Tilfældigt møde flyttede brændselscelle-teknologi afgørende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tilfældigt møde flyttede brændselscelle-teknologi afgørende

Et lidt tilfældigt møde på Risø-DTU lige før sommerferien kan vise sig at være helt afgørende for, at dansk-udviklede høj-temperatur brændselsceller kan sættes i serieproduktion og dermed blive betydeligt billigere - og måske en dansk eksport-succes.

Mødet fandt sted mellem solcelleudvikleren Frederiks Krebs og hans medarbejdere - og den tekniske direktør med flere fra brændselscelleudvikleren Danish Power Systems. Og man mødtes for at se nærmere på Krebs' produktion af solceller.

Teknisk direktør fra Danish Power System, Thomas Steenberg, beskriver stemningen som 'nærmest euroforisk' efter mødet:

»For her var med ét slag den teknologi, som kunne noget, som vi havde søgt efter i årevis; nemlig at producere ultra-tynde og ensartede membraner til vores højtemperatur PEM brændselsceller,« forklarer Thomas Steenberg.

Mødet resulterede i en aftale om et nærmere samarbejde mellem Risø DTU og Danish Power Systems plus deres samarbejdspartnere SP Group (en dansk produktionsvirksomhed med speciale i avancerede plastmaterialer og coating), Serenergy (arbejder med systemintegration af brændselsceller samt DTU Kemi, der forsker i brændselsceller.

Og mandag blev deres samarbejde yderligere beseglet med ni mio. kroner i støtte fra Højteknologifonden til et 3-årigt udviklingsprojekt.

Projektet skal - med et samlet budget på 17,2 mio. kroner - gøre det muligt at køre en industriel serieproduktion af brændselsceller og dermed både reducere prisen og forbedre kvaliteten af brændselscellerne. Samtidig skal ydelsen fra de enkelte brændselsceller forbedres.

Svært at smøre jævnt ud

Én af udfordringerne for brændselscellefolkene har hidtil været at få det specielle polymer-materialer, som membranernes bærefolie er lavet er, 'smurt ud' i tilstrækkelig tynde og tilstrækkelig ensartede lag til at det kunne tørre op uden at sprække. Teknologien var den velkendte, hvor man nærmest smører materialet ud på et bredt bånd med en slags dejskraber.

I Frederiks Krebs' støbeteknologi - kaldet 'slot die coating' - presses materialet i stedet ud gennem en ultratynd spalte, som på den måde giver folier i præcise tykkelser og bredder - nærmest som vitawrap film i tykkelser på 1/500 del af en centimeter.

»Men selve udstyret gør det ikke alene. Uden Krebs' og hans folks indgående kendskab til maskineriet og styring af processen, ville det ikke kunne lade sig gøre at fremstille folierne til membranerne så fine og tynde,« siger Thomas Steenberg.

Ifølge direktør i Danish Power Systems, Hans Aage Hjuler, vil den nye teknologi i sig selv gøre det meget billigere at fremstille folierne til PEM-celle-membranerne, som udgør omring halvdelen af en enkelt brændselscelles pris.

»Vi regner med at kunne reducere prisen på brændselsceller til en tiendedel af, hvad den er i dag inden 2015,« siger han.

Satser på nichemarkedet

I dag sælges brændselsceller i små mængder til test hos producenter af nicheprodukter som for eksempel strømforsyning til camping- og bådmarkedet, hvor prisen er en mindre kritisk parameter i forhold til lavt brændstofforbrug, høj virkningsgrad og en ultra lav støj.

»Prismæssigt håber vi at kunne komme ned på 70 øre pr kvadratcentimeter brændselscelle. Det betyder, at vi kan fremstille en strømgenerator til 2500 Euro pr kW, og vi forventer, at det er en konkurrencedygtig pris på de nævnte nichemarkeder,« siger Hans Aage Hjuler.

Næste skridt bliver brændselsceller til professionel transport over små afstande. Det kunne være trucks eller små vogne til transport på kirkegårde, hospitaler med videre.

Når teknologien er færdigudviklet og tilpasset til de aktuelle folie-materialer på Risø DTU, skal maskineriet derefter opbygges hos SP Group i Kvistgaard.

Danish Power Systems producerer HT-PEM celler, som står for High Temperature Polymer Electrolyte Membrane. Membranen består her af en polymer, som kan arbejde ved 160-200 °C og som derfor kan anvende flere forskellige brændsler som naturgas, biogas eller methanol.

Dokumentation

Danish Power System
SP Group

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dejligt gennembrud og spændende fremtidsudsigter.

Det er ligeledes spændende om produktionen bliver i Danmark, når den er kommet op i omdrejninger. Da det formodes at vi i fremtiden skal overleve på vor teknologiske kunnen ville det være rart om redaktionen fulgte et sådant højteknologisk projekts videre udvikling.

Jeg er overbevist om at læserne også vil have interesse i en artikel om hvorledes en sådan samarbejdsaftalt med så mange deltagere er skruet sammen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten