Thorium deler blå blok

Der er stor uenighed i blå blok, når thorium-teknologi med Liberal Alliance som bannerfører skal diskuteres i Folketingssalen i maj.

Det Konservative Folkeparti har nemlig - efter flere henvendelser fra Ingeniøren - besluttet sig for partiets holdning til thorium.

Læs også: Thorium ryger til afstemning i Folketinget

»Vi har besluttet at bakke op om Liberal Alliances forslag,« fastslår energiordfører Mette Abildgaard og fortsætter:

»I Konservative mener vi ikke, at vi politisk skal stå i vejen for forskning i en interessant energikilde. FN’s klimapanel peger på kernekraft som en af de kilder, der skal være med til at skabe uafhængighed af olie og kul og forhindre store klimaforandringer. Derfor ser vi gerne, at vi gør det, hvis danske forskere kan bidrage til udviklingen.«

Den konservative ordfører forklarer, at dette kun drejer sig om thorium-teknologi og ikke øvrige atomkraftteknologier, da det er det konkrete forslag, der nu er på Folketingets bord.

Og det er ikke kun hos de Konservative, man nu offentligt tager stilling til thorium.

Ministersvar om thorium-forslag

Da Ingeniøren i november skrev om en thorium-høring på Christiansborg, havde energiminister Lars Lilleholt (V) ikke tid til at svare på henvendelserne, men nu forholder venstrepolitikeren sig til maj måneds thorium-afstemning. Sådan da.

Ministeren skriver i et svar til Ingeniøren, at det danske folketing i 1985 traf en beslutning om, at atomkraft ikke skulle indgå i dansk energiforsyning, og derfor er det op til Folketinget at beslutte, om energipolitikken på området skal ændres.

Han tilføjer, at danske politikere skal lytte fordomsfrit til forskerne, men at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at ændre politikken på dette område.

Alligevel udtaler Lars Lilleholt:

»Det ville da være glædeligt, hvis danske forskere kan bidrage til, at atomkraftteknologien kan blive mere effektiv, sikker og miljøvenlig. Regeringen vil gerne satse på udviklingen af vedvarende energi bredt set.«

Støtteprogram må ikke understøtte thorium

Imidlertid erkender energiministeren, at det næppe er muligt at få støtte til forskning i thorium-teknologi fra EUDP-programmet. Formålet med forskningsprogrammet er at understøtte den energipolitiske strategi, hvilket er skrevet ind i loven, uddyber Lars Lilleholt i sin mail.

Ingeniøren har tidligere talt med en anden storspiller blandt de danske forskningsprogrammer, Innovationsfonden, som forklarede, at projekter holdes op mod det 'gældende politiske grundlag'.

Og Energistyrelsen har tidligere oplyst, at den 30 år gamle folketingsbeslutning skal ændres, hvis ikke forslaget fra 1985 skal være det gældende udgangspunkt for beslutninger på området. En mulighed for at vende praksis kan vedtages, når en ny energiaftale for perioden efter 2020 skal drøftes, senest ved udgangen af 2018.

Venstre holder på nej-hatten

I regeringspartiet Venstre fastholder de deres tidligere udmelding over for Ingeniøren:

»Jeg kan ikke forestille mig, at dette forslag vinder opbakning i Venstre,« erklærer energiordfører Thomas Danielsen.

Generelt vil Venstre udelukkende støtte forskning og udvikling af grønne teknologi samt teknologier, som Danmark ønsker at benytte, forklarer energiordføreren.

»Vi kan ikke løbe efter energidagsordenen i alle andre lande. I stedet skal vi finde vores styrkepositioner, og kun gøre det vi er bedst til. Hvis vi spreder det danske videnlag ud over for mange områder, bliver det for tyndt.«

Folketingets største parti afviser thorium-støtte

Socialdemokraternes energiordfører Jens Joel afviser, at partiet vil benytte atomkraft eller prioritere forskning i thorium-teknologi.

Læs også: Flertal: Danske politikere nægter at støtte forskning i atomkraftteknologi

Han erkender, at det Internationale Energiagentur (IEA) anbefaler, at de fleste energiteknologier tages i brug for at fremskynde overgangen til bæredygtig energikilder, som skal holde temperaturen fra at bryde det globale mål på 1,5-2 graders stigning.

Imidlertid skal Danmark kun fokusere på områder, hvor 'det yndige land' er længst fremme teknologisk.

»Det er rigtigt, at vi skal bruge hele værktøjskassen for at minimere udledningerne hurtigst muligt, men de enkelte lande skal selv prioriterer, hvad de satser på. Det giver mest mening at vægte teknologiske områder, hvor ens spidskompetencer ligger. Vi kommer med det, som vi er bedst til: nemlig vind og sol,« pointerer Jens Joel.

Når det kommer til kernekraft, kan Danmark ikke blande sig i andre nationer energimiks, men danske politikere har mulighed for at opfordre stater med atomkraft til at opgradere deres værker med den nyeste tilgængelige teknologi, indskyder socialdemokraten.

Energiordføreren i Dansk Folkeparti, Mikkel Dencker, fastslår parties faste nej til forskning i atomkraftteknologi som ’en principiel beslutning’.

Efter artiklens udgivelse har Ingeniøren tilføjet input fra Jens Joel, som blev interviewet efter artiklens deadline.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis Thorium cyclen kan mindske mængden af transuraner bør alle miljøbevidste klappe i takt. Hvis det så udelukkende laver fjernvarme, kan det nuværende VE pjank fortsætte til bandemedlemmerne er døde og borte.

  • 0
  • 0

Kan nogen fortälle hvorfor en Thoriumreaktor ikke er at betragte som grön teknologi? Saavidt jeg kan se vil CO2 regnskabet da forbedres ganske väsentligt, selv i forhold til vindkraft - hvis man altsaa regner den energi med der skal til at fremstille og vedligeholde möllerne, og hvorfor skulle man egentligt ikke dér?

  • 0
  • 0

snarere for at risikere at skulle gå imod en etableret antiatom-holdning, som har historiske rødder i en meget rød fortid med langt skæg, marxistiske slagord og ømme fødder.

Hvad begrundelsen for atomskrækken egentlig er, fortaber sig i det uvisse (muligvis dygtig rød propagande i sin tid), men nu går det altså destruktivt ud over forskning i fremtidige energialternativer, der måske kunne lette lidt på den daglige afbrænding af fossile brændstoffer - med tilhørende CO2 produktion.

At det engang i 60-erne ? blev vedtaget, at atomkraft ikke er en del af Danmarks energipolitik, fritager på ingen måde nutidens og fremtidens politikere for ansvaret for at bedre på Jordens klimasituation, hvor muligt. Afvisning hér er vist en lidt for nem ansvarsforflygtigelse, og ikke noget, der ligefrem giver respekt !

Nå, men vore politikere sidder der jo ikke for at gøre noget godt for Danmark - og da slet ikke verden omkring os - men for at nedgøre de andre partier, og sørge for at blive genvalgt uden at skulle forklare sig alt for meget.

Så jeg ser nu to muligheder for politiske establishment:

1) Det indlysende: Glid af på spørgsmålet om Thoriumforskning, håb det dør af sig selv - og mundhug videre om ufarlige emner, eller lad næste regering og næste regering og næste regering... overtage aben, udfra en politisk tese om, at hvis Jorden ender som Venus, så er ikke så vigtigt at beskæftige sig med, som det er at undgå at tage beslutninger, der kunne bringe ens mandat i fare.

2) Det lidt mere krævende: Vis mandsmod, og støt lovende muligheder, selv om det skulle kræve noget så ubehageligt som politisk - og generel - nytænkning.

  • 0
  • 0

Kan nogen fortälle hvorfor en Thoriumreaktor ikke er at betragte som grön teknologi?

Primært pga. de eksempler man har set rundt omkring i verden hvor store områder er blevet evakueret på ubestemt tid, fordi de ting der ikke kunne gå galt, alligevel gjorde det...

Men i forhold til debatten her, så er det jo ikke et spørgsmål om atomkraft er grøn eller sort, det er en politisk beslutning at vi ikke ønsker atomkraft i Danmark. Politiske beslutninger kan naturligvis ændres eller tilpasses ny viden, men så er det jo med at tage fat der...

  • 0
  • 0

Netop, venstre lader sig diktere af meget ringe frygt og ignoransbaseret tankegang. Og en ringe undskyldning at hvis vi tillader forskning så spreder vi os for tyndt. Hvad er det vi er så bedst til? at lave legoklodser. Lad os have bare en anelse højere ambitioner end det.

  • 0
  • 0

Så inviterede man Kirk Sorenson til en snak om thorium og så startede man øjeblikkeligt et dansk manhattanagtigt projekt for at få det til at ske så hurtigt som muligt. Forudsat at konceptet ikke har nogle umuligheder.

Listen af fordele er til at få øje på: Kan ikke nedsmelte Har 100x mindre affald end uranreaktorer Har energi nok til tusindvis af år for hele planeten modsat uran. Mindre og billigere reaktorer.

Man kan ligefrem forestille sig sådanne reaktorer i store skibe da det ikke kan bruges til bomber og ikke kan nedsmelte.

  • 0
  • 0

Mette Abildgaard:

I Konservative mener vi ikke, at vi politisk skal stå i vejen for forskning i en interessant energikilde. FN’s klimapanel peger på kernekraft som en af de kilder, der skal være med til at skabe uafhængighed af olie og kul og forhindre store klimaforandringer. Derfor ser vi gerne, at vi gør det, hvis danske forskere kan bidrage til udviklingen.

Indtil videre er det kun de Konservative der har forstået alvoren i IPCC's rapporter. Altså både de rapporter der beskriver konsekvenserne af udledningerne, og ikke mindst de rapporter der beskriver de få realistiske muligheder der er tilbage, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser.

  • 0
  • 0

Kan nogen fortälle hvorfor en Thoriumreaktor ikke er at betragte som grön teknologi?

Det er det vel også. Men, har du bemærket tidshorisonten? Der går 9-10 år (+ det uforudsete) før første reaktor.

P.T. planlægges og opstilles nye vindmølleparker med ydelser i "reaktorstørrelse". Vindmøller er kendt teknologi, helt uden de ekstreme risici atomreaktorer, trods alt, besidder. Største risiko ved en (hav)vindmøllepark er faren for udfald, eller kabelbrud.

Hvis ellers mølleproduktionen kan følge med, er thorium- og andre, endnu ikke projekterede, reaktorer løbet over ende, for længst.

Og, så er udviklingen i pris/ydelse for solceller end ikke nævnt. - Her er der virkelig udviklingspotentiale!!

  • 0
  • 0

Tommel ned er selvfølgelig helt i orden, kan selv finde på at benytte det men, jeg ville ønske et modsvar i stedet. Tænk hvis jeg tager fejl!?

Jeg foretrækker langt, at få påpeget evt. fejl, end at agere udfra en mulig fejlopfattelse. - Her, burde fejl være ret ligetil, at påpege.

Alternativt kunne jeg jo få den (fejl)opfattelse, at 'nogen' bare er sure, fordi jeg har ret!? ;-)

  • 0
  • 0

........ind kornet på en dør for at han ikke skulle trampe for meget korn ned.......således er der nogen der plastrer alle gode udsigter til med dynger af vindmøller.......der...bevares hvis man har en klump på 8-900 stykker....kan... på en god blæsende dag producere det samme, i den periode hvor vinden blæser, som et Akraft anlæg gør hver dag hele året .

Jeg gider ikke at høre at Akraft er farligt, når man mener, at Jorden er nær undergang på grund af CO2 stigningen.

Længe inden at "affaldet" fra Akraftværker kunne blive et problem, er vi alle kvalt, fordi CO2´s partialtryk i atmosfæren på et tidspunkt bliver så stort, at vi ikke kan slippe af med den CO2 vi udånder.

Akraft er koncentreret VE og vindkraft er flukturerende VE der begge er næsten CO2 netrale. Anvend begge til det de er bedst til for at reducere CO2 udslippet

Jo John en del af os har set tidshorisonten. Man har spildt tiden....i 30 år til dato her i landet.

Barsebäck har sparet os for mere CO2 end samtlige vindmøller til dato. selv om det er 11 år siden den sidste reaktor lukkede ned

  • 0
  • 0

........ind kornet på en dør for at han ikke skulle trampe for meget korn ned.......således er der nogen der plastrer alle gode udsigter til med dynger af vindmøller.......der...bevares hvis man har en klump på 8-900 stykker....kan... på en god blæsende dag producere det samme, i den periode hvor vinden blæser, som et Akraft anlæg gør hver dag hele året .

Jeg gider ikke at høre at Akraft er farligt, når man mener, at Jorden er nær undergang på grund af CO2 stigningen.

Længe inden at "affaldet" fra Akraftværker kunne blive et problem, er vi alle kvalt, fordi CO2´s partialtryk i atmosfæren på et tidspunkt bliver så stort, at vi ikke kan slippe af med den CO2 vi udånder.

Akraft er koncentreret VE og vindkraft er flukturerende VE der begge er næsten CO2 netrale. Anvend begge til det de er bedst til for at reducere CO2 udslippet

Jo John en del af os har set tidshorisonten. Man har spildt tiden....i 30 år til dato her i landet.

Barsebäck har sparet os for mere CO2 end samtlige vindmøller til dato. selv om det er 11 år siden den sidste reaktor lukkede ned .

Det er ikke min tommel John.

  • 0
  • 0

Vi importerer nemlig masser af a-kraftproduceret el fra Sverige og Tyskland.

Den danske modstand mod atomkraft er intet andet end dobbeltmoralsk og hyklerisk så det vil noget.

Det er endvidere en snotdum modstand, for som vi så med Tjernobyl og Fukushima, når det lejlighedsvis går galt, så tager vi fuldt del i ulemperne, mens vi tilsyneladende for evig tid har afskrevet muligheden for også at få del i fordelene. Så dumme er det vist kun danskere (eller rettere danske politikere) der kan være.

Dertil kommer, som mange allerede har nævnt, at med Thorium er det nærmest fysisk umuligt at der skulle indtræde en ulykke der bare minder om de to nævnte. Det kan man nok ikke forvente at hr. og fru Jensen skal kunne forstå, men så må man altså prøve at forklare det mere pædagogisk.

Det kunne være interessant om man kunne udskrive en folkeafstemning med spørgsmålet "Vil i have atomkraft og den deraf følgende forsyningssikkerhed når det ikke blæser eller solen ikke skinner, eller vil i have et Danmark uden atomkraft (heller ikke importeret !), men hvor strømmen så jævnligt forsvinder fra stikkontakterne, og hvor fjernvarmen nogen gange går i stå ?"

Men det tør politikerne ikke. Tøsedrenge !

  • 0
  • 0

Tommel ned er selvfølgelig helt i orden, kan selv finde på at benytte det men, jeg ville ønske et modsvar i stedet. Tænk hvis jeg tager fejl!?

Den kommer heller ikke herfra, men det kunne være du skulle have en tommel ned fra IPCC? Kernekraft er nødvendigt. Som Bjarke ganske rigtigt skriver, så har Barsebäck produceret langt mere CO2-let energi end vores møller. Barsebäck har endda gjort det i en tid for CO2-fortrængningen var mere værd.

  • 0
  • 0

Barsebäck har sparet os for mere CO2 end samtlige vindmøller til dato. selv om det er 11 år siden den sidste reaktor lukkede ned

Dét har jeg snart hørt nogle gange. Da det er svært at afvise noget, uden adgang til kilderne, kunne jeg virkelig godt tænke mig et link til kilden/kilderne!

Man har spildt tiden....i 30 år til dato her i landet.

Hvis du mener tiden har været spildt? Hvorfor dog så spilde endnu 10+ år på en uafprøvet teknologi. Når vi nu har mindst to, som kan levere varen?! - Når de ti udviklingsår er forløbet, skal 'man' derefter først til markedsmodning samt projektering og opførelse af de enkelte værker.

Jeg gider ikke at høre at Akraft er farligt, når man mener, at Jorden er nær undergang..

Jorden er skam slet ikke i fare, fra mennesket. A-kraft eller ej. Det som ér i fare, er menneskets civilisation. - Jeg er slet ikke så sikker på, klimaet er den værste trussel. Vores ekstreme overudnyttelse af landjordens og, især, havenes ressourcer er, tror jeg, det der slår os ihjel. Dét behøver ikke tage længere end 5-10 år fra nu, før civilisationskollaps. Hvis vi fortsætter som nu.

Det er ikke min tommel John.

Det havde jeg heller ikke forestillet mig, Bjarke. ;-)

  • 0
  • 0

Danmark har en bedre forsyningssikkerhed end de fleste lande i verden.

Da jeg/vi købte nærværende ejendom, investerede jeg også i en mindre generator, sådan i nødstilfælde. Én gang, gennem de forløbne ca. 14 år, har vi haft strømafbrydelse. 1 gang! En snegl havde vist 'sneget' sig ind i et "vejskab" og kortsluttet, iflg reparatørerne. Som var max et par timer om det. - Derfor har jeg en generator billigt til salg! :-)

  • 0
  • 0

Hvordan kommer du frem til denne konklusion? Danmark har en bedre forsyningssikkerhed end de fleste lande i verden... Meget bedre end Frankrig og Sverige også, for den sags skyld...

Fossilfyrede kraftværker er vel netop det der har givet os den store forsyningssikkerhed ?

Under forudsætning af at vi mener det alvorligt med at gøre noget effektivt ved at nedsætte CO2-udledningen - gerne til 0 - ville den naturlige måde at gøre det på være at lukke alle fossilafhængige kraftværker.

Hvis det skulle ske - og det ved jeg godt at det ikke gør - så ville vi få et problem med forsyningssikkerheden.

Hvor i alverden har du opholdt dig, gennem de sidste mange års energidebat, her på ing.dk, Claus???

Det er da muligt at jeg har misforstået noget, og så vil jeg gerne retledes. Er det sådan at vi ingen el køber fra Tyskland eller Sverige ? Og hvis vi gør, hvilken garanti har vi så for at lige præcis den el vi måtte købe ikke kommer fra atomkraft ?

  • 0
  • 0

Det er da muligt at jeg har misforstået noget, og så vil jeg gerne retledes. Er det sådan at vi ingen el køber fra Tyskland eller Sverige ? Og hvis vi gør, hvilken garanti har vi så for at lige præcis den el vi måtte købe ikke kommer fra atomkraft ?

Vil du, ikke nok, læse op på debatten ang. energi, her på ing.dk, Claus?? Den debat har vi gæret igennem ufatteligt mange gange tidligere! Det korte svar er; Selvfølgelig modtager vi a-kraftstrøm! Og, hvad så????.

For at spare tid, bør du nok forsøge, at undgå de debatter der omhandler brændeovne! ;-)

  • 0
  • 0

Fossilfyrede kraftværker er vel netop det der har givet os den store forsyningssikkerhed ?

På tros af at vindmøllerne i 2015 stod for 42,1 % af vores elproduktion og der var en dag hvor kun et kraftværk stod i reserve i Østdanmark... Naturligvis er de fossilfyret kraftværker med til at sikre vores forsyningssikkerhed, men de gør det ikke alene.

Hvis det skulle ske - og det ved jeg godt at det ikke gør - så ville vi få et problem med forsyningssikkerheden.

Ja, naturligvis ville vi det, så længe vi ikke har fået dem erstattet med noget andet... Men antallet bliver kraftigt beskåret i disse år og der bliver mindre og mindre produktionstid til de store kraftværksblokke... Faktisk regner Energinet.dk med at vores nuværende kraftværkskapacitet på ca. 6,5 GWe bliver skåret ned til ca. 3,0 GWe i 2040... Og det sker uden at det går ud over vores forsyningssikkerhed (og samtidig har vi en faldende elpris, når man ser bort fra skat og afgifter)...

I 2003 blev Sjælland lagt i sort pga fejl på først et atomkraftværk og derefter en samleskinnefejl der koblede et andet atomkraftværk ud... Resultatet var at Sydsverige og Sjælland var uden strøm i nogle timer... Vi har endnu til gode at opleve en større strømafbrydelse pga. at vindmøller eller solceller kobler af nettet...

Store kraftværker er ikke en garanti for en god forsyningssikkerhed...

  • 0
  • 0

John Norris

Mest fordi der ikke eksisterer nogen Thorium reaktor og der først er udsigt til det om 20 år.

Indtil videre er Thorium energi mest at opfatte som fatamorgana.

Vi har en sådan fatamorgana billet i kraft af vores bidrag til fusionsforskning. Det vil være fuldstændigt hat og briller at bidrage til kommerciel Thorium forskning.

Skal der på nogen måde bidrages, så skal det være til universitetsforskning med publikationspligt.

  • 0
  • 0

I stedet for at angle efter skatteyderbetalte forskningsmidler kunne man da forestille dig at LA opfordrer det berømte private erhvervsliv om at investere i denne fantastiske chance for at sætte sig på verdensmarkedet for ren, billig og sikker energi og i processen score kassen.

Joakim B. Olsen kunne eventuelt tilbyde sine kvalifikationer og blive frivillig konsulent for DI.

  • 0
  • 0

Vores ekstreme overudnyttelse af landjordens og, især, havenes ressourcer er, tror jeg, det der slår os ihjel. Dét behøver ikke tage længere end 5-10 år fra nu, før civilisationskollaps. Hvis vi fortsætter som nu.

Ca. 1/2 af verdens befolkning bor i storbyerne!

Der er én eneste ting de får 'leveret' gratis. Det er atmosfærisk luft. Resten. Alt hvad de ellers behøver må fragtes ind. Hver eneste dag! Forestil jer, hvor meget dét er, til by med 2-5-10-20+ mio. indbyggere! Det er enorme mængder af vand, sutter, sko, fisk, toiletpapir, møbler, iphones, æbler, tøj, bøffer, grøntsager, tandpasta og alle dagens øvrige fornødenheder der fragtes ind. - Af titusindvis af lastbiler, fly, tog og skibe.

Først bliver leverancerne mindre og, pludselig en dag, standser de. Så, er halvdelen af jordens befolkning på flugt, i en flygtningestrøm, Verden aldrig har set magen! Flugten hjælper intet! Ressourcerne ér brugt op. Der er intet at flygte til. Plyndringer og massedøden vil følge.

Kun <1%erne vil overleve. Skjult bag deres "civile vagtværn" ~ private hære.

Der findes selvfølgelig, en anden udvej! Den er bare ikke åben, ret meget længere.....

Thorium spiller ingen rolle i dette scenarium!

  • 0
  • 0

Ja så synes jeg at der er rigtig godt belæg for mit indlæg. At det er dobbelmoralsk og hyklerist, at vi gerne vil modtage a-kraftproduceret strøm, men ikke selv vil have a-kraft, kan du vel næppe betvivle ?

Hvori består det dobbeltmoralske og hykleriske? Tyskland har også brunkulfyret kraftværker, skal vi også forske i bedre anvendelse af brunkul hvis vi vil udveksle el med Tyskland? De bruger russisk gas i deres elproduktion, skal vi lukke for elforbindelsen før vi kritiserer dette?

At andre har valgt at bruge atomkraft og at vi udveksler el med disse lande, er da ikke et argument for at vi skal indfører samme energikilde... Hvert land har forskellige muligheder for at producerer ren el, der er forskellige fordele/ulemper som man må tage højde for...

  • 0
  • 0

Du tager fejl John......1 procenterne vil ikke overleve.....for når penge ikke mere har værdi, kan du ikke købe beskyttelse og varer for dem og da de er ikke selv produktive så kan de heller ikke fremstille ting til eget forbrug.....de er rene Marie Antoinetter og ender samme sted... ;)

  • 0
  • 0

Du tager fejl John......1 procenterne vil ikke overleve.....for når penge ikke mere har værdi, kan du ikke købe beskyttelse og varer for dem og da de er ikke selv produktive (...)

De rige 1%-ere er nok ikke så dumme som I tror.

Før samfundet bryder sammen, vil de vide at finde et område med en eller flere gårde, sætte en høj mur omkring og forskanse sig derinde. En privat hær vil ikke kræve penge, men fødevarer. Og soldaterne vil også forstå, at deres forsyningssikkerhed består i at de kan sikre gården, ikke om de får penge for deres indsats.

  • 0
  • 0

Det korte svar er; Selvfølgelig modtager vi a-kraftstrøm!

Tak skal du have, så var jeg alligevel ikke forkert på den ! Så nej, jeg vil ikke læse op på noget.

Jamen, så takker jeg da for forklaringen på at du ikke er nået længere i forståelsen af forsyningssikkerhed, end du er.

Det du foreslår, er at vore fossile kraftværker bidrager til forsyningssikkerheden, og at disse burde erstattes med atomkraftværker - underforstået; for at yde forsyningssikkerhed med 0 CO2-udslip.

Det første du bør forstå om forsyningssikkerhed, er at den ikke kan ydes af en kapacitet, hvis evne til at generere strøm allerede er udnyttet. En sådan kapacitet kan ikke skrue op for ydelsen, når behovet for forsyning stiger.

Vindmøller kan således ikke yde forsyningssikkerhed, så længe de genererer så meget effekt, der er vind til.

Atomkraftværker kan ikke yde forsyningssikkerhed, så længe de leverer fuld effekt mellem brændselsskift og tekniske nedbrud.

Derfor har John Johansen helt ret, når han påpeger at det intet har med forsyningssikkerhed at gøre, når der følger atomkraftproducerede elektroner med i importstrømmen.

Hvis importen stiger med 400 MW i næste time, fordi en kraftværksblok eller en havmøllepark falder ud, og dette akut dækkes med importeret strøm fra Sverige - så er det meget sandsynligt at en stor del af elektronerne kommer fra Ringhals.

Men det er absolut usandsynligt at Ringhals skruer op for effekten, for at bidrage til de 400 MW.

Det gør derimod deres vandkraftværker, og hvis det kniber for disse (hvad det sjældendt gør) med at levere alle 400 MW, så henter de resten fra de norske vandkraftværker.

I situationer, hvor vandstanden er meget lav i de norske og svenske magasiner, er det klogt at holde en kraftværksblok eller to mere under damp, end der umiddelbart er behov for. Dette er dog sjældent et problem, da kedlerne typisk leverer fjernvarme i sådanne perioder.

Det er m.a.o. norske og svenske vandkraftværker, der står med den ledige kapacitet, der kan levere forsyningssikkerheden, når ikke vore egne termiske kraftværker gør det.

Et andet eksempel er situationen i Sverige i 2009-2010, hvor knapt 4 GW svenske akraftværker var lukket ned gennem det meste af vinteren, af forskellige årsager.

Hverken Norge eller Sverige havde så meget vand på lager, at de kunne dække så stort et hul i forsyningen, så svenskerne måtte importere næsten det hele fra danske, tyske, polske og finske kraftværker - vel at mærke kraftværker, som ikke i forvejen ydede maksimal effekt - hvormed du kan udelukke tyske og finske atomkraftværker, så vel som de svenske atomkraftværker, der ikke var lukket ned.

Dette eksempel, som er et af de bedste studier i forsyningssikkerhed, viser meget godt hvilket behov for forsyningssikkerhed (backup) svenske atomkraftværker kræver, men ikke selv yder.

Hvis atomkraft skal yde forsyningssikkerhed, så kræver det at en del af deres kapacitet står driftklar hen, uden at yde noget. Det bliver i så fald omtrent den dyreste form for forsyningssikkerhed, man kan forestille sig.

Den sublime danske forsyningssikkerhed består ganske rigtigt af vore termiske kraftværker på bio, gas og kul, som kan dække vort behov, når der hverken er vind i DK eller vand i Norge og Sverige.

I den helt perfekte verden skulle ej heller forsyningssikkerhed være fossil.

I den virkelige verden, er måden at gøre noget effektivt ved CO2-udledningen på, ikke at begynde at installere atomkraftværker som reserve kraft, men derimod at sørge for at ikke fossil elkraft fortrænger de fossile, således at disse ender med kun at levere forsyningssikkerhed.

  • 0
  • 0

Vindmøller kan således ikke yde forsyningssikkerhed, så længe de genererer så meget effekt, der er vind til.

Atomkraftværker kan ikke yde forsyningssikkerhed, så længe de leverer fuld effekt mellem brændselsskift og tekniske nedbrud.

Kernekraft virker så heldigvis fint i vindstille :) Har du regnet på hvor meget backupeffekt og backupenergi der er brug for i energisystemer domineret af hhv. kernekraft og vindkraft? Det er jo relativt nemt at gøre for f.eks. Danmark.

Jeg gætter på at kernkraft kommer bedst ud af den øvelse, da den typisk har en bedre kapacitetsfaktor og en bedre korrelation til forbruget. Hvad tror du Søren?

  • 0
  • 0

Har du regnet på hvor meget backupeffekt og backupenergi der er brug for i energisystemer domineret af hhv. kernekraft og vindkraft? Det er jo relativt nemt at gøre for f.eks. Danmark.

Man er nødt til at se på det samlede system. Det er ikke afgørende at VE at kræver større backup end akraftkraft (vi antager ingen større og uventede reaktornedbrud). Det der betyder noget er at det totale system kan levere pålideligt og økonomisk i forhold til det (varierende) behov.

VE forsyning er afhængig af korttidsvariationer, døgnrytme, skydække, årstid, vindvariationer. Det kræver stor buffer (dit problem med VE). Til gengæld er VE forsyningen uhyre konstant over længere tidsrum og uafhængig af minedrift, transport og politiske forhold. Prisen på primærenergien er konstant (=nul) i hele levetiden. Kul og Akraft kan producere jævnt uafhængigt af vind og vejr, men ikke følge et varierende forbrug. Akraft har på lang sigt uforudsigelig brændselsprisudvikling og brændselsforsyningssikkerheden er betinget af politiske forhold og konflikter En masse andet kan give problemer som f.eks. dårligt vedligehold, større uheld, adgang til kølevand, forsøg på terrorangreb - dvs økonomiske og tekniske risici - som investorer tænker på inden hiver tegnebogen frem.

Hver teknologi har sine egne karakteristika. Det nytter ikke at stirre sig blind på enkelte elementer og ignorere helheden, dens egenskaber og afhængigheder.

Hvis akraft skal have en større rolle bliver det givetvis på grundlag af offentlige investeringer. Det er fint med mig, det bør under alle omstændigheder være et krav. Kriteriet for investering i energisektoren bør ikke være privatøkonomiske overvejelser - bare se hvor fossilindustrien har ført os hen. Så det skal sandsynliggøres at akraft er en samfundsmæssig rentabel investering i forhold til tilgængelige alternativer. Det er noget helt andet end privatøkonomisk rentabilitet.

  • 0
  • 0

DSB var en etat Postvæsenet var en etat

Begge må siges at være kommet ud hvor økonomerne ikke kan bunde

Der er hospitalerne også på vej hen....og for den sags skyld også undervisningssektoren.

Der vil vindmøllerne og atomkraftværkerne også ende, som salgsvarer på vor åh så gode stats hylder, som gode tilbud til hvem der vil købe dem.

Så spring lige det der statsregi over og nøjes med at styre de private udbydere.....det bliver billigere for alle......statens projekter er underprioriteret...det finder en privat operatør sig ikke i !

  • 0
  • 0

Kernekraft virker så heldigvis fint i vindstille :) Har du regnet på hvor meget backupeffekt og backupenergi der er brug for i energisystemer domineret af hhv. kernekraft og vindkraft? Det er jo relativt nemt at gøre for f.eks. Danmark.

Der er brug for lige nøjagtigt den samme backupeffekt, hvis man kræver samme grad af forsyningssikkerhed... Eneste forskel er nok at alle ved at der er vindstille en gang imellem og derfor er der jævnligt brug for en alternativ kapacitet for vindmøller og da vindmøller også kan gå i stykker, skal denne ligeledes kunne fungerer som backup. Atomkraft kan fungerer i vindstille, men et jordskælv vil f.eks. få dem alle til at lukke ned og så er der brug for backup for samtlige værker...

Sandsynligheden for at alle vindmøller bliver fejlramt på samme tid er markant lavere end at samtlige atomkraftværker bliver fejlramt. Men i denne debat bliver de alternative energikilder tit betegnet som "backup" og derfor vil der være det samme behov. Og især hvis man ser på et så lille område som Danmark, der fysisk er delt op i to områder, her vil der ikke være mere end 1-2 atomkraftværker i hvert område og sandsynligheden for at de begge fejler på samme tid er større end at 2.000 decentralt placeret vindmøller skulle fejle samtidigt...

  • 0
  • 0

Vil du ikke være rar, at underbygge dine påstande med relevante links, Lars? Hvorfor har f.eks. et A-kraftværk mindre behov, for alternativ kapacitet ved udfald, end en tilsvarende vindmøllepark?

Regn selv efter. Prøv f.eks. med udgangspunkt i det danske forbrug. Kernekraft eller hvilken som helst anden energikilde der kan præstere en bedre korrelation og kapacitetsfaktor vil kræve mindre alternativ kapacitet.

  • 0
  • 0

Præcis. Vindkraft har brug for mere alternativ kapacitet, da der også skal produceres ved vindstille. Det er indlysende at kernekraften har højere kapacitetsfaktor og bedre korrelation til forbruget.

Det vil jo så afhænge af om man vil sikre sig mod en situation hvor alle atomkraftværker er lukket ned samtidig af sikkerhedsmæssige eller politiske hensyn... Det kan også være hvis man kun har to reaktorer på Sjælland og den ene er lukket ned af servicehensyn og den anden pludselig bliver fejlramt... Kapacitetsfaktor og korrelation er underordnet hvis man har meget få anlæg i et område... Statistisk set er det mere sandsynligt at 2 anlæg bliver fejlramt samtidig end at 1.000 bliver det...

I forbindelse med vindkraft, så kommer det ikke bag på nogen hvis det stopper med at blæse, prognoserne er meget præcise. Dvs. man har flere timer til at forberede nettet, til at starte manuelle reserver op m.m. Der er derfor ikke tale om backup der skal aktiveres inden for få sekunder/minutter. sandsynligheden for at samtlige vindmøller pludselig bliver fejlramt er minimal. Og derfor kan man godt sammenligne en fejl der kobler et 400 MW atomkraftværk ud, med en fejl der kobler en 400 MW vindpark ud, begge har behov for backup på 400 MW... (og går man i meget små sko, så har en 400 MW vindpark brug formindre backup, da det kun er få timer i løbet af året at den reelt leverer 400 MWh/h :) )

  • 0
  • 0

Regn selv efter. Prøv f.eks. med udgangspunkt i det danske forbrug. Kernekraft eller hvilken som helst anden energikilde der kan præstere en bedre korrelation og kapacitetsfaktor vil kræve mindre alternativ kapacitet.

Forkert!

Det danske forbrug kan dækkes udelukkende af vindkraft i udveksling med skandinavisk vandkraft. Det vil kræve en vindkapacitet, der er ca 150% større end middelforbruget - men det er ikke bestemmende for behovet for back-effekt.

Det danske forbrug kan også dækkes udelukkende af atomkraft, men det duer ikke at udveksle med skandinavisk vandkraft, da atomkraft med høj vil være i underskud i vinterhalvåret. Atomkraften skal derfor som minimum kunne dække vinterforbruget, og nedreguleres til lav kapacitetsfaktor, for at følge årsvariationen.

I begge tilfælde skal backup-effekten være præcis den samme, idet den skal kunne dække forbruget - hverken mere eller mindre.

Atomkraftens effekt er således bestemmende for backup-effekten, i modsætning til vindkraften.

  • 0
  • 0

Det er indlysende at kernekraften har højere kapacitetsfaktor og bedre korrelation til forbruget.

Det er overhovedet ikke indlysende. Så billigt slipper du ikke. Hvad skal der til for at gøre vindkraft til en pålidelig forsyningskilde og hvad skal der til for akraft? Hvad er forudsætmingerne, kort og langtids korrelation med forbrug (sæsonsvingninger), forbrugsvariationer, tekniske nedbrud, nedbrudsvarigheder, distributionsnet, backupsystemer, kølevandsforsyning, politisk stabilitet, brændselsforsyningssikkerhed osv osv.

Du ser på det som om det er ydelsen af den enkelte mølle eller kraftværk der er afgørende. Men man er nødt til at se på hele energiforsyningssystemet, hvad der kræves og hvad det koster at levere i forhold til behov.

  • 0
  • 0

Det er overhovedet ikke indlysende. Så billigt slipper du ikke.

Det er der regnet på en del gange, men vi kan da sagtens gentage øvelsen, hvis du mener at det skaber værdi. Jeg er sikker på at Søren Lund også gerne vil deltage ;)

Det er så heldigt at man kan regne på et stort elmarked som det franske, hvor der både kernekraft og vindkraft. Der er desværre kun timeopløste data, så vi må nøjes med en opløsning der hverken fanger kogespidser eller morgenspidser. Til gengæld er sæsonudsvinget meget stort.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten