Thorium ryger til afstemning i Folketinget

Folketingspolitikerne skal i maj tage stilling til, hvorvidt dansk forskning må inkludere thorium-teknologier. Anledningen er, at tre politikere fra Liberal Alliance (LA) fredag den 1. april fremsatte en folketingsbeslutning.

Hidtil har det ikke været muligt at forske og udvikle atomkraftteknologi i Danmark, fordi et overvejende rødt flertal i 1985 besluttede, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning.

Derfor ønsker Liberal Alliances energiordfører, Villum Christensen, at ændre beslutningen for at gøre det muligt at opnå forskningsstøtte til udvikling af thorium-teknologi på lige vilkår med andre energiteknologier.

Læs også: LA vil have gang i dansk atomkraftteknologi

»Vi prøver at kickstarte en debat om, hvorvidt det nu er fornuftigt i et vidensamfund, at vi på forhånd siger, at thorium-teknologi er noget, som vi ikke vil vide noget om,« forklarer ordføreren og fortsætter:

»Thorium har lovende perspektiver, og vi har danskere med ekspertise på området, som ikke bringes i spil på grund af en 30 år gammel beslutning. Vi går glip af viden og mulige eksportindtægter ved ikke at tillade udvikling af og forskning i thorium-teknologi.«

Thorium-teknologi kan drukne i politisk modvilje

I november sidste år afholdt Liberal Alliance en høring på Christiansborg, hvor manglende fremmøde af politikere, som ikke er partisoldater i Alternativet eller LA, viste haltende opbakning til at begynde forskning og udvikling af atomkraftteknologi i Danmark.

I en rundspørge foretaget af Ingeniøren blandt samtlige partier fastslog flertallet, at de ikke ønsker at forske i atomkraftteknologi – heller ikke i thorium. Det Konservative Folkeparti var det eneste parti uden holdning til området.

Læs også: Flertal: Danske politikere nægter at støtte forskning i atomkraftteknologi

For at vinde større opbakning har Liberal Alliance valgt udelukkende at fokusere på tilladelse til at forske i thorium-teknologi og understreger, at det ikke handler om etablere atomkraft på dansk jord.

»Jeg ved ikke, om der er flertal, men jeg tror, at nogle partier vil have svært ved at finde argumenter for at sige nej,« påpeger Villum Christensen.

Hykleriet får udstillingsvindue

Og han kan muligvis håbe på stemmestøtte fra Alternativet og det Radikale Venstre, som i november ikke forkastede ideen om, at der kan være dansk forskerpotentiale i thorium-teknologi.

Energiordfører Andreas Steenberg fra de Radikale pegede på, at omverdenen ikke stopper med at producere energi fra atomkraft, og derfor er det interessant, hvis Danmark kan hjælpe med at udvikle atomkraftteknologi, som kan gøre eksempelvis affaldsudfordringen mindre. Dog skal demonstration ikke ske på dansk grund ifølge den radikale ordfører.

Hvis folketingsbeslutningen ikke bliver vedtaget, satser Liberal Alliance på at ’udstille hykleriet'.

»Det giver ikke mening at føre en national energipolitik, som boede vi på en øde ø. Det er dårligt for vores vækstmiljø og meningsløst, når stikkontakterne i København alligevel har strøm fra kernekraft,« fastholder LA-politikeren.

Efter henvendelse i dag oplyser Det Konservative Folkeparti, at partiet muligvis vil drøfte beslutningsforslaget på et gruppemøde i morgen tirsdag - hvis der bliver tid.

Forslaget, som er sendt til Folketinget af Villum Christensen, Carsten Bach og Joachim B. Olsen, lyder:

’Folketinget pålægger regeringen at sikre, at forskning i thoriumbaserede teknologier skal kunne understøttes på lige vilkår med andre teknologier.’

Dansk virksomhed var katalysator

Debatten om atomkraftteknologi fangede politisk interesse, efter at Ingeniøren samt enkelte andre medier beskrev den danske virksomhed Seaborg Technologies, som måtte søge til udlandet for at få støtte til deres smeltet-salt-reaktor-koncept.

Læs også: Dansk thoriumprojekt udvalgt i engelsk undersøgelse

Projektet og holdet bag modtog ros i en britisk rapport skrevet af Energy Process Development Ltd (EPD), som har fået 1 million i støttekroner af den engelske stat til at undersøge mulighederne inden for denne type thoriumreaktor.

Lederen af den britiske undersøgelse og rapportens forfatter, Rory O’Sullivan, skrev til Ingeniøren, at det teknisk set vil være muligt at levere en prototype inden for 3-5 år.

Imidlertid kan rigide regler for ny teknologi i den nukleare sektor ud fra en konservativ vurdering medføre en forlængelse af ventetiden på over 8 år.

»Nuklear energi er i dag ildeset grundet fejl begået af fortidens krigsførende regeringer. Offentligheden er nødt til at se smeltet-salt-reaktorer som en ny og sikker type ren energi. Et ordentligt finansieret program kan demonstrere fordelene ved denne teknologi, som vil have konsekvenser på tværs af nationer,« pointerede Rory O’Sullivan.

Thorium trækplastret

Det store trækplaster, der har vakt interessen for thorium og smeltet-salt-reaktorer, er muligheden for markant at forkorte halveringstiden af det resterende radioaktive atomaffald.

Konventionelle kernekraftværker kæmper i dag med atomaffald, som skal lagres i flere tusind år, før det stopper med at udsende skadelig stråling.

Denne periode skæres ned til få hundrede år, når reaktoren kører på thoriumbrændsel i en smeltet-salt-reaktor. Seaborg Technologies har desuden designet en reaktor, som kan bruge atomaffald fra traditionelle atomkraftværk som brændsel.

Derved udnytter man meget mere af det uranbrændstof, som nuklearværker benytter i dag.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror desværre at mange politikere er berøringsangste over for dette emne da det kan skabe en del røre blandt befolkningen og de vil jo nødig lægge sig ud med nogen. Et ja til atomforskning kan hurtigt i manges bevidsthed blive drejet til et ja til atomkraft eller som et skridt på vejen derhen. Det bliver interessant at se om de kan holde en fordomsfri tilgang til emnet, eller om folk blot vælger at blive væk som til høringen sidste år.

Vi er naturligvis nødt til at være på forkant med udviklingen selv om vi fortsat fastholder at vi ikke vil have reaktorer på dansk grund. Miljøet er et globalt ansvar så hvis vi kan hjælpe andre nationer med at opnå en mere grøn profil, vil det også gavne os selv i sidste ende.

  • 0
  • 0

Man må håbe at fordums overdrevne frygt formår at dampe af hos de forstokkede pampere i Danmarks dyreste børnehave, så fornuften kan sejre og der kan forskes for alvor i thorium reaktorer. Kom så...

  • 0
  • 0

Hidtil har det ikke været muligt at forske og udvikle atomkraftteknologi i Danmark, fordi et overvejende rødt flertal i 1985 besluttede, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning.

Ikke forstaaet. At atomkraft ikke skal indgaa i dansk energiplanlaegning forbyder da hverken forskning eller udvikling af atomkraftteknologi i Danmark. Ligesom man kan udvikle malariamedicin i Danmark uden medicinen er taenkt brugt af det danske sundhedsvaesen kan man naturligvis forske og udvikle i hvad man vil i Danmark.

Hvad er det LA konkret foreslaar? Er det oeremaeket offentlig stoette til en bestemt energiteknologi eller vil de skabe et dansk hjemmemarked i haab om at det vil hjaelpe virksomheder her til at komme i gang med Thoriumforskning? Er Thoriumenergi den eneste energiteknologi der skal have oeremaerket stoette eller skal boelgeenergi, solceller etc. ogsaa paa stoetten?

Var det ikke bedre at sikre universiteterne flere frie forskningsmidler og saa lade de ansatte der forske uden at alting skal oeremaerkes.

Derfor ønsker Liberal Alliances energiordfører, Villum Christensen, at ændre beslutningen for at gøre det muligt at opnå forskningsstøtte til udvikling af thorium-teknologier.

Jeg havde ellers troet at LA tankegang mere var at lade markedet styre hvad der skal forskes i. Befriende at se dem foreslaa offentlige stoetteordninger.

  • 0
  • 0

Hvor er det herligt med LA. Jeg ved at når JBO eller andre fra LA har en mening om et og andet så er min helt modsat ( det er ikke slået fejl endnu ;o) Vi har gennem årtier opbygget stærke kompetance inden for i energibesparelse og især vind. Vi har også en offentlig sektor som bla Novo har stor glæde af. Mon ikke det vil være fornuftigt at holde os til de forskningsområder hvor vi ligger i førerfeltet?

  • 0
  • 0

Har vi da ikke gjort det, gennem snart mange år?!

Jo - men utilstrækkeligt. Vind er fint når det er koblet til et solidt transmissionsnet plus rigelige lagringsfaciliteter (læs: Sverige, Norge), men ikke tilstrækkeligt og helhedsbilledet er ikke grønt før at grundlasten i DK er helt kulstoffri.

Iøvrigt er eksisterende landvindinger udi VE ikke en sovepude for at stepdanse udenom AK.

  • 0
  • 0

""Thorium er i mine øjne, bare en måde for våbenindustrien og forsvarsministerierne til at slippe af med gammelt, skrottet plutonium ....""

Hvordan kommer du frem til den konklusion Karsten.....al den stund der mig bekendt ikke findes værker der anvender thorium endnu.

  • 0
  • 0

Hidtil har det ikke været muligt at forske og udvikle atomkraftteknologi i Danmark, fordi et overvejende rødt flertal i 1985 besluttede, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning.

Godt nok er LA et ret nyt parti, men de burde da vide at Danmarkshistorien ikke begyndte ved oprettelse af deres parti...

Der har været forsket i atomkraftteknologi i Danmark fra 1955 med støtte af offentlige midler og der forskes fortsat, selv om vores tre nuværende reaktorer er blevet lukket...

https://da.wikipedia.org/wiki/Ris%C3%B8_DTU

Jeg ved ikke hvad LA's forslag går ud på, men det virker som om de vil flytte nogle midler fra praktisk anvendelig forskning til teoretisk forskning, hvis ikke deres forslag indbefatter mindst en forsøgsreaktor...

Min personlige holdning er at det meste energiforskning kan fører til en forretning og derfor bør understøttes i en eller anden form. Dog ville jeg heller se at de fandt frem til en løsning på vores affaldsproblem, før de begyndte at opfører en ny forskningsreaktor...

  • 0
  • 0

På flere måder ser det ud til at være en væsentlig bedre energikilde end A-kraft. Det er dog ikke ufarligt. Læs evt Fra artiklen: Thorium: Fremtidens atomkraft? Thoriumreaktorer afgiver også lokalt meget gammastråling. Den trænger let igennem kroppen og kan give strålingsskader. Det kræver omfattende sikkerhedsprocedurer, hvis man skal drive et thoriumkraftværk.

http://videnskab.dk/teknologi/thorium-frem...

  • 0
  • 0

Samtidig med, at tiden går og deadline for de vidtløftige målsætninger om "fossilfri" energiproduktion rykker nærmere, synes jeg at fornemme en "snigende" erkendelse af, at vi nok ikke slipper helt for atomkraft.

Det er nødvendigt at have adgang til energi "On - Call", og foreløbigt er der ingen overbevisende teknologier, der kan lagre el-energi, så hvis energiproduktionen skal "køre" selv i stille vejr er det efter min mening relevant at overveje alternativer.

  • 0
  • 0

LA vil ikke have øremørkede penge, men bare at atomprojekter ikke udelukkes fra at modtage energiforskningsmidler. I dag er det sådan at fordi at atomkraft ikke er en del af Danmarks energistrategi, så vil ingen af de offentlige støtteprogrammer give tilskud til F&U inden for det her område. Uanset hvor dygtige de er og uanset hvor god en forretning det kan blive på sigt for Danmark.

Vinmøllerne er blevet en god forretning. Ude i verden står en hel kolonorm stor mængde brugt kernebrændsel. Grunden til at det er farligt er at det meste af det ikke er brugt, så der er masser af energi i det endnu. Kan man udnytte den energi og dermed minimere behovet for slutdeponering, så er der helt enormt store gevinster at hente, og det er noget som stater og firmaer vil betale kassen for, for der står masser af atomaffald rundt omkring og slutdeponering er meget dyrt.

Arbejdspladser og ren energi.

/T

  • 0
  • 0

LA vil ikke have øremørkede penge, men bare at atomprojekter ikke udelukkes fra at modtage energiforskningsmidler. I dag er det sådan at fordi at atomkraft ikke er en del af Danmarks energistrategi, så vil ingen af de offentlige støtteprogrammer give tilskud til F&U inden for det her område.

Der er ingen der påstår at der er en lov imod atomforskning i Danmark, fraværet må skyldes en økonomisk prioritering fra dem, der bevilger pengene. Og hvad præcist er det som LA vil gøre ved det?

Som flere har været inde på, så er den mest sandsynlige årsag til at ansøgninger som vedrører atomkraft ikke modtager støtte en blanding af tre forhold:

  • Der er MASSIVT større behov for forskningsbevillinger end der er midler til.

  • Idet atomkraft ikke er en del af dansk energipolitik, så vil det være forholdsvist svært for forskere at finde industrielle samarbejdspartnere i Danmark, som kan føre forskningen ud over beregninger og streger på en computer, mens lande med fungerende forsøgs- og kommercielle reaktorer har et kæmpe forspring.

  • Det ligger ikke i kortene at politikerne vil lave en særbevilling til et Risø 2 med fokus på thoriumatomkraftsforskning.

Ergo: Der er med garanti ikke behov for subjektiv uvilje overfor Thoriumforskning for at forklare hvorfor det ikke får støtte. At vi ikke har et atomkraftprogram eller kommercielle spillere på området i forvejen gør at en krone investeret i dansk thoriumforskning er langt dårligere brugt end en krone investeret i lande med sådanne aktiviteter og meget sandsynligt også dårligere en brugt på andre emner i DK, da forskning ud over det rent teoretiske MÅ rykke til udlandet på et tidspunkt.

Så spørger jeg igen: Hvor i denne kæde er det præcist at LA forstiller sig at de kan gøre en forskel? De går ikke efter energipolitikken, så en ny satsning på atomenergi i DK kan gøde jorden for dansk forskning. De vil ifølge artiklen heller ikke foreslå en særbevillinger til Risø 2. Hvis man skal tage ordlyden i artiklen alvorligt, vil de alene "tillade" thoriumatomenergiforskning på trods af at der ikke eksisterer et forbud.

Hvad er det de rent faktisk vil? Det eneste reelt realistiske der står tilbage er at de er uenige i den konkrete vurdering som dem, der fordeler forskningsmidlerne laver. Så skal de ikke lave forslag om at ophæve forbud på noget der ikke er forbud imod i dag, men skide hul i armslængdeprincippet og gå ind i en diskussion af de tre punkter ovenfor og tilbagevise dem på sagligt grundlag. Ellers ligner det jo bare endnu en omgang sognerådspolitik, hvor en gruppe ihærdige mennesker der brænder for deres område har fået fyret så grundigt op for hr. Villumsen at han har kastet sagligheden ud af vinduet.

  • 0
  • 0

Thorium-teknologi var der ikke lige noget med at restproduktet er 1000,gange mere radioaktivt. end restproduktet i almindelige reaktorer

  • 0
  • 0

Hej Oluf

Sådan burde det måske ikke hænge sammen. Men det har ikke desto mindre været praksis i årtier nu, at DK ikke forsker i udvikling af atomkraftteknologi, og det skyldes folketingsbeslutningen fra 1985.

Da jeg sidste år snakkede med Innovationsfonden og Energistyrelsen, forklarede de det:

"Tilbage hos Innovationsfonden forklarer de til Ingeniøren, at projekter først og fremmest bedømmes efter fondens egne kriterier, men derudover holder Innovationsfonden også projekter op mod det 'gældende politiske grundlag'.

Dette indebærer de årlige energipolitiske redegørelser, det energipolitiske forlig fra 2012 og gældende folketingsbeslutninger, som den blev beskrevet i 1985. Generelt uddeler de danske støtteordninger på området f.eks. EUDP-støtte efter samme politiske udgangspunkt som Innovationsfonden.

Den energipolitiske redegørelse fra 2015 forholder sig ikke eksplicit til atomkraft eller udvikling og forskning i kernekraftteknologi. Energiaftalen fra 2012, som inkluderede alle partier undtagen Liberal Alliance, kom heller ikke med nye bemærkninger til atomkraftteknologier.

Energistyrelsen forklarer, at indtil den 30 år gamle folketingsbeslutning ændres, er forslaget fra 1985 det gældende udgangspunkt for beslutninger på området. En mulighed for at vende praksis kan vedtages, når en ny energiaftale for perioden efter 2020 skal drøftes, senest ved udgangen af 2018."

http://ing.dk/artikel/la-vil-have-gang-i-d...

I forhold til hvad det er, som LA vil, er det at skabe lige vilkår for alle teknologier. Derfor mener de ikke, at det skal være praksis, at thoriumteknologi udelukkes fra samme vilkår som vindmølle- eller solcelleteknologi, hvad angår fx forskningsstøtte. Thoriumteknologi skal altså ikke øremærkes noget, men kunne vokse ud fra de samme markedsrammer som andre teknologier.

Jeg håber, det var svar på dine spørgsmål.

Bedste hilsner Christoffer

  • 0
  • 0

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at forskning i thoriumbaserede teknologier skal kunne understøttes på lige vilkår med andre teknologier.

Jatak, sådan burde det lyde i et hvert samfund med en udpræget fri forskning. Det kan ikke passe at forskningen skal dikteres af rene faktura-motiver eller religiøse mørkemænd der har set sig sure på atomer, genomer eller anden teknologi.

  • 0
  • 0

Arbejdspladser og ren energi.

Ren? Hvorfor undlades affaldsproblematikken altid så benhændigt, når der tales for a-kraft?

Javel, affaldsmængden bliver mindre men, det er stadig radioaktivt, og skal behandles, beskyttes og opbevares over lang tid.

Er omkostningerne hertil indregnet i evt. driftsoverslag? Og, hvad med forsikring?

  • 0
  • 0

Sådan burde det måske ikke hænge sammen. Men det har ikke desto mindre været praksis i årtier nu, at DK ikke forsker i udvikling af atomkraftteknologi, og det skyldes folketingsbeslutningen fra 1985.

Da jeg sidste år snakkede med Innovationsfonden og Energistyrelsen, forklarede de det:

"Tilbage hos Innovationsfonden forklarer de til Ingeniøren, at projekter først og fremmest bedømmes efter fondens egne kriterier, men derudover holder Innovationsfonden også projekter op mod det 'gældende politiske grundlag'.

[...]

I forhold til hvad det er, som LA vil, er det at skabe lige vilkår for alle teknologier. Derfor mener de ikke, at det skal være praksis, at thoriumteknologi udelukkes fra samme vilkår som vindmølle- eller solcelleteknologi, hvad angår fx forskningsstøtte. Thoriumteknologi skal altså ikke øremærkes noget, men kunne vokse ud fra de samme markedsrammer som andre teknologier.

Det er lidt ærgeligt med dagens frifindelse af Ingeniøren at I i denne sag giver grobund for noget der nærmer sig konspirationsteorier.

"Gældende politiske grundlag" er IKKE af hensyn til politikken: at folketinget ikke kan lide atomkraft og derfor støtter vi ikke atomkraftsforskning, men et videnskabeligt hensyn: om grundlaget for atomkraftsforskning i et land, hvor der ikke er og ikke er udsigt til samarbejde med andre institutionelle eller kommercielle aktører, som kan bidrage med den nødvendige viden eller hardware til at komme ud over skrivebordsøvelserne for thoriumfolkene.

I Danmark ER der lige vilkår for forskning i vindmøller og thoriumatomenergi. Ikke forstået som at en lige stor andel af ansøgningerne vil blive imødekommet, men at de begge vil vurderet efter samme kriterier, hvor thoriumatomenergiforskning "blot" falder på akkurat samme kriterie som forskning i optimal sukkerrørsdyrkning gør: Hverken klima eller grundlæggende jordbundsforhold gør det til et frugtbart forskningsfelt i forhold til konkurrerende felter eller forskning i lande med bedre udgangspunkt.

Hvis nogen er uenig, så fortæl mig lige hvordan throiumforskning på nogen måde kan blive andet end akademisk i DK, med mindre at der sker et alvorligt skifte i dansk energipolitik. Og hvis det er DET der er målet og egentlig ikke forskningen som sådan, så tag den reelle kamp om at ændre energipolitikken i stedet for at forsøge at starte et håbløst forskningsprojekt op og reelt tage forskerne som gidsler i en helt anden kamp.

  • 0
  • 0

Hvis du mener det alvorligt, så kan du jo bare glæde dig over det principielle i et ellers harmløst forslag. Mørkemænd skal ikke begrænse forskning.

Hvilken lov er det meningen at LAs forslag skal ændre? Ingen, da en sådan lov om forbud imod atomenergiforskning ikke eksisterer.

LA har ikke gjort sig den ulejlighed at ophæve armslængdeprincippet og pege på hvilke forskningsansøgninger under de relevante forskningsråd etc der har været mindre værdige end thoriumansøgningerne.

Så det eneste der står tilbage er en usagt og derfor uunderbygget påstand om at siden thorium ikke har opnået støtte, så kan det kun være fordi at man af POLITISKE grunde har fravalg det.

Hvis forslaget bliver vedtaget, hvad er så efter forslagets usagte påstand det eneste politiske kriterie som man kan bruge for om den nye regel (som også er den nuværende) overholdes? At næste thoriumansøgning imødekommes.

Du ender altså med at thoriumforskning, som åbenlyst vil have det svært i Danmark efter nedlæggelse af forsøgsreaktorerne og i lyset af dansk energipolitik, vil blive forfordelt af politiske årsager. Eller sagt på en anden måde: En forestillet politiske motivation bag fravælgelsen af støtte til thoriumforskning bliver til et reelt politisk motiveret TILVALG af støtte til thoriumforskning.

  • 0
  • 0

Budskabet nager mig når man tænker på hvor lidt vi ved (dog bekendt med det energimæssige potentiale) samt er tvunget til grøn omstilling. Sloganet burde ændres. Evt til noget i retning af: "Atomkraft nej tak, lige med undtagelse af thorium, for det er nice :D"

Ham her Kirk Sorensen lyder nu altså ret belært. Der er mange forskellige video'er af ham og hans budskaber på tuben. https://www.youtube.com/watch?v=D3rL08J7fDA

Som jeg forstår det bliver vi før eller siden nød til at tappe ind i denne enorme resource...

Go LA! Men hvad med et decideret videnskabsparti?

Iøvrigt tror jeg (hvis man gav den fuld skrald) at man kunne bygge en thorium reaktor (a la den Hr Kirk beskriver) før fusion bliver en realitet.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke noget imod at man giver midler til grundforskning i A-kraft men det skal bare ikke være på fantast-drømme.

Det typiske er desværre at dem der ved noget tingene holder sig væk og det er anti-videnskabelige klovne som Villum Christensen der er bannerførere.

  • 0
  • 0

Troels Halken

"Kan man udnytte den energi og dermed minimere behovet for slutdeponering, så er der helt enormt store gevinster at hente, og det er noget som stater og firmaer vil betale kassen for, for der står masser af atomaffald rundt omkring og slutdeponering er meget dyrt."

Jeg har haft en længere dialog med flere som mente at Thorium energi var lige om hjørnet.

Faktum er at Inderne er stoppet.

Kineserne regner med at være kommercielle omkring 2035.

Nordmænd og Amerikanere er meget tæt på og får måske brændsel med Thorium i reaktorer allerede i år, men det er jo ikke den type Thorium LA tænker på da de er ivrige efter molten salt.

Jeg tror trygt at vi kan regne med at der er fuldt gang i et kapløb om at løse den udfordring du ser gevinster i og jeg tror ligeså klart at det bliver stater som sidder tilbage med aben, der vil være kunder.

Staternes tilskyndelse til at gnave sig igennem KK affald ved hjælp af MSR teknologi vil være at det vil billggøre dekommissionering og slutdeponering.

Istedet for at opfatte det som en virksomhed kunne Seaborg og Copenhagen Atomics med flere så ikke simpelthen lægge det hele i open source og betragte deres indsats som en art borgerpligt - lidt Elon Musk agtigt uden sammenligning iøvrigt.

  • 0
  • 0

Go LA! Men hvad med et decideret videnskabsparti?

Hvis du ikke er bange for at komme ned fra den sky du svæver rundt på, så prøv at gør dig den ulejlighed at søge på hvad der er svært ved bygge en reaktor med hedt radioaktivt salt.

Iøvrigt tror jeg (hvis man gav den fuld skrald) at man kunne bygge en thorium reaktor (a la den Hr Kirk beskriver) før fusion bliver en realitet.

Det at kunne bygge de her reaktorer er et nødvendigt men ikke tilstrækkeligt kriterium. Du skal også kunne bygge dem billigt nok til at du kan konkurrere på elmarkedet. Det er meget, meget svært. Fusion bliver aldrig en realitet som du siger hvis ikke det bliver billigere end fission. Fission er allerede ved at være for dyrt. Der lukker flere værker i den vestlige verden end der bygges nye. Og verden er ikke ved at løbe tør for steder at sætte solceller eller vindmøller op.

Seaborg og Copenhagen Atomics forsøger begge (så vidt jeg kan se af hjemmesiden) at kortslutte problemet ved ikke at stille direkte op, men i stedet markedsføre sig som atomaffaldsløsninger.

Ikke at jeg ved så meget om sagen men så vidt jeg har forstået er det højradioaktive affald trods alt kun et mindre problem efter f.eks. Risø fordi der ikke er så meget af det. Det store problem er de mange tons lavradioaktivt materiale fra reaktorindeslutninger osv.

Og jeg tror ikke nogen af de to parter har nogen reel anelse om de kan få det til at løbe rundt økonomisk i forhold til bare at grave affaldet ned. Hvis de har, så skilter de i hvert fald ikke ligefrem med det.

  • 0
  • 0

Hvilken lov er det meningen at LAs forslag skal ændre?

De vil omstøde beslutningen om at vi ikke skal have akraft i Danmark. Hvad ellers? Der er jo ingen lov der forbyder at give offentlig støtte til forskning i akraft eller noget som helst. Men hvem kunne finde på at bevilge en krone til formålet?

Langt ude.

Forslaget bliver naturligvis fejet af bordet hvorefter LA får noget at skrige op om. Det skal de nok benytte sig af.

Dansk politik i topklasse.

  • 0
  • 0

Forslaget bliver naturligvis fejet af bordet hvorefter LA får noget at skrige op om. Det skal de nok benytte sig af.

Som ingeniør kan jeg ikke andet end miste respekt for LA når de laver den slags julenumre. Dels fordi de udmærket ved, at der ikke bliver flertal, men også fordi akraft, og thorium, ikke har nogen økonomisk realistisk fremtidsplan. De andre teknologier, især vindmøller og solceller, er både billige nu samt har meget store udsigter til forbedring på cost-of-energy. Det har akraft ikke - tværtimod er det i stigende grad kommet frem i lyset, at teknologien får meget store mængder statsstøtte. Kort sagt er status, at:

  • akraft er økonomisk en dårlig investering, og kræver store mængder statsstøtte sammenlignet med andre teknologier.
  • vindkraft er økonomisk en god investering, og den teknologi som pt. har bedst udsigt til at kunne klare sig uden statsstøtte.
  • solceller har det største potentiale indenfor teknologi-udvikling (dvs. hvis forskerne får et EURIKA, så er det højst sandsynligt indenfor solceller).

Hvorfor dælen er det så at LA, som ellers går på at skulle være et særligt økonomisk og pragmatisk fokuseret parti, vælger at satse på akraft og være imod vedvarende energi? Hele denne sag lugter af, at det for LA er vigtigere at fremstå som nogen der har de sexede holdninger 'andre ikke tør sige', istf. at være reelle.

  • 0
  • 0

Det er der så delte meninger om, men du har selvfølgelig ret i at efter vedtagelsen så er det ikke et tvivlsspørgsmål. Derfor bør det vedtages.

Hvis der er/har været delte meninger om lovligheden af at støtte forskning inden for atomkraft i Danmark, hvordan forklarer du så bevillingerne til RISØ? Og hvis skæringsdatoen for lovligheden af at støtte forskning i atomkraft blev vedtaget i 1986, hvordan kan det så være at de tre reaktorer blev drevet videre til omkring år 2000?

  • 0
  • 0

akraft er økonomisk en dårlig investering, og kræver store mængder statsstøtte sammenlignet med andre teknologier.

Sammenlignet med hvilke andre teknologier? Samlet set får kernekraft langt mindre statsstøtte end VE.

vindkraft er økonomisk en god investering, og den teknologi som pt. har bedst udsigt til at kunne klare sig uden statsstøtte.

Hvad er horisonten for at vindkraft skal kunne klare sig uden statsstøtte (herunder PSO)? Forløbigt har vind fået støtte i over 30 år, uden at blive rentabel.

solceller har det største potentiale indenfor teknologi-udvikling (dvs. hvis forskerne får et EURIKA, så er det højst sandsynligt indenfor solceller).

Og potentialet er hvormeget når det er vinter, nat eller overskyet? (HINT: Solceller virker bedre i Sahara).

  • 0
  • 0

Sammenlignet med hvilke andre teknologier? Samlet set får kernekraft langt mindre statsstøtte end VE.

Kernekraft får nu godtnok mere statsstøtte end landbaseret vindkraft. Der har længe været tradition for at anlæggene fx. kun betaler en mindre del af dekommissionering, og slet ikke betaler forsikring.

Hvad er horisonten for at vindkraft skal kunne klare sig uden statsstøtte (herunder PSO)? Forløbigt har vind fået støtte i over 30 år, uden at blive rentabel.

Vindkraft kan sagtens klare sig uden statsstøtte - hvis man altså også fjerner støtten fra de andre teknologier. Selv kulkraft får statsstøtte. I praksis støtter man alle teknologier, for at styre-organisationerne har nogle håndtag de kan trække i for at sikre et fornuftigt miks af kraftværker. Hvis man 100% fjernede alt støtte, ville stort set samtlige gasværker, ældre værker o.lign. gå konkurs, el-prisen stige tilsvarende, og hele DK blive plastret til i landbaserede vindmøller som vi ikke har transmissionsnettet til at håndtere. Så statsstøtte er nødvendig, så længe vi ikke har én teknologi der giver mening at satse på udelukkende.

  • 0
  • 0

Samlet set får kernekraft langt mindre statsstøtte end VE.

Virkelig? Er du sikker på det, Jesper? Mener du globalt, eller kun her i Danmark? Og, har du husket heri, at tage højde for den statsfinansierede forsikring, vist alle kernekraftværker nyder godt af?

Hvad er horisonten for at vindkraft skal kunne klare sig uden statsstøtte (herunder PSO)? Forløbigt har vind fået støtte i over 30 år, uden at blive rentabel.

http://ing.dk/artikel/analyse-vindmoeller-...

potentialet er hvormeget når det er vinter, nat eller overskyet? (HINT: Solceller virker bedre i Sahara)

Potentialet i f.eks. Danmark er faktisk rigtig gode, qua de mange lyse timer om sommeren. Hvor behovet for el til afkøling er størst.

  • 0
  • 0

Martin Brorsen

Der var kun få, der for 6 år siden antog at vindenergi ville blive 70% billigere. Der var heller ikke ret mange, der mente at vindenergi ville fortsætte sin normale vækst med syvdobling af installeret kapacitet og endnu større stigning i produktionen.

Selvom jeg ved du er ekspert, så tvivler jeg på det fornuftige i din vurdering af at der er mere potentiale i solenergi.

Jeg ved at børsnoterede solcellevirksomheder har lagt hovedet på blokken med officielle roadmaps som fx dem som First Solar udsender med mellemrum og jeg ved at de konstant har slået deres roadmaps.

Siemens har meldt ud at de kan klare 40% LCOE fald frem til 2025 og det tror jeg også de andre konkurrenter kan.

Tier one vindselskaberne konkurrerer ikke kun imod hinanden, de trues også af de Kinesiske selskaber som lurer på at gennemføre samme øvelse som de fik succes med indenfor solceller.

Solceller presser også vindmøller, så jeg antager at vindenergi skal blive mindst 40% billigere i 2025.

Tager man det udgangspunkt er det ret svært at stable så meget pessimisme op at man kan tro på at den sædvanlige markedsudvikling for vindenergi ikke bare fortsætter.

  • 0
  • 0

Selvom jeg ved du er ekspert, så tvivler jeg på det fornuftige i din vurdering af at der er mere potentiale i solenergi.

Jeg var muligvis ikke særlig skarp i min formulering. Prøver at give lidt flere ord på hvad jeg mener.

Vindmøller: det teknologiske potentiale ligger primært i masse-produktion (hvilket der er meget høj sandsynlighed for bliver indfriet, dvs. man kan ligge rimelig sikre fremtidsplaner for prisudviklingen). Der er også mere eller mindre tvivlsomme teknologier, såsom LIDAR, avanceret parkstyring, flydende mølle-fundamenter o.lign. der kan vise sig at give endnu bedre cost-of-energy. Men de har alle til fælles at de ikke rigtig er game-changere, dvs. der er meget lav sandsynlighed for at vi ser en pludselig pris-reduktion på 80% på vindmøller.

Solceller: de har i højere grad allerede indfriet potentialet i masse-produktion, så allerede dér er fremtidsplanerne mere usikre. Til gengæld er der flere teknologier igang som godt kunne vise sig at fungere, fx. hvis man får de printede solceller op på 20% effektivitet - usandsynligt, men teoretisk muligt. Hvis én af de teknologier viser sig at fungere, kan man godt forestille sig en pludselig pris-reduktion på 80%.

Dvs. at fremtidsplanen for vindmøller ser bedre ud end solceller - men der ligger et langt større teknologisk potentiale i solceller. Det drejer sig dog om sandsynlighed ganget med potentiale. Altså sandsynligheden er større for vindmøller, men potentialet er mindre, mens potentialet er større for solceller men sandsynligheden er mindre.

Til sammenligning har vi thorium, som er rimelig klart defineret ift. potentiale: der er lavt potentiale, og samtidig lav sandsynlighed med lange udviklingstider. Dvs. at thorium pt. er en dårlig investering, og det er op til folkene bag at fremvise en forretningsplan som ser bedre ud.

  • 0
  • 0

Vi var tidligere gode til at lave jættestuer, gravhøje og svedjebrug...... Var det en fejltagelse at gå videre til prefabrikerede elementer til husbyggeri ? Og traktorer og mejetærskere....?

Jeg er heller ikke enig i at vi kun skal holde os til det som vi er gode til i forvejen, for så har vi ikke noget at leve af om 50 år.

Men det er temmeligt vigtigt at lave noget der minder om en risk/reward analyse på baggrund af den eksisterende situation. Atomkraft er en branche der kræver stort maskineri og mange penge, som i forvejen er domineret af store aktører som for de flestes vedkommende har en en eller anden form for villig statslig involvering i ryggen. Vi er bagud på alle felter fra start.

Sæt det imod f.eks. vindmølleindustriens start i start-80´erne: Her begyndte vi også stort set på bar bund, men 1) der fandtes stort set ikke nogen industri i forvejen, 2) de første produkter var ikke større eller mere avancerede end at de kunne laves af stort set enhver smed med viljen og 3) det havde stort opbakning fra befolkningen.

  • 0
  • 0

Det handler vel om hvem der drikker kaffe med hvem... Man støtter dem der fylder partikassen.

Jeg tror ikke helt det rækker. LA er også ideologisk forskruede og har en utopi i hovedet det handler om at den højeste form for frihed er frihed til gratis at forurene hvad der ikke kan ejes. F.eks. den fælles luft. Eller havene. Miljø regler er for LA ligesom skat et voldelig overgreb mod det frie (over)menneske og VE er en vederstyggelighed fordi - troede man - deres konkurrenceevne afhang af at forurening forbydes eller beskattes. Dertil det ubehagelige i at man ikke kan eje vind eller solenergi. Det er jo nærmest asocialt med den slags :-)

  • 0
  • 0

Hej Anders Jakobsen

Der eksisterer ikke en decideret lov mod forskning i atomkraftteknologi, men den folketingsbeslutning, som blev vedtaget i 1985, har dikteret, at atomkraft ikke skulle indgå i dansk energiplanlægning. Tolkningen af de rammer hos danske støtteordninger betyder, at de ikke har tildelt penge til atomkraftteknologi-projekter (der har formentlig ikke været mange at vælge imellem).

Da jeg sidste år snakkede med Innovationsfonden og Energistyrelsen, forklarede de det:

"Tilbage hos Innovationsfonden forklarer de til Ingeniøren, at projekter først og fremmest bedømmes efter fondens egne kriterier, men derudover holder Innovationsfonden også projekter op mod det 'gældende politiske grundlag'.

Dette indebærer de årlige energipolitiske redegørelser, det energipolitiske forlig fra 2012 og gældende folketingsbeslutninger, som den blev beskrevet i 1985. Generelt uddeler de danske støtteordninger på området f.eks. EUDP-støtte efter samme politiske udgangspunkt som Innovationsfonden.

Den energipolitiske redegørelse fra 2015 forholder sig ikke eksplicit til atomkraft eller udvikling og forskning i kernekraftteknologi. Energiaftalen fra 2012, som inkluderede alle partier undtagen Liberal Alliance, kom heller ikke med nye bemærkninger til atomkraftteknologier.

Energistyrelsen forklarer, at indtil den 30 år gamle folketingsbeslutning ændres, er forslaget fra 1985 det gældende udgangspunkt for beslutninger på området. En mulighed for at vende praksis kan vedtages, når en ny energiaftale for perioden efter 2020 skal drøftes, senest ved udgangen af 2018."

http://ing.dk/artikel/la-vil-have-gang-i-d...

Bedste hilsner Christoffer

  • 0
  • 0

Seaborg-casen:

Da Seaborg Technologies søgte om støtte hos Innovationsfonden til deres thoriumprojekt, fik de afslag fra fonden. Begrundelsen lød, at det ikke stemte overens med danske strategier på energiteknologi-området.

"Afslaget fra Innovationsfonden blev senere i en mailkorrespondance over for Seaborg Technologies begrundet med, at: 'formålet med projektet støtter nuklear anvendelse, hvilket er imod danske strategier.'

Fordi offentlig energiplanlægning skal tilrettelægges uden anvendelsen af atomkraft, har det en vis indflydelse på godkendelsen af projekter, som ansøger om funding hos de danske støtteordninger som Innovationsfonden og EUDP, beretter de begge."

http://ing.dk/artikel/la-vil-have-gang-i-d...

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om du synes at det er en bekræftelse eller en modsigelse af mine indlæg. Her er hvad jeg skrev

"Gældende politiske grundlag" er IKKE af hensyn til politikken: at folketinget ikke kan lide atomkraft og derfor støtter vi ikke atomkraftsforskning, men et videnskabeligt hensyn: om grundlaget for atomkraftsforskning i et land, hvor der ikke er og ikke er udsigt til samarbejde med andre institutionelle eller kommercielle aktører, som kan bidrage med den nødvendige viden eller hardware til at komme ud over skrivebordsøvelserne for thoriumfolkene.

Det synes jeg er i tråd med de citater du giver: At det er omsonst at støtte applied atomkraftsforskning i et land, hvor de tre eneste forsøgsreaktorer er nedlagt, hvor der ikke er kommercielle atomreaktorer eller nogen på vej, ej heller industrielle spillere med stor erfaring indenfor atomkraft.

Nu vil jeg gøre lidt arbejde for dem der er uenig i det synspunkt: Et modeksempel man kunne komme med er forskning i gensplejsning. Her er det umiddelbart heller ikke muligt at lave storskalaforsøg på grund af dansk lovgivning, så hvorfor finansiere forskning i det felt? 1) Det kræver langt færre udgifter og dyrt hardware for at nå over den tærskel hvor forskningen giver mening 2) Man kan komme langt indenfor de grænser som loven sætter mht gensplejsning end man kan gøre med atomkraft indenfor de praktiske grænser som dansk energipolitik sætter for atomkraft 3) Der er betydeligt kortere (praktisk og økonomisk) fra idé til praktisk afprøvning: Det kræver et standard laboratorium, ikke en forsøgsreaktor. 4) Forbuddet imod gensplejsede afgrøder er langt "blødere" end fravalget af atomkraft i dansk energipolitik: Det er langt mere sandsynligt at vi har gensplejsede afgrøder på danske marker om tre år end atomkraftanlæg om tredive.

Hvis fondene virkelig lavede politisk motiverede afslag på atomkraftsforskning og ikke blot "praktisk-cost-benefit-givet-de-politisk-givne-muligheder" afslag, hvorfor støttes genforskning så i DK?

  • 0
  • 0

Uanset at Thorium kk muligvis er mere omgængelig end normale kk værker, så er grundmaterialet ikke noget, som solen kan genskabe, og derfor bidrager Thorium kk også til opvarmning af jordkloden. Det har menneskeheden jo ikke råd til.

  • 0
  • 0

Gunner der brager konstant tusinde gange så meget energi ind som menneskeheden forbruger og lidt mere end tilsvarende ud igen i verdenrummet, så hvis hele kloden blev energiforsynet af KK med højeffektive reaktorer med 50% effektivitet, så ville 7 gange mere energi forbundet med menneskelig energiproduktion skulle masse sig ud i verdensrummet.

I det spil er det ganske sikkert at GHG betyder mange fold mere.

Iøvrigt så vil en solcelle også øge afsætningen af energi på kloden og minimere mængden af energi, der sendes retur til verdensrummet.

  • 0
  • 0

Energien der forventes ved anvendelse af Thorium metoden kommer vel via Fission på den ene eller anden måde, og samme Fission er vel lige så radioaktiv som ved almindelig Uran 235 fission.

Da udlandet sagde NEJ til modtage Vores kernekraft-affald, da var dette med til CEMENTERE Danmarks Nej til samme kernekraft; uanset hvor mange TILHÆNGERE der end måtte være i Danmark. Jeg mener hvor meget malm har man ikke måttet grave sig frem til for opnå det Uran 238 man nu fik brug for.

  • 0
  • 0

Uanset at Thorium kk muligvis er mere omgængelig end normale kk værker, så er grundmaterialet ikke noget, som solen kan genskabe, og derfor bidrager Thorium kk også til opvarmning af jordkloden. Det har menneskeheden jo ikke råd til.

Opvarmningen fra omsætningen fra kemisk eller atomar bunden energi til varmeenergi er ikke et problem i forhold til den energi der bliver fanget på grund af produktionen af CO2 fra den kemiske omsætning af kulstof.

Hvis vi brugte al energien på at varme havet op, så ville det blive varmet med 0,0001 grad om året. Eller med et andet billede, solen afleverer 7000 gange mere energi til jorden end vi forbruger.

  • 0
  • 0

Hej Christoffer. Godt arbejde. Du har taget tiden til at skrive en ordentlig artikel og følger nu op med kvalificeret modsvar til dem der bevidst vælger at misforstå.

Det er vigtig at Danmark har forskningsmidler der er fri for fakturamotiver og religiøse/politiske mørkemænd. De indskrænkede har desværre allerede vist sig her. Jeg håber du følger op med kritiske spørgsmål, hvis der mod forventning skulle være politiske partier der er modstandere af et progressivt forskningsmiljø.

  • 0
  • 0

Og i fald det bliver aktuelt...hvor skal det danske Thorium-lager ligge henne?

Umiddelbart synes jeg det er helt fint at udvikle Thorium-teknologi til brug i andre landes atom-industri, hvor de i forvejen kan lagre. Men er det ikke lidt naivt (og spild af tid) at forsøge at stable et kæmpe forsknings-apparat på benene i et så lille land som DK, hvor vi alligevel ikke selv vil finde anvendelse af Thorium-reaktorer, såfremt det overhovedet bliver til noget?

Man kan vælge at bruge sin (og andres) tid på rigtig meget pjat, men det her ligger da vist i top 10.

  • 0
  • 0

og derfor bidrager Thorium kk også til opvarmning af jordkloden.

Korrekt. Men den termiske opvarmning er negligibel i forhold til den opvarming som skyldes effekten fra udledning af drivhusgasser. Omkring 1-2% vistnok.

Men når man henført taler om specielt fusionsteknologiens "næsten uendelige potentiale" så glemmer man bekvemt at der er en grænse for hvor meget energi (varme) man kan producere uden at få samme problemer som vi har nu med drivhusgasserne. En grænse der ikke defineres af den samlede potentielle energi fra brændslet (deuterium) men af Jordens energi balance med rummet.

Eftersom VE ikke ændrer denne balance er VE teknologier principielt dem der kan levere mest energi til forbrug.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten