En tidobling af farlige flyvninger: Især lufthavne døjer med ulovlige droner

Luftrummet over Flyvestation Aalborg var søndag lukket i ti minutter, da en en drone blev spottet i 41 meters højde omkring Vadum 1,3 kilometer væk.

»Flyveledelsen vurderede, at faren var så stor, at hele luftrummet blev lukket ned. 10 minutter lyder måske ikke af så meget, men det betød konkret, at en redningshelikopter ikke kunne lande på vej retur fra en mission. Det er en meget alvor situation set med vores øjne,« siger Morten Valentin Jensen, der er major og presseofficer på Flyvestation Aalborg til Ingeniøren.

Lukningen af luftrummet betød, at ingen fly måtte lande eller lette i ti minutter, hvilket gav problemer for redningshelikopteren på Flyvestationen, der hverken kunne lande, tanke op eller være klar til den næste opgave.

Flyvestation Aalborg deler landingsbane med Aalborg Lufthavn, hvor civile fly letter og lander.

Dronealarmen søndag er langt fra et enestående tilfælde.

Samme dag blev en drone spottet nær Billund Lufthavn, og Flyvestation Aalborg oplyser, at de oplever flere og flere situationer, hvor privatpersoner flyver med droner for tæt på lufthavnen.

»Vi har alene i 2022 oplevet dronealarmen gå mere end 20 gange. Det er en fordobling i forhold til hele 2021. En hændelse er en for meget, da der i yderste konsekvens kan være menneskeliv på spil,« siger Morten Valentin Jensen.

Seks fly omdirigeret

På landsplan er antallet af potentielt farlige situationer med droner generelt stigende. Det viser tal, som Trafikstyrelsen har trukket for Ingeniøren.

I 2021 blev der registreret 136 hændelser med ulovlige droner mod i alt 24 i 2020 og 13 i 2018. Det er en tidobling på blot tre år.

Ud af de 135 dronehændelser blev 35 droner registreret inde over lufthavnsområder mod 13 året før. I 2021 måtte fly omdirigeres seks gange på grund af droner. Året før skete det kun en gang.

Aalborg Flyvestation har udstyr til både dronedetektion og droneforsvar, men Morten Valentin Jensen vil af sikkerhedshensyn ikke gå i detaljer med, hvordan det præcist fungerer.

»Politiet har ikke andre indikationer, end at det er folk, der utilsigtet kommer for tæt på lufthavnen med deres amatørdroner. Derfor har vi startet en lokalkampagne for at sætte fokus på reglerne hos nye droneflyvere,« siger Morten Valentin Jensen.

Konkret sætter Elgiganten klistermærker på droner med henvisninger til dronereglerne, ligesom salgspersonalet uddannes til at vejlede nye dronekøbere om reglerne.

»Vi vil gerne undgå magtanvendelse, for det vil betyde øgede ressourcer til dronebekæmpelse.«

Endnu er der ikke uddelt bøder i forbindelse med ulovlig droneflyvning over lufthavne. Det vurderes, at en times driftstop i Aalborg Lufthavn vil kunne udløse en bøde på op mod en halv million kroner.

Norsk luftrum hærges af droner

Mens stigningen i antallet af registrerede dronehændelser stiger i Danmark, så eksploderer situationen mere radikalt mod nord hos vores norske naboer, skriver NRK.

I Oslo Lufthavn alene går dronealarmen op mod 50 gange om måneden. Her håber politi og politikere at problemet kan imødegås med ny lovgivning fra 2024, som betyder at alle droner skal kunne identificeres fra luften, ligesom føreren af dronen skal være kendt. Om det er løsningen på udfordringer med vildfarne droner over dansk luftrum, vil Morten Valentin Jensen ikke kommentere.

»Men vi kunne godt tænke os mere politisk bevågenhed om problemstillingen,« siger han.

Københavns lufthavn udskyder indkøb af droneforsvar

Udfordringerne med droner omkring lufthavne tog for alvor tilbage i 2018, hvor en række dronehændelser i Londons Gatwick lufthavn stoppede alle flyvninger i halvandet døgn. Det kostede lufthavnen omkring 15 millioner kroner. Flyselskaberne havde dog langt større udgifter til indkvartering og ombookninger, idet 1.000 fly og 140.000 passagerer blev forsinket.

Det fik Københavns Lufthavn til at undersøge mulighederne for at indkøbe et droneforsvar, også kendt som C-UAS, unmanned aircraft systems, altså ubemandede luftfartssystemer.

»For at være på forkant med udviklingen på området, kigger Københavns Lufthavne på flere forskellige løsningsmodeller for dronedetektering herunder brug af kendte teknologier som for eksempel radar- og radiofrekvenssporing«, lyder det i en skriftlig kommentar fra lufthavnens sikkerhedschef, Johnnie Müller til Ingeniøren i 2020.

Den melding kom i marts 2020, kort tid før corona-pandemien fik kortsluttet store dele af den internationale luftfart. Købehavns Lufthavn oplyser i dag til Ingeniøren at indkøbet tidligst kommer til at ske ved udgangen af 2023.

Svært at tage droner ud omkring lufthavne

Teknisk er det ikke uden problemer at bremse droner, der kredser faretruende tæt på lufthavne, hvor store fly kommer med flere hundrede kilometer i timen.

Anvender man jamming af radiosignaler for at kortslutte eller overtage styringen af dronen, risikerer man at ramme andre trådløse forbindelser, fx wifi-signaler, med mindre man kan rette retningsbestemt direkte mod målet. For GPS-jamming hindrer ikke kun navigation, men også for eksempel når bankerne skal tidsstemple transaktioner.

Løsninger med fysiske net kræver, at dronen er tæt på og står stille i luften. Og nedskydning kræver air burst-ammunition, som risikerer at falde ned og ramme uskyldige.

Udover lufthavne døjer blandt andet fængsler med droner, og Kriminalforsorgen har ifølge Ingeniørens oplysninger afprøvet og indført droneovervågning over flere danske fængsler.