Tilfældigt fund: 3000 meter høje vulkaner på havets bund

En gruppe forskere har opdaget en stribe af kæmpe vulkaner på havets bund omkring Antarktis. De 12 vulkaner, hvoraf flere er aktive, er det første fund af sin art i området. Vulkaner er fundet nær Antarktis før, men aldrig så stort et antal sammen.

Og med op til 3000 meter i højde, bryder de højeste af vulkanerne næsten med vandoverfladen, skriver OurAmazinPlanet.com.

Forskerne var egentlig bare taget ud for at udforske et blankt område på kortet syd for South Sandwich Islands, halvvejs mellem Sydamerika og Sydafrika

3D kort teknologi afslørede stribevis af vulkaner på havets bund. (Foto: British Antarctic Survey) Illustration: British Antarctic Survey

»Vi vidste, der var andre vulkaner i området, men vi tog ikke ud for at lede efter vulkaner,« siger Philip Leat, der er vulkanolog hos British Antarctic Survey til OurAmazingPlanet.com og fortsætter:

»Vi tog af sted, fordi der var et stort blankt område på kortet, og vi havde ingen anelse om, hvad vi ville finde. Vi ville bare udfylde kortet.«

Mens skibet sejlede ind i det ukendte område, kunne forskerne følge med på en skærm, hvor et 3D kort blev dannet. Så de kunne se havbunden løfte sig for øjnene af dem.

»Det er meget spændende. Du sejler af sted, og pludselig kan du se bunden begynder at rejse dig under dig, og du har ingen anelse om, hvor lavvandet det kommer til at blive,« fortæller Phillip Leat.

Midt om natten nærmede holdet af forskere endnu en vulkan. På et tidspunkt lignede det, at vulkanen ville ramme skibet, så holdet blev nødt til at indstille sejladsen og vende tilbage dagen efter under dagslys. Det viste sig, at toppen af den enorme vulkan stoppede blot 50 meter fra havoverfladen.

Selvom vulkanerne umiddelbart ikke kan ses uden 3D kort teknologien, som forskerne brugte, er de ikke i tvivl om, at det er vulkaner, som de har set.

»Der er ikke andre måder, man kan få den form på havbunden,« siger Philip Leats og henviser til de kegleformede silhuetter, der dukkede op på deres kort. Forskerne undersøgte også sten, som de fandt på vulkan toppene og fandt vulkansk aske og sort lava.

At der er vulkaner i området, bliver også bekræftet af rapporteringer fra et skib, som besøgte området i 1962. De mente, at en skjult vulkan var i udbrud i området.

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Øbue-vulkaner (island arc volcanoes) ses mange steder på hele kloden, blandt andet i Japan, men det er sjovt, at det ikke er blevet opdaget før. Jeg ville tro, at det ændrer på havstrømmene i sådan en grad, at man kunne opdage det alene fra det.

  • 0
  • 0

De vulkaner har da været kendt i mange år ? De er også synlige på Google Earth, hvis det er dem, der er vist i fotoet i artiklen.

  • 0
  • 0

Ser man på Google maps, og også på det medfølgende foto virker det som om et kæmpe meteornedslag har "buldoset" materiale afsted på havbunden og at vulkanerne befinder sig hvor jordskorpen er tyndest! Skulle det være tilfældet, vil det være interessant at få tidsbestemt hændelsen, så man kan se om hændelsen er sammenfaldende med artsbiologiske forandringer! Til forskel fra eks.vis Japan hvor der er tale om sammenstød af flere plader, virker "Scotiapladen" ret umotiveret i forhold til de andre plader, og denne plade har en størrelse og form som svarer til den eventuelle faldretning af den supponerede meteor! Drejer det sig om at pladen "blot" bevæger sig fra vest mod øst, passer det jo med den vold som ligger øst for pladen, men så skulle den vulkanske aktivitet vel foregå foran volden og det skulle altså ikke resultere i et tyndere vulkansk område bag volden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten