker billigere med skattekroner, eller andre begrænsninger er en politisk afvejning, blandt andet med de ca 8 daglige bypass operation operationer til 100.000 kr pr stk.

  • 5
  • 0

Er der insulin tilstede i kroppen, så kan kroppen lagre energi i cellerne. Er der kun lidt insulin tilstede lagres kun lidt energi (lidt forenklet). De tre grundnæringsstoffer fedt, protein og kulhydrater har forskellig indvirkning på insulinproduktionen. Kulhydrater har en høj indflydelse på insulinproduktionen og dermed mulig fedtophobning tilfølje (jvf. artiklen ovenfor) proteiner har en beskeden indflydelse og fedt praktisk talt ingen. Bemærk der er tale om kulhydrater og ikke kun ren sukker. Kulhydrater findes i rigelige mængder i alle slags kornprodukter, frugt og også et vist omfang i grøntsager og ikke mindst vores drikkevarer, hvilket gør ernæringsrådene lidt problematiske, idet der opfordres til at reducere vores fedtindtag og øge indtaget af bl.a kornprodukter.

Ovenstående er meget forenklet, men efter at have droppet kulhydraterne (spiser bacon og æg som dagens første måltid) og dyrker 1-2 timers motion om ugen, har jeg tabt mig 35 kg på 6 mdr. i 2020 uden at være sulten (fedt mætter virkelig godt), og bl.a. sænket blodtrykket til et normalt niveau igen.

Jeg kan varmt anbefale at læse, eller lytte til Benjamin Bikman (Why We Get Sick), Peter Attia (via hans hjemmeside), Paul Mason om kolesterol, el. Jason Fung, om diabetis 2. Find dem på Google, herunder indlæg fra conferencen Low Carb Down Under. Når man først har slugt den røde pille, og oplevet effekterne på egen krop, virker det helt konspirationsagtigt, men det er bare fysiologi.

  • 2
  • 1

Den svensk-veganske artikkel siger intet om morgenmålid, men generelt om måltid. En makrelmad er måske sundere, men vitaminindtaget kan klares på mange måder. Erik fra komentar #21 har nok fat i noget.

  • 0
  • 2

Når man først har slugt den røde pille, og oplevet effekterne på egen krop, virker det helt konspirationsagtigt, men det er bare fysiologi.

Helt enig. Jeg er dog af den opfattelse at forskellige mennesker har fordel af forskellig fordeling af kosten. Nogen virker til at få det bedre og tabe sig med en protein og fedt holdig kost, hvor andre kan spise alt det kulhydrat de vil, uden at tage på, og iøvrigt være normalt fungerende.

Det er så desværre temmelig besværligt at leve en low carbonhydrate tilværelse, specielt hvis man gerne vil lidt rundt i landet/verden og ikke har sit eget køkken ved siden af sig.

Alle former for "low calorie" produkter eksellerer ved at være totalt stoppet med sukker produkter af forskellige arter. Selv diverse "sunde" protein tilskud har enorme mængder kulhydrat i dem.

Det er næsten umuligt at finde reelle produkter (ud over de fleste grøntsager som høstes over jorden) i et supermarked som man "kan spise på vejen". Alt er søbet ind i kulhydrater.

Bemærk iøvrigt at kost pyramiden altid har været helt forkert fortolket. Den har aldrig repræsenteret den sundeste form for mad indtagelse. Det den repræsenterer er den billigste form for sammensætning, for stadig at opretholde en rimelig fornuftig indtag af madvarer. Den er lavet i krise tiden i start 70'erne i sverige.

https://da.wikipedia.org/wiki/Madpyramiden

Desværre er pyramiden gennem tiderne blevet brugt til at belære folk om hvad som er sundt og hvad som ikke er. I virkeligheden burde den vendes på hovedet. I 2019 er den igen relanceret, men nu med fokus på klimaaftryk og dernæst sundhed.... pudsigt som sundheden faktisk aldrig har første prioritet i madpyramiden.

  • 4
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten