Tidsplan skrottet: Storstrømsbro tager et år ekstra at bygge

Illustration: Vejdirektoratet

Der kommer til at gå yderligere et år, før den nye Storstrømsbro åbner.

Med den nye tidsplan kan bilister først forvente at tage den nye forbindelse mellem Sjælland og Falster i brug i slutningen af 2025 modsat det tidligere udmeldte ultimo 2024.

Og togpassagererne skal vente endnu længere. For jernbanetrafikken åbner først i 1. kvartal 2027 og ikke længere i 1. kvartal 2026.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Baggrunden for den nye tidsplan er en granskning af projektets fremdrift, som ministeriet tog initiativ til i foråret, da den italienske totalentreprenør SBJV (Storstrøm Bridge Joint Venture) senest meldte en forsinkelse ud.

Italienerne fastholder stadig tidsplanen fra foråret ‘21, men den tror Vejdirektoratet ikke længere på.

»På baggrund af den uvildige undersøgelse af tidsplanen og Vejdirektoratets erfaringer med entreprenørens hidtidige fremdrift har Vejdirektoratet valgt at indregne en buffer i forhold til SBJV’s tidsplan. Det er således Vejdirektoratets vurdering, at det forventede åbningsår for vejforbindelsen er ultimo 2025, mens Banedanmark vurderer, at baneforbindelsen i bedste fald kan åbne i 1. kvartal 2027,« skriver Transportministeriet.

Ingeniøren arbejder på at få flere detaljer om, hvad parterne konkret er uenige om. Det fremgår ikke af meddelelsen fra ministeriet.

I den seneste status over statens bygge- og anlægsprojekter fra første halvår 2021 blev der fremhævet flere forhold:

»(Manglende fremdrift, red.) skyldes dels tekniske forhold og dels den aktuelle coronasituation med de forskellige restriktioner, herunder risiko for fortsat vanskelige rejseforhold i Europa.«

De tekniske udfordringer består blandt andet i, at jordbunden volder store problemer for entreprenørerne. For nylig måtte et betonfundament på 1.800 tons hejses op fra havbunden igen, fordi det ikke var lykkedes at skabe den nødvendige stabilitet.

Gamle bro skranter

Når der bygges en ny bro, skyldes det, at der er konstateret skader på den eksisterende Storstrømsbro, som også har en begrænset kapacitet til at kunne afvikle togtrafikken efter åbning af Femern Bælt-forbindelsen.

Derfor besluttede Folketinget i 2013 at bygge en ny bro vest for den nuværende og rive den gamle ned, når den nye bro står færdig. Storstrømsbroen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t og en tosporet landevej til 80 km/t og bliver dermed en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland.

På den nye bro kan passagertog således køre hurtigere end de nuværende 100 km/t på den gamle bro. Også biltrafikken kan passere forbindelsen hurtigere, med 80 km/t, mod 50 km/t i dag.

Den samlede pris for projektet med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er på nuværende tidspunkt anslået til cirka 4,1 milliarder kroner.

SBJV-konsortiet er undervejs blevet reduceret, efter det kom frem, at to af tre deltagende virksomheder havde store økonomiske problemer og ledelsesmedlemmer involveret i korruptionssager i hjemlandet. Nu er kun firmaet Itinera tilbage.

Desuden har konsortiet fået flere hundrede påbud for usikre arbejdsforhold på byggepladsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Opgradering og elektrificering af sydbanen er allerede langt fremme, så forsinkelserne betyder at man skal bruge IC3 tog frem til 2027.

Man kunne foreslå, at man sætter køreledninger op på den gamle bro, og ansætter stationsbestyrer på Vordingborg- og Nørre Alsslev stationer for at styre trafiken, så kan man tage elektrificeringen i brug uden at skulle opgraderer signalsystemet. Hvis man er hurtige kan det være klart til 2024, og så er betyder der ikke så meget om broen bliver forsinket et år mere, den skal bare være klar til Femern i 2029.

Man elektrificerede jo ned til Korsør Færge, så man kunne komme igang med eldriften mens man byggede Storebæltsbroen.

Man kan nu da godt sætte køreledningsmaster op inden broen er helt færdigbygget, selve ophænget af køreledninger tager ikke mange uger !

  • 22
  • 2

Danmark har en stolt tradition for brobygning. Vi har bygget mange store broen, langt de fleste nogenlunde indenfor budgettet og nogenlunde til tiden.

HELT anderledes går det med tunnelen. Limfjordtunnelen har lækket siden den blev bygget og den nordlige del synker hurtigere end beregnet og det kan ikke stoppes. Storebæltstunnelen blev 4 år forsinket, brand og oversvømmelser blev det da også til. Metroen i Københvan åbnede heller ikke til tiden.

Og så kommer nogle italienere og skal bygge broer i Danmark. Vor herre bevares. Det går lige så godt, som når de skal bygge tog.

