Test af kabler i jern og alu skal gøre livet surt for kobbertyve
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Test af kabler i jern og alu skal gøre livet surt for kobbertyve

Omfattende tyverier fra Banedanmarks kabelanlæg betyder nu, at Banedanmark er på jagt efter mere permanente afløsere for kobberkabler. I øjeblikket erstattes stjålne kobberkabler med kabler af forskellige kombinationer af aluminium og jern eller stål.

Bliver to testforsøg i det nye år en succes, vil Banedanmark påbegynde udskiftningen af de eksisterende kobberkabler med nyudviklede kabler af jern og aluminium.

Aluminiumskabler har også en videresalgsværdi, men den er langt lavere end prisen for kobber, oplyser Banedanmark.

»Vi er meget plaget af kabeltyverier, men i øjeblikket oplever vi ikke den store interesse for aluminiumskabler. Vi er ikke sikre på, om det er aluminium, de ikke kan lide, eller det er skrotpræmien, hvor kobber har en skrotpræmie, der er tre gange så høj som aluminium,« siger assisterende teknisk ansvarlig for kørestrøm i Banedanmark Dritan Cero til ing.dk.

Permanent alternativ på vej

Banedanmark har gennem længere tid undersøgt alternativer til kobberkabler, og ifølge Dritan Cero ser det ud til, at en mere permanent løsning er på vej.

»Vi kigger efter en bimetalløsning, og vi har fundet flere mulige løsninger, hvoraf en især ser meget lovende ud. Det er en kobber- og stålblandning. Vi foretrækker en løsning, hvor kobber indgår i, for det passer bedst til vores system,« siger han.

Fordelen ved at anvende en bimetalløsning med kobber og stål er blandt andet, at der er tale om en betydeligt hårdere løsning, der er vanskeligere at klippe igennem, og det er betydeligt sværere for ikke-professionelle at udvinde kobberet af bimetalkablet.

»Priserne på kobberkabler og kobber-stålkabler er sammenlignelige, men vi har endnu ikke det færdige produkt, så vi kender ikke prisen endnu. Men efter de samtaler, vi har haft med leverandøren, lander vi på noget, der er i samme lag,«

Alu-kablerne er billigere end kobberkablerne, men ifølge Dritan Cero er det svært at vide, hvordan det vil gå med skrotpriserne for aluminium i fremtiden

»Vi kigger meget langsigtet på det her, men vi ved ikke, hvordan aluprisen vil være om 10 til 20 år, så derfor bruger vi det kun som en midlertidig løsning, og som ønskeløsning har vi en bimetalløsning,« siger han.

Banedanmark: Vi kan ikke vogte alle kabler

Banedanmark har på nogle strækninger indført øget overvågning, men ifølge Dritan Cero er det en næsten uoverkommelig opgave at skulle sikre hele kabelanlægget.

»Vi har haft mange overvejelser om, hvordan vi kunne beskytte os, men når man ser på, hvor stort vores anlæg er, så kan vi ikke vogte det hele, og vi kan ikke ansætte så mange vagter, så vi prøver at finde en løsning, der gør det uinteressant for tyvene at stjæle kablerne,« siger han.

Dritan Cero tilføjer, at uanset hvilket kabel Banedanmark kommer til at vælge i fremtiden, vil det på en eller anden måde være præget med navn eller kode, der gør det let at identificere.

Rettelse: Tidligere fremgik det af overskriften, at køreledninger af jern og aluminium bliver testet. Der er dog ikke tale om køreledninger, men andre kabler, som især bruges i kørestrømssystemets drifts- og beskyttelsesjordingssystem. Køreledninger er altid en kobber-legering iht. DS/EN50149.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg husker, havde den engelske flåde i gamle dage indspundet en rød tråd i deres tovværk.

Hvis man blev pågrebet i besiddelse af et stykke tovværk med dette særegne kendetegn, blev det ufortrødent brugt til at hænge den uretmæssige indehaver med.

Jeg vil formode, at det har skærpt opmærksomheden på begrebet "Dit og Mit" en hel del.

  • 0
  • 0

Sælge de gamle kobberkabler til skrot - med den kilopris vil det måske betale en god del af regningen. De skal vel næsten have bevæbnede vagter under processen. Vil den nye legering betyde at der vil være færre kabelbrud - eller flere?
I mellemtiden samler jeg aluminium fra de øl og vand dåser, jeg køber i Tyskland, i forventning om at aluminium stiger i kilo pris - Det er sikkert bedre end aktier,,, ;o)

  • 0
  • 0

Med reference til en TV udsendelse ang. dette emne:
Så gå dog efter skrothandlerne, der opkøber det stjålne kobber.
Profilerne er ikke til at tage fejl af - selv deres faglige organisation har afbildet dette på forsiden af sidste nummer af bladet.
Det kom også frem, at de vidste det kun kunne være stjålne profiler.
Når det bliver umuligt at afsætte så stopper tyverierne.

  • 0
  • 0

Læg en skærm udenom kablerne. Hvis det er ved S-tog, må man nøjes med at sætte 1500 DC til skærmen, ellers kan man bruge 25 kV AC, hvis der er regionaltogsnet i nærheden. Ved regionaltog bruges kun de 25 kV. Så skal tyverierne nok stoppe, når klippeudstyret eller saven får fat. mvh, Erik.

  • 0
  • 0

@ Brian Nielsen

Aluminium er nu engang Aluminium, en fagmæssig vittighed gik på "At Aluminium er Elektricitet i Fast form" :-)
Som køretråd? Det duer ikke, væk

  • 0
  • 0

Det er ikke nødvendigvis et problem at stjæle kabler der er strømførende på klippetidspunktet. Tyvene er går ikke højt op i deres arbejdsmiljø, men de er meget interesserede i de småpenge de får for det. Der er ofte ingen rimelig relation mellem den pris de får, og prisen på det de ødelægger.

Alt andet lige har du heller ikke lyst til at komme ud og finde en dræbt kabeltyv. Det er trods alt bare noget metal, som er relativt ligegyldigt i forhold til at tyvene kan dø af dit forslag.

Mit gæt er at metaltyvene er meget fattige og desperate mennesker som i virkeligheden kun er nederste lag i noget mere organiseret.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

...stjæle et spændingsførende kabel? På s-togs nettet er det såvidt jeg husker 1650V DC og på fjerntog 25 kv AC. Der skal vist mere end alm. VDE-isolerede tænger til at klippe det over?
Det store problem er vel tromler på lagerpladser og ved anlægsarbejder, eller tager jeg fejl?
Skærmning, som Erik Bruus foreslår, er næppe muligt på en køreledning, da undersiden jo skal være helt fritlagt. Der er tale om en tilnærmet otte-tals formet trådprofil, der gør det muligt at montere ophæng, uden forhindringer for togets pantograf.

  • 0
  • 0

Der er vist ingen tvivl om at køretråd kun (Indtil viddere) er blevet stjålet når det lå på jorden. Og der er vist heller ingen intentioner om at lave den af en Fe-Al blanding.

Det er nok mere den del af retursystemet og beskyttelsesjordingerne som ligger let tilgængeligt ved siden af sporet som skal udskiftes. Og bortset fra at selvtægt er ulovligt, så vil omkostningerne til at sikre kablerne nok overstige en udskiftning til et mindre interessant alternativ.

mvh. Morten

  • 0
  • 0

Jern har en meget høj permeabilitet, der betyder, at et vekselstrømsfelt - selv ved 50 Hz eller 16 2/3 Hz kun trænger meget lidt ind, hvorved den tilsyneladende modstand stiger voldsomt. Ved 50 Hz er indtrængningsdybden ca. 9,3 mm for kobber; men kun omkring 0,8 mm for jern (my relativ ca. 60) - se http://en.wikipedia.org/wiki/Skin_effect !

Aluminiumskabler med stålkerne er OK, bortset fra slidtagen, da der ved AC ikke går ret meget strøm i stålkernen; men ved en legering af kobber og stål, kan det godt blive et meget alvorligt problem, da jernindholdet holder feltet ude.

  • 0
  • 0

Deutsche Bahn: Künstliche DNA gegen Metalldiebstahl

Hjemmesiden www.lok-report.de beskriver i dag tirsdag 22/11 2011 i ovennævnte artikel hvordan man ved hjælp at kunstigt DNA.

Bemærk at artiklen kun bliver gemt til om med onsdag den 26/11 2011 på hjemmesiden. Her er et lille uddrag af artiklen:

"Die Deutsche Bahn setzt im Kampf gegen Metalldiebstahl in Mitteldeutschland jetzt auch auf künstliche DNA. In Leipzig hat die DB mit der entsprechenden Markierung begonnen. "Wir markieren Kabel oder andere Metallteile mit künstlicher DNA, damit sie sich leichter als Diebesgut identifizieren lassen. Der Weiterverkauf gestohlener Kabel wird damit unmöglich, denn auf dem Schrottplatz können wir jederzeit die Täter ermitteln. Damit machen wir den Kriminellen die Arbeit deutlich schwerer", sagte Prof. Gerd Neubeck, Leiter der Konzernsicherheit der DB", citat slut..

  • 0
  • 0

Hvem ville græde over døde kabeltyve og ditto grafittivandaler?

For anlæg af denne type der ikke kan låses inde om natten burde voldelige sanktionsmetoder være tilladte for at pågribe gerningsmændene.

Sjovt nok er det de samme mennesker der går ind for drakoniske hastighedsbøder som kalder grafitti "udfoldelse af kreativitet"

  • 0
  • 0

Tidligere fremgik det af overskriften, at køreledninger af jern og aluminium bliver testet. Der er dog ikke tale om køreledninger, men andre kabler, som især bruges i kørestrømssystemets drifts- og beskyttelsesjordingssystem. Køreledninger er altid en kobber-legering iht. DS/EN50149.

Mvh Thomas Djursing, jourhavende på ing.dk

  • 0
  • 0

Med reference til en TV udsendelse ang. dette emne:
Så gå dog efter skrothandlerne, der opkøber det stjålne kobber.
Profilerne er ikke til at tage fejl af - selv deres faglige organisation har afbildet dette på forsiden af sidste nummer af bladet.
Det kom også frem, at de vidste det kun kunne være stjålne profiler.
Når det bliver umuligt at afsætte så stopper tyverierne.

Kilometervis af kobberkabler stjålet fra Banedanmark
10. feb 2011 kl. 12:19
http://ing.dk/artikel/116363

I England prøver de at afhjælpe problemet gennem strengere straffe og større overvågning af den industri, der opkøber kobberet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten