Teslas nye batteri kan forsyne storby med strøm i seks timer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Teslas nye batteri kan forsyne storby med strøm i seks timer

Illustration: Tesla

Teslas nye kæmpe-batteri, Megapack, kan kobles sammen i moduler og forsyne byer på størrelse med San Francisco med strøm i seks timer. Det skriver Tesla i en pressemeddelelse.

Megapack har en kapacitet på op mod 3 MWh og en maksimal ydeevne på 1,5 MW.

Batterierne leveres i moduler og kan kobles sammen, så kapaciteten stiger til mere end én gigawatt-time. Det svarer til at kunne forsyne de mere end 800.000 indbyggere i San Francisco med strøm i seks timer, oplyser Tesla. Til sammenligning har hovedstadsområdet ca. 1,3 mio. indbyggere og Aarhus ca. 270.000. Elforbruget mellem amerikanske og danske byer er dog ikke direkte sammenligneligt.

Megapack kan bruges til at opbevare og frigive overskydende energi fra vedvarende energikilder som sol og vind. Dermed kan batteriparken fungere som et alternativ til de små naturgasanlæg, som mange steder bruges til at producere strøm, når elværkerne ikke producerer tilstrækkeligt.

Hurtigere og nemmere installation

Megapack leveres som en alt-i-en-løsning, færdigsamlet fra fabrikken.

Ifølge Tesla optager batterierne 40 procent mindre plads, består af ti gange færre dele og kan installeres ti gange hurtigere end nuværende løsninger på markedet.

Tesla hævder, at de med Megapack kan installere et emissionsfrit kraftværk med en ydeevne på 250 megawatt og en kapacitet på 1 gigawatt-time på mindre end tre måneder – fire gange hurtigere end et traditionelt kraftværk med samme kapacitet.

Økonomiske og tidsmæssige besparelser

Tesla har tidligere udviklet batteriløsningerne Powerwall til hjemmet og Powerpack til virksomheder. For under to år siden byggede og installerede de verdens største lithium-ion-batteri i Hornsdale, Australien.

Det nye Megapack-batteri har i forhold til Powerpack en forøget energitæthed på 60 procent, og det vil ifølge Tesla medføre betydelige økonomiske og tidsmæssige besparelser.

Det vides endnu ikke, hvornår det første Megapack-anlæg står klar, eller hvad det kommer til at koste.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da godt at der kommer noget ny teknologi ind i vor el sektor som kan give os alle et bedre og endnu mere fleksibelt el-net.
Disse tiltag bevirker at argumenter mod flukterende energi forbrug og flukterende energi produktion får mindre betydning og dermed bliver en større andel af disse i det samlede el-net accepteret.
God udvikling. :-)

  • 25
  • 9

Batterier er ikke et kraftværk og der skal 350-400 batterier af denne type for at leverer 1 GWh.
15-20% af energien der hældes ind forsvinder som varmetab i batterier og effektelektronik.
Så en storby som København der bruger 1 GW, skal bruge 6 x 350 af disse batterier for at have energi til 6 timer.

Så en by med batteri back-up skal bruge mere energi end en by med en direkte energiforsyning.

Batterier er velegnede til nogle ting , men de er altså ikke primære energikilder eller kraftværker som der står i teksten.

  • 23
  • 30

Så en by med batteri back-up skal bruge mere energi end en by med en direkte energiforsyning.

Der er altså ikke den store åbenbaring i at oplyse, at der er tab ved lagring af strøm. Det ved alle herinde i forvejen. Men batterier har specielt lave tab. Og lagring er nødvendigt, hvis energiforsyningen skal baseres på VE.

Til gengæld har du ret i, at overskriften om at batteriet kan forsyne en storby er (groft) misvisende. Det kan snarere forsyne en mindre landsby i 6 timer. Specielt hvis det er i USA med aircon brølende.

  • 23
  • 5

.
15-20% af energien der hældes ind forsvinder som varmetab i batterier og effektelektronik.
.
.
Så en by med batteri back-up skal bruge mere energi end en by med en direkte energiforsyning.
.


Hviken anden energikilde har mindre end 20% energitab ?

I de byer der ikke har synderligt brug for opvarmning, vil VE+batterier med samlet tab på 25-30%, kræve mindre energi end hvis de forlod sig på afbrænding.

En by der brænder noget af for at skulle lave strøm har mindst 50% energi tab i form af varme, fjernvarmen sikrer dog at man i vinter halvåret får ordenligt gavn af spildvarmen.

VE strøm fra sol+vind kan levere varme med COP 2+ inkl tab fra lagring.
Samlet set må en by med sol+vind+batteri+FV med lagring, skulle bruge mindre energi end byer der baserer sig på afbrænding, (atomer som kul som biomasse)

  • 18
  • 9

Til gengæld har du ret i, at overskriften om at batteriet kan forsyne en storby er (groft) misvisende. Det kan snarere forsyne en mindre landsby i 6 timer. Specielt hvis det er i USA med aircon brølende.

Der er cirka 350.000 house holds i San Francisco. 1 GWh fordelt svarer til 3 kWh per husstand. Hvis vi antager 6 timer og ganger op, så er det cirka 4500 kWh på årsbasis.

Det virker ikke helt urimeligt. Det meste er lejligheder og efter danske forhold skal en lejlighed kun bruge 3000 kWh på årsbasis.

  • 7
  • 4

Nu er det jo så byen kan køre på 100% grøn energi, ved at man lader batterierne med overskuds produktionen, fra solceller og vindmøller, derved er det også 'ligemeget" at der er spild da den strøm ellers ville være spildt alligevel.

Der ved når så solen ikke skinner kan man supplere vind energien, eller omvendt, med batteriet

  • 11
  • 7

Så en by med batteri back-up skal bruge mere energi end en by med en direkte energiforsyning.

Men det er vel heller ikke meningen? Med vindenergi har man nogen gange "negativ pris" - i disse perioder kan man lade batteriet op - og når vinden så ikke blæser lader man af igen. I denne periode kan det jo være at det begynder at blæse igen - ellers har man jo tid til at starte anden energi produktion op. Den dag hvor man helt kan dække de vindfrie perioder - da kan man begynde at tale om co2 neutral produktion!

  • 4
  • 7

1,5 MW; 3 MWh... og så som en standardenhed der bare kan leveres og installeres... Det begynder at ligne noget med de store batterier og de vil komme til at brede sig i vores elnet... Men jeg håber ikke at der er nogen der forventer at de kommer til at skulle klare hele reserveforsyningen...

I artiklen nævnes der at de kan være alternative løsninger til små naturgasanlæg... Det er nok i det potentiale man skal se dem og ikke som reserve for hele storbyer. At der nævnes at de kan sættes sammen således at energien stiger til mere end 1 GWh, må nok bunde i at systemet pt kan håndterer 334 parallelkoblet enheder, ikke at man forventer så store enheder...

Den helt store fordel ved batterier er at de vil fungerer godt som primær reserve. Dvs. de kan stå klar til at leverer når en anden enhed bliver fejlramt og så kan de holde frekvensen oppe og leverer effekt til den manuelle reserve bliver startet op. I forhold til backup for VE kan de udjævne den usikkerhed der er på produktioinen inden for de enkelte timer og i forhold til atomkraft kan de flytte energi fra om natten til kogespidsen... Men de er ikke tiltænkt som sæsonudjævning eller reserve for et helt land eller som eneste reserve for en storby... Det er ikke realistisk på nuværende tidspunkt...

  • 20
  • 3

Men de er ikke tiltænkt som sæsonudjævning eller reserve for et helt land eller som eneste reserve for en storby... Det er ikke realistisk på nuværende tidspunkt...

Anlægget er ellers småt nok til at det kan placeres på en større landejendom, og der kan man nok lave sæsonlagring, selvom det vil tage tid at fylde det op. :-)

Man taler om at støtte storbyer, men anlæggets styrke vil nok fortsat være som backup for fabrikker, hospitaler, højhuse, datacentre, små vindmølleparker, osv. Her kan man nok komme ret langt med et enkelt anlæg.

Det dejlige ved serieproduktion af solceller, vindmøller og batterier, er at man ikke behøver at vente på politisk vilje for at investere i store, glorificerede anlæg.

  • 4
  • 6

Nu er det jo så byen kan køre på 100% grøn energi, ved at man lader batterierne med overskuds produktionen, fra solceller og vindmøller, derved er det også 'ligemeget" at der er spild da den strøm ellers ville være spildt alligevel.

Der ved når så solen ikke skinner kan man supplere vind energien, eller omvendt, med batteriet


Det er jo meget smukt, men vi bliver nødt til at vide hvad det kommer til at koste og ikke mindst fylde hvis vi ønsker at f.eks. Danmark skulle være selvforsynende med strøm uden andet brændsel end affald. Vi taler så smukt om den grønne omstilling mens vi stadig fyrer klimabelastende brændsel af i tonsvis.

  • 8
  • 3

Åbenbart lader de kun med sol og vind, men der er vel også andre der efterspørger det, får de så ikke noget?
Californien importerer ca. 30% af deres el og af deres forbrug dækkes 34% af fornybare.

Jeg vil tro at batteriet kan lades op fra hvilken som helst kilde, men af en eller anden grund bliver det altid til VE i beskrivelserne.

  • 7
  • 3

2 Megapacks vil vist ca kunne levere det samme som batterierne på Helsingør-Helsingborg færgerne.
https://ing.dk/artikel/vandkoelede-batteri...

De kan nok også finde anvendelse som kombineret udjævning og nødstrøm hvis prisen er rigtig for en industribygning med taget dækket af solceller.

Spørgsmålet er om prisen er lav nok til at en solcellepark kunne få økonomi i at lade på packs i løbet af dagen og sælge strømmen om aftenen.

Hvis der skal være økonomi i det som andet end erstatning for nødstrømsanlæg skal de bruges dagligt uden at lades helt op/af for at få levetiden op så de kan tjene sig hjem.

  • 2
  • 1

Prøv lige engang at tage den rigtige kasket på:
- energi og effekt er i fremtiden en knap ressource. Hvis fossile kraftværker forbydes, afgiftsbelægges, eller bliver politisk uønskede, så er det en ny teknologisk ære.
Det betyder, at selvom “eet eller andet” lagrings-paradime her en effektivitet på 70%, så er det bare sådan det er. Så må der bygges 40% flere vindmøller, så den samlede produktion matcher forbruget.

Jeg mangler, for Danmark, at se en vurdering af en situation med med x MW vindmølle + y MW batteri, som med en sædvanlig vindprofil kan levere z MW over 14 dage. Her er det z som er givet baseret på forbrugsstatistiller.
DET er det realistiske, produktionstekniske, scenarie.
Det er jo KOMBINATIONEN som er interessant. Måske er x på 150% af middeleffekten for at kunne lade batterierne når det blæser, så de kan supplere når det blæser mindre.

Der skal meget sandsynligt overkapacitet til for at inddække de mindre blæsende perioder.
Og så må man regne på, om differencen så kan købes fra Sverige og Norge.

  • 2
  • 3

Det afhænger vel af, hvem der i situationen er prissætter - udbyder eller efterspørger. Hvis "alle" ønsker at lade batteriet op, fordi der er varslet lav produktion, så kan prisen på VE vel blive høj?

Det er almindelig udbud og efterspørgsel. Et batterilager vil have en udglattende effekt på priserne.


På elmarket er der flere led i prisfastsættelsen...

1) Elhandlere laver en prognose for forventet forbrug flere dage ud i fremtiden.
2) Balanceansvarlige laver en prognose for Vind og sol flere dage ud i fremtiden
3) Balanceansvarlige indkøber den nødvendige produktion til at dække det nødvendige forbrug og dyreste anlæg fastsætter prisen for alle. (på NorPol, der kan også være faste prisaftaler)
4) I den aktuelle drifftstime har TSO ansvaret for at indkøbe regulerkraft (både forbrug og produktion) således at systemet er i balance

Der er en risiko for at der bliver spekuleret i prisen og at forbrug flyttes bevidst, for at skabe en fortjenste ved f.eks. at leverer regulerkraft. Mange batterianlæg kan både modvirke dette eller de kan blive problemet hvis TSO'erne mister kontrollen.

Hvis man forestiller sig en situation hvor store batterilagre er ved at være tomme og elhandlerne derfor forventer at de vil blive fyldt op. Så sætter den blanceansvarlige prisen efter dette. Men en ulovlig aftale mellem batteriejeren og et kraftværk gør at de undlader at fylde batterierne op og i driftsdøgnet bliver TSO'eren nød til enten at betale kraftværket for ikke at producerer eller at betale batteriejeren for at lade batterierne op (eller andre på regulerkraftsmarket) for at holde styr på effektbalancen. TSO'erne vil sende regningen til de balnceansvrlige og de vil sende den vidre til elhndlerne, som sender den videre til alle kunderne...

  • 5
  • 1

Powerpack specs:
System Efficiency (AC) *
88% round-trip (2 hour system)
89% round-trip (4 hour system)
* Net Energy delivered at 25°C (77°F) ambient temperature including thermal control

Som Thomas Pedersen og flere har skrevet er der jo et tab i alle systemer, fra gear i Vindmøllen til konverteren ved solcelleanlæg, og i transporet af strøm fra kraftværket osv. osv. Det samme kan siges om alt andet indtil evighedsmaskinerne kommer :) Der er også et gradvist større tab igennem levetiden, og det gælder også alle andre systemer. Kun violiner bliver bedre med alderen.

Med batteriløsninger så er tab mest en funktion af hvor hurtigt man lader og aflader, derfor har Tesla en begrænser på, så tab maks bliver 12%.

Prisen har Tesla tidligere (2015) angivet til $250/Kwh, ved anlæg på 100Mwh+ (rated capacity). Hertil kommer kabler og andre etableringsomkostninger. Med den nye megapack løsning har de ikke sagt en pris, bortset fra at det fylder mindre og er hurtigere at sætte op.

kilde: https://www.tesla.com/megapack
https://www.tesla.com/presskit#energy

Alle disse bekymringer om pris og tab er gjort til skamme i de projekter der allerede eksistere. Og derfor er der intet at betænke sig på. Det er "bare" et spørgsmål om at få solceller og baterier nok, så vil der også være mere end rigeligt med vedvarende energi til alle de formål vi overhovedet kan forstille os.

  • 3
  • 2

I forbindelse med indførslen af smart Grid vil det efter min mening også være hensigtsmæssigt at bla Tesla gør det muligt at hente el fra bilen ( Vehicle-to-grid (V2G)
Prisen på el vil fra 2021 variere hen over døgnet for at kunne udnytte elnettet optimal.

  • 3
  • 2