  • 18
  • 9

Hvis der i en periode er et problem, kan det løses som i sønderjylland med erstatningsbusser. Det kunne være Vordingborg-Nykøbing/Rødby.

Gods vil dog være et mindre problem, der er stadig alternativ.

  • 3
  • 10

Hvis der i en periode er et problem, kan det løses som i sønderjylland med erstatningsbusser. Det kunne være Vordingborg-Nykøbing/Rødby.

Man kan fortsat køre med dieseltog, problemet er at man har investeret i elektrificering mellem Næstved og Nykøbing F, som ikke kan tages i brug før der er køreledninger over Storestrømen.

Man har også køreledninger til Holbæk der afventer nye signaler, før det kan tages i brug.

De elektriske EB-lokomotiver holder parat til at overtage trafikken

  • 19
  • 0

Hvis der i en periode er et problem, kan det løses som i sønderjylland med erstatningsbusser.

Problemet er at toget ikke kan fremføres med 200kmt før broen er færdigbygget, vejnettet er længere og der skal skiftes fra tog til bus og tilbage, hvilken hastighed regner du med at erstatningsbussen skal køre for at holde samme hastighed som toget på en færdigbygget bro?, er det et reelt alternativ?

Når fehmern er klar skal transitgods køres denne vej for at spare de 160-165km omvej over fyn og jylland og for at frigive kapasitet på strækninger med mange forsinkelser, har du også erstatningslastbiler til det?

  • 11
  • 1

... er det et reelt alternativ?

Det blev der ikke spurgt om, da der grundet sporarbejder eller ulykker med godstog, blev indført i sønderjylland.

Vi taler om en periode hvor Fehmarn-forbindelsen er brugsklar til Storestrømsbroen er klar til tog. Der spares allerede tid med forbindelsen, så et evt. skifte vil stadig være hurtigere end en tur over Jylland/Fyn.

Og hvor lang tid kan det dreje sig om? Selvfølgelig er det optimistisk at alt foregår planmæssigt med tunnel-byggeriet, men når Tyskerne at blive færdige med deres landanlæg og forbindelse til fastlandet?

  • 2
  • 6

Foreløbigt er der endnu 2 år inden Femern planlægges åbnet, så det er endnu ikke problemet.

"Den gamle Storstrømsbro åbnede i 1937, men er i dag i så dårlig stand, at man på søkort advarer sejlende mod nedfaldende beton fra broen." https://www.tv2east.dk/den-nye-storstromsb...

"Broforsinkelser rammer pendlerne - færre direkte tog og over 100 timers længere rejsetid om året" https://www.tv2east.dk/guldborgsund/brofor...

Det første er svært at gøre noget ved. Det andet kan løses med 6 kilometers elektrificering af en enkeltsporet jernbane. Væk transportministeren, og se at komme i gang.

  • 7
  • 0

"Broen forventes efter flere forsinkelser at være klar til biltrafikken ultimo 2025 og jernbanetrafikken i 2027. Projektet skulle have været færdigt i 2022 for biler og 2023 for jernbane."

Hvorfor skal der gå over 1 år fra broen er færdig og bilerne kører på den til jernbanedelen kan åbnes?

Når broen er bygget og strækker sig fra Falster til Masnedø skal bilsiden have asfalt og autoværn, jernbanedelen skinner og kørestrøm. Hvorfor skal det tage så markant længere tid for jernbanen? Kan man eventuelt ændre projektet til at åbne med 1 jernbanespor i starten (og evt. hastighedsbegrænsning til 80 eller 100 km/t), og bruge nætterne på til at bygge det andet spor samt elektrificering?

  • 8
  • 0

Man kunne foreslå, at man sætter køreledninger op på den gamle bro, og ansætter stationsbestyrer på Vordingborg- og Nørre Alsslev stationer for at styre trafiken, så kan man tage elektrificeringen i brug uden at skulle opgraderer signalsystemet.

Signalsystem vil ganske givet skulle immuniseres, inden man tænder for kørestrømmen. Det er noget af det, man vægrer sig ved at gøre andre steder, hvor man pt. afventer det nye signalsystem i stedet.

  • 2
  • 0

Signalsystem vil ganske givet skulle immuniseres, inden man tænder for kørestrømmen. Det er noget af det, man vægrer sig ved at gøre andre steder, hvor man pt. afventer det nye signalsystem i stedet.

Det sidste jeg har set om strækningen ligger op til at der er installeret ERTMS på Storestømsbroen, til idriftsættelse i 2022.

Men ellers er strækningen Orehoved - Vordingborg en blok, hvor man kan køre med manuel tilbagemelding, i de 3 - 4 - 5 år det handler om. Trafikken er kun regionaltog, et - to togpar i timen + diverse materiel- og arbejdstog. Alle internationale person- og godstog køre over Storebælt

Så vil Kalundborgtoget være de eneste DSB-regionaltog i østområdet, fra 2024.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten