Ti år på nettet

Ti år på nettet

Ingeniøren gik som det første danske medie på nettet den 2. december 1994. »Det har været en fantastisk rejse,« fortæller koordinerende redaktionschef Rolf Ask Clausen, der har været med hele vejen.

I dag har alle virksomheder og medier med respekt for sig selv et netsted på World Wide Web. Men vi skal faktisk ikke længere tilbage end ti år, før der kun var ét dansk medie på nettet.

Det var Ingeniøren, der tog de første skridt i cyberspace den 2. december 1994. Det skete ikke uden startproblemer og skeptikere, der sagde, at aviser aldrig ville komme på nettet. Men det var også en frembrusende og sjov tid, husker koordinerende redaktionschef Rolf Ask Clausen. Som redaktionschef gik han dengang i spidsen for netprojektet, i dag har han koordinerende ansvar på tværs af flere sektioner.

Web eller hvad?

Helt tilbage i 1980'erne var Ingeniøren i gang med forskellige eksperimenter med elektronisk formidling. Og det var bestemt ikke skrevet i sten, at det skulle være World Wide Web, man skulle bruge til elektronisk formidling. Blandt andre Diatel fra Teledanmark og det tekstbaserede system Gopher var stærke konkurrenter.

»Vi var og er jo en teknologisk avis, så vi ville gerne lege og blive klogere. I 1993 begyndte vi at lege med internettet som brugere, det var meget eksperimenterende på »hvad-er-det-og-hvad-kan-det«-niveauet,« siger Rolf Ask Clausen.

Han startede en klummeserie i foråret 1994, som han beskriver som »research for åbent tæppe«:

»Det var en række jeg-historier om, hvad jeg oplevede på internettet. Dengang var der ikke noget grafisk web, og der var ingen Google, så det var utroligt svært at finde ting. Der blev arrangeret netskattejagter, og vi holdt læserkonkurrencer for at få folk til at fortælle om deres erfaringer med internettet. I virkeligheden drejede det sig mest om at finde ud af, hvor mange der brugte det, og det var der rigtig mange af vores læsere, som gjorde,« siger Rolf Ask Clausen.

»Jeg kan huske, at en reporter skrev en historie om, at aviser måske en dag ville udgive artikler på nettet, og det udløste store kollegiale diskussioner. Der var virkelig mange, som ikke troede på det,« fortæller han.

I sommeren 1994 besluttede Ingeniørens redaktion at forsøge sig med elektronisk formidling. Kurt Westh Nielsen, der havde læst datalogi og medier på RUC, blev ansat til at stå for det tekniske og med opgaven at lave »noget på nettet«.

Kurt Westh Nielsen, der i dag forsyner Ingeniøren med historier om it, fortæller, at det var lidt af en tilfældighed, at det blev www, man satsede på:

»Gopher var virkelig hot dengang, mens www bare ulmede og ikke var særligt udbredt. Så vi besluttede at vælge en server, der understøttede begge systemer, men det lykkedes aldrig at få den til at virke. Derfor endte det med en gratis webserver fra NCSA.«

Navnet, Ingeniøren|net, fik netstedet, fordi nogle fremsynede personer på redaktionen tænkte, at »internettet« sikkert engang ville blive til "nettet".

Kommentarer (0)