Tillidsrepræsentanten lagde moderrollen fra sig

Illustration: Ingeniøren
Chefkonsulent og illidsrepræsentant for IDA-medlemmerne i Teknik og Miljø, Tønder Kommune Illustration: Privatfoto

Mindre end et halvt år efter at chefkonsulent Betina Hylleberg Skjøth var blevet tillidsrepræsentant for IDA-medlemmerne i Teknik og Miljø i Tønder Kommune, blev der i januar i år varslet en fyringsrunde.

Hun havde endnu ikke været på foreningens grundkursus for tillidsfolk, men heldigvis havde hun nået at deltage i et introduktionskursus, hvor der blev talt om ‘den svære samtale’, og den viden fik hun i høj grad brug for.

Det viste sig nemlig, at alle fyringerne omfattede hendes medlemmer, så da de i alt fire fyringer var effektueret, skulle hun være klar som bisidder ved møderne.

»Jeg var meget glad for, at jeg havde været på minikurset i november 2019. Det betød, at jeg var rolig i min rolle og var bevidst om at sikre, at de fyrede kom til orde, at der kom en begrundelse for, hvorfor det netop var dem, og en afklaring af, hvordan de kom videre.«

Hvad rollen som tillidsrepræsentant rent faktisk går ud på, var lidt af en ahaoplevelse for den 54-årige bygningsingeniør under det korte kursus:

»Jeg kan godt komme til at påtage mig en rolle som mor, og som mor overtager man nemt ansvaret. Derfor var det en stor erkendelse for mig, at det blev præciseret, at man som tillidsrepræsentant skal stå sammen med medlemmerne og hjælpe dem til at opnå det, de ønsker, men at det også er vigtigt, at de som voksne mennesker træffer deres egen beslutning.«

Styr på vigtige detaljer

Ligeledes var hun blevet bevidst om, at det er vigtigt at holde følelserne i ave, hvis man skal hjælpe sine berørte kolleger:

»På kurset blev det præciseret, at min rolle er at sørge for, at følelserne ikke fylder for meget. Det var jeg meget opmærksom på, samtidig med at min rolle er at stille mig på kollegernes side lige meget hvad.«

At sidstnævnte skal forstås helt bogstaveligt, var en lille, men væsentlig detalje, hun tog med sig fra kurset:

»Til en svær samtale møder tillidsrepræsentanten og medlemmet op sammen og går sammen. Det handler om at vise, at der ikke er tvivl om, at vi holder sammen. Hvis jeg som tillidsrepræsentant er kommet før medlemmet, og måske endda står og snakker med chefen, når medlemmet kommer, opstår der en ubalance.«

Lone Retoft, direktør for Jura og Arbejdsvilkår i IDA, understreger, at man gør meget ud af at uddanne og træne tillidsfolkene i at skabe et tillidsfuldt samarbejde med både kollegerne og ledelsen:

»Tillidsrepræsentanten skal lære at være bevidst om sin rolle. Man skal være løsningsorienteret og hele tiden bidrage med viden om, hvad der rører sig på arbejdspladsen gerne gennem data og analyser, som kan gøre ledelsen klogere. Gør man det, vil ledelsen lytte. Der er ingen nemme genveje i form af tips og tricks. Det kræver en daglig indsats. Man skal være modig og sige tingene, som de er.«

Da Betina Hylleberg Skjøth blev kastet hovedkulds ud i en fyringsrunde, kontaktede hun som det første IDA, der blev hendes sparringspartner gennem hele forløbet:

»Det var lærerigt for mig, fordi jeg fik indblik i arbejdsfordelingen mellem mig som tillidsrepræsentant og ‘Store IDA’. Det var en stor hjælp, at IDA tager hånd om det juridiske og ansættelsesretlige og f.eks. laver høringssvar med indsigelser i varslingsperioden, mens jeg er som ‘Lille IDA’ kan bidrage med viden om medlemmerne og orientere om forholdene på arbejdspladsen. Den rollefordeling skal man også være bevidst om.«

Vigtig uformel læring

Siden har hun været på det obligatoriske grundkursus for tillidsvalgte, og her var de mere uformelle sider af kurset på mange måder de mest gavnlige, synes hun:

»Det var utrolig rart, at underviserne var så erfarne og kompetente, at de ikke bare kunne undervise i det, der står i bøgerne, men kunne referere til konkrete situationer, hvis man stillede et spørgsmål. Det var jeg virkelig glad for.«

Muligheden for at tale med andre tillidsrepræsentanter var dog næsten det allervigtigste for Betina Hylleberg Skjøth.

»Det, der virkelig er guld værd på kurset, er de samtaler, man får i pauserne eller i forbindelse med diskussioner om en bestemt sag. Det ville man aldrig have fået på et onlinekursus. Dialogen bliver anderledes, når man er i samme rum. Online er det mere hardcore formidling, men det dur ikke, når det er mennesker, vi snakker om.«

Den holdning deler Lone Retoft, som af samme grund opfordrer IDA-tillidsrepræsentanter til at deltage i så mange kurser som muligt og mindst en gang om året:

»Det faglige indhold er vigtigt, men bestemt også samværet med andre, for det kan være en ensom oplevelse at være tillidsrepræsentant. På et kursus kan man dele sine erfaringer, opbygge netværk med andre og få fif om, hvordan de har klaret en bestemt situation.«

Selvom kurserne er målrettet hvervet som tillidsrepræsentant, kan den nye viden og indsigt godt bruges i andre situationer, oplever Betina Hylleberg Skjøth:

»I dag tænker jeg mere over, hvad min egen rolle er til møder og i andre sammenhænge, og er mere opmærksom på at spørge, hvem der har hvilken rolle eller opfordre til, at vi lige bliver enige om rollefordelingen.«