Tilbagegang for PC-industrien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tilbagegang for PC-industrien

Et pænt første kvartal 2002 tændte et lille håb om, at PC-industrien havde nået et positivt vendepunkt, men nu viser en analyse fra Gartner Dataquest, at man har glædet sig for tidligt. I årets andet kvartal faldt afsætningen nemlig med 0,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år, og det får nu analyseselskabet til at sænke forventningerne til hele året.

I alt blev der i perioden solgt 29,9 millioner enheder, og især det amerikanske marked viste med et fald på 8,5 procent, at branchen havde glædet sig for tidligt.

I en pressemeddelelse vurderer Charles Smulders, vicepræsident i Gartner Dataquest's Computing Platforms Worldwide Group, at vi stadig har til gode at se virksomhedernes investeringslyst vende tilbage, og at også forbrugernes købelyst mange steder er faldet yderligere i andet kvartal.

Han giver den økonomiske usikkerhed skylden og tilføjer, at regnskabsskandalerne i Enron og WorldCom har styrket denne usikkerhed.

Fusionen mellem Hewlett-Packard og Compaq har skubbet Dell ned på andenpladsen på den globale rangliste over de største computerproducenter. Men det er ganske små markedsandele, som skiller de to selskaber, og mens det "nye HP" samlet har oplevet et afsætningsfald på 16,1 procent sammenlignet med andet kvartal 2001, så buldrer Dell fortsat af sted med en vækst på 13,1 procent i samme periode.

Den tocifrede vækstrate, som Dell er ene om at kunne præstere, er opnået både på det vigtige amerikanske marked og på verdensplan.

Årsagen skal ifølge Gartner Dataquest findes i Dells i særklasse små produktionsomkostninger. De er branchens laveste, men alligevel lykkedes det også i andet kvartal at øge effektiviteten endnu mere.

Charles Smulders forventer dog, at HPs resultater i årets tredje og fjerde kvartal vil give et bedre fingerpeg om hvorvidt fusionen har været en succes eller ej.

De seks største PC-producenter målt på globale markedsandel er:HP (15,5 pct.)Dell (14,9 pct.)IBM (6,6 pct.)NEC (3,5 pct.)Toshiba (3,0 pct.)Sony (2,8 pct.)Opgørelsen er Gartner Dataquests foreløbige markedsestimat, og vil om kort tid foreligge i revideret form, men tallene er så tæt på det endelige resultat, at analyseselskabets allerede nu sænker forventningerne til årets vækst i PC-branchen fra fem procent til mellem to og fire procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten