Tidligere afsmeltning kan true den arktiske fødekæde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tidligere afsmeltning kan true den arktiske fødekæde

Alt i ishavet er ekstremt - også foråret. Alt plantemateriale bliver skabt i løbet af nogle få uger i april, når lyset vender tilbage, temperaturen stiger, afsmeltningen skaber røre i det næringsrige havvand og væksten af alger eksploderer. Små krebsdyr stiger op fra deres vinterhi i to kilometers dybde for at mæske sig i de uger, opblomstringen varer.

Disse små organismer udgør grundlaget for fødekæden helt op til hval og isbjørn, så hvad sker der, hvis afsmeltningen og algeopblomstringen begynder allerede i marts og krebsdyrene kommer for sent til ædegildet?

Det skal det norske Ice Edge-projekt forsøge at finde svaret på.

»Det værste scenarie er en faseforskydning. Når isen smelter tidligere eller helt forsvinder vil hovedproduktionen være ovre, når krebsdyrene indfinder sig. Det vil sænke produktionen af dyreplankton og forplante sig helt op til de øverste led i fødekæden,« siger en af hovedkræfterne bag projektet professor Dag Olav Hessen fra Biologisk institutt ved Universitetet i Oslo.

Et andet scenarie er, at algeproduktionen vil vare længere, men at dyreplanktonet ikke kan nå at udnytte den. Også det kan føre til en dramatisk reduktion af fødemængden i Arktis, forklarer Dag Olav Hessen, der understreger, at en mindre algeproduktion også vil få følger for fiskeriet og for havets evne til at optage CO2.

Tilpasning

Med tiden vil naturen måske i nogen grad tilpasse sig den tidligere afsmeltning af havisen, men hvor hurtigt det vil ske, vides ikke. Dag Olav Hessen mener, at det vil tage lang tid, men han tror ikke, at dyreplanktonet vil kunne kompensere fuldt ud.

»I dag får man enorme fødemængder af høj kvalitet på kort tid. Hvis det fordeles over en længere perode vil føden ikke få samme kvalitet,« siger den norske biologiprofessor til Ingeniøren.

Efter den lange polarvinter, hvor der ikke har været nogen produktion i Ishavet, er koncentrationen af blandt andet kvælstof, fosfor og silicium under isen høje. Når foråret kommer, skaber det ideelle vækstbetingelser for algerne, der er de eneste organismer i polaregnene, der er i stand til at skabe flerumættede fedtsyrer. Ud over at være et uundværligt højoktant 'brændstof' i det ekstreme havmiljø, sørger fedtsyrerne også for, at cellemembraner forbliver smidige, selv under lave temperaturer.

Ice Edge-projektet skal undersøge, hvordan en længere vækstsæson og en øget solmængde vil påvirke algerne og deres produktion af de vigtige fedtsyrer.

I marts indsamlede norske forskere isalger og isfauna i Beaufort-havet nord for Canada og monterede måleinstrumenter under isen for at måle ændringer i vandets sammensætning under forårets afsmeltning.

Næste skridt bliver at foretage nye målinger i Kongsfjorden på Svalbard, der nu i tre år har været isfri. De skal sammenlignes med målinger fra dengang, fjorden var dækket af is indtil maj. De norske forskere håber på, at fjorden kan give svar på, hvad afsmeltningen betyder for den arktiske fødekæde og optaget af CO2.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten