Det er imponerende så mange der gætter og lignende. Er der virkelig ingen herinde der ved noget om hvilke signaler det eksisterende system bruger i form af spændinger og strømme?

Hvordan kan det lige pludselig være et problem, i Århus har man Letbane klods op af signaler til fjernbanen, og de signaler er ikke immunicert endnu og bliver det nok heller aldrig, da planen er at der kommer Etcs før man elektrificer banen fra Fredericia til Århus

Banen til Esbjerg blev immunisert helt tilbage i 95-96 men på trods af det gik det over 15 år før man fik sig taget sammen til at elektrificeret.

Hvorfor, iøvrigt, ikke samme problem i Århus ?

Fordi man havde projekteret med det fra start:https://www.letbanen.dk/om-letbanen/real/projekter/immunisering/

Det er vel altid den der kommer med det sidste projekt, der skal betalke for eventuelle ændringer i den virkelighed der allerede eksisterer?

Dvs letbanen skal sørge for at deres aktiviteter er forligelige med BaneDanmarks - ikke omvendt.

Men er det ikke samme type letbanetog som der anvendes i Århus? Og er signalerne ikke af samme type?

Så oplevede BaneDanmark problemer, den ene gang Letbanen fik lov at prøvekøre? Eller er det bare dokumentationen der ikke er bragt i orden?

Ja, men også to fjernbanelinjer med 25000 V/50 Hz vekselstrøm omkring Glostrup

I København krydser den planlagte letbane 5-6 jernbaner. Det skal nok blive spændende.

Ja netop manglende rettidigt omhu, letbanen blev vedtaget i 2011, i al den tid har man vist at den ville køre parallet med og krydse hovedbanen. I ti år har man vist at der var et muligt problem, uden at der er nogen der har undersøgt hvordan man gør, og fremskaffet den nødvendige dokumentation.

I København krydser den planlagte letbane 5-6 jernbaner. Det skal nok blive spændende.

Hvorfor, iøvrigt, ikke samme problem i Århus ?

Ifølge Fyns.dk, som har fulgt projektet tæt, er problematikken omkring naboskabet med Banedanmarks signaler manglende dokumentation fra Letbanen og til Banedanmark.

Se f.eks her.

@ #10 Togene er dog bygget af Stadler i Berlin

Stadler er altså et schweizisk firma.

Det er næppe spændingen men derimod strømmen der kan skabe problemer, mere præcist (hurtige) variationer i strømmen. Disse variationer kan blive ret store i moderne elektroniske styringer. Det er noget mange af de gamle signalsystemer ikke er forberedt til at håndtere.

Det kunne de nemt dæmpe med et lille lokalt energilager i toget. Så kunne man måske også spare lidt på køreledninger hvis der ikke skal leveres så meget i peak fordi acceleration klares med batteriet.

Signalerne på Banedanmarks strækning tværs over Fyn må i sagens natur være immuniserede, da strækningen jo er elektrificeret for et par årtier siden. Vil denne immunisering også være dækkende for strømmen fra letbanens anlæg? Banedanmark kører jo 25000 V/50 Hz vekselstrøm, mens letbanen kører 750 V jævnstrøm.

Man bliver så træt når INGEN som i INGEN i hverken Letbanen eller BaneDanmark for længe siden hejste et signal (pun not intended) om at behov for immunisering af BaneDKs signaler hvor Letbanen kommer tæt på, blev analyseret tidligere.

Man bliver så træt når INGEN som i INGEN i hverken Letbanen eller BaneDanmark for længe siden hejste et signal (pun not intended) om at behov for immunisering af BaneDKs signaler hvor Letbanen kommer tæt på, blev analyseret tidligere.

Hvis det er 750V den bruger så kan det blive 100A eller mere ved start, Hvor store ripple strømmene er fra diverse konvertere til motoren kender jeg ikke, men de vil have højere frekvens og kunne inducere mere.

Noget information om strømme og spændinger de eksisterende signaler baseres på er velkomment.

750 volt jævnstrøm

Hvilke forpligtigelser har Banedanmark så til at skærme deres køreledninger ? Og hvordan påvirker de områder omkring banen ? For der er vel lige rettigheder for alle

Nu demonstrerer jeg nok min uvidenhed mht. stærkstrøm, men kan 750 volt jævnstrøm virkelig påvirke noget der er flere meter væk?

det handler om passagerernes sikkerhed, og derfor er vi nødt til at tage den seriøst

Der er useiøst, at vente med at analysere et forudsigeligt til sidste. Det er langt fra nyt at ledere kan påvirke andre elektroniske systemer.