Thorium falder til gulvet i Folketinget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Thorium falder til gulvet i Folketinget

Illustration: T.Tandberg/Thor Energi

Selvom fire ud af ti danskere ifølge en nylig meningsmåling er åbne over for forskning i atomkraftteknologi, hælder flertallet i Folketinget til den anden side.

Det fremgår strålende klart, efter at Folketingets medlemmer onsdag aften diskuterede et beslutningsforslag, der skal sikre, at thoriumteknologi kan modtage offentlig støtte på lige vilkår med andre teknologier.

Faktisk er det kun Liberal Alliance - som står bag forslaget - og Det Konservative Folkeparti, der støtter beslutningsforslaget.

Læs også: Sådan kan Danmark bidrage til udvikling af thorium-teknologi

Men de Konservative var på intet tidspunkt til stede i salen under onsdagens førstebehandling af beslutningsforslaget. Resten af de politiske partier markerede sig som modstandere og afviste at stemme for forslaget.

Den gennemgående holdning blandt modstandspartierne var, at Danmark kun skal tildele offentlig støtte til energiteknologier, som indgår i dansk energiplanlægning.

Thorium er ikke grønt nok

På trods af tidligere nysgerrighed afviste både Radikale Venstre og Alternativet at stemme for forslaget.

Radikale Venstre har tidligere over for Ingeniøren givet udtryk for, at Danmark om muligt bør bidrage til den globale udvikling af atomkraftteknologi – dog skal atomkraftteknologi ikke demonstreres på dansk jord, men henvises her til EU-regi.

Læs også: Flertal: Danske politikere nægter at støtte forskning i atomkraftteknologi

Den pibe har imidlertid fået en lidt anden lyd:

»Thorium er ikke en grøn teknologi, og vi skal blive på den grønne vej. Vi har begrænsede ressourcer til offentlig støtte, og de er ikke blevet større, efter at regeringen og Liberal Alliance har skåret i støtten,« lød det under mødet i folketingssalen fra den radikale ordfører, Johannes Lebech, som henstiller forskning på området til lande med atomkraft.

Alternativet vender thorium ryggen

I Alternativet var energiordfører Christian Poll i november åben for, at Danmark muligvis kunne støtte til forskning i atomkraftteknologi, hvis udviklingen på området tilbød nye alternativer til den konventionelle kernekraft. Den holdning er imidlertid erstattet af et fuldstændig fokus på vedvarende energikilder.

Læs også: Leder: Undgå thorium-tabu – fjern forskning fra finansloven

»Den udvikling, vi skal bruge penge på, er vedvarende energi. Thorium er måske en mere sikker form for kernekraft, men det er ikke vedvarende energi som sol og vind,« fremhæver Christian Poll over for Ingeniøren.

Fordomsfri debat fejler

Hos Liberal Alliances energiordfører, Villum Christensen, var forventningen til det fremsatte forslag en blandet modtagelse. Men håbet var, at beslutningsforslaget kunne være startskuddet til en 'fordomsfri og rationel debat'.

»Jeg er glad for, vi får startet diskussionen om atomkraft. Debatten vil fortsætte, men det er en sej omgang, når gamle spøgelser (Tjernobyl og Fukushima, red.) trækkes frem. Tak for debatten,« afsluttede Villum Christensen.

Uddannelse og forskningsministeren Ulla Tørnæs refererede i sin tale under debatten til et kommende katolog kaldet Forsk 2025, som forventes at publiceres i foråret 2017. Dette katalog skal ligge til grund for strategiske investeringer i energiteknologi, fastslog ministeren.

Læs også: Ingeniørens læsere: Thorium-reaktorer? Ja tak

Beslutningsforslaget om thorium er nu henvist til energi-, forsynings- og klimaudvalget.

Glæde over sløv politisk opbakning hos miljøorganisation

Den brede modstand mod beslutningsforslaget modtages med glæde hos organisationen Vedvarende Energi.

Atomkraftteknologi indgår ikke i den danske omstilling, og derfor behøver den ikke have en plads ved bordet med energiforskningsmidler, mener politisk koordinator Gunnar Olesen fra organisationen:

»Vi har fra politisk side valgt at fokusere på, at omstillingen til vedvarende energi bliver understøttet. Derfor mener vi, at Danmark skal støtte løsninger, som er mest til gavn for omstillingen. Og det er thorium ikke en del af.«

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I januar 2015 ydede solcellerne i gennemsnit 11 MW, i juni 123 MW. Og kun i dagtimerne.

Vindkraften ydede mellem 1 og 4450 MW i 1. halvår 2015.

Vindgennemsnittet for januar 2015 var 2106 MW og for Juni 1379 MW.

Ser man på vindkraftens andel af elforbruget i Januar 2015 var denne andel i gennemsnit 51% men andelen svingede mellem 130% og 0,2%.

Og det var ikke blot korte svingninger. I Perioden 17-22 januar 2015 ydede vindkraften i gennemsnit beskedne 8,2% af elforbruget.

Vindkraftens andel af elforbruget var i januar 2016 i gennemsnit 45,5% varierende mellem 126,5% og 0,4%.

Hvordan i alverden kan et hæderligt menneske finde på at betegne den slags energiforsyning som "Vedvarende"? Betegnelsen burde da i det mindste ændres til "Vedvarende diskontinuert".

  • 20
  • 31

Derudover vil jeg gerne stille spørgsmål ved hvad der er mest vedvarende:
1: En gammel Benson kulkedel omtillet til træpiller
2: En aske og røgfri 3G eller bedre kerne kraft reactor.

Jeg er ikke I tvivl, jeg stemmer 2.
Alligevel har vi flere gamle kulkedler som kunne erstattes af askefri grundlast, uden det tilsyneladende påvirker vores "Grønne" politikere.

  • 13
  • 21

Det er ikke korrekt, at kerneenergi kun kan tjene som grundlast. Tværtimod. Kernekraften er også regulerbar, så den kan følge variationerne i behovet.

  • 15
  • 16

Hvordan i alverden kan et hæderligt menneske finde på at betegne den slags energiforsyning som "Vedvarende"?

Udtrykket er fornuftigt nok idet det henviser til solens konstante indstråling til Jorden - uafhængig af vores gøren og laden. Variationerne (dag nat, årstiderne, vindstille, overskyet osv) over korte tidsrum på specifikke lokationer udligner sig over længere tidsrum og sikrer i den forstand uhyre stabil energiforsyning, mere stabil end nogen teknologi som forudsætter minedrift, transport, bearbejdning, politisk stabilitet og udtømmelige resourcer.

Det eneste der kræves er buffersystemer der kan opsamle og udjævne korttidsvariationerne så energien kan leveres til hver en tid og sted i forhold til behov. Det gælder iøvrigt alle teknologier - ikke mindst akraftværker der helst skal køre med speederen i bund hele tiden i stedet for at følge belastningsvariationerne.

Men du har da ret i at VE nok kræver mere i form af lagring, backup og sammenkobling over større områder end kul og akraft. Det er dog ikke klart hvor meget det drejer sig om og hvad det koster. Imidlertid er VE er en bæredygtig løsning (ingen forurening) og derfor per definition den billigste i for hold til ikke-bæredygtige løsninger - ligesom er bro der holder altid er billigere end den der kollapser - uanset konstruktionsprisen. Kul er et eksempel på en billig men ikke bæredygtig teknologi. Billig fordi dens forurening ikke tages i betragtning i markedsprisen på trods af at den ødelægger miljøet.

Selvfølgelig - hvis akraft er bæredygtig skal den også bruges hvis det ellers er samfundsøkonomisk rentabelt. Det er iøvrigt helt utroligt at akraft anses for risikabel (ulykker) mens kul der konstant og massivt udleder forurening som integreret del af driften ikke anfægter folk. Det er dybt irrationelt og en grundlæggende fejl ved vores civilisation. Det burde du tage op i stedet for disse idelige opstød over VE.

  • 30
  • 6

Sammenlignet med alternativerne har atomkraft ikke meget gående for sig. Hovedargumentet imod er simpelthen at det ikke er realistisk: det er ekstremt dyrt at bygge og dyrt at afskaffe, og politisk set alt for kontroversielt. Umiddelbart virker det som omsonst overhovedet at debattere atomkraft her i landet… Det er meget bedre at overlade det til tyskerne og svenskerne at passe de værker de nu engang har, mens vi fokuserer på den vej vi før eller siden bliver nødt til at gå alligevel, og bygger alt hvad vi kan af vindenergi, solenergi og hvad der nu ellers er af egentligt bæredygtige energiformer.

Der er masser af andre lande der investerer i atomkraft; lad dem om det, mens vi fokuserer på det vi allerede gør ganske godt, i stedet for at lade os vildlede af et eller andet blålys! Skulle det vise sig at deres nye reaktorer er fantastisk gode kan vi altid købe dem senere hen…

  • 17
  • 10

Det var da godt vi ikke havde samme reaktionære holdning, da nogen begyndte med vind - - - -

Set med mine (ingeniør)øjne var der her en mulighed for at opdyrke et nyt marked - - -

Thoriumreaktorer er mest af alt en videreudvikling af almindelig atomkraft; noget Danmark ikke har den store ekspertise indenfor. Og jo, det er ville da være et spændende nyt marked — hvis ikke det var for den lille detalje at atomkraft i Danmark politisk set er en død sild. Med god grund. Hvorfor starte en ny kamp, når de eksisterende er svære nok?

  • 16
  • 8

Thorium er ikke en grøn teknologi,

Tilsyneladende er der meget store økonomiske interesser forbundet med at blive defineret som "grøn".
Naturligvis er et monopol ikke et bæredygtigt monopol hvis alt for mange kommer med på vognen.

  • 2
  • 6

Frankrig har så mange atomkraftværker at de ikke kun kører som grundlast. Ifølge wikipedia er det ikke helt optimalt, og vist også forholdsvist dyrt, men de klarer det.

Uden at dømme konventionel akraft ude her, så er det netop en af (de mange) fordele ved Thorium MSR.

Man tager lidt flydende brændsel ud af reaktoren, og så falder reaktiviteten indtil det termiske output passer igen. Det kan enten foregå aktivt eller passivt (verificeret ved test på ONL i 70'erne).

Og det er et af argumenterne for at tage et frisk kig på akraft baseret på Thorium, uden samtidigt at blåstemple den konventionelle akraft.

PS. Blandt Thorium tilhængerne finder man både folk, som elsker konventionel akraft, og folk der bagtaler konv. akraft for at fremme Thorium teknologien. Personligt er jeg ganske tryg ved konventionel akraft, men jeg synes Thorium baseret MSR er meget bedre.

  • 9
  • 4

Thomas Pedersen

Alle kraftværker bliver før eller siden koblet til et system, hvor de skal fungere sammen med de billigste energiformer og det vil så konkret sige vind og sol, og det nytter jo ikke at en energiform fra start af er for dyr og med planlagt mindre kapacitetsfaktor bliver endnu dyrere, så de eventuelle muligheder for loadfollow er ikke rigtigt et plus i praksis.

Desuden MSR er bedre anvendt til at decimere eksisterende KK affald og der skal man da også køre fuldt drøn.

  • 10
  • 1

Alle kraftværker bliver før eller siden koblet til et system, hvor de skal fungere sammen med de billigste energiformer og det vil så konkret sige vind og sol

Korrekt

, og det nytter jo ikke at en energiform fra start af er for dyr og med planlagt mindre kapacitetsfaktor bliver endnu dyrere, så de eventuelle muligheder for loadfollow er ikke rigtigt et plus i praksis.

Hvor ved du fra, at MSR bliver for dyrt ved en lavere kapacitetsfaktor? Det bliver dyre, ja. Det siger sig selv. Men det er ikke ensbetydende med at det bliver for dyrt.

Desuden MSR er bedre anvendt til at decimere eksisterende KK affald og der skal man da også køre fuldt drøn.

Hvorfor er man tvunget til det? Det forstår jeg ikke...

  • 4
  • 7

Det var da godt vi ikke havde samme reaktionære holdning, da nogen begyndte med vind - - - -

Set med mine (ingeniør)øjne var der her en mulighed for at opdyrke et nyt marked - - -

En af grundene til skandalen om vindmølleindustrien i Ålborg kommer frem i lyset lige nu er at det netop nu går op for fagforeninger og myndigheder at vindmølleindustrien er i fuld fart ved at forlade landet så de mange tusinde jobs man har pralet af er i færd med at sive bort.
Og PSO-støtten til vindmølleindustrien var begrundet i at den skabte mange tusinde jobs her i landet og nu ser vi at jobbene er på vej sydover så det var endnu en planøkonomisk illusion der bristede.
At man også accepterede at folk blev syge bare jobbene blev kaldt grønne er endnu en skændsel som et forsinket hævntogt mod virksomheden ikke hverken retter op på eller pynter på!

Derfor er det måske en god ide at tænke på hvad vi kan udvikle af nyt til den grønne omstilling som kan give muligheder for jobs når vindmøllerne snart ikke kan længere.
Set i det lys var det nok en god ide at støtte de 2 danske thorium udviklingsprojekter!

  • 8
  • 9

I følge http://www.world-nuclear.org/, så tjener Frankrig ca. 3 milliarder Euro om året på at sælge billig el til andre lande.

Måske for billig. Hvorfor vil man reducere akraft produktionen af el fra 75 til 50% i løbet af få år? Sålænge der er kulkraftværker i brug i Europa er det da ikke samfundsmæssigt fornuftigt at lukke ned for akraft. Er det alderen der trykker og er man ikke indstillet på i det akraftværkproducerende land at erstatte aldrende værker med nye?

  • 6
  • 2

Ovenikøbet er Frankrig rimelig ambitiøs mht til.afgifter på fossilt CO2:

The final bill also sets long-term targets for France's carbon tax. From €14.50 per tonne CO2, it will increase to €22 in 2016, then to €56 in 2020, rising to €100/tCO2 in 2030."

http://www.world-nuclear.org/information-l...

I lyset af den danske PSO debat er dette da interessant. I Debatten på DR2 igår blev det sagt at støtte til VE er nødvendig sålænge vi ikke vil lægge skat på CO2 forureningen. Men hvorfor gør vi ikke det når Frankrig gør. Hvor mange andre lande forfølger denne strategi til udfasning af fossiler? Og hvorfor borer geniet Clement ikke i dette i stedet for at give ubegrænset spilletid til papegøjen Lilleholt

  • 4
  • 0

Hvordan i alverden kan et hæderligt menneske finde på at betegne den slags energiforsyning som "Vedvarende"? Betegnelsen burde da i det mindste ændres til "Vedvarende diskontinuert".

Betegnelsen kommer selvfølgelig af, at vinden ikke stopper før Jorden mister sin atmosfære, forhåbentligt først længe efter menneskeheden er uddød.

Den grad vi udnytter vinden idag ligger i nogle få promille af, hvad vi egentligt kunne udnytte. Der er sindssygt meget mere energi i vinden end der er i nogen form for nutidig atomkraft med mindst en faktor 50, men det får vi nok ikke brug for at hente.

Men når man kigger på systemer der samler energi fra et kaotisk miljø i stedet for systemer der fremstiller energi på en kontrolleret facon, så er man også nødt til at tale lagring. Det vil være helt umuligt at drive et samfund i fremtiden uden energilagring, når vi er 100% skiftet til vedvarende energi.

  • 5
  • 1

..Men når man kigger på systemer der samler energi fra et kaotisk miljø i stedet for systemer der fremstiller energi på en kontrolleret facon, så er man også nødt til at tale lagring. Det vil være helt umuligt at drive et samfund i fremtiden uden energilagring, når vi er 100% skiftet til vedvarende energi...

Så enkel er problemstillingen, men problemet med lagring er bare ikke løst og ikke engang er der defineret en strategi for løsning af problemet.

I stedet "kartes" der rundt med "kreative" løsninger, der savner enhver realisme, men som primært har til formål at sende "aben" væk fra elsektoren.

  • 3
  • 5

Men når man kigger på systemer der samler energi fra et kaotisk miljø i stedet for systemer der fremstiller energi på en kontrolleret facon, så er man også nødt til at tale lagring.

Alle systemer kræver lagring. Du kan ikke regulere uden lager. Du kan f.eks. ikke regulere hydro uden vand i bassinet. Du kan ikke regulere kulkraft uden kul på lager.

Så det du mener er ellagring. Det er en relativ ny teknologi når man taler om lagring i stor skala (på nær hydro) - fordi der ikke har været behov for det tidligere.

Det skulle man måske se nærmere på i Danmark i stedet for at at forsøge sig med udvikling af akraftværker - som der jo er så mange andre der er i gang med. Det gælder også at effektive ellagringssystemer kan være til gavn for akraft idet man kan køre med lastfølge uden at skrue ned for effekten.

  • 4
  • 3

Problemet er skam løst, da vi kan købe grid-storage batterier idag, men det skal gennem den samme fase for prisreduktion, effektivisering og masseproduktion, som alle andre teknologier, og det kan godt tage 25 år, inden vi når dertil.

Derfor virker det pt. vanvittigt, men vi er nødt til at gøre det, hvis lagring skal blive en realitet.

Den grad af sol- og vindenergi vi har idag virkede også vanvittig i 1970'erne eller 80'erne.

  • 1
  • 2

Først og fremmest glæder det mig at vi nu efter 30 års stilstand grundet frygt og uvidenhed, er begyndt at kunne tale om kerneenergi i Danmark igen. Vores civilisationen står over en af de største trusler nogensinde, klimaforandringer grundet en stigende temperatur i atmosfæren pga. drivhus gasser – primært CO2. I en FN rapport er man kommet frem til den konklusion at hvis skal holder os under de maksimale 2 grader temperatur stigning, kommer vi ikke uden om kerneenergi, som er 100 % drivhusgas neutralt, og faktisk anbefaler de man forsker/udvikler ALLE drivhusgas neutrale teknologier som producere store mængder energi.

Desværre er der blevet skabt en del misforståelser når det kommer til kerne energi og Thorium – blandt en af dem er at mange tror kerneenergi skal erstatte VE teknologier, og dette direkte forkert! Kerneenergi, fx baseret på Thorium, skal være fundamentet til at udfase kul, olie og gas dvs. fossile brændsler – det er meget vigtigt at få slået fast!

En klog person sagde en gang ”Alle vil have innovation – men ingen vil forandring”.
I Danmark bryster vi os af at være på forkant med innovation, udvikling og nye teknologier som vi kan eksportere til andre lande – faktisk kunne man lidt frækt sige det er vores nationale business case, derfor gør det ondt i mit lille ingeniør og maskinmester hjerte når man på forhånd, grundet en 30 år gammel lov, ikke vil give støtte kroner til at forske og udvikle en teknologi som viser så lovende muligheder. Nedprioritering og fravælgelse af teknologier må aldrig ske på baggrund af uvidenhed og 30 år gamle følelser og love UANSET teknologi, tænk hvis man havde haft samme holdning med vind energi! – det er meget vigtigt at slå fast.

  • 8
  • 4

Problemet er skam løst, da vi kan købe grid-storage batterier idag, men det skal gennem den samme fase for prisreduktion, effektivisering og masseproduktion, som alle andre teknologier, og det kan godt tage 25 år, inden vi når dertil.

Jeg tror ikke problemet er løst. For det første er det ikke klart hvad balancen skal være mellem lager, backup (fossilfri), distributionsnet (rækkevidde - jo større net jo mindre lager behov - måske) og eventuelt fleksibelt forbrug for at sikre optimal systemydelse.Jeg kan ikke forestille at der allerede nu er grundlag for at lave en langsigtet investeringsplan - hverken for offentlige og private investeringer. For det andet er der en række forskellige lagrings teknologier som kun er lavt udviklet eller slet ikke. Det vil være logisk og nødvendig at gå igennem en fase hvor vi - nationalt såvel som globalt - afprøver en stribe mulige teknologier inden vi ved hvad der er bedst teknisk og økonomisk. Det samme proces gælder selvfølgelig også for møller og solceller som stadig er under udvikling men her har vi allerede et meget stort marked for fungerende teknologier. Lageringsteknologien for store lagre halter langt efter.

Det kunne være en ambition for dansk energiforskning at finde en måde at gøre os mindre afhængig af de norske vandbassiner. Ikke fordi det ikke fungerer godt men fordi der er grænser for hvor meget der kan afhænge af hydro. Både Sverige og Norge har f.eks. stoppet for videre udbygning af hydro fordi det er altfor miljøbelastende. Af denne og andre grunde vil det være interessant at udvikle andre lagerteknologier som kan være relevante hvor der ikke er hydromuligheder.

  • 6
  • 1

Glem grid storage - det er en skør fantasi. Når gigafactory er oppe at køre på fuldt blus vil den indenfor et år producere ligeså meget batterikapacitet som menneskeheden har formårt siden Volta til i dag. Det lyder godt nok imponerende, men det er altså kun nok til at lager for ca. 1 minuts global elproduktion.

To dage vil så kræve 2880 års produktion.

Det er rigtigt megt billigere at omdanne strøm til noget mere fornuftigt som vi kan oplagre og forbruge senere efter behov.

  • 2
  • 0

Sjovt nok, bliver der altid stillet spørgsmål, om økonomien i et evt Thorium eller waste Burner værker.

Men ingen stiller spørgsmål til feks vores forskning i kvante computere, og lign.

Vi har mere end 40 års erfaring med at alt, hvad vi opfinder inden for computerteknologier, kommunikation og robotter, for den sags skyld, havner på amerikanske hænder, med meget få danske arbejdspladser som følge.

Den dag, at Thorium værker etc bliver en realitet (og det bliver det), kunne vi måske sikre mange danske arbejdspladser ved at være med i udviklingen, især fordi det måske kunne være med til at bryde det energimonopol, som ødelægger vores verden.

Mon ikke det er derfor, at danske politikere har så travlt med at stemme sådanne tiltag ned? Fordi de godt ved at der falder brænde ned, hvis vi startede en forskning, og fik nogen gennembrud.

At LAog C stemmer nej, får det kun til at se ud som om, vi har en reel afstemning, da disse to partier er de mindste i blå blok.

  • 0
  • 1

Ja jeg kan kun sige at jeg er glad for at endnu et fatamorgana ikke får snablen ned i statskassen.

De har haft siden 60'erne, til at få thorium klar.
Det er kun desperate krampetrækninger fra en døende industri og sjovt at det er nu det er lige om hjørnet, når de ikke engang kan bygge et normalt til prisen. Og VE brager derud af.

Fred være med at vi har nogle forsknings reaktorer i verden, men til el....

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten