Tillidsmanden opfattes i stigende grad som illoyal
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tillidsmanden opfattes i stigende grad som illoyal

Sagen fra Hvidovre Kommune, hvor en tillidsmand har fået en advarsel, og IDA som modsvar har stævnet kommunen, er blot et af mange eksempler på, at tillidsmandsrollen er kommet under pres, mener Emmett Caraker, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.

Han kender til flere sager fra andre fagområder i det offentlige, som handler om, at en tillidsmand påtaler problemer over for ledelsen, f.eks. i relation til nedskæringer, ændring af arbejdstid, arbejdsmængde eller som i det konkrete tilfælde fra Hvidovre: psykisk arbejdsmiljø.

Læs også: Ingeniør-tillidsmand truet med fyring: IDA hiver Hvidovre Kommune i retten

»I de tilfælde, hvor det ender med en sag, har tillidsmanden stået fast på kollegernes interesser og påtalt en række konkrete forhold. Det opfatter ledelsen som illoyalt. Hvis det ikke ender med en sag, bliver tillidsmanden presset til at holde op,« siger han.

IDA har ingen tal på omfanget af problemet, men på de årlige tillidsmandskonferencer bliver det i stigende grad taget op, fortæller Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA:

»Vi hører mere og mere om pres og udfordringer, og vi kan se, at tillidsrepræsentanterne i mindre grad oplever, at de bliver set og brugt som jævnbyrdige parter,« siger hun.

Lederen efterlades med et smalt ledelsesrum

Når tillidsmandsrollen er sat under pres, skyldes det især udviklingen inden for det offentlige, hvor New Public Management har vundet indpas, samtidig med at der er stigende krav om nedskæringer i den offentlige sektor, mener Emmett Caraker. Det efterlader lederen med en meget stram økonomisk ramme og dermed et meget smalt ledelsesrum:

»Når personalet kommer med berettiget kritik, har ledelsen svært ved at se, hvad de kan gøre ved det, og derfor oplever de, at tillidsmanden bare formidler besværlig kritik,« vurderer han.

Læs også: Tillidsmand påtalte dårligt arbejdsmiljø - kort efter truede ledelsen ham med fyring

Rasmus Willig, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, ser udviklingen som en forlængelse af en tavshedskultur, der breder sig på de offentlige arbejdspladser i disse år.

Han henviser til undersøgelser, der viser, at offentligt ansatte i stigende grad holder igen med at påpege kritisable forhold over for ledelsen. Når tillidsmanden, som historisk set har kunnet ytre sig kritisk uden frygt for repressalier, kommer under pres, er det med til at forstærke frygten, mener han.

»Det er en uskreven regel, at man ikke går efter budbringeren, og derfor er det særligt bekymrende, når vi ser sager med trusler om fyring, fordi det cementerer en tavshedskultur,« siger han.

Demokratiet er på spil

Ifølge Rasmus Willig er det selve demokratiet, der står på spil, når der opstår en kultur, hvor offentligt ansatte ikke tør udtale sig:

»Det er ekstremt vigtigt, at der en tillid til, at man kan gå til sin leder og sine politikere og åbent fortælle om de problemer, man ser, fordi demokratiske beslutninger skal hvile på gennemsigtighed og åbenhed. Ledere, der benytter sig af fyringstrusler, har misforstået, hvad god ledelse er.«

Han opfatter ikke de mange sager som begyndelsen på en underminering af rollen:

»Jeg tror, at grænserne bliver testet i øjeblikket. Forhåbentlig ser vi snart, at politikerne vågner op til dåd og gøre noget ved problemer med lovsikring af de offentligt ansattes ytringsfrihed. Sagerne med tillidsmænd er jo allerede et symptom på, at man ikke kan gå direkte til sin ledelse, og når den rolle er under pres, er grænsen ved at være nået.«

Ekspert: Det skal være dyrere at fyre tillidsfolk

Emmet Caraker mener også, at tillidsrepræsentanter bør være bedre beskyttet end i dag, hvor det koster nogle få måneder ekstra at afskedige en tillidsmand:

»Med det regelsæt er det for nemt for ledelsen at købe sig fri fra en besværlig tillidsmand. Der skal laves bedre retningslinjer, hvor tillidsrepræsentanten i stedet bliver en legitim modpart,« siger han.

Hos IDA vil Juliane Marie Neiiendam gerne i dialog med arbejdsgiverne om tillidsmandens rolle som talerør for både kolleger og medarbejdere:

»Lige nu har vi en intern dialog om, hvordan vi bedst muligt sikrer tillidsrepræsentanterne, og om hvilke krav om beskyttelse vi vil stille til overenskomstforhandlingerne,« fortæller hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når personalet kommer med berettiget kritik, har ledelsen svært ved at se, hvad de kan gøre ved det

Så må de jo sende kritikken videre opad,
men det er jo heller ikke så sjovt, for så leverer man ikke det produkt som politikerne ønsker.

Resultatet er at de gode ledere går ned med stres, og erstattes af nogen som er kolde i røven og leverer de besparelser som politikerne vil have.

  • 4
  • 0

kender én, som berettiget kritiserede topledelsen (og han var i ledelsesgruppen). Han er nu et andet sted. Før han forlod foretagenet mumlede han noget on at dræbe budbringeren.

men mange tillidsfolk (ingen reference tilsigtet) ville nok komme bedre i mål, hvis de med empati for virksomhedsledelsen foreslog en vej, der var bedre for alle parter, og afholdt sig fra at fremtræde kun kritisk.

  • 0
  • 1

Hvis man kan abstrahere fra en ind imellem forstyrrende selvfedme og kendt-sociolog-name-dropping, så kan jeg anbefale Rasmus Willigs bog fra sidste år: "Afvæbnet kritik". Den sætter udviklingen af opfattelsen af kritik fra legitim deltagelse til illoyalitet ind i et større perspektiv, og har samtidig nogle ret krasse, og alt for genkendelige, eksempler på hvordan dette tager sig ud i praksis.

Men lån den på biblioteket. Den er altså dyr for det antal sider i den størrelse.

/Bo

  • 0
  • 0

Det er noget af en gråzone, og den er blevet endnu mere grå med afskaffelsen af embedsmænd.
Rent antalsmæssigt repræsenterer tillidsmanden forhåbentlig flere end antallet af ledere, så han burde vægte ret højt.
Dernæst er der konflikten mellem loyalitet for ledelsen og loyalitet for den befolkning de reelt servicerer.
Måske systemet med embedsmænd var gammelt, men det gav en bedre garanti for loyalitet til embedet i sig, og ikke en tilfældig leder med gode og hurtige ideer.

  • 2
  • 0

Rigtigt! Det er de to partier, der konstant har siddet på magten: Socialdemokratiet og Venstre med solid opbakning fra Dansk Folkebedrag, der jo pr. automatik støtter enhver forringelse, uanset hvad.
Der skal være kommunalvalg til efteråret. Stem på partier, der respekterer de faglige rettigheder, og at tillidsrepræsentanter skal sikres mod ledelsens vilkårligheder.
Hvis ingeniører fortsat stemmer på de tre partier plus Labil Alliance, så skal de ikke undre sig over, at de fortsat - og i stigende grad - vil blive udsat for tilstande som ovenfor beskrevet.

  • 1
  • 3

Rigtige ingeniører stemmer på Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikalt :)

Sarkasme forefindes.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten