Testcentre skal sikre mere stabile møller

Fremtidens vindmøller skal være mere tolerante over for netfejl end dagens møller. Større andele af energien vil komme fra vindkraft i fremtiden, og derfor er der stort potentiale for producenterne i at sikre, at vindmøllerne ikke pludselig stopper, når der er mindre driftsforstyrrelser.

»Dem, der er i stand til at lave møllerne med en høj grad af robusthed over for netfejl, det er også dem, der står bedst konkurrencemæssigt,« siger Peter Hjuler, programleder ved Afdelingen for Vindenergi på Risø DTU.

Derfor bliver en af fordelene ved at have et stort samlet testcenter, at der etableres faciliteter til at teste møllernes netdriftssikkerhed.

Ældre møller har en sikkerhedsmekanisme indbygget, der får dem til at stoppe, hvis der opstår frekvensudsving på elnettet. Men fremtidens møller skal kunne producere strøm, selvom der er korte udsving som følge af, at elproduktionen hurtigt falder et andet sted.

»Hvis en kraftværksenhed falder ud af nettet, falder frekvenserne, og så siger ældre vindmøller: Huha, nu skal jeg passe på, jeg ikke går i stykker - og så stopper vingerne med at snurre rundt. Og når møllerne forsvinder, så forsvinder effekten på nettet med risiko for, at nettet falder sammen,« siger Peter Hjuler:

»Et spændingsfald på 1/10 sekund vil få en mølle fra fortiden til at falde ud af elnettet, men i fremtiden vil vindmøller sige: Det skal jeg kunne klare. Det vi vil lave, det er forsøg for at se, om møllen kan blive på nettet, selvom der er variation« siger han.

Isoleret miljø

Det skal helt konkret ske ved, at der indsættes en frekvensomformer mellem vindmølle og elnet.

Frekvensomformeren ensretter strømmen til jævnstrøm og bagefter til vekselstrøm. Fidusen er, at producenterne kan køre med forskellige frekvenser på møllen og resten af elnettet.

Vindmøllerne kan altså bevist udsættes for frekvensudsving, uden at det påvirker resten af elnettet. På den måde kan udviklere og forskere se, hvordan møllerne reagerer på forskellige forhold. Jo bedre møllerne bliver til at producere energi til nettet selv med frekvensudsving, jo højere bliver effektiviteten.

Det er endnu ikke bestemt, hvordan finansieringen af udstyret til nettest kommer til at se ud, eller hvilket udstyr, Risø DTU vil anskaffe.

»Når valget af placering er truffet, så må vi se på, hvilket system vi skal bruge til at teste nettilslutningen. Det ville være rart, hvis finansieringen var på plads nu, men økonomien afhænger af løsningen. Hvis vi kommer i gang i 2012, så bliver det selvfølgelig også en udfordring at få det på plads,« siger han.