Alt imens valget af Danmarks næste kampfly nærmer sig, undergår markedet for militære droner en rivende udvikling, der åbner mulighed for, at fjernbetjente droner inden længe bliver tilstrækkeligt avancerede til at erstatte bemandede kampfly.
Antallet af militære droner på verdensplan er eksploderet efter terrorangrebene i New York og Washington i september 2001, og droner overtager stadig flere traditionelle kampflyopgaver, herunder bevæbnede operationer som luftstøtte og luft-til-jord-angreb. Et kendt eksempel er Natos brug af luftmagt i Afghanistan, hvor andelen af amerikanske og britiske luftangreb udført af droner steg fra bare fem procent i 2011 til 23 procent i 2013. Det viser en rapport fra Forsvarsakademiet fra samme år.
Og bestræbelserne på at udvikle kampdroner, der kan overtage traditionelle kampflyopgaver, fortsætter med uformindsket styrke. Sidste år gennemførte US Navy for første gang øvelser med en kombination af kampfly og den hangarskibsbaserede drone X-47B. Den er det nyeste medlem af den såkaldte UCAV-klasse (Unmanned Combat Aerial Vehicle), som også omfatter kampdronerne i det amerikanske luftvåbens Hunter-Killer-program, MQ-9 Reaper og MQ-1 Predator.
Udviklingen har affødt diskussioner om de bemandede kampflys fremtid i USA, hvor Pentagon og Lockheed Martin i øjeblikket udvikler femtegenerationskampflyet F-35. Også herhjemme, hvor forsvarsforligskredsen inden længe skal vælge enten F-35, F/A-18 eller Eurofighter som afløseren for Flyvevåbnets F-16, har politikere og debattører rejst spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks største forsvarsinvestering til dato bør gå til bemandede fly, der risikerer at blive forældede inden for deres 30-årige levetid.
Ingeniøren har derfor spurgt fem af de førende specialister i militær luftfart i Danmark, USA, Canada og Storbritannien, om det er sandsynligt, at kampdroner bliver avancerede nok til at erstatte bemandede kampfly inden for Danmarks næste kampflys levetid.
Mangler situationsoverblik
Samtlige eksperter svarer, at kampfly ikke inden for de næste 15 til 20 år vil møde nogen seriøs konkurrence fra droner. Flertallet vurderer også, at bemandede kampfly stadig om 30 år vil være overlegne på en række afgørende parametre.
Den afgørende taktiske forskel mellem UCAV’er og kampfly er ifølge de fleste eksperter det situationsoverblik, såkaldt situational awareness, der følger med kampflypiloters udsyn på op til 360 grader, sammen med informationer fra pilotens øvrige sanser, kontra dronepiloters begrænsede, kamerabaserede udsyn. Lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet Jens Ringsmose, som står bag Forsvarsakademiets rapport om droner fra 2013, konkluderer ligefrem, at en drone aldrig vil kunne operere lige så effektivt som et bemandet kampfly, uanset antallet af sensorer og kvaliteten af satellitforbindelsen mellem operatør og drone.
»Der er nogle faktorer, der tilsiger, at droner aldrig vil kunne helt det samme som de konventionelle kampfly. Det er blandt andet situational awareness; det forhold, at man som pilot er til stede og har det fulde udsyn,« siger han til Ingeniøren.
Læs også: Radarer trænger ind på stealth-fly
Samme melding lyder fra Richard Aboulafia, der er vicedirektør i analysevirksomheden Teal Group og rådgiver inden for militær luftfart. Han vurderer, at UCAV’er som X-47B har stort potentiale inden for konventionel krig, hvor målene er let identificerbare, og operationerne handler om at nedkæmpe alle fjendtlige stillinger hurtigst muligt. Men internationale operationer handler i dag mere om at håndhæve flyveforbudszoner eller gennemføre afgrænsede angreb mod autoritære regimer, oprørsstyrker eller pirater. Her er situationsoverblik afgørende, og der er lange udsigter til, at sensorer og datalinks kan levere det fornødne overblik for dronepiloter, siger han.
»Jeg tror derfor ikke på, at UCAV’er vil overtage rollen som kampfly fra bemandede fly inden for de næste årtier,« siger Richard Aboulafia til Ingeniøren.
Usikker besparelse
Et hyppigt argument for at satse på droner er, at de udgør et billigere alternativ til bemandede kampfly, hvad angår både anskaffelsespris, brændstofforbrug og pilotuddannelser. Der er gjort enkelte forsøg på systematisk at sammenligne omkostninger for droner og bemandede kampfly, men sammenligningen er vanskelig, idet de ikke kan løse de samme typer af opgaver. Resultaterne er heller ikke entydige, men de indikerer, at dronerne generelt er en anelse billigere end kampfly. Det skal imidlertid holdes op imod, at kampfly kan udføre langt flere opgavetyper end droner, skriver Jens Ringsmose i Forsvarsakademiets dronerapport.
På den ene side viser erfaringerne fra Irak, Afghanistan og Libyen, at droner kan udføre kampflyopgaver som overvågning og rekognoscering billigere i områder med lav lufttrussel. Men der vil gå mange år, før droner kan håndhæve et magtmonopol i luften eller operere i områder med alvorlige trusler mod fly, konkluderer Jens Ringsmose. Derfor er indsættelsen af droner stadig afhængig af, at kampfly i forvejen har etableret luftherredømmet i missionsområdet.
Kampfly er eksempelvis sværere bevæbnet end UCAV’er, hvilket gør kampflyene i stand til at løse et bredere spektrum af opgaver. Ifølge en specifikation fra det amerikanske luftvåben er Reaper-droner i stand til at bære maksimalt to af de laserstyrede bomber GBU-38 eller GBU-12 på hver 500 pund, svarende til 227 kilo, sammen med fire mindre AGM-114 Hellfire-missiler. Til sammenligning er F-16 i stand til at medbringe to 2.000-punds bomber sammen med to AIM-9 Sidewinder-missiler og to AIM-120 AMRAAM-missiler.
Læs også: Danske F-16 kan ikke undvige russiske missiler i Syrien
Oven i anskaffelsesprisen for UCAV’er kommer også høje omkostninger til logistik og bemanding. I 2011 konkluderede den amerikanske kongres’ budgetkontor, at droner samlet set ikke har indfriet de høje forventninger til besparelser, selv om anskaffelsesprisen er lavere for droner end for kampfly. Det skyldes ikke mindst, at besparelsen bliver udlignet eller reduceret af høje udgifter til dronernes logistik- og støttestruktur.
Et eksempel er, at Natos drift af de store RQ-4 Global Hawks selv i fredstid kræver mindst 100 årsværk per drone, hvilket Jens Ringsmose sammenligner med, at det danske flyvevåben opererer med 15 til 25 årsværk per F-16 i fredstid.
En rapport fra det britiske forsvarsministerium konkluderede endvidere i 2011, at der ikke er udsigt til betydelige besparelser ved kampdroner, idet priserne på de største UCAV’er vil vokse hurtigere end priserne på kampfly i de kommende år. Prisen på X-47B, som stadig er omkring 10 år fra produktionsfasen, er stadig ukendt, men den bliver ifølge Jens Ringsmose sandsynligvis ikke meget lavere end prisen på et F-35, eftersom en kampdrone kræver nogenlunde samme skrog, motorer, sensorer, pilot-interface og software som et kampfly. Derudover kræver alle større droner ekstraomkostninger i form af adgang til satellitkommunikation og beskyttet båndbredde. Dermed bortfalder det økonomiske rationale bag UCAV’erne, konkluderer Jens Ringsmose. Droner vs. fly Kampdroner Kampfly
* Bedst egnet til konventionel krig med let identificerbare mål. Kræver luftherredømme i missionsområdet, etableret af kampfly.
* Minus: Kamerabaseret, begrænset situationsoverblik.
* Minus: Reagerer på ‘pilotens’ kommandoer med en forsinkelse på 1,2 til 2 sekunder grundet satellitlink.
* Egnet til bl.a. håndhævelse af flyveforbudszoner, angreb mod autoritære regimer, oprørsstyrker eller pirater.
* Plus: 360 graders overblik fra pilotens syn og øvrige sanser.
* Plus: Piloten kan reagere uden forsinkelse.
Ringe manøvredygtighed og reaktionstid
Dronerne halter også stadig efter de bemandede kampfly, hvad angår fart og manøvredygtighed. Det amerikanske forsvars MQ-9 Reaper præsterer en topfart på 440 km/h og kan manøvrere med en tyngdepåvirkning på 2 g. F-16 præsterer til sammenligning 2.000 km/h og trækker op til 9 g. Samtidig er eksisterende UCAV’er lette at opdage med selv mindre avancerede radarer. For en modstander med bare et minimum af antiluftskyts eller kampflykapacitet er UCAV’er derfor lette at nedkæmpe, konkluderer Jens Ringsmose sammen med lektor Anders Henriksen fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet i en anden rapport om droner fra Dansk Institut for Internationale Studier fra 2013.
Mange brancheanalytikere forventer imidlertid, at fremtidige droner vil kunne foretage manøvrer, der ikke ville være mulige med et menneske om bord. Af samme årsag vurderer Michael Byers, professor ved University of British Columbia og forfatter til en række bøger om forsvarspolitik, som den eneste af de fem eksperter, Ingeniøren har talt med, at droner vil overflødiggøre bemandede kampfly inden for næste kampflygenerations levetid.
»Droneteknologi kan inden længe gøre kampfly til en forældet platform, eftersom menneskets evne til at modstå g-kræfter udgør den primære begrænsning på kampflys manøvredygtighed. Udviklingens hastighed er naturligvis usikker, men ser vi på droneudviklingen de seneste 30 år, virker det sandsynligt, at de tilbageværende teknologiske forhindringer kan overvindes inden for en tilsvarende periode,« siger Michael Byers.
UCAV’er har imidlertid et andet afgørende handicap: De bliver styret via satellitkommunikation. Det betyder, at de reagerer på kommandoer med mellem 1,2 og 2 sekunders forsinkelse. Samtidig går datalinkforbindelsen jævnligt tabt. UCAV’er som Predator og Reaper slår automatisk ind på en forprogrammeret rute, når forbindelsen afbrydes, hvilket ikke har store konsekvenser i Afghanistan, hvor Nato har det fulde luftherredømme, siger Jens Ringsmose. Men i mødet med kampfly eller missilforsvarssystemer overlever en drone ikke med en forsinket reaktionstid på et par sekunder eller ved at slå ind på en forprogrammeret kurs, hvis satellitforbindelsen ryger.
»Dronerne skal stadig styres via satellit, og det giver et timelapse på mindst 1,2 sekunder. Hvis en drone bliver involveret i en dogfight med et kampfly, er det derfor klart, at dronen er ilde stedt,« siger han.
Ser vi på droneudviklingen de seneste 30 år, virker det sandsynligt, at de tilbageværende teknologiske forhindringer kan overvindes inden for en tilsvarende periode.
-- Michael Byers, professor, University of British Columbia
Wingman for kampfly
Samme melding lyder fra Elizabeth Quintana, seniorforsker og direktør for Military Sciences Department ved den britiske forsvarstænketank Royal United Services Institute.
»Det er udelukket, at fjernbetjente fly vil erstatte kampfly i luft-til-luft-kamp eller i afvisningsberedskab. UCAV’er er ikke tilstrækkeligt manøvredygtige til at konkurrere med kampfly. Og selv hvis de var, er et sekunds forsinkelse mellem operatørinput og respons tilstrækkeligt lang tid til, at de bliver skudt ned, før de kan nå at reagere,« siger hun.
Det forhold kan naturligvis ændre sig i takt med, at luftkampe på grund af øget radar- og missilrækkevidde bevæger sig væk fra de kendte dogfights. F-35 markedsføres eksempelvis som et kampfly, der kan lave såkaldte over-the-horizon-angreb. Luftkampe over store afstande stiller imidlertid nye krav til UCAV’ernes datalink, siger George Petrolekas, forsker ved Canadian Global Affairs Institute, tidligere oberst og rådgiver for Nato under ISAF-missionerne.
Læs også: Infrarød måludpegning i Super Hornet i 2017
»Det er helt udelukket, at droner med forsinket reaktionstid kan vinde dogfights. Hvis luftkampe derimod foregår uden visuel kontakt, og dogfights bliver en mindre benyttet taktik, kan UCAV’er naturligvis godt bruges til at affyre missiler, hvis de har den fornødne radarkapacitet til at låse på fjendtlige fly. Men det kræver til gengæld en enorm dataudveksling, idet vi stadig skal have et menneske til at trykke på aftrækkeren, særligt i områder med mange civile,« siger George Petrolekas.
Herhjemme skal forligskredsens valg af nyt kampfly senest være på plads i foråret 2016. Imens barsler US Navy med planer om at udvikle en ny hangarskibsbaseret UCAV på størrelse med et F-14 Tomcat, som skal være i stand til at bære AMRAAM-missiler og dermed til at angribe kampfly. Eftersom de fornødne sensorer og algoritmer til at udmanøvrere kampflyene endnu er uden for rækkevidde, tiltænker US Navy dog kun den nye UCAV en rolle som wingman for bemandede kampfly.
