Det er godt at høre. For vi ved jo alle sammen, at når politikerer siger at noget skal ske, så kommer det til at ske...
Der er fire måneders forskel mellem de kommuner, der er hurtigst til at behandle byggesager, og dem, der er langsomst. Det viste en opgørelse fra brancheforeningen Dansk Byggeri sidste år. Mere end halvdelen af kommunerne er mere end to måneder om at give tilladelse til nyt byggeri.
Samtidig er der store forskelle i kommunernes gebyrer for sagsbehandlingen. Eksempelvis koster det 1.830 kroner at få godkendt en fabriksbygning på Ærø, mens Københavns Kommune skal have 875.000 kroner for den samme opgave.
Men det skal der laves om på, lovede både statsminister Helle Thorning Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, på Dansk Byggeris årsdag torsdag.
Helle Thorning Schmidt fortalte, at regeringen er i gang med at vurdere, hvilke af Produktivitetskommissionens anbefalinger den ville følge. Der vil ifølge statsministeren ikke være råd til ‘markante nye skatte- og afgiftslettelser,’ men der var andre ting, som politikerne kunne gøre for at forbedre byggeriets produktivitet, lovede hun.
»Vi skal have ensartet sagsbehandlingstiden,« sagde hun således.
Kort efter indtog Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, scenen og lovede også en indsats mod de lange sagsbehandlingstider.
Efterfølgende åbnede klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Pedersen (R) op for, at hele byggesagsbehandlingsområdet kunne blive omorganiseret for at effektivisere det. Det forslag har blandt andet været oppe at vende i den arbejdsgruppe for effektivisering af byggesagsbehandlingen, som afleverede sine anbefalinger helt tilbage i september 2012.
Kommunerne har på deres side fremhævet, at der er mange grunde til forskellene i sagsbehandlingstider. Eksempelvis er der stor forskel på, hvor mange parter der skal høres i forbindelse med byggesagsbehandlingen, og mange kommuner oplever, at ansøgerne og deres rådgivere leverer ufyldestgørende ansøgninger. Og kommunerne kan ikke kontrollere, hvor hurtigt ansøgerne afleverer de nødvendige oplysninger.
Både statsministeren og byggeriets minister vil desuden se på, om de kan fjerne nogle af de særregler, der gør det svært for udenlandske byggevareproducenter at komme ind på det danske marked.
»Er der overhovedet nogen grund til, at vi stiller skrappere krav i Danmark end i andre lande,« spurgte Rasmus Helveg Pedersen ud i forsamlingen.
Lars Løkke Rasmussen bakkede op om et opgør med de danske særregler og fremhævede igen Venstres forslag om at gøre BoligJob-ordningen permanent for at minimere boligejernes tilskyndelse til at bruge sort arbejdskraft.
I begyndelsen af maj forventer regeringen at offentliggøre sin energirenoveringsstrategi, og senere på året kommer der en byggepolitisk handlingsplan, fortalte Rasmus Helveg Pedersen.
Politikerne lægger blandt andet op til at revidere byggeriets aftalesystem. Desuden skal det være nemmere og mindre bureaukratisk at deltage i offentlige udbud.
Det er godt at høre. For vi ved jo alle sammen, at når politikerer siger at noget skal ske, så kommer det til at ske...
For vi ved jo alle sammen....
at vi endnu engang skal høre på valgflæsk i det næste års tid - desværre.
Der er ellers nok at tage fat på, så det er sørgeligt evnerne på borgen kun rækker til at lukke varm luft ud.
Tja, man har da lov at håbe.
Et udvalg af en vis kvalitet, kunne sætte reglerne på plads på få timer. Men det her skal nok komme til at tage mange måneder og blive så indviklet at ingen kan finde ud af det bagefter. For så til sidst at blive brugt som valgflæsk bagefter, så kan man jo altid "arbejde" videre med det efter valget.
Hvorfor skal der være forskel på reglerne i København og andre kommuner. København er både dyrest og dårligst. Her er der utallige sær-regler og undtagelser. En stat i staten. Flyt den offentlige administration ud af byen, det vil lette på trafikken og parkeringspladser, som jo hele tiden indskrænkes. Hvad med læring i trafikplanlægning og byggeri. Da jeg var ung blev alle vejtræer brutalt fjernet. Ny sætter man minsandten træer midt i kørebanen se Nørre Alle og Tagensvej, hvor tosset kan det blive.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard