Tilhører fremtidens luftrum kampfly eller droner?

Tilhører fremtidens luftrum kampfly eller droner?

17. august 2014 fløj en kampdrone for første gang sammen med et konventionelt kampfly, begge sendt i luften fra hangarskibet USS Theodore Roosevelt. I baggrunden F/A-18 Hornet, forrest X-47B-dronen. Foto: US Navy

Danmark er tæt på at købe kampfly for 30 milliarder kroner. Men kritikere frygter, at stadig mere avancerede kampdroner i en nær fremtid vil udkonkurrere bemandede kampfly.

Alt imens valget af Danmarks næste kampfly nærmer sig, undergår markedet for militære droner en rivende udvikling, der åbner mulighed for, at fjernbetjente droner inden længe bliver tilstrækkeligt avancerede til at kunne erstatte bemandede kampfly.

Antallet af militære droner på verdensplan er eksploderet efter terrorangrebene i New York og Washington i september 2001, og droner overtager stadig flere traditionelle kampfly­opgaver, herunder bevæbnede operationer som luftstøtte og luft-til-jord-angreb. Et kendt eksempel er Natos brug af luftmagt i Afghanistan, hvor fem procent af alle amerikanske og britiske luftangreb i 2011 blev udført af droner. Allerede i januar 2013 var andelen oppe på 23 procent, viser en rapport fra Forsvarsakademiet fra samme år.

Og bestræbelserne på at udvikle kampdroner, der kan overtage traditionelle kampflyopgaver, fortsætter med uformindsket styrke. Sidste år gennemførte US Navy for første gang øvelser med en kombination af kampfly og den hangarskibsbaserede drone X-47B. Den er det nyeste medlem af den såkaldte UCAV-klasse (Unmanned Combat Aerial Vehicle), som også omfatter kampdronerne i det amerikanske luftvåbens Hunter-Killer-program, MQ-9 Reaper og MQ-1 Predator.

Udviklingen har affødt diskussioner om de bemandede kampflys fremtid i USA, hvor Pentagon og Lockheed Martin i øjeblikket udvikler femtegenerations-kampflyet F-35. Også herhjemme, hvor forsvarsforligskredsen inden længe skal vælge F-35, F/A-18 eller Eurofighter som afløseren for Flyvevåbnets F-16, har politikere og debattører rejst spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks største forsvarsinvestering til dato bør gå til bemandede fly, der risikerer at blive forældede inden for deres 30-årige levetid.

Ingeniøren har derfor spurgt fem af de fø­rende specialister i militær luftfart i Danmark, USA, Canada og Storbritannien, om det er sandsynligt, at kampdroner bliver avancerede nok til at erstatte bemandede kampfly inden for levetiden af Danmarks næste kampfly.

Mangler situationsoverblik

Samtlige eksperter svarer, at kampfly ikke inden for de næste 15 til 20 år vil møde nogen seriøs konkurrence fra droner. Flertallet vurderer også, at bemandede kampfly stadig om 30 år vil være overlegne på en række afgørende parametre.

Den afgørende taktiske forskel mellem UCAV’er og kampfly er ifølge de fleste eksperter det situationsoverblik, såkaldt situational awareness, der følger med kampflypiloters udsyn på op til 360 grader sammen med informationer fra pilotens øvrige sanser, kontra drone­piloters begrænsede, kamerabaserede udsyn.

Lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet Jens Ringsmose, som står bag Forsvarsakademiets rapport om droner fra 2013, konkluderer ligefrem, at en drone aldrig vil kunne operere lige så effektivt som et bemandet kampfly, uanset antallet af sensorer og kvaliteten af satellitforbindelsen mellem operatør og drone.

»Der er nogle faktorer, der tilsiger, at droner aldrig vil kunne helt det samme som de konventionelle kampfly. Det er blandt andet situational awareness – det forhold, at man som pilot er til stede og har det fulde udsyn,« siger han til Ingeniøren.

Læs også: Radarer trænger ind på stealth-fly

Samme melding lyder fra Richard Aboulafia, der er vicedirektør i analysevirksomheden Teal Group og rådgiver inden for militær luftfart. Han vurderer, at UCAV’er som X-47B har stort potentiale inden for konventionel krig, hvor målene er let identificerbare, og operationerne handler om at nedkæmpe alle fjendtlige stillinger hurtigst muligt. Men internationale operationer handler i dag mere om at håndhæve flyveforbudszoner eller gennemføre afgrænsede angreb mod autoritære regimer, oprørsstyrker eller pirater. Her er situationsoverblik afgørende, og der er lange udsigter til, at sensorer og datalinks kan levere det fornødne overblik for dronepiloter, siger han.

»Jeg tror derfor ikke på, at UCAV’er vil overtage rollen som kampfly fra bemandede fly inden for de næste årtier,« siger Richard Aboulafia til Ingeniøren.

Usikker besparelse

Et hyppigt argument for at satse på droner er, at de udgør et billigere alternativ til bemandede kampfly, hvad angår både anskaffelsespris, brændstofforbrug og pilotuddannelser. Der er gjort enkelte forsøg på systematisk at sammenligne omkostninger for droner og bemandede kampfly, men sammenligningen er vanskelig, idet de ikke kan løse de samme typer af opgaver. Resultaterne er heller ikke entydige, men de indikerer, at dronerne generelt er en anelse billigere end kampfly. Det skal imidlertid holdes op imod, at kampfly kan udføre langt flere opgavetyper end droner, skriver Jens Ringsmose i Forsvarsakademiets dronerapport fra 2013.

På den ene side viser erfaringerne fra Irak, Afghanistan og Libyen, at droner kan udføre kampflyopgaver som overvågning og rekognoscering billigere i områder med lav lufttrussel. Men der vil gå mange år, før droner kan håndhæve et magtmonopol i luften eller operere i områder med mere end meget lav eller ingen trussel mod fly, konkluderer Jens Ringsmose. Derfor er indsættelsen af droner stadig afhængig af, at kampfly i forvejen har etableret luftherredømme i missionsområdet.

MQ-9 Reaper. Topfart: 440 km/h. Tyngdepåvirkning: højst 2 g. Våben: højst to laserstyrede GBU-38- eller GBU-12-bomber på hver 500 pund, samt fire mindre AGM-114 Hellfire-missiler. Foto: US Navy
F-16. Topfart: 2.000 km/h. Tyngdepåvirkning: op til 9 g. Våben: to 2.000 punds bomber, to AIM-9 Sidewinder-missiler og to AIM-120 AM-RAAM-missiler.

Kampfly er eksempelvis sværere bevæbnet end UCAV’er, hvilket gør kampflyene i stand til at løse et bredere spektrum af opgaver. Ifølge en opgørelse fra det amerikanske luftvåben er Reaper-droner i stand til at bære maksimalt to af de laserstyrede bomber GBU-38 eller GBU-12 på hver 500 pund, svarende til 227 kilo, sammen med fire mindre AGM-114 Hellfire-missiler. Til sammenligning er F-16 i stand til at medbringe to 2.000-punds bomber sammen med to AIM-9 Side­winder-missiler og to AIM-120 AMRAAM-missiler.

Læs også: Danske F-16 kan ikke undvige russiske missiler i Syrien

Oven i anskaffelsesprisen for UCAV’er kommer også høje omkostninger til logistik og bemanding. I 2011 konkluderede den amerikanske kongres’ budgetkontor, at droner samlet set ikke har indfriet de høje forventninger til besparelser, selv om anskaffelsesprisen er lavere for droner end for kampfly. Det skyldes ikke mindst, at besparelsen bliver udlignet eller reduceret af høje udgifter til dronernes logistik- og støttestruktur.

Et eksempel er, at Natos drift af de store RQ-4 Global Hawks kræver mindst 100 årsværk per drone i fredstid, hvilket Jens Ringsmose sammenligner med, at det danske flyvevåben opererer med 15 til 25 årsværk per F-16 i fredstid.

En rapport fra det britiske forsvarsministerium konkluderede også i 2011, at der ikke er udsigt til betydelige besparelser ved kampdroner, idet priserne på de største UCAV’er vil vokse hurtigere end priserne på kampfly i de kommende år. Prisen på X-47B, som endnu er omkring 10 år fra produktionsfasen, er stadig ukendt, men den bliver ifølge Jens Ringsmose sandsynligvis ikke meget lavere end prisen på et F-35, eftersom en kampdrone kræver nogenlunde samme skrog, motorer, sensorer, pilot-interface og software som et kampfly. Derudover kræver alle større droner ekstraomkostninger i form af adgang til satellitkommunikation og beskyttet båndbredde. Dermed bortfalder det økonomiske rationale bag UCAV’erne, konkluderer Jens Ringsmose.

Ringe manøvredygtighed og reaktionstid

Dronerne halter også stadig efter de bemandede kampfly, hvad angår fart og manøvredygtighed. Det amerikanske forsvars MQ-9 Reaper præsterer en topfart på 440 km/h og kan manøvrere med en tyngdepåvirkning på 2 g. F-16 præsterer til sammenligning 2.000 km/h og trækker op til 9 g. Samtidig er eksisterende UCAV’er lette at opdage med selv mindre avancerede radarer. For en modstander med bare et minimum af antiluftskyts eller kampflykapacitet er UCAV’er derfor lette at nedkæmpe, konkluderer Jens Ringsmose sammen med lektor Anders Henriksen fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet i en anden rapport om droner fra Dansk Institut for Internationale Studier fra 2013.

Mange brancheanalytikere forventer imidlertid, at fremtidige droner vil kunne foretage manøvrer, der ikke ville være mulige med et menneske om bord. Af samme årsag vurderer Michael Byers, professor ved University of British Columbia og forfatter til en række bøger om forsvarspolitik, som den eneste af de fem eksperter, Ingeniøren har talt med, at droner vil overflødiggøre bemandede kampfly inden for næste kampflygenerations levetid.

»Droneteknologi kan inden længe gøre kampfly til en forældet platform, eftersom menneskets evne til at modstå g-kræfter udgør den primære begrænsning på kampflys manøvredygtighed. Udviklingens hastighed er naturligvis usikker, men ser vi på droneudviklingen de seneste 30 år, virker det sandsynligt, at de tilbageværende teknologiske forhindringer kan overvindes inden for en tilsvarende periode,« siger Michael Byers.

Ser vi på droneudviklingen de seneste 30 år, virker det sandsynligt, at de tilbageværende teknologiske forhindringer kan overvindes inden for en tilsvarende periode.Michael Byers, professor, University of British Columbia

UCAV’er har imidlertid et andet afgørende handicap: De bliver styret via satellitkommunikation. Det betyder, at de reagerer på kommandoer med mellem 1,2 og 2 sekunders forsinkelse. Samtidig går datalinkforbindelsen jævnligt tabt. UCAV’er som Predator og Reaper slår automatisk ind på en forprogrammeret rute, når forbindelsen afbrydes, hvilket ikke har store konsekvenser i Afghanistan, hvor Nato har det fulde luftherredømme, siger Jens Ringsmose. Men i mødet med kampfly eller missilforsvarssystemer overlever en drone ikke med en forsinket reaktionstid på et par sekunder eller ved at slå ind på en forprogrammeret kurs, hvis satellitforbindelsen ryger.

»Dronerne skal stadig styres via satellit, og det giver et timelapse på mindst 1,2 sekunder. Hvis en drone bliver involveret i en dogfight med et kampfly, er det derfor klart, at dronen er ilde stedt,« siger han.

Wingman for kampfly

Samme melding lyder fra Elizabeth Quintana, seniorforsker og direktør for Military Sciences Department ved den britiske forsvarstænketank Royal United Services Institute.

»Det er udelukket, at fjernbetjente fly vil erstatte kampfly i luft-til-luft-kamp eller i afvisningsberedskab. UCAV’er er ikke tilstrækkeligt manøvredygtige til at konkurrere med kampfly; og selv hvis de var, er over et sekunds forsinkelse mellem operatørinput og respons tilstrækkeligt lang tid til, at de bliver skudt ned, før de kan nå at reagere,« siger hun.

Det forhold kan ændre sig i takt med, at luftkampe på grund af øget radar- og missilrækkevidde bevæger sig væk fra de kendte dogfights. F-35 markedsføres eksempelvis som et kampfly, der kan lave såkaldte over-the-horizon-angreb. Luftkampe over store afstande stiller imidlertid nye krav til UCAV’ernes datalink, siger George Petrolekas, forsker ved Canadian Global Affairs Institute, tidligere oberst og rådgiver for Nato angående ISAF-missionerne.

Læs også: Infrarød måludpegning i Super Hornet i 2017

»Det er helt udelukket, at droner med forsinket reaktionstid kan vinde dogfights. Hvis luftkampe derimod foregår uden visuel kontakt, og dogfights bliver en mindre benyttet taktik, kan UCAV’er naturligvis godt bruges til at affyre missiler, hvis de har radarkapacitet til at låse på fjendtlige fly. Men det kræver til gengæld en enorm dataudveksling, idet vi stadig skal have et menneske til at trykke på aftrækkeren, særligt i områder med mange civile,« siger George Petrolekas.

Forligskredsens valg af nyt kampfly skal senest være på plads i foråret 2016. Imens barsler US Navy med planer om at udvikle en ny hangarskibsbaseret UCAV på størrelse med et F-14 Tomcat, som skal være i stand til at bære AMRAAM-missiler og dermed til at angribe kampfly. Eftersom de fornødne sensorer og algoritmer til at udmanøvrere kampflyene endnu er uden for rækkevidde, tiltænker US Navy dog kun den nye UCAV en rolle som wingman for bemandede kampfly.

Kommentarer (26)

Samtlige eksperter svarer, at kampfly ikke inden for de næste 15 til 20 år vil møde nogen seriøs konkurrence fra droner. Flertallet vurderer også, at bemandede kampfly stadig om 30 år vil være overlegne på en række afgørende parametre.

Den afgørende taktiske forskel mellem UCAV’er og kampfly er ifølge de fleste eksperter det situationsoverblik, såkaldt situational awareness, der følger med kampflypiloters udsyn på op til 360 grader samt informationer fra pilotens øvrige sanser, kontra drone­piloters begrænsede, kamerabaserede udsyn.

Eksperterne tænker desværre som menneskepiloter, og det er en stor fejltagelse og mangel på fantasi.

Droneoperatører behøver ikke at efterligne gammeldags piloter. Istedet bør dronerne ses hver især som en samling af sensorer og våben, der befinder sig over et bestemt område med bestemte trusler omkring sig.

"Situational awareness" er et abstrakt lag over dronerne, der skal samle information fra slagmarken og optimere kommandovejen, som føreren af et hundespand. Det er ikke hver enkelt drone i sig selv, der skal gøre det. Derfor behøver der heller ikke at være et vanvittigt sci-fi sensorsystem i hver drone, der skal efterligne en menneskepilot.

Derfor kan operatøren i stedet få et "top-down" overblik over sine droner, pege på skærmen hvor målene er, få visuel og radarkontakt fra den drone der er tættest på, og vælge at tilintetgøre målet fra flere sider samtidigt.

Operatøren er mere militærstrateg med overblik end pilot, og i et scenarie, hvor fjenden er et relativt moderne kampfly med menneskepilot, har menneskepiloten ikke en chance mod 5-10 droner, der kommer fra alle sider, også ovenfra og nedefra.

  • 15
  • 5

Tjah....det med ikke en chance kommer jo an på hvornår drone-sværmen bliver opdaget. Den opstår jo ikke ud af ingentid, og skal også have motorkraft nok til at kunne bringe sig i position i forhold til hurtige jagerfly. Der findes systemer i dag der kan håndtere endda rigtig mange mål på samme tid, så stealth, fart og manøvreegenskaber går nok ikke af mode...jamming af signaler er jo nok også ret træls for en drone-operatør.
Bortset fra det er et moderne jagerfly, som blot er "pilot-løst" jo også en drone, og kan gennemføre manøvrer under meget højere G-påvirkning end med pilot. Det giver fordele. Hvis det er air-to-ground operationer, kan man i højere grad tåle tab af fly/droner, da man ikke skal hente piloter ud af fjendtligt område, så det kan blive relevant i første bølger.
Mon ikke at svaret på spørgsmålet i overskriften er at fremtidens kamprum tilhører både kampfly og droner.

  • 2
  • 0

Selv hvis de har ret - holder F35 platformen? Hvorfor flyve rundt med våben, når du kan have en dronesværm med dig? Flyet med piloten er kommandocentral og kan holde afstand til de farlige opgaver.

Jeg ville satse på en platform med plads til to personer og maks stealth, få eller ingen våben. Våbensystemerne er selvflyvende og eksterne.

Dog fights er irrelevante. Du får slet ikke lov til at komme så tæt på kommandoflyet at en dog fight er mulig.

Et af problemerne for F35 er at det er et fly der skulle kunne alt. Jeg tror fremtiden er specialiserede systemer. Kommandofly, radardrone, bombedrone, overvågningsdrone, selvforsvarsdrone - alt sammen kan udvikles i hvert deres spor og opgraderes løbende.

Og så kan det være at nogle af dronerne til nogle opgaver styres via satellit og til andre fra et kommandofly. Man kan tilmed styre dem på plads via satellit og så overlade kontrollen til kommandoflyet - eller omvendt, kommandoflyet kan flyve hjem og efterlade en overvågningsdrone over området.

En ting er sikkert: 30 år er meget lang tid i en verden hvor udviklingen går så hurtigt, som det gør lige nu.

  • 4
  • 1