»Om ti år kan vi producere ål midt i Herning, hvis vi vil«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

»Om ti år kan vi producere ål midt i Herning, hvis vi vil«

Illustration: Sune Riis Sørensen

De næste tre år skal et dansk projekt til 30 mio. kr. gøre det rentabelt at udklække, opdrætte og sælge ål skabt i bassiner på landjorden. Drømmen er en fremtid, hvor fiskeri af glasål er helt overflødigt, fordi anlæg med bassiner kan producere ålene langt billigere.

Et stort skridt på vej mod den fremtidsdrøm blev taget med det danskledede EU-projekt Pro-Eel, hvor forskningsleder Jonna Tomkie­wicz fra DTU Aqua i marts 2012 kunne vise offentligheden, at man for første gang i Europa kunne udklække ålelarver og få dem til at overleve i fangenskab, til de var 25 dage gamle.

Jonna Tomkiewicz står også i spidsen for det nye danske projekt med navnet Eel-Hatch, der er et langt tættere samarbejde mellem forskere fra DTU Aqua og industrien. Budgettet for Eel-Hatch er ligesom Pro-Eel på 30 mio. kr. – inklusive 10 mio. kr. fra industrien – og nu tør forskerne godt sætte årstal på, hvornår glasål i akvakulturer bliver kommercielt rentabelt:

»Inden for fem år kan vi begynde at producere glasål, og om ti år tror jeg på, at vi står med et kommercielt produkt,« siger Jonna Tomkie­wicz.

Larver nægter at spise

I næste måned er der rejsegilde for et nyt anlæg ved Nordsøen Forskerpark i Hirtshals, hvor forskerne vil råde over store bassiner med flere tusinde liter vand samt mindre, eksperimentelle bassiner.

Hvor Pro-Eel gjorde det muligt at gøre ål kønsmodne ved brug af hormoner og samtidig skabe levedygtige larver, skal Eel-Hatch eksperimentere med at simulere forholdene i Sargassohavet og finde den rette opskrift på en ålelarves yndlingsføde.

Læs også: Danske forskere lurer på ålens mysterier

Ålelarverne nægter nemlig at spise, efter at de er holdt op med at indtage den medbragte føde i form af en blommesæk fra ægget.

»Det er ligesom at vænne børn af med at amme og prøve at få mad i dem. Lige nu eksperimenterer vi med alt muligt,« siger Jonna Tomkiewicz.

Halesøpung – nej tak

Forskerne nærstuderer bl.a. maveindholdet fra de ålelarver, som blev fanget på både Galathea-ekspedi­tionen og et DTU-togt til Sargassohavet i april 2014.

På det seneste togt blev mave­indholdet analyseret med både genteknologi og klassiske molekylærbiologiske metoder. Og der er dna fra op til 30 forskellige arter.

Læs også: Ålen er i fremgang – men er det en stakket frist?

»Vi skal finde en opskrift, der indeholder larvernes livret, men også servere det på en måde, som de vil tage imod. Og så skal det være kommercielt anvendeligt,« siger hun.

Tidligere har forskerne i Pro-Eel nærstuderet larvernes svælg, mund og synkebevægelser for at lure, i hvilken form de foretrak maden. Det er tydeligt, at larverne ikke kan bide og tygge, men må sluge mad, der driver forbi.

Japan har succes med opdræt

I Japan har forskere længe haft held med at opdrætte ål, men endnu er prisen pr. glasål 100 gange dyrere end at fange dem. Japanerne får dem dog til at spise ved brug af en slags pasta, der bl.a. indeholder blomme fra hajæg tilsat hydrolysat fra krill, peptider fra sojabønner samt vitaminer og mineraler.

Tidligere har de danske forskere også prøvet at servere dyreplanktonnet halesøpung, der er udbredt i Sargassohavet. Men indtil videre har larverne mest sagt nej tak.

Om larverne overlever og spiser, hænger formentlig også sammen med en lang række faktorer som saltholdigheden i vandet, temperaturen og gennemstrømningen – faktorer, som forskerne vil udforske nærmere i Hirtshals.

Tvivlsomt om opdræt er redningen

Hvis akvakultur for ål skal give mening, skal forskerne få larverne til at blive omkring ti måneder gamle for at nå til glasålstadiet, hvor de kan sælges. Så der er lang vej igen, og havbiolog Hanne Lyng Winter er skeptisk over for, om det nogensinde bliver rentabelt:

»Ålen er jo en meget særlig fisk med en lang livscyklus, så det virker ikke som den mest oplagte fisk at bruge til storstilet akvakultur.«

Jonna Tomkiewicz er dog sikker på, at det vil lykkes, men er godt klar over, at det ikke er en garanti for, at ålens tilbagegang holder op:

»Hvis vi kan lave glasål i bassinerne, så kan vi producere ål bæredygtigt overalt i landbaserede akvakulturer – ja, selv midt i Herning. Så har vi et alternativ til fiskeriet. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at ålens levesteder er blevet meget begrænset i naturen,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon der er nogen, der har overvejet at servere ål for ålelarverne?
Ålemaden tilberedt ved de tryk og temperaturer, der hersker på bunden af Sargassohavet? - Og med tilførsel af evt. mineraler og andet stof, som naturligt aflejres i ligene af ål på stedet?

  • 2
  • 1

Ikke noget problem. Vi producerede mange tons ål hvert år i et dampbrug. 5 tons hvert år. Vi havde mange kar med 50.000 liter vand i hver. I hvert kar var der en biotromle, som tilførte ilt til vandet. Mester designede en bedre version af den oprindelige biotromle, og vi kunne tilføre mere ilt med samme størrelse tromle. Så jo, det virkede perfekt. mvh, Erik.

  • 0
  • 0