Tidsbombe: Russerne vil bjærge sunkne ubåde med radioaktivt materiale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tidsbombe: Russerne vil bjærge sunkne ubåde med radioaktivt materiale

I 1982 blev den russiske atomubåd K-27 sænket i Karahavet, hvor den nu ligger på en dybde mellem 30 og 75 meter vand.

Russiske eksperter har erklæret den for en tidsbombe, for tæring kan bevirke, at radioaktivt materiale på et tidspunkt kan lække ud i havet.

Det russiske forsvarsministerium har derfor besluttet at bjærge både K-27 og atomubåden K-159, der sank i Barentshavet i 2003 under bugsering.

Disse billeder af K-27 er taget i 1994 af en fælles norsk-russisk ekspedition. (Foto: Statens strålevern, Norge) Illustration: Statens strålevern, Norge

Da russerne ikke selv har udstyr til en bjærgning, vil opgaven blive udbudt internationalt. Det statsejede russiske nyhedsbureau Rianovosti oplyser, at det forventes, at virksomheder i Frankrig, Holland, Sydkorea og USA vil byde ind på opgaven.

Da atomubåden Kursk blev bjærget i 2001, var det de hollandske firmaer Mammoet og Smit International, der stod for opgaven. Kursk sank efter en eksplosion den 12. august 2000, og internationale tilbud om hjælp til en redningsaktion blev i begyndelsen afvist af russerne.

Ekspedition har undersøgt K-27

En norsk-russisk ekspedition har i september undersøgt vraget af K-27, der ligger i Karahavet tæt ved den nordøstlige kyst af Novaja Zemlja, der udgør grænsen mellem Barentshavet med vest og Karahavet mod øst.

Hilde Elise Heldal fra Havforskningsinstituttet i Norge kunne for en måned siden til BarentsObserver berette, at ekspeditionen havde observeret, at der ikke var synlige korrosionsskader på den ydre skal.

Den russiske leder af ekspeditionen Aleksandr Nikitin kunne tilføje, at reaktoren var sikret på passende vis, før ubåden blev sænket 6. september 1982.

Hilde Elise Heldal kunne yderligere berette, at målinger viste radioaktivitet i sedimenter nær ubåden, som kun var ganske lidt over baggrundsniveauet - og som var lavere end de målinger, som blev foretaget af en anden fælles norsk-russisk ekspedition for 18 år siden.

Når det alligevel nu overvejes at bjærge ubåden, hænger det bl.a. sammen med, at den har en særlig reaktor.

Ødelagt under patrulje i Arktis

Reaktoren om bord på K-27 var den første på en russisk ubåd, som blev kølet med flydende metal i form af bly og bismuth.

K-27 blev søsat i 1962 og bevist sænket i 1982, fordi reaktoren var blevet beskadiget under en patrulje i Arktis i 1968.

Når en sådan reaktor slukkes, vil de flydende metaller overgå til fast form, og det gør det vanskeligt at fjerne uran med sædvanlige metoder, idet brændselsstavene vil sidde fast i det afkølede metal. Derfor dumpede man båden i havet.

Udstyr, som er udviklet af den franske atomenergikommission CEA, er efterfølgende brugt til at dekommissionere reaktorer fra russiske ubåde af alfa-klassen fra 1970'erne, der også anvender køling med flydende bly og bismuth.

Den sidste reaktor fra en alfa-ubåd er nu dekommisioneret, og udstyret kan derfor nu bruges til reaktoren på K-27.

En unavngiven kilde oplyser dog til BarentsObserver, at det gælder om at bruge det franske udstyr, så længe det endnu virker. Det haster med at komme i gang.

K-27's skæbne vil blive diskuteret på en international konference om nuklear sikkerhed i Moskva i november.

K-159 ligger på dybere vand

Det vurderes ikke at være noget større problem at bjærge K-27, som ligger på lavere vand, end det var tilfældet med Kursk.

Det vil blive betydeligt sværere at bjærge K-159, der ligger på en dybde af 238 meter i Barentshavet.

Ubåden, der blev bygget i 1962, sank under bugsering i 1989 på vej til ophugning. Ubåden var allerede gennemtæret, da den blev bugseret, så den blev holdt flydende af tomme tanke, der agerede pontoner.

Disse tanke, som var fremstillet i 1940'erne, var dog også af ringe kvalitet, så K-159 sank den 30. august med ni mand og 800 kg brugt reaktorbrændsel om bord. Det kostede flere militære topfolk, der mistede deres ledende positioner.

K-159 tilhørte i Natos terminologi November-klassen, som var forsynet med vandkølede reaktorer.

Der foreligger ingen specifik begrundelse for, hvorfor russerne ønsker at bjærge K-159 nu - anden end at russiske myndigheder tidligere har udtalt, at nukleare objekter ikke bør ligge på havbunden.

Også en atomubåd i Norskehavet

Endnu en russisk atomubåd, K-278, ligger i Norskehavet syd for Bjørnøya, der ligger syd for Svalbard.

Den sank med en aktiv reaktor og to nukleare missiler efter en brand brød ud.

Da den ligger på en dybde af mere end 1.600 meter, vil det være uhyre besværligt og meget kostbart at bjærge K-278. Så den får foreløbig lov til at blive liggende.

Dokumentation

Ubåd K-27
Ubåd K-159
Ubåd K-278
Artikel fra RiaNovosti
Artikel i Barents Observer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er jeg den eneste, som læste overskriften som at man vil bruge radioaktivt materiale til at bjærge ubådene med?

  • 0
  • 0

Det er da ikke rart at have nukleare missiler liggende. Hvad er det der gør at selvdetonation er helt udelukket?

  • 0
  • 0

Det er da ikke rart at have nukleare missiler liggende. Hvad er det der gør at selvdetonation er helt udelukket?

Spørg russerne!
(men forvent en mur af tavshed vedrørende a-våben af enhver art)

Et godt gæt kunne være at der måske sidder en dummy, der hvor der egentlig skal sidde en slags detonator.
Det er sådan den første a-bombe (Hiroshima) rent faktisk skulle armeres.

  • 0
  • 0

Det er da ikke rart at have nukleare missiler liggende. Hvad er det der gør at selvdetonation er helt udelukket?

Det er for det første ikke missiler, men torpedoer, så vi taler meget små warheads, for det andet er det mig bekendt dokumenteret at torperdoerne blev skadet i branden og der er målt udslip af plutonium, så hvis der nogen sinde var en risko for en atomexplosion er den næppe tilstede mere.

Endelig er det temmelig begrænset hvor meget der skulle ske hvis man fyrer en torpedo af på den dybde.

  • 0
  • 0

Sagen er bare endnu et eksempel på den miljøkatastrofe det russiske styre har forårsaget. Foruden den sociale, demokratiske, og kulturelle katastrofe, Rusland, Hviderusland og Ukraine er.

Tag til de gamle finske og tyske byer i Karelien eller Østpreussen som russerne anekterede, og få syn for konsekvenserne af Sovjets sejr på Østfronten, som hvert år fejres som en 'moralsk sejr'. Korruption, forfald, arbejdsløshed, prostitution, forurening, fattigdom. Tag en tur i en offentlig bus, eller besigtig en gammel tysk ejendom, og ekstrapoler selv tilmindre synlige forhold.

  • 0
  • 0

Det er svært at blive uenig i, at den russiske dumpning af atomubåde er en lurende katastrofe. Men jeg har rejst i Karelen i mange år, og her ret svært ved at genkende beskrivelsen. Området er nedslidt efter dansk storbystandard, men ikke sammenlignet med fx tilsvarende byområder i Belgien. Og i rigere områder som St. Petersborg er den kollektive trafik bedre dækkende end Danmarks.

  • 0
  • 0