Ti opfindelser, der revolutionerer verden lige nu
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ti opfindelser, der revolutionerer verden lige nu

»Det her er de prikker, der dukker op på radaren, når det drejer sig om nye teknologier og processer.«

Sådan introducerede foredragsholder Louise Opprud-Jakobsen Innovation Labs bud på ti teknologier, der allerede nu eller i den nærmeste fremtid kommer til at forandre vores måde at tænke og handle på - både som privatpersoner og forbrugere.

Vi viser her listen, som den tog sig ud i et fyldt konferencelokale i går eftermiddags på førstedagen af HI-messen i Herning:

3D-print

Om 3D-print virkelig ender med at blive større end internettet som forudsagt af den nu forhenværende chefredaktør på tech-bladet Wired, Chris Anderson, kan kun tiden vise.

Men sikkert er det, at der snart ikke er det materiale, der ikke kan printes - uanset om det er organisk eller mekanisk, om det er brusk eller brødristere. Samtidig falder 3D-printerne hastigt i pris.

Læs her Geek.com’s top ti-liste over 3D-printede objekter, der spår, at ‘3D-print vil forandre verden’.

Jawbone

Den perfekte gave til kvinden - eller manden! - der elsker at indsamle data om sig selv: Jawbone er et lille smykke, der kobles til ens telefon og derefter ‘sladrer’ om din gøren og laden i løbet af dagen: Hvor mange mails har du modtaget? Hvor mange skridt har du gået? Hvor mange timer har du sovet?

23andme.com

Du betaler 99 dollars for at sende dit spyt til Californien, hvorefter det gennemgår en dna-sekventering, så du kan blive klogere på, hvilke arvelige sygdomme du er genetisk disponeret for.

Det er kort sagt konceptet hos 23andme.com, som samtidig har opbygget et stort online-community af brugere, som deler deres data med hinanden og dermed kan opstøve eksempelvis fjerne slægtninge i Kansas City eller Buenos Aires.

Little Bits

Disse tre simple klodser vandt tidligere i år prisen som årets legetøj 2013. Der er tale om helt simpel elektronik i børnehøjde, som blandt andre Lego har været med til at udvikle: Little Bits består af tre enheder, et batteri, et input og et output, og så et voksende antal open source-tilkoblingsmoduler, som kan kobles på klodserne og blive til små motorer eller andre elektroniske gadgets i letvægterkategorien.

<

section class="video plugin">

Sugru

Sugru er en form for modellervoks i silikone, som størkner efter 24 timer. Men humlen ved Sugru er, at det er vandtæt, ikke-ledende og kan tåle såvel frost som varme, og det gør det oplagt til at fikse alle de små ting derhjemme, som man ikke gider betale sig fra at få repareret eller købe på ny. For eksempel hælen på en damesko, en utæt skål eller en gryde uden et håndtag. Sugru fæstner sig til både glas, metal og træ.

Oculus Rift

Oculus Rift er den nyeste generation af de velkendte virtual reality-briller, som responderer på ens virtuelle bevægelser og dermed giver en meget mere livagtig fornemmelse, når man befinder sig i et virtuelt miljø, eksempelvis et 3D-computerspil.

FMRI

En slags ultramoderne løgnedetektor, som i realtid observerer, hvad der foregår i en persons hjerne. Headsettet bruges allerede af det amerikanske retssystem.

NeuroSky:

NeuroSky er en hjernescanner af de mere sofistikerede slags, som måler hjernebølger. Dermed kan man blive klogere på, hvilken mental status, man befinder sig i, alt efter hvilke bølger hjernen udsender. I kølvandet på NeuroSky er der opstået en hel jungle af apps med alskens hjernetræningsprogrammer.

Trackyourhappiness.org

Kan du huske, hvornår du sidst var rigtigt lykkelig og hvorfor? Nej, vel? Men med trackyourhappiness.org, et softwareprogram opfundet på Harvard University, kan vi nu få en individuel lykkerapport, som kan afkode vores årsager til lykke. Teknologien fungerer ved, at man 60 gange aflægger rapport online om, hvor glad man føler sig, og hvad man i øvrigt lige har spist, drukket, foretaget sig osv. Derefter generer softwaren din egen personlige lykkerapport.

Makey Makey:

Med Makey Makey kan du forvandle en banan til et keyboard eller en trappe til et flygel via et PCB-board og krokodillenæb. Printkortet, som rummer et antal simple funktioner, kobles til en computer, og krokodillenæbbene klippes på det eller de objekter, du nu ønsker at digitalisere.

Konceptet er opfundet af to amerikanske studerende og bliver nu videreudviklet kommercielt takket være crowdsourcing.

FOKUS: Læs flere artikler om HI 13

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Slige lister over groundbreaking teknologier siger oftest mere om skribenten (eller mediet via hvilket listen bliver leveret - for den sags skyld) end det siger om den Verden vi lever i.

MIT Tech Review leverer også fra tid til anden tilsvarende lister og disse glimrer altid ved at deres teknologiske horisont stopper ved Atlanten hhv Stillehavet :-/

  • 17
  • 0

Tror ikke på at legetøj vil revolutionere verden.

Mere relevant er en opfindelse som yttrium uret, selvom den ikke finder plads i husholdningen.

I dag er den største opfindelse smartphonen. I fremtiden, når de er udviklet nok, bliver det Virtuel Reality brillen. Der mangler dog en del udvikling endnu. De skal være mindre, og bærebare i stedet for slæbebare, have indbygget identitetsanalyse, og kameraer så der kan manipuleres eller adderes oplysninger til virkeligheden, ud fra det som ses. Opfindelsen er gammel, men teknologien er endnu ikke til, at de har kunnet laves ordentligt. Måske kan de allerede om få år erstatte smartphones.

VR brillen kan gøres billig i forhold til en computerskærm og fjernsyn, og med langt lavere strømforbrug - stort set intet, da der kun skal sendes lidt lys ind i øjet. Den kan bruges til laptops - måske med indbygget laptop. Det er muligt med sikker identifikation, baseret på øjets mønster. De kan laves i sikre udgaver, der ikke muliggør computerskærmbilledet aftastes eller ses udefra. De muliggør visning i 3D uden problemer. De kan manipulere virkeligheden, ved kombination med kameraer, eller tilføje information. De er egnede til f.eks. undervisning, og kan sikre der ikke snydes f.eks. ved eksamen, eller når der laves opgaver. Det er muligt at kontrollere informationerne til den enkelte. Stort set, vil den i fremtiden kunne erstatte både TV, radio, computer, mobiltelefon, undervisning, eksamen, skoler, forlystelser, bygning af prototyper, og vi kunne fortsætte.

Indenfor computersikkerhed, bliver måske fremover moderne med applikationer, der holder styr på hvem og hvor mange der kigger med på skærmen. Det muliggør, at billedet automatisk kan skifte bort hvis nogen ser en over skulderen. Specielt, er interessant at kombinere det at holde styr med øjnene, med 3D option. Ser kun en på skærmen, og er personen logget sikker på - så kan billedet vises i 3D, ved det flytter sig, når øjnene flyttes. Med særlige briller kan styres billedet individuelt til hver øje. Tror ikke, at det bliver hvermandseje, men måske en midlertidig billig udgave af VR-brillen. Forskningsmæssigt, kan det også bruges til, at kontrollere hvor øjnene kigger, og hvilke dele af en tekst der er opmærksomhed på. F.eks. interaktive lærebøger, der tager hensyn til elevernes øjns opmærksomhed ved undervisningen, og sikrer at f.eks. stille spørgsmål i det, som ikke er opdaget.

Robotter til hjemmebrug, vil også være fremtiden - men det tager mange år endnu, før vi bliver "robotiseret". Vi er vandt til robotter til støvsugning og haveslåning. I fremtiden vil vi få robotter til meget andet. Vinduespudsning, haveklipning, tapetsering, og vi kunne fortsætte. Og måske robotter i loftet, der kan flytte radioen - specielt i hjem til ældre. Vi kender noget af teknologien fra sygehuse, hvor der monteres skinner på loftet, så små kraner kan køre rundt, og flytte ting, aflevere medicin, transportere ældre osv.

Indenfor transport, vil vi helt sikkert også se nyt. Selvkørende biler er ikke nyt - men måske det, som er på trapperne. El-biler er ikke nyt, men måske også fremtiden. El-bilers fremtid, afhænger meget af hvordan energien kan produceres fremover. På nuværende tidspunkt, er de ikke attraktive ud fra hverken et miljø eller ressource venligt synspunkt, dog kan miljøet forbedres lokalt, f.eks. i byer. Måske bliver opfundet en skinne, som bilerne kan hente strøm fra, og som ikke er en stor miljøbelastning at producere.

Det var så nogle af mine bud: Ting, der kan bruges, og som ændrer verden. Og ikke kun er legetøj.

  • 4
  • 0

Den vigtigste fremtidige "opfindelse"/udvikling:

.1. maj 2013, Lockheed Martin vil have fusionsreaktor klar om fem år.
Et 100 MW fusionskraftværk kan transporteres med en stor lastvogn, hævder firmaets projektleder, som dog ikke har mange tekniske oplysninger at underbygge sin påstand med:
http://ing.dk/artikel/lockheed-martin-vil-...

Solve for X: Charles Chase on energy for everyone:
http://www.youtube.com/watch?v=JAsRFVbcyUY
Mon det er denne Thomas McGuire?:

Improved Confinement and Collective Behavior in Inertial Electrostatic Confinement Fusion Devices.
PI: Dr. Raymond Sedwick, Grad RAs: Carl Dietrich, Thomas McGuire:
http://ssl.mit.edu/research/Fusion.html

Improved Lifetimes and Synchronization Behavior in Multi-grid Inertial Electrostatic Confinement Fusion Devices, by, Thomas J. McGuire:
http://ssl.mit.edu/publications/theses/PhD...

  • 0
  • 4

Der er mere end eet firma som sekventerer (en lille del af dit) DNA for 99$, det mener jeg ikke kan kaldes legetøj.

Resultatet kan man diskutere med sin læge og adopterede kan bruge det i et forsøg på at finde biologiske slægtninge.

  • 1
  • 0

Joh - Lars Kr. - i den her "postordre-version" som bl.a. 23andme leverer, er det faktisk legetøj! Uden en direkte klinisk reference til en konkret medicinsk situation, har det en beskeden relevans at du møder op hos din praktiserende læge medbringende informationen om at du har en given mutation i dit KRAS gen.

  • 0
  • 0

Hi all,
jeg holdte foredraget på HI-messen - og for lige at korrigere overskriften så var der altså ikke tale om 10 revolutionerende tech tendenser - men 10 spændende tendenser der ændrer måden hvorpå vi tilgår ex programmering som Little Bits hjælper med - i et legetøj. Så - det her er altså ikke en MIT, Fast Company eller Wired liste over de 10 største og vigtigste tendenser, men mere en browsing i hvad der er interessant lige nu!
Just a penny!
Dbh Louise

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten