Testcenter for kæmpemøller rydder 1.500 hektar fredskov

I kampen mod kineserne og global outsourcing har regeringen udvalgt et område ved Thy, Østerild Klitplantage, til at være stedet, der skal huse fremtidens nationale testvindmøllecenter.

Området, der får plads til seks-syv kæmpevindmøller på op til 250 meter, eller højden på Storebæltsbroens pyloner, skal give de danske vindmølleproducenter så gode forhold, at de beholder deres udviklingsafdelinger i Danmark.

Men halvdelen af det påvirkede areal er dækket af fredskov, og det har fået en række kritikere på banen, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening:

»Det er et stort skridt i den forkerte retning. Det er trist i disse dage, hvor klimatopmødet er skudt i gang, og forhindring af skovrydning er højt på dagsordenen, at man har tænkt sig at fælde fredskov uden tilsyneladende at planlægge erstatningsskov,« siger Nora Skjernaa Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Halvanden gange Anholt

Vindmølletestcenterets samlede berørte areal er på 3.000 hektar, eller halvanden gange Anholt, hvoraf 1.500 hektar fredskov skal fældes.

Fordi beslutningen træffes ved en anlægslov, kan regeringen tilsidesætte skovloven, der ellers ville gøre krav på skovrejsning i et andet område.

Det er dog endnu uvist, hvorvidt det kommer til at ske, men hos Miljøministeriet kan pressechef Sune Bové kun oplyse, at der vil blive etableret "erstatningsnatur". Først senere vil regeringen tage stilling til, hvad denne "erstatningsnatur" kommer til at omfatte.

Og det er for uklart, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Her peger man på, at placeringen i fredskov skrider med regeringens egne planer om øget skovrejsning, og samtidig er et tegn på økonomisk tænkning frem for miljøhensyn.

»Det er dybt usædvanligt, at staten overhovedet foreslår sådan et industrianlæg i en fredskov. I dette tilfælde er det tydeligvis ikke Miljøministeriet men Erhvervsministeriet, der har haft bukserne på,« siger Nora Skjernaa Hansen.

Men hvis alternativet var ikke at få et vindmølletestcenter?

»Vi er tilhænger af et testvindmøllecenter, men ikke af at fælde fredskov. Det er en glidebane, for der vil komme flere testcentre i fremtiden. Anlægget i Østerild er ikke engang så stort, som industrien efterlyste. Vi har store landbrugsarealer i Danmark. Det må være muligt at finde et sted her, hvor det blæser,« siger talskvinden fra Danmarks Naturfredningsforening.

Østerild plantage er en del af Naturkanonen, der blev offentliggjort 9. oktober.

  1. december offentliggøres en VVM for det påvirkede område.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Naar det er vind man har brug for, kunne man sikkert have fundet en god placering paa Färöerne.

Der ville man i hvert fald have den fordel, at naar en mölle först var opstillet, saa kunne faarene stadig have brugt omraadet.

  • 0
  • 0

Staten har et langt mere velegnet sted , hvor testmulighederne er meget bedre, nemli Agger Tange. Heroppe i Nordvestjylland undrer man sig også over valget af Østerild Plantage , der blev plantet for at nedbringe den voldsomme sandflugt. Interesserede vil opdage , at Østerild Plantage ligger vest for Frøstruplejren, hvorfor en fældning og planering af naturområdet vil genstarte fordums sandflugt. Man må gå ud fra at miljøministeren har tænk sig at dække ”lejren” med sand. Ian Jordan

  • 0
  • 0

Hvad er der egentlig galt i at placere vindmøllerne i skoven? Det er begrænset hvor meget plads sådan en kæmpe "storebæltspylon" fylder på selve jordoverfladen, og mængden af skovfældning nødvendig er minimal. Så hvis staten i stedet for at bruge penge på at fælde skov og opdyrke ny (ikke at de nødvendigvis skal lade være med at dyrke ny), bruger pengene på at bygge 7 store betonklodser som testcenteret kan bygge deres møller ovenpå, så er alle vel tilfredse. Ikke mindst aalborg portland. Pengene bliver i landet, og det hjælper mod krisen.

Desuden vil trætoppene dække af for udsynet nedefra, så man som naturelskende skovgænger ikke forstyrres af snurrende møllevinger.

Win-win-win

  • 0
  • 0

Hvad er der egentlig galt i at placere vindmøllerne i skoven?

At de fælder skoven for at få et uforstyrret vindfelt !

Det er vist planen at alle træer i vindfeltet vest for møllerne skal fældes

mvh Thomas

  • 0
  • 0

Det lyder fuldstændig vanvittigt. Vi har så meget fladt land i Danmark, inklusive kystområder - som allerede nævnt f.eks Agger Tange -, og så vil man rydde en skov for at teste havvindmøller!

  • 0
  • 0

Agger Tange ville være perfekt. I det forurenede område ved Cheminova kunne man i anlægsfasen få fjernet store dele af den forurenede matrix.

Hvorfor fik Østerild Plantage status af fredskov og hvad indebærer den status? Er det ikke noget med at det er bevaringsværdigt?

  • 0
  • 0

Agger Tange er en del af Thy Nationalpark og er således ikke relevant til formålet. Cheminova ligger på Rønland, som er en del af Harboøre Tange. Der er allerede placeret vindmøller.

  • 0
  • 0

Har man forstået det rigtigt ?

På skitsen er indtegnet et vindfelt, en støjzone og et testområde.

Der er jo ikke tale om at noget skal ryddes i vindfeltet, for så skulle Østerild jo jævnes med jorden!

Jeg tror næppe heller at støjzonen betyder at beplantningen skal ryddes inden for denne.

Tilbage er et ca. 1x5 km testområde (5 km3 = 500 ha, ikke 1.500 ha) som, kræver tilladelse til at kraner og tunge køretøjer kan køre og arbejde, mens møllerne opføres, og der skal selvfølgelig være et ryddet areal ved hver mølle, stort nok til at man kan ardejde der.

Mon ikke 200x200m ved hver mølle, plus et stykke vej, kan gøre det? Det vil i så fald betyde at 30-50 ha skal ryddes midlertidigt.

Disse områder kan hurtigt beplantes igen, når møllerne er opført, og den type beplantning der er tale om, kan ikke være længe om at vokse op.

Når møllerne først står der, behøves maksimalt 1 ha serviceområde ved hver mølle.

Der er ikke tale om skov i den forstand, selvom fredsskov lyder af meget, men en plantage af ret lav bevoksning, plantet i rækker og geled. Zoom evt. ind på området på Google Maps og se hvilken form for plantage der er tale om.

Overdrivelse fremmer forståelsen, når der skal skabes ballade om en sag!

  • 0
  • 0

Jo. I følge svarene på miljøministeriets "Spørgsmål og svar om det nationale testcenter for vindmøller" (http://www.blst.dk/Landsplan/Vindmoeller/N...) skal der ryddes tråer i et område på op til 5km foran møllerne.

De 5km er worst case og den praktiske afstand kommer til at blive bestemt af målinger i området.

Jeg vil tro at de starter med at fælde træer tættest ved møllerne og så løbende måler indtil de har fældet nok.

Østerild ligger i udkanten af vindfeltet, så byen har en god chance for ikke at ligge inden for det faktiske vindfelt.

Da det vil blive rigtig meget dyrere at skulle rydde byen også (min søster vil nok også blive lidt ked af det, hvis det skulle ske) vil jeg håbe man i det tilfælde simpelthen vælger at indskrænke parken sådan at mølleplaceringer i den sydlige ende ikke bliver accepteret.

  • 0
  • 0

Alle træer i Dyrehaven og Jægersborg Hegn skal fældes af hensyn til Vestas og Siemens.

Hvis det var overskriften ville det nok tiltrække en noget bredere pressedækning end den som stort set kun består af ing.dk, når det drejer sig om fældning af 16 kvadratkilometer skov. Prøv at søge på "Østerild" og "Testcenter" på pol.dk.

Men det er måske for at kompensere møllefabrikanterne for en politik der årevis har nærmest umuliggjort opstilling af landmøller i Danmark at man nu prøver at liste dette kæmpeanlæg lidt diskret igennem.

Sagen er at området (som i alt dækker 30 kvadratlkilometer) kun lige akkurat opfylder vindmøllefabrikanternes krav til en middelvind på 8 m/s. Ifølge vindatlasset er den i området 9 m/s, det er nok derfor at man må fælde de store arealer skov.

Man kan spørge sig selv om hvorfor man lægger et forsøgsanlæg midt inde i en skov i en landsdel der har mere end 300 km vestvendt kyststrækning med prima vindforhold. Angiveligt skulle det være fordi staten ejer det meste af området og der i øvrigt er tyndt befolket, hvilket skulle gøre det billigt. Nu findes der i Skovloven en regel om at hvert fældet træ skal erstattes med to nye. Jeg er ikke bekendt med at staten besidder 32 kvadratkilometer skovløst terræn der umiddelbart kan tilplantes med nyt, og det kan da heller ikke være ganske gratis. Det forsøger man fikst at komme omkring ved at søsætte projektet med en anlægslov – så kan man nemlig ignorere skovloven.

Skovene blev anlagt for mere end 100 år siden for at stoppe den sandflugt der i menneskealdre lagde landsdelen øde. Dette er lykkedes, og jeg kan personligt bevidne at klimaet er væsentlig mindre råt i dag end da jeg begyndte at komme i området for snart 50 år siden. Myndighederne mener ikke at den massive skovrydning vil medføre ny sandflugt, men det er ikke undersøgt, og lokale kan berette at selv mindre rydninger i skoven straks giver problemer.

Vindmøllefabrikanterne har et legitimt behov for at kunne afprøve deres produkter, men ikke for enhver pris. Med den foreslåede beliggenhed må man ud over synsforureningen leve med ødelæggelsen af 15 kvadratkilometer skov som optager 15.000 tons CO2 om året - svarende til afbrændingen af 7 millioner liter benzin.

At myndighederne selv er klare over at det er en betændt sag ses af den upassende hast hvormed man søger anlægsloven gennemført. Første høringsfase var på 16 dage inklusive en efterårsferie og to weekender. Og VVM-evalueringen - den store forkromede miljøundersøgelse - skal være færdig 11 december, hvor man agter at fremsætte lovforslaget. 6 uger for et projekt der i økonomi nærmer sig en halv Storebæltsbro! Kunne man tænke sig alle undersøgelser vedrørende den kommende Femernforbindelse afsluttet på to måneder? Det tager normalt tre gange så lang tid at få godkendt en grisestald!

Så vidt jeg ved er møllefabrikanterne ikke forpligtede til at anvende det foreslåede prøveanlæg, som selvfølgelig skal konkurrere med lignende anlæg i udlandet. Og da placeringen er marginal og kun lige akkurat opfylder mølleindustriens minimumskrav for vindhastighed - selv efter skovhugsten - kan man forudse at fabrikanterne efter en kort årrække siger anlægget fra til fordel for bedre - kystnære - anlæg i udlandet.

Tilbage vil man stå med en skamferet landsdel, som dog muligvis vil kunne glæde sig over en konkurrent til Råbjerg Mile.

  • 0
  • 0

Man vil fælde 15 km2 fredsskov for at teste vindmøller. Gad vide hvordan det harmonerer med EUs habitetdirektiv?

  • 0
  • 0

Jo. I følge svarene på miljøministeriets "Spørgsmål og svar om det nationale testcenter for vindmøller" (http://www.blst.dk/Landsplan/V....htm) skal der ryddes tråer i et område på op til 5km foran møllerne.

Vel ikke alle træer ?

Det er vel kun enkelte træer over en vis højde, hvis det overhovedet er nødvendigt at fælde nogen. Hvis alle træer skulle fældes, høje som lave, så skulle husene i Østerild og Klastrup jo også ryddes.

Vindmøller på 250 m har vel en navhøjde på minimum 175 m, og en rotordiameter på max 150 m. Så der jo tale om giganter. Da bunden af det bestrøgne areal af sådanne møller er mindst 100 m over jorden, må det være bedøvende ligegyldigt med træer op til 25 m højde, i vindfeldtet, og dem er der tilsyneladende ikke mange af, når man studerer Google Maps.

  • 0
  • 0

Ifølge By- og Landskabsstyrelsen skal ruhedsklassen af arealet vest for testmøller være nede på 1-1,3. (http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/5A2CEB6C-4...)

Ruhedsklasse 1 er beskrevet ved "Åbent landbrugsområde uden gærder og levende hegn og med spredt bebyggelse på let kuperede bakker", medens ruhedsklasse 1,5 beskrives ved "Landbrugsområde med nogen bebyggelse og 8 meter høje levende hegn med en indbyrdes afstand på ca. 1250 m". (http://www.talentfactory.dk/da/stat/unitsw...)

Ruheden vest for møllerne må altså højst være et sted mellem disse to beskrivelser. Så bliver der vist ikke mange træer tilbage. (Skove er i ruhedsklasse 3).

I øvrigt er det rigtigt, at vinden i møllehøjden ikke påvirkes ret meget af selv høje træer. Men som argument for skovrydningen skriver By- og Landskabsstyrelsen "Den internationale norm for afprøvning af testmøller kræver, at vindforholdene er uforstyrrede" og "Selv højt græs og buske foran møllerne har indflydelse på, om testresultaterne vil blive internationalt anerkendte" (http://www.blst.dk/Landsplan/Vindmoeller/N...).

Baggrunden for dette er formodentlig, at de internationale standarder benytter vindmålinger i 10 meters højde.

Så måske er det slet ikke for at skaffe vind til møllerne, at skoven skal ryddes, men for at en vindmåler i 10 meters højde skal måle rigtigt! Så er vi vist længere ude end min barndoms Molbohistorier....

Er der nogen, der kan be- eller afkræfte dette?

  • 0
  • 0

Tag det nu lidt roligt, det er bare nogle træer, der er ikke tale om uerstattelige fortidsminder eller lign.

Det er kun et spørgmål om at plante træer et andet sted, og skov har vi jo rigeligt af i forvejen!!!

Vi kunne godt bruge flere bynære skove, og det her kunne så være en god mulighed til at "flytte" noget skov?

Om placeringen er optimalt mht. til vind er en helt anden sag?

  • 0
  • 0

Så måske er det slet ikke for at skaffe vind til møllerne, at skoven skal ryddes, men for at en vindmåler i 10 meters højde skal måle rigtigt! Så er vi vist længere ude end min barndoms Molbohistorier....

Er der nogen, der kan be- eller afkræfte dette?

Jeg kan i grove træk bekræfte, at det er det der står, og at det ikke er helt forkert opfattet. Du overser dog et par vigtige detaljer:

  • At hele vindfeltet skal ryddes, er et worse case scenarium, som der også står. Den "nemme" løsning er selvfølgelig at rydde hele vindfeltet, så det pr definition svarer til ruhedsklasse 1. Så er måleresultaterne pr definition pålidelige. (Om det så bliver så "nemt" overfor beboerne i Østerlid, DNF m.fl er en anden ting)

  • Alternativt kan man jo bevise, at den eksisterende beplantning og bebyggelse, ikke vil få indflydelse på måleresultaterne for de planlagte møller, selvom ruheden er større end 1,3.

Det er jo derfor Risø er der med deres laserudstyr, for at måle vindforholdene. Det havde de jo ikke behøvet, hvis det allerede var besluttet at rydde hele området.

Mon ikke Risø kommer frem til, at ingen, eller kun få træer behøver at blive fjernet, for at kunne skabe pålidelige testresultater oppe i 100-250 m ?

Jeg tør selvfølgelig godt være optimistisk, på vegne af Østerlid, men By- og Landskabsstyrelsen kan jo ikke stå og love noget, før Risø's rapport er færdig. Derfor er de nødt til at oplyse om worse case scenariet.

  • 0
  • 0

Vindmøller på 250 m har vel en navhøjde på minimum 175 m, og en rotordiameter på max 150 m.

Vindmølle cirkulæret foreskriver at vingefanget max må være 35% større end tårnhøjden. Dermed vil en maximal 250 meter vindmølle i runde tal have 200 meter vingefang på et 150m tårn. Altså 50 meter frihøjde. Men 200 meter vingefang lyder lidt fantastisk i dag. Hvis man gætter at de mindste møller man ønsker at teste får 120 meter vingefang, bliver det laveste tårn 89 meter, og den får dermed 29 meter frihøjde. Man skulle tro at påvirkningen af lav skov var ubetydelig i begge tilfælde.

Generelt skulle man som Bo Simmons siger, synes at der var optimalt at placere møller i skov, hvor de ikke vil kunne hverken ses eller høres fra jorden (susen i træer ville på ganske kort afstand overdøve susen fra vingerne). Grib skov kunne blive en gigantisk vindmøllepark!

Men det er ikke lovligt at bygge inde i skove, i Danmark, så derfor står der ingen vindmøller i skove...

Mon ikke det er et område man burde udforske politisk? I den sammenhæng, ville det jo være nødvendigt med nogle forsøgsdata, der bekræftede at vindmøller faktisk står fornuftigt inde i en skov. Så det ikke bare var vores lommefilosofier.

Det ville dog kræve et forsøgcenter hvor man kunne opføre testmøller i en skov. Hvor mon man kan finde det...

  • 0
  • 0

Vindmølle cirkulæret foreskriver at vingefanget max må være 35% større end tårnhøjden. Dermed vil en maximal 250 meter vindmølle i runde tal have 200 meter vingefang på et 150m tårn. Altså 50 meter frihøjde. Men 200 meter vingefang lyder lidt fantastisk i dag. Hvis man gætter at de mindste møller man ønsker at teste får 120 meter vingefang, bliver det laveste tårn 89 meter, og den får dermed 29 meter frihøjde. Man skulle tro at påvirkningen af lav skov var ubetydelig i begge tilfælde.

Men en 120 m rotor på 89m tårn, er jo kun 149 m, og der er jo tale om møller op til 250 m.

Jeg tror næppe heller der er tale om 200m rotor. Det ville svare til en mølle på ca 10 MW (!)

En 6 MW (som Vestas jo har luftet planer om) til mellemvindsområdet, skulle vel rundt regnet have en rotor på 150-160 m. Den vil så kunne få 90-100 m frihøjde.

  • 0
  • 0

Men en 120 m rotor på 89m tårn, er jo kun 149 m, og der er jo tale om møller op til 250 m.

Ja "op til 250 m", en rotor på 120 m var den MINDSTE jeg kunne forestille mig. De lægger vel næppe området ud til KUN at kunne bruges til 250 meter møller!!

En 6 MW (som Vestas jo har luftet planer om) til mellemvindsområdet, skulle vel rundt regnet have en rotor på 150-160 m. Den vil så kunne få 90-100 m frihøjde.

Det ville være helt uhørt med en tårnhøjde større end rotordiameteren. Særligt på havmøller, giver det heller ikke meget mening, da ruheden jo netop er så lav på havet, dvs. at vinden ikke stiger særlig meget med højden (det er nemmere at forstå den anden vej: Lav ruhed betyder at vinden ikke aftager så meget når man nærmer sig jorden). Derfor kan det ikke betale sig at sætte meget høje tårne på havvindmøller I praksis ville det derfor undre mig meget, hvis tårnene kom over 90% af rotordiameteren, men selv hvis man regner med 1:1, så vil en 150meter rotor altså kun stå på et 150meter tårn, for en totalhøjde på 225meter, og en frigang på 75meter.

Men når man stiller krav til området, vil det være meget mere rimeligt at regne med at den mølle stod på et tårn der kunne være helt ned til 107 meter, og altså havde en frigang på 32 meter.

For sådan en mølle betyder skoven stadig intet ifht. produktionen, men den betyder måske noget ifht. udviklingen af optimale algoritmer til at pitche vingebladene under rotation, belastning når vingerne passerer tårnet, assymetri i rotor-leje belastntinger og den slags tekniske ting, man vel gerne vil undersøge på et testcenter.

Det oplagte sted til sådan et testcenter er naturligvis ved en vestkyst, men det er nok svært at finde 5 km kyst uden beboelse indenfor 1+km afstand.

Hvis man lægger det helt ud i havet, ville det være alt for dyrt i brug, og derfor ikke kunne konkurrere med udenlandske testcentre. Så kan man lige så godt lade være med at etablere det, der er jo ingen værdi i et testcenter, som kunderne (vindmølle fabrikanterne) ikke vil bruge.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke lægge et testcenter i forindelse med Femern-broen (eller tunnelen)? Gode vindforhold, god adgang, ingen bygninger i nærheden, fint showcase for vindindustrien.

Ja, eller helt ude på kysten nord for Blåvandshuk? - Der er ingen bebyggelse, så vidt jeg kan se.

  • Søren
  • 0
  • 0

Ja, eller helt ude på kysten nord for Blåvandshuk? - Der er ingen bebyggelse, så vidt jeg kan se.

  • Søren

Det bliver Forsvaret nok ikke så glade for... Det er det eneste sted i Danmark, man kan træne i bataljonsramme, skyde med skarpt fra fly og skibe mod land og skyde med kampvognene. Hvilket da også er grunden til at Miljøministeriet forkastede placeringen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten