Tidligere direktør står frem: Finansministeriet var advaret om katastrofalt vaccinesalg

Finansministeriet var advaret om, at salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion blev grebet helt forkert an.

Det fastslår Nils Strandberg Pedersen, der sad på posten som administrerende direktør for instituttet i 18 år frem til sin pensionering i september sidste år. Forinden var han forskningsdirektør i 10 år.

Trods advarslerne valgte Finansministeriet samt Sundheds- og Ældreministeriet at gennemføre en salgsproces, som ifølge Ingeniørens og HK Stats kortlægning har kostet skatteyderne minimum en milliard kroner.

Nils Strandberg Pedersen står i dette interview frem for første gang, siden han fratrådte. Han understreger, at han kun udtaler sig om tiden, da han selv var direktør.

Han starter med at gå i rette med skiftende ministres argument om, at vaccineproduktionen gav stort underskud. Det skyldes udelukkende den finanslovsaftale, som alle partier undtagen Dansk Folkeparti indgik i 2011. Med den skaffede daværende kulturminister Uffe Elbæk (dengang R) ekstra penge til Det Kongelige Teater ved at kræve billigere vacciner af Statens Serum Institut. Prisen blev gradvist sænket frem til 2016, hvor staten krævede 72 mio. kr. i rabat.

Prisnedsætning en katastrofe

»Før 2012 levede vi fuldstændig op til reglerne. Selvfølgelig kunne der opstå et underskud i et enkelt år, men vi skulle løbe rundt set over tre år. Og det gjorde vi,« fastslår den tidligere direktør.

Han medgiver, at andre lande kunne købe børnevacciner billigere, end hvad den danske stat betalte seruminstituttet for at producere dem. Det skyldtes, fremhæver han, det lille, danske marked, og at prisen også dækkede nogle af omkostningerne til at forske i bedre vacciner.

Med den statslige rabat kunne vaccineproduktionen ikke længere løbe rundt. Prisen blev så lav, at staten har været tvunget til i 30 måneder at købe dyrere børnevacciner. Ellers ville AJ Vaccines, der endte med at købe seruminstituttets produktion, slet ikke overtage selskab.

»Ideen med at nedsætte priserne var en katastrofe,« konkluderer Nils Strandberg Pedersen.

»Det er almindelig sund fornuft at selskabsgøre den virksomhed, som skal sælges, og at separere it-systemer og regnskaber. Men man havde ikke klargjort SSI Diagnostica eller Vaccine, før de blev sat til salg. Det gik jo godt nok på SSI Diagnostica (der blev solgt for 250 millioner kroner, red.), men det var en katastrofe på vaccineproduktionen,« tilføjer han.

»Finansministeriet var gjort opmærksom på fra den daglige ledelse på SSI, at man burde gøre virksomheden klar til salg, og at det var uhyre kompliceret at splitte SSI op,« tilføjer han.

Det skete ifølge den tidligere direktør på de løbende møder mellem seruminstituttets ledelse og repræsentanter for Finansministeriet og Sundhedsministeriet.

Politikerne i deres gode ret til at sælge

Niels Strandberg Pedersen understreger, at det også ville koste dyrt at lukke produktionen. Det skyldtes bl.a., at en del medarbejdere, også nogle af de ledende, skulle have op til to års løn i forbindelse med fratrædelse.

»Jeg tror, at det kom bag på Finansministeriets folk, da vi oplyste dem, hvor dyrt det ville blive at lukke vaccineproduktionen. Vi havde en udregning, der viste, at udgifterne hurtigt kunne blive på op mod en milliard kroner. Det var derfor godt - trods alt - at vaccineproduktionen blev solgt, og at de mange arbejdspladser blev sikret under det nye ejerskab,« mener den tidligere direktør.

Han understreger, at politikerne var i deres gode ret til at sælge statens vaccineproduktion.

»Beslutningen var fornuftig nok, hvis man ikke vil betale den meromkostning, det er at have en dansk vaccineproduktion som en del af beredskabet over for epidemier. Men processen var ikke god. Den bar præg af, at der blev truffet beslutninger i Finansministeriet, uden at der blev taget højde for faglig viden.«

Incitamentet manglede

Særligt fremhæver Nils Strandberg Pedersen, at den langvarige salgsproces og usikkerheden fik nøglemedarbejdere i produktionen og kvalitetskontrollen til at søge væk. Produktionen brød sammen, og seruminstituttet måtte med kort varsel købe vacciner til en højere pris.

»Den store personaleomsætning ramte nøglefunktioner i produktionen og kvalitetssikringen. Der er tale om specialistfunktioner, hvor man skal dokumentere detaljeret, at man kan varetage funktionen. Det tager meget lang tid at lære nye op,« forklarer han.

Ledelsen fik tilslutning fra Folketingets finansudvalg til et fastholdelsesprogram, der sikrede medarbejderne tre måneders fratrædelse, hvis nogen blev fyret som en del af salget.

»Men det var ikke muligt at få en ekstra bevilling til at lave et mærkbart incitament for en større gruppe medarbejdere,« konstaterer Nils Strandberg Pedersen.

Samarbejde mellem Ingeniøren og HK Stat

Researchen til artiklerne om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion er foretaget i samarbejde med journalist Rasmus Lindharth fra HK Stat Bladet. Vi har delt dokumenter og interview-noter. Rasmus Lindharth har tidligere skrevet en række artikler om salget. Fagforeningen HK Stat organiserede bl.a. laboranter i vaccineproduktionen inden salget.