Test af stamcellekur mod autisme skal afsløre kvaksalveri

Stamcelleforsøg på autister skal nu afgøre, om der er noget om snakken, når læger lokker med håb om en behandlingsform. De kliniske forsøg skal foregå på Sutter Neuroscience Institute i Californien, hvor læger har bemærket en stigning i tilbuddene af stamcellebehandlinger verden over, hvor læger påstår at kurere alt fra diabetes til autisme.

»Vores forskning er vigtig, fordi mange folk rejser til fremmede lande og bruger store summer på terapi, som muligvis er uden virkning,« siger børne-neurolog Michael Chez fra Sutter Neuroscience Institute til Nature Medicine.

Ifølge instituttet er der tale om et yderst eksperimentelt forsøg, hvor 30 autistiske børn mellem to og syv år skal deltage. Børnene skal være tilknyttet det privatejede navlestrengs-register, hvorfra lægerne vil hente ubehandlede stamceller fra navlestrengsblodet og indsprøjte det i halvdelen af børnene. Den anden halvdel vil modtage placebo-indsprøjtninger.

Seks måneder senere vil børnene gennemgå en række sproglige test for at afgøre, om behandlingen har virket. Dernæst vil begge grupper gennemgå en ny behandling, hvor den tidligere placebo-behandlede gruppe vil modtage indsprøjtninger med stamceller og omvendt.

Foruden sproglige test vil forskerne kigge efter inflammatoriske markører i cellerne. Skulle behandlingen vise sig at virke, kan en forklaring nemlig være, at autisme er en autoimmun sygdom, som tidligere forskning har antydet. Er det tilfældet, så kan stamcellerne tænkes at dæmpe inflammationen i kroppens eget immunsystem, lyder hypotesen.

Professor: Forsøg rejser unødvendigt håb

Både danske, amerikanske og svenske forskere er dog meget skeptiske overfor stamcellebehandlingen. Den danske forsker og ph.d. Agnete Kirkeby fra Wallenberg Neuroscience Center på Lund universitetet mener ikke, at navlestrengsstamceller har en beviselig effekt på hjernen.

»Autisme bliver klassisk set betragtet som en defekt i hjernens udvikling og ikke som en autoimmun sygdom, så jeg har svært ved at tro at denne behandling skulle kunne virke,« siger hun.

Ifølge hende er det interessant, at de amerikanske myndigheder alligevel har givet lov til eksperimentet, og hun vurderer, at årsagen er, at risikoen ved forsøget er lille.

»Hvis der virkelig er rigtigt, at autisme er en autoimmun sygdom, så ville det give bedre mening at forsøge med velkendte produkter, der svækker immunforsvaret i stedet for forsøg med stamceller. Jeg synes ikke, det her giver mening,« siger Agnete Kirkeby.

Heller ikke professor Moustapha Kassem fra Odense Universitetshospital tror på behandling af autisme med stamceller.

»Jeg er ikke optimistisk omkring de amerikanske forsøg, fordi der ikke findes solide beviser. Forsøgene rejser unødvendigt håb og risikerer at ødelægge troværdigheden omkring stamcelleterapi,« siger Moustapha Kassem, der er bekendt med, at kommercielle klinikker flere steder i verden udfører udokumenterede behandlinger.

»Det er uetisk, og jeg fraråder normalt patienter at opsøge behandlingsformerne, hvis de spørger mig,« siger han.

Læs også: Stamcelleforskere advarer mod 'vanvittige' kvaksalvere

I Kina har man allerede afsluttet et klinisk forsøg med 37 børn mellem tre og tolv år med autisme, der har fået indsprøjtet stamceller fra donorer. Bag forsøgene står det private firma Beike Bioteknologi, men de har ikke fremlagt resultaterne endnu.

I Mexico er der også forsøg i gang, hvor man søger børn til forsøg med en kur mod autisme baseret på celler fra patienternes fedtlag.