Thorium-event vækker massiv interesse i IDA-netværk

Thorium-event vækker massiv interesse i IDA-netværk

Billetterne blev revet væk til et debatarrangement om thorium, som IDAs faglige netværk IDA Fremtidsteknologi afholder.

Thorium tiltrækker ingeniørernes opmærksomhed. Efterspørgslen på et arrangement om thorium har været massiv blandt medlemmer i eventforeningen IDA Fremtidsteknologi.

Allerede to uger før arrangementet ‘Thorium: Atomkraft version 2.0? Hvad, hvordan, hvor meget’ løber af stablen torsdag 4. februar, var alle billetter udsolgt. Det hurtige billetsalg er usædvanligt og vidner om en vis interesse, mener chefkonsulent i IDA Fremtidsteknologi Rolf Ask Clausen.

»Thorium er interessant, fordi det kan blive en væsentlig energikilde. Det handler ikke om, at vi skal promovere en teknologi, men vi har mødt rigtig stor interesse for et arrangement om thorium,« siger han.

IDA Fremtidsteknologi er et netværk for medlemmer af IDA, der ønsker at lære mere om fremstormende teknologier, som kan få stor betydning for fremtiden.

»Vi skal levere viden til vores medlemmer, som vil høre om, hvilken vej det går med forskellige teknologier. Det er næsten en ingeniørpligt at følge med i den teknologiske udvikling, og vi har brug for ny teknologi, hvis vi skal undslippe vores afhængighed af olie og kul,« fastslår Rolf Ask Clausen.

Netværket for teknologi-nysgerrige ingeniører kan bryste sig af i sin levetid på blot halvandet år at have hvervet knap 2.000 medlemmer.

Thoriumpotentialet

Det store trækplaster, der har vakt interessen for thorium og smeltet-salt-reaktorer, er muligheden for markant at forkorte halveringstiden af det resterende radioaktive atomaffald.

Konventionelle kernekraftværker kæmper i dag med atomaffald, som skal lagres i flere tusind år, før det stopper med at udsende skadelig stråling.

Denne periode skæres ned til få hundrede år, når reaktoren kører på thoriumbrændsel i en smeltet-salt-reaktor. Seaborg Technologies, som er en dansk virksomhed, har derudover designet en reaktor, som kan bruge atomaffald fra traditionelle atomkraftværk som brændsel.

Læs også: Dansk thoriumprojekt udvalgt i engelsk undersøgelse

Derved udnytter man meget mere af det uranbrændstof, som nuklearværker benytter i dag.

De Konservative uden holdning

Selv om danske ingeniører tørster efter mere viden om atomkraftteknologi, er holdningen en helt anden på Christiansborg. I november sidste år skrev Ingeniøren, at et flertal blandt Folketingets partier forholdt sig kritisk eller decideret afvisende over for forskning i atomkraftteknologi.

Læs også: Flertal: Danske politikere nægter at støtte forskning i atomkraftteknologi

I kor sagde energiordførere fra Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti nej til at give støttekroner til forskning i atomkraftteknologi. Derimod havde Det Konservative Folkeparti ifølge energiordfører Mette Abildgaard ikke lagt sig fast på en holdning til kernekraftteknologi.

Da Ingeniøren henvendte sig i slutningen af januar 2016, havde de Konservative fortsat ikke fastlagt partiets holdning. Mette Abildgaard svarede ligeledes, at hun ikke vidste, hvornår regeringens støtteparti vil vedtage en officiel position på området.

Det Radikale Venstre og Alternativet er modsat de øvrige partier åbne over for at undersøge potentialet i energikilden. Den radikale ordfører Andreas Steenberg pointerer dog, at demonstration af reaktorer ikke skal foregå på dansk jord og i stedet bør finde sted i EU-regi.

Liberal Alliance stod bag en høring om thorium på Christiansborg, hvor energiordfører Villum Christensen kaldte på politisk vilje til at ændre beslutningsforslaget fra 1985, der dikterer, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning.

Vanens magt skal udfordres med viden

En af oplægsholderne ved IDA-arrangementet, hollandske Gijs Zwartsenberg, har i fem år været aktiv fortaler for thorium- og smeltet-salt-reaktorer. Teknologien kan bane vej for en renæssance inden for atomkraftteknologi, mener han.

Den uddannede filosof har dedikeret sin hjemmeside til at hjælpe tvivlere over på den positivt stemte side af reaktoren og fremlægger der en række argumenter for thoriumenergi.

»Hvis jeg taler med folk, der er imod atomkraft, er de normalt modstandere, fordi de er bekymrede for atomaffaldet. Men hvis du spørger videre, har de meget sjældent taget et godt kig på atomkraft. De er imod kernekraft af vane. Det var også engang min egen holdning,« fortæller Gijs Zwartsenberg.

I sin erfaring med atomkraftmodstandere påstår hollænderen, at det vigtigste middel til at fjerne de skeptiske miner er åbenhed over for information.

»Jeg har set mange mennesker revidere deres udtalelser, når de gør en indsats for at tage et objektivt kig på atomkraft. Den vigtigste ingrediens i denne ændring er en vilje til at se på fakta,« siger Gijs Zwartsenberg.

Eventet i IDA Fremtidsteknologi begynder torsdag 4. februar klokken 15 . Alle billetter er udsolgt, men man kan skrive sig på venteliste eller skrive sig op til det efterfølgende webinar, som IDA vil annoncerer i denne uge.

Kommentarer (74)

Billedet ovenfor viser to køletårne af den type, der også bruges af konventionelle kraftværker ,når man ikke lige har rigeligt koldt kølevand i nærheden.

  • 6
  • 1