værd at vide

Tillid er godt, men kryptokontrol er bedre

I en kommentar i Nature i denne uge slår Guilliaume Chapron fra Sveriges Lantbruksuniversitet i Riddarhyttan til lyd for, at blockchainteknologien, der er fundamentet bag bitcoin, tages i brug til at styre menneskeheden mod en bæredygtig udvikling, der kan fjerne den nuværende miljøkrise.

Som andre har gjort før ham, peger Guillaume Chapron på, at blockchainteknologien – hvor alle aktører let kan tjekke, hvem der har indgået aftaler og hvem, der ejer et givet aktiv – er velegnet for et system af aktører, der har stærk mistillid til hinanden.

Blockchainteknologi kan skabe tillid, hvor der ingen var, det giver magten tilbage til folk uden om centrale autoriteter, noterer Chapron. Eksisterende institutioner og centrale registre bliver overflødige – en blockchain kan f.eks. lettere og billigere holde styr på al ejendom end et centralt tinglysningssystem.

Chapron argumenterer for, at netop ved indgåelse af miljøaftaler og -lovgivning er der ofte mistillid mellem aktørerne. Det betyder, at man ikke altid opnår det resultat, som aftaler og lovgivning lægger op til, og som aktørerne måske alle ønsker – hvis bare de er sikre på, at ingen snyder.

'Det er måske på tide at erstatte lovgivning med intelligente kontrakter og algoritmer,' skriver Guillaume Chapron.

Følg varen fra producent til forbruger

Med blockchainteknologi vil det f.eks. være muligt først at tildele kvoter til udnyttelse af en naturressource, efter at det er bevist gennem observationer, at bestemte bevaringstiltag er opfyldt.

En sådan naturressource kan derefter blive mærket, så man præcist kan følge dens vej på markedet, så den endelige køber af et produkt eller en fødevare kan være helt sikker på, at alle regler er overholdt. Noget som forskellige mærkningsordninger i dag kun kan give en begrænset form for sikkerhed for.

Med blockchainteknologi kan man f.eks. også garantere, at en planlagt hændelse rent faktisk vil finde sted, f.eks. betaling af af en faktura, når en leverance når modtageren.

Man kan også forestille sig et Uber-lignende system, hvor der slet ikke er behov den centrale Uber-organisation, så Uber måske selv bliver disrupted.

Guillaume Chapron lancerer egentligt ikke afgørende nye pointer omkring blockchainteknologiens muligheder og udfordringer – udover måske at fokusere mere på anvendelser inden for miljøproblematikker. Styrken i hans kommentar er først og fremmest, at han på udmærket vis giver en god og kort oversigt, som jeg ikke har fundet meget bedre andre steder.

Utroligt energislugende

I dag holdes der styr på alle bitcoin-transaktioner ved, at computere konkurrerer om samle alle transaktioner i en blok, som derefter hæftes på den foregående blok.

Ingeniøren og vores it-medie Version2 har allerede for flere år siden og ved gentagne lejligheder beskrevet den mystiske opfinder af systemet, der går under navnet Satoshi Nakamoto, og den underliggende matematik, som baserer sig på, at det er en meget vanskelig opgave at lave en ny blok, men det er uhyre let for alle aktører derefter at tjekke, at blokken er korrekt.

I bitcoin-systemet belønnes den, der først finder en ny blok med et antal nye bitcoins. Det er så at sige betalingen for arbejdet.

Men det er uhyre krævende og energislugende at udføre dette arbejde. Jeg tror, at alle, der første gang hører, at der i dag bruges mere end 10 terawatttimer om året – ca. dobbelt så meget som Googles samlede energiforbrug – bliver chokerede.

Og energiforbruget bare vokser og vokser.

Der er, som Guillaume Chapron så udmærket gør opmærksom på, rigeligt at tage fat på, hvis blockchainteknologien skal få et egentligt gennembrud. Men i betragtning af, at mange inden for de seneste år har arbejdet hen mod dette, så er der egentligt sket forbavsende lidt endnu.

Afløseren for religion

Det skyldes måske modstand fra de personer og institutioner, som i dag sidder på markedet for tillid, hvad enten det er centralbanker eller revisionsfirmaer – som eksempelvis PwC, der ligefrem har mottoet: To build trust in society and solve important problems.

Men det er måske også et tilvænningsproblem, hvor der skal ruskes op i indgroede vaner og handlemåder.

Den slags tager tid – men vi har set det ske tidligere.

I dag forlader vi os på love, domstole og politi for at sikre samarbejde mellem mennesker, der ikke kender hinanden, og på at folk, der forbryder sig mod regler, bliver fanget og straffet.

Som jeg tidligere har skrevet om, måtte civilisationer opretholdes på anden vis, før disse systemer fandtes. En hypotese lyder, at en af disse måder har været religion, hvor troen på straffende og alvidende guder tilsyneladende fremmer adfærd, der er grundlaget for menneskelige civilisationer.

Læs også: Guds styrende hånd fremmer civilisationer

I fremtiden er det måske ikke frygten for alvidende guder, men derimod avancerede algoritmer, der skal opretholde civiliserede og bæredygtige samfund.

SusTech eller 'technologies for sustainability' er allerede et område i kraftig vækst, men udover mere konventionelle bæredygtige teknologier bør kryptografi måske i endnu højere grad være en del af SusTech-området, mener Chapon – og jeg er tilbøjelig til at give ham ret.

Kædeforbundne blokke vil måske i fremtiden indeholde alt, som er Værd at Vide.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kædeforbundne blokke vil måske i fremtiden indeholde alt, som er Værd at Vide.

Eller: Kædeforbundet blokke vil måske i fremtiden indeholde alt, som er Værd at Vide, dvs kun én kæde, hvor hver blok, ikke som i dag, indeholder et par tusende transaktioner (tx), med milioner af tx'er med typeid: 00 = bitcoin tx, 01 = tinglysning, 02 = ægtepagt, 03 = fødselsattest, 04 = økologisk mærke, xx = kørekort, abonnement, transportbilet, biografbilet, levering... og på samme måde som i dag med et gebyr for hver tx der går til mineren men også til dem der gemmer kæden og er med til at validere kæden. En global kæde hvor også nationalstaterne vil mine, store og validere. Blokkens størrelse påvirker ikke energiforbruget i væsentlig grad, kun konkurrencen om at finde den næste bloks hashværdi der er lille nok til at blive godtaget af nette og med enorme blokke med mange tx'er vil energiforbruget pr. tx være overkommeligt. Blockchainteknologien er i sin vorden og er kun lige begyndt at udfolde sig. Hele energiforbruget ender i sidste ende som spildvarme og kunne bidrage til forsyningen i fx fjernvarmenettet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten