Teslas australske megabatteri har allerede vist sit værd

Det er rigtigt at de på nettet kørende kraftværksblokkes generatorer stabilisere net-frekvensen; det gælder også elmotorer i drift. En almindelig statik på et blokanlæg er ofte på 4-6%, f.eks en 400MW blok bidrager med ca. 25 MW ved en 0.2 hz afvigelse fra referencen på 50 hz. Den samme blok vil typisk kunne lave en egentlig op- eller ned-regulering på 4 – 10 MW/min, lidt afhængig af ved hvilken dellast man ligger på. Som der et sted er nævnt så er bidraget fra vandkraftværker virkelig betragteligt, deres opreguleringsevne er så vidt jeg husker i størrelsesordenen 50MW/min for et 500MW enhed. Momentan bidraget til frekvensstøtte fra vandkraft kender jeg ikke lige. At dømme ud fra kurven for afgivet effekt, så ligner det et kedeludfald. Når først der ikke er fyr går dampen hurtigt af en Benson kedel. Ved en beholder-kedel er der til lidt længere tid men ikke meget. Beholder-kedlen har for øvrigt en god momentan reserve til net frekvens støtte, som der ved et udfald af 560 MW er brug for, til gengæld har den ikke så gode gradient egenskaber som en Benson kedel. Når batteriet regulerede med 7,3 MW så ligner det at det er indstillet til en 6% statik. Batteriet bidrager som en hver anden blokenhed på 100 MW. Nå dette ligges til grund ligner det at kraftværker med en samlet kapacitet på ca. 7,5 GW har bidraget til at genoprette frekvensen og efterfølende er især vandkraft blevet reguleret op. Claus Jellinggaard skriver og citere helt præcist hvad der er hændt: "When I look at the Aneroid site I see that hydro stations Murray and Tumut 3 showed an increase in generation at a time matching the Loy Yang trip. Murray increased from zero to 250 MW and Tumut from zero to 110 MW. This is a meaningful contribution to making up the lost 560 MW. I can also see that that some of the other Loy Yang units and various other Victorian steamers increased their output by about 10 to 30 MW each around this time. Oddly enough I don't any serious increase in Gladstone output at this time, but various Qld steamers show a blip of increased output. Perhaps I don't understand the system well enough but it sure looks to me like it was the hydro that did the heavy lifting in this event." Og helt kort, mistes produktionen af 560 MW så SKAL ( og det blev den ) erstattes af 560 MW. Hverken mere eller mindre. Alternativt må man bortkoble forbrugere svarende til den manglende produktion. Batteriet bidrog altså på helt lige fod med andre termiske og hydro kraftværker med frekvensstøtte men ikke efterfølgende til erstatning af den manglende produktion.

Nej. Ledningerne kortslutter ikke, hvis de bliver for lange... Det er noget vås og der er ikke noget udstyr der forstærker eller gør noget ved frekvensen.

Ja det er jo et spørgsmål om ord!

Hvis ikke der er reaktiv kraft til stede i en højspændingskabel så vil perioderne i de enkelte ledninger begynde at ændre udseende og flade ud og til sidst vil der ske en kortslutning.

Det jeg kalder en relæstation er altså en induktiv belastning i form af en spole eller tilsvarende, og hvis ikke de er tilstede, så sker der en kortslutning fordi hovedkilden til reaktiv effekt nemlig kraftværksgeneratorens effekt kan ikke flyttes gennem hele ledningens længde uden disse transformatorer eller spoler.

Det at et kabel er spændingssat giver i sig selv ikke nogen reaktiv effekt hvis ikke der i den ene ende af kablet er en kilde til reaktiv effekt i form af f.eks. en kraftværksgenerator. Men yderligere skal der transporteres effekt eller strøm i kablet for at der sker en stabiliserede reaktiv effekt i kablet og nedefter i de underliggende lavere spændingensafdelinger i et område. Hvis f.eks. Nordjyllandsværket er i drift og værkets generator spændingsætter højspændingskablerne men der flyder ikke nogen nævneværdig strøm fordi møller ude i nettet yder stor effekt. OG i den situation så flyttes den reaktive effekt ikke ud i nettet og stabiliseringen må så ske på anden måde eller møllerne må lukkes ned, så kraftværkets produktion kan flyde ud i nettet.

Energien skal ikke flyttes de 1000 km, da der er andre produktionsenheder imellem... Batteriet aflaster nærmeste værk, som derved aflaster det næste osv.

Pointen i artiklen er vist - som jeg læser den, i hvert fald - at batteriet når at sætte ind før alt andet reagerer og dermed redder dagen - Hvis det skal give en form for mening, så er det vel ikke helt nok at aflaste det (langsommere reagerende) udstyr der står tættere på problemet. I praksis skal der vel flyttes en del energi hen mod den problematiske generators aftagere for at løse problemet.

Jeg ved ikke rigtig hvad der er op og ned i artiklen. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke bare kan glæde sig over at have +100 velfungerende og mirakuløst hurtigt installerede MW stående, der kan bruges når og hvor det er tiltænkt i stedet for at prøve at male det om til et vidundermiddel, der både virker indvortes og udvortes... Det er lidt som at sælge en velsmagende læskedrik som middel mod fodvorter. Historien kommer til at lugte af slangeolie og så tænder alarmklokkerne.

Og hvis kablerne bliver længere skal der være relæstationer eller forstærker stationer ellers kortslutter ledningerne simpelhen fordi frekvensen når ikke at vende.

Kabler producerer reaktiv effekt når de spændingssættes. Den effekt skal brændes af... Dertil bruger man en induktiv belastning (det kan være en transformer eller en motor). Jo højere spænding som kablerne påtrykkes, jo kortere længde kan kabelstrækningerne have, før det er nødvendigt at kompenserer for den reaktive effekt som de producerer. Ikke pga. af "frekvensen ikke kan nå at vende" og heller ikke pga. "kortslutninger" men fordi ladestrømmen bliver større end kablets overføringsevne. I praksis har kabler naturligvis ikke den absolute længde, da formålet er at overføre aktiv effekt.

El-ledninger kan ikke yde reaktiv balanceeffekt, roterende jern kan, og det er rigtig at synkron kompensatorer eller herunder nedlagte kraftværksgeneratorer som bygges om kan yde reaktiv balancekraft og er ikke særlig bekostelig at installere eller at lave. De nye omsættere i de sidste nye hvdc-omsættere kan på bekostning af effektiviteten yde reaktiv balancekraft hvad de ældre hvdc-forbindelser ikke kunne. De nye vindmøller kan yde reaktiv balance og derved holde fasevinklen.

Øhhh hvad? Relæstationer der sikre frekvensen??? Kortslutninger pga. strømvenderinger??? Hvad snakker du om? Sådanne nogen har jeg aldrig hørt om... Hvad er det for en komponent der er på disse såkaldte relæstationer?

Måske et forkert udtryk at frekvensen holdes. Det længste højspændingkabel man har lavet uden relæstationer eller forstærkerstationer er kablet ud til Anholt mølleparken ind til det overordnede højspændingsnet omkring Studstrupværket. Og hvis kablerne bliver længere skal der være relæstationer eller forstærker stationer ellers kortslutter ledningerne simpelhen fordi frekvensen når ikke at vende.

Mellem Studstrup og Nordjyllandsværket er der flere stationer for at holde stabiliteten og udgå kortslutninger.

Hvordan bliver fasevinklenet problem?

Det bliver jo et problem hvis ikke der er den nødvendige reaktive balancekraft til at holde fasevinklen så den er fin og i orden, som er absolut vigtig for et forsyningsnet.

El-ledninger kan ikke yde reaktiv balanceeffekt, roterende jern kan, og det er rigtig at synkron kompensatorer eller herunder nedlagte kraftværksgeneratorer som bygges om kan yde reaktiv balancekraft og er ikke særlig bekostelig at installere eller at lave. De nye omsættere i de sidste nye hvdc-omsættere kan på bekostning af effektiviteten yde reaktiv balancekraft hvad de ældre hvdc-forbindelser ikke kunne. De nye vindmøller kan yde reaktiv balance og derved holde fasevinklen.

Det er derfor man for hver 30 - 40 km på højspændingsledninger har relæstationer som sikre at frekvensen holder, og der ikke kommer kortslutninger pga. de mange 'strømvenderinger', som der ellers ville komme uden disse relæstationer.

Det som der derimod er problemer med ved disse lange højspændingsledninger er fasevinklen og evnen til at yde reaktiv effekt til højspændingsnettet samtidig med at der afsættes store effekter til nettet. Eller om disse nye batterienheder kan yde den samme 'service' til nettet som de store roterrende jern fra de store kraftværksgeneratorer som gennem tiden har ydet den nødvendige frekvensstabilitet,

Både kabler og luftledninger producerer reaktiv effekt, bare ved at være spændingssat. Det er efterhånden et større problem at bruge al den reaktive effekt i nettet, pga. mere og mere kabellægning. Men problemet er ikke større end at opsætte en reaktorspole...

Den roterende jern fra store kraftværksblokke er allerede erstattet af synkronkompensatorer, derved kan nettet uden problemer drives uden kraftværksblokke. Batterierne har ikke samme funktion som synkronkompensatorer/kraftværksblokkene. Batterierne skal ikke leverer effekt til kortslutningsstrømme, men holde frekvensen oppe til reservekraftværkerne kan nå at få gang i produktionen. Som man også kan læse i artiklen... Jeg kan ikke se noget problem i at batterier (hvis de er tætter på fejlstedet) også leverer reaktiv effekt for at holde spændingen oppe, men det er ikke beskrevet i overstående...

Ved 50 Hz AC giver afstanden udfordringer da power-transmission tager tid (strømmen vender retning 50 gange i sekundet), og at der yderligere er ohmske tab på ledningsnettet, så begrænses lagerets udgangseffekt muligheder.

Det er derfor man for hver 30 - 40 km på højspændingsledninger har relæstationer som sikre at frekvensen holder, og der ikke kommer kortslutninger pga. de mange 'strømvenderinger', som der ellers ville komme uden disse relæstationer.

Det ohmske tab i nettet er pga. den høje spænding minimal og påvirker på ingen måde stabilitet i ledningerne

Det som der derimod er problemer med ved disse lange højspændingsledninger er fasevinklen og evnen til at yde reaktiv effekt til højspændingsnettet samtidig med at der afsættes store effekter til nettet. Eller om disse nye batterienheder kan yde den samme 'service' til nettet som de store roterrende jern fra de store kraftværksgeneratorer som gennem tiden har ydet den nødvendige frekvensstabilitet,

Det ser ud til at folk glemmer at batteriet er opført ved en vindmøllepark for at kunne opsluge overskydende energi og for at kunne stabilisere nettet. Det er hverken et kraftværk eller en batteripakke til OFF grid drift.

Var batteriets mission ikke at kunne yde peak-effekt netop når møllerne ikke forsynede og de lokale kraftværker ikke kunne yde tilstrækkelig effekt, når behovet var stort. Eller var det netop ikke derfor Elon Musk fik foretræde for de australske politikere som havde et problem med blackout pga. manglede produktionskapacitet når der virkelig var behov for effekt i dagtiden.

Ifølge artiklen er batterilageret 1000 km væk fra kulfyret.

Energien skal ikke flyttes de 1000 km, da der er andre produktionsenheder imellem... Batteriet aflaster nærmeste værk, som derved aflaster det næste osv.

Ifølge artiklen er batterilageret 1000 km væk fra kulfyret. Ved 50 Hz AC giver afstanden udfordringer da power-transmission tager tid (strømmen vender retning 50 gange i sekundet), og at der yderligere er ohmske tab på ledningsnettet, så begrænses lagerets udgangseffekt muligheder. Der er kapacitet/induktive forhold der gør at batterilageret ikke kan overtage 100% af netbelastningen, men 'blot' virke til at holde netfrekvensen oppe - sandsynligvis på bekostning af spændingen forskellige steder på transmissionsledningen, der nok ikke reguleres på evt. transformerstationer på strækningen.

• De lokale brugere skal helst ikke have overspænding, det brænder ting og beskyttelse af.
• Langdistance forbrugere nyder godt af at nettet 'står imod', men risikerer underspænding og forøget strømforbrug - dog med risiko for at sikringer brænder, hvilket gør de kobler fra.

https://en.wikipedia.org/wiki/Electric_power_transmission#Losses

Godt gået! Mit gæt er at havde batterilageret været nabo til kulfyret, var effekten gået op på 100% -med det samme.

Det ser ud til at folk glemmer at batteriet er opført ved en vindmøllepark for at kunne opsluge overskydende energi og for at kunne stabilisere nettet. Det er hverken et kraftværk eller en batteripakke til OFF grid drift.

Men generelt så trækker anlægget mere kulkraft for dagen eller i hvertfald bevare det som er i drift i dag.

Møller som ydede 50 % af et givent forsyningsområdes årlige forbrug sammen med gaskraftværker som under alle omstændigheder kunne yde den nødvendige effekt havde med garanti været billigere end TEsla løsningen og altså udfaset betydelige mængder fossileenergi. Reelt så er det eneste batteriet gør er at flytte kul-produceret strøm fra nat til dagtiden.

Du har helt ret i at det er PCS der i praksis begrænser responstiden. Se eventuelt

https://energiforskning.dk/sites/energiteknologi.dk/files/slutrapporter/bess_final_report_forskel_10731.pdf

Andre kemiers responstider er ligeledes begrænset af PCS i praksis, når man ser bort fra situationer hvor batterier anvendes med langtidslagring som formål. Hvilken kemi der rent faktisk er hurtigst vil jeg ikke byde ind på, men hastigheder ned til 1 ms er rapporteret for Na-S batterier. Den anførte responstid for forskellige batterier går op til omkring 100 ms. Flow batterier lader generelt til at være de langsomste.

Teslas 7.3MW har utvivlsomt kommet på et tørt sted, men om de var afgørende for netstabiliteten ved vi på nuværende tidspunkt intet om.

Så kører de for tæt på kanten. Der skal være overskud og man kan ikke sige at en bestemt kilde var afgørende, når det er summen af dem alle der gjorde det.

På den anden side blev anlægget opført netop fordi der ikke var det nødvendige overskud i alle situationer.

-Pris pr. kWh

Det er muligt at denne fremstilling ikke er bevislig forkert, men vildledende er det i hvert fald.

Havde man brugt samme skala, havde man ikke kunne se batteriets regulering...

@ Henrik Steen

Mange tak for svaret.

Således formuleret, forstår jeg bedre, at udgiften i kr/kWh ikke bliver højere, og som et udgangspunkt synes jeg, at tallet er nyttigt, men tænker alligevel følgende, der især samlet set vil være fordyrende : 1: Pga. af tab skal der indkøbes 10-15 % mere el, end der kan sælges. Det er nok ikke så vigtigt og måske endda husket(?) i din beregning(?), men andre glemmer det ofte, selv når der er tale om langt mere tabsbehæftede lagringskoncepter og nogle af de mest lagringsforhippede ser endda helt bort fra udgiften til opladning. 2: Sådan som jeg forstår dit svar, skal der også tillægges anden opex
3: Med en forudsætning om op- og afladning alle årets dage bliver nogle dage (med vindstille nætter/...?) nok underskudsgivende, så måske bør der hellere kalkuleres med færre dage?
4: ”Lagerforvalteren” (/en robot/algoritme?) får brug for et (umuligt) ”bagspejl” for altid at ”ramme” døgnets laveste og højeste priser 5: I de sidste af de 10 år har lageret næppe længere helt samme kapacitet som fra ny 6: Evt. betalinger til el-nettet/afgifter kan let hæmme/ødelægge forretningen

Alligevel tror jeg gerne, at sådanne relativt energieffektive lagre kan blive et godt indslag, men dog mest til det tidsmæssigt snævre og hyppige, afstivning af svage lokale net, det økonomisk kritiske/livsvigtige, … og især smarte kombinationer deraf.

Til en stor del af resten af back-up -behovet vil on-demand -regulerbar produktion fra termiske værker fyret med især bortskaffelseskrævende organiske restprodukter (der i tør/tørret form billigt og næsten tabsfrit kan langtidslagres) typisk være mere fornuftig end lagring. Man kan således også undvære noget af den - marginalt set - mindst økonomiske fluktuerende kapacitet.

Selv i områder med ultra-billig solcelle-strøm, vil der være behov for både back-up og hensigtsmæssig disponering af evt. forekommende organiske restproduktstrømme.

• Og hvortil også biogasanlæg kan bidrage.

Teslas 7.3MW har utvivlsomt kommet på et tørt sted, men om de var afgørende for netstabiliteten ved vi på nuværende tidspunkt intet om.

Een ting jeg slet ikke kan lide ved den historie er det plot som ing.dk gengiver øverst i artiklen, hvor den brat faldende effekt fra kulkraftværket sidestilles med den ligeså brat stigende effekt fra Tesla-batteriet.

Det virker utroligt dumt at man har lavet grafen med een skala for kulkraftværkets effekt, og een anden for batteriet, som lige er blevet ganget med omtrent en faktor 100, sådan at de to effekter ser omtrent lige store ud på plottet.

Det er muligt at denne fremstilling ikke er bevislig forkert, men vildledende er det i hvert fald.

Særligt i ing.dk's miniature-fremstilling er denne særegne fremstilling af effekterne svær at få øje på.

Jeg fik stort set alle de tænkelige svar jeg kunne ønske mig, så kan jeg i denne post-faktuelle verden selv vælge hvilken holdning der passer mig bedst :-P

Som jeg forstår den samlede masse, så er datagrundlaget fra den konkrete hændelse for mangelfuldt til at besvare mit spørgsmål.

Det lyder også som om jeg bør være tålmodig og afvente en samlet analyse af netstabiliteten efter et års drift. Jeg har nu heller ikke planer om at købe mig et 129MW batteri foreløbigt - håber bare inderligt at der er god rentabilitet i energilagring så VE kan finde endnu bredere anvendelse :-)

Konklusionen er altså, at i den givne konfiguration var 7,3 MW nok i den korte periode.

Sorry, men det har du overhovedet ikke data nok til at konkludere fra artiklen.

Du har ret i at stabiliteten af store elnet er en kompliceret affære, noget der tydeligvis totalt er gået hen over hovedet på oprindelige kilde (der på ingen måde er neutral overfor de forskellige producenter) som Ing.dk relativt ukritisk har citeret.

Vi er nødt til også at se effektkurverne for alle de andre producenter for at kunne afgøre betydningen af disse 7.3MW og det giver slet ingen mening når vi alene har frekvens og effekt, men intet aner om spænding og reaktiv effekt.

Teslas 7.3MW har utvivlsomt kommet på et tørt sted, men om de var afgørende for netstabiliteten ved vi på nuværende tidspunkt intet om.

Hvis de var vil dem der er ansvarlige for australiens netstabilitet utvivlsomt publicere det inden længe, men mere sandsynligt vil de formodentlig komme ud en tilbagevisning af hurra-hurra artiklen i "Reneweconomy."

Så kan det undre en at et elselskab I Canberra er parat til at at betale deres kunder 1$ per kilowatt time de må tage fra kundens batteri.

En australsk Dollar er omkring 4,80kr.

Så er 49 øre per kilowatt time vel meget billig?

Canberra switches on its own Big Battery – 1MW of household variety demand response - One Step Off The Grid | One Step Off The Grid https://onestepoffthegrid.com.au/canberra-switches-big-battery-1mw-household-variety-demand-response/

I dette forum er der ikke plads til et komplet flerårs kursus i teori og praksis for elforsyningsanlæg Blandt andet er PHK, for een gangs skyld, ude af en tangent i nogle af kommentarerne. Men altså:

1. Sammenkoblet elforsyningsanlæg, som det omtalte, har en kompliceret dynamik når der sker pludselige ting - e.g. en forsyningskilde lukker ned - hvilket var tilfældet - i modsætning til, at et højspændingskabel udkobles = momentant).
2. Dynamikken gør, at spændingen falder (overbelastning) og frekvensen falder (som kurven viser).
3. Sikkerheds- og beskyttelsesudrustningen vil afkoble dele af nettet (Brown out), eller lukke dele af nettet (Black out) for at "redde hvad reddes kan" - dels til gavn for disse forbruger, dels fordi en koldstart er vanskelig og kompliceret.
4. I det beskrevne tilfælde forsyner batterierne nettet med 7,3 MW i de nævnte 6-7 sekunder indtil et andet kraftværk leverer tilstrækkelig effekt til at stabilisere og regulere frekvensen.

Konklusionen er altså, at i den givne konfiguration var 7,3 MW nok i den korte periode. Heraf kan ikke udledes noget om hvad der var sket, hvis e.g. en 600 MW højspændingsledning eller et kraftværk faldt ud (momentan afbrydelse). Det er muligt, at de mulige fulde 100 MW fra batteriet i eet eller andet tidsrum, måske også kort, (men tydeligvis under ca. 1,23 time som er energikapaciteten) OGSÅ kunne have reddet nettet fra kollaps. Forskellen i eksemplerne ligger i forskellen på hurtigt effekttab og momentalt effekttab.

Ifølge det tidligere oplyste, så er batteriet ikke etableret til denne type situationer, men korterevarende ovebelastninger, men eksemplet viser at det øjensynlig også fungerer i den beskrevne situation. Ad overbelastning: hvis nettet overbelastes, og jeg kan ikke sige med hvor meget, så vil der igen ske et fald i frekvensen. Det kan sagtens være, at ekstra 50 MW i f.eks. 2 timer fra batteriet er tilstrækkeligt til at stabilisere situationen - og det er lige præcis den egentlige hensigt.

P.S.: Når et lyn slår ned i en højspændingsluftledning virker det som en kortslutning ved de nærmeste to-tre master, hvor der typisk vil ske et overslag til masten. Beskyttelsesudrustningen kobler derfor linien ud og hurtigt ind. Men reelt er der ingen effekttransport i brøkdele af sekunder - og den overbelastning klares af dynamikken i nettet. Ganske vist blinker lyset måske, men .......

Prisforskelle er pt mindre end 49 øre, og derfor er investeringen ikke rentabel.

Grunden projektet var der for meget vedvarende energi i systemet, og ikke nok gammeldags kræftværk til at holde styr på frekvensen. Bergeningerne om det er rentabelt og hvad den kan levere, har ingen betydning her. Det er som skrevet af en anden, et UPS anlæg. Et imporenede store UPS anlæg, som var stykket sammen i meget kort tid, og det virker som om, at det fungere fint. Jeg vil gæt på, at vi vil se mange flere på verdensplan...https://www.abc.net.au/news/2017-03-09/political-leadership-needed-to-secure-future-of-energy-supply/8339116

@Peder Stoholm For at investeringen er rentabel, skal der være en prisforskel fra billigste tidspunkt i døgnet til dyreste tidspunkt på 49 øre. Dette i gennemsnit for alle årets dage. Prisforskelle er pt mindre end 49 øre, og derfor er investeringen ikke rentabel.

Hvis et kraftværk er forsynet med effektelektronik og elektronisk styring, og generatoren ikke går direkte på nettet, så kan de levere en meget hurtig energi der kan bruges til frekvensstabilisering, på grund af den opmagasinerede rotationsenergi der er i generatoren.

@ Henrik Steen

Med et sådant batteri kan man flytte 129 MWh fra om natten til kogespidsen næste dag.
Det giver 47.000 MWh om året. Hvis prisen er som anført, og anlægget skal forrentes og afskrives over 10 år giver det 49 øre pr. kWh.

Uden at have regnet efter, gætter jeg, at du antager, at du alle årets dage regner med at kunne finde nogen, der vil levere ladestrømmen gratis, og at der er 100% afsætning alle dagene (?)

Hvis et kraftværk er forsynet med effektelektronik og elektronisk styring, og generatoren ikke går direkte på nettet, så kan de levere en meget hurtig energi der kan bruges til frekvensstabilisering, på grund af den opmagasinerede rotationsenergi der er i generatoren.

Alle energilagre er tabsgivende, det følger af termodynamikkens anden hovedsætning.</p>
<p>I forhold til f.eks vandmagasiner er lithiumbatterier stort set tabsfri.

Batteriet ligger i Australien , jordprisen er nok meget lav.

prisen har været US$32,350,000.00

Stadigvæk nok for dyrt, men det nærmer sig da.

Jo mere jeg prøver at læse op på hændelsen jo mere virker den artikel historien bygger på ufærdig.

Fx er der flere, som hævder at det slet ikke var Gladstone, der tog over; men flere andre (primært vandkraft, faktisk). Fx er der i kommentarsporet til den citerede artikel følgende:

"When I look at the Aneroid site I see that hydro stations Murray and Tumut 3 showed an increase in generation at a time matching the Loy Yang trip. Murray increased from zero to 250 MW and Tumut from zero to 110 MW. This is a meaningful contribution to making up the lost 560 MW. I can also see that that some of the other Loy Yang units and various other Victorian steamers increased their output by about 10 to 30 MW each around this time. Oddly enough I don't any serious increase in Gladstone output at this time, but various Qld steamers show a blip of increased output. Perhaps I don't understand the system well enough but it sure looks to me like it was the hydro that did the heavy lifting in this event."

Der er ogsånogle ting jeg ikke helt forstår omkring inertien af roterende masser i en mængde generatorer i forhold til 7-8 MW fra en inverter - der er noget som ikke rigtig rimer. Gid der var en Stærkstrømmer, der kunne uddybe lidt om frekvensstabilisering :o)

Til sammenligning - Taum Sauk - pumped storage hvor man pumper vand op i et højereliggende reservoir. Det er kun opbevaring af energi - der er ikke naturligt tilløb til reservoiret som kan bidrage til produktionen (bortset fra en byge af og til).

Opførelsen kostede i 1963 $46M og genopførelsen i 2010 efter der gik hul på reservoiret i 2005 kostede $490M. Hvis man pris indexerer med den tykke tommelfinger, kostede genopbygningen ca det samme som nyopførelsen. Anvendelse af beton fremfor jord er nok en stor del af forklaringen.

Værket har en lagerkapacitet på 3600MWh (ydelse på 450MW). Skulle værket opføres som et "Tesla batteri", bliver prisen ($32M/129MWh)*3600MWh = $893M. Ennda med en maksimal ydelse på 2700MW.

Værkets effektivitet ligger på 70% - til sammenligning ligger Tesla Powerpack på omkring 88%.

Så selv om man tilfældigvis skulle have et bjerg liggende lige der hvor man har brug for det, begynder pumped storage at se uinteressant ud ifht. batteri lager.

https://en.wikipedia.org/wiki/Taum_Sauk_Hydroelectric_Power_Station

Batteriet har været med til at forhindre at en brownout udviklede sig og blev til en regulær blackout. Det er en UPS. Og som sådan ser det ud til at setup'et fungerede.

Det er der absolut ingen evidens for i det datamateriale artiklen citerer.

Som sagt, hvis 560 MW forsvinder nytter dt ikke noget at "erstatte" det med 7-8 MW, uanset hvor hurtigt.

Den eneste mulige gavnlige effekt er at hastigheden har reduceret "ringningen" i frekvensen en lille bitte smule og derved kan den i teorien have forhindret græsefrekvensrelæer i at koble ud.

Men som sagt: Datamaterialet i artiklen giver på ingen måde evidens derfor.

Den første har to forskellige X-akser. Den brune kurve falder med små 600 MW i løbet af mindre end et minut, medens den anden stiger hurtigt (umuligt at afgøre hvor hurtigt) til 8 og bliver deromkring et par minutter... Det viser reelt ikke noget man kan bruge til noget som helst - det er bare fyld.

Den anden viser tidsforløbet - men med meget lavere granularitet end artiklens emne tilskriver. Det ville være rart om tidsaksen kun strakte sig 10-20 sekunder omkring udfaldet snarere end 10 minutter når vi taler om noget der sker på 2-6 sekunder....

Om noget ser det på grafen faktisk ud til at frekvensen fortsat faldt (hvilket er det modsatte af hvad artiklen skriver) efter HPR satte ind og først begyndte at stabiliseres da Gladstone satte ind...

Jeg har kigget lidt på nettet men kan ikke finde noget bedre. Har nogen af jer set noget?

Hej
Det kunne være interessant med følgende oplysninger til en start:
-Pris pr. kWh
-kWh pr. m2 jord areal, liter batteri, kg batteri

Prøv at gå ned til din lokale bager og spørg hvad han mister i omsætning hvis strømmen går fra kl 2 om natten til godt op af formiddagen.

I Artiklen står der: "Batteriet er på 100 MW og 129 MWh og kan, fordi det består af litiumion-batterier, reagere ekstremt hurtigt."

Hvor meget hurtigere er litiumion i forhold til andre typer batterier? Jeg ville umiddelbart have troet at den begrænsende faktor var invertere og relæer osv - snarere end batteriets kemiske sammensætning.

Mine UPS'er er med bly og er rigeligt hurtige, så jeg skifter ikke af den grund; men hvor meget hurtigere er de faktisk?

Kender ikke det fysiske areal, men prisen har været US$32,350,000.00 (https://www.energystorageexchange.org/projects/2271). Systemet er bygget op af individuelle Tesla PowerPack 2 (https://www.tesla.com/powerpack). Ifølge en kilde er der omkring 640 PowerPack i anlægget (https://www.teslarati.com/tesla-turns-on-battery-south-australia-energy-demand/)

Hej Det kunne være interessant med følgende oplysninger til en start: -Pris pr. kWh -kWh pr. m2 jord areal, liter batteri, kg batteri

Der er vel udelukkende tale om at "holde balancen" på frekvensen De 8 MW skal vel bare give stabilitet indtil en turbine kan nå at regulere op et andet sted.

Præcis.

Batteriet har været med til at forhindre at en brownout udviklede sig og blev til en regulær blackout. Det er en UPS. Og som sådan ser det ud til at setup'et fungerede.

Der falder 560MW ud, Tesla springer ind med under 8 MW.</p>
<p>Det har utvivlsomt gavnet ... lidt.

Smider du lige et link til den historie du refererer fra? Artiklen siger jo noget helt andet:

Det var også nødvendigt da et kulfyret kraftværk på 560 MW (Loy Yang A3 i Victoria) torsdag den 14. december begyndte at blive ustabilt.

"Begyndte at blive ustabilt" er noget andet end at samfulde 560MW røg af nettet.

Indrømmet: Det er meget hurtig hjælp og det har meget stor værdi i forhold til netstabiliteten, men stadig væk: 8MW erstatter på ingen måde 560MW.

!!!

Du går fra at det har "gavnet lidt" til at det havde "meget stor værdi".

Du retter bager for smed, hvis du klandrer Teslas batteri for ikke at være en konstant, højtleverende energikilde, der kan erstatte en energiproducerende enhed. Det har simpelthen aldrig været formålet med det batteri - og dét det blev brugt til her, var præcis dét det skulle bruges til, og det klarede opgaven glimrende.

Så nej, det er ikke en grov overfortolkning at batteriet har reddet noget, i hvert fald ikke ift hvordan det er udlagt i artiklen. Hvis du har supplerende eller alternative oplysninger, så post dem gerne.

Hvis frekvensen dykker langt nok ned, så vil andre kraftværker og vindmøller koble sig fra, for at beskytte sig selv.

Der er vel udelukkende tale om at "holde balancen" på frekvensen De 8 MW skal vel bare give stabilitet indtil en turbine kan nå at regulere op et andet sted.

Måske kan en ustabilitet på et værk nå at stabiliseres igen hvis man på meget kort tid kan "læne" sig ganske lidt op ad en batteribackup og derved forhindre et udfald som ellers ville være opstået?

Jeg er vældig begejstret for potentialet i energilagring generelt, men ikke blind for at greentech og tesla-fan sites nemt går i selvsving. Det er dog tydeligt for mig at batteriets effekt er forsvindende lille og at det handler om frekvensstabilisering.

Det er jeg da meget enig i, men det giver en del gode erfaringer, som andre kan høste gavn af. Det tabes en del energi ved diverse omsætninger i systemet, men fordelene er, at man har en backup i de perioder, hvor der ikke produceres strøm.

Nogen som kan forklare hvad der var sket hvis der ikke havde været en batteribackup?.

Et sted står at det har forhindret et regulært blackout, og senere står at man har backup aftaler som sikrer ny energi efter 6 sekunder fra andre kraftværker.

Så er det et 6 sekunders blackout som er blevet forhindret eller hvordan skal det forstås?

Men et batteri, er ikke en energikilde, det er et tabsgivende lager, som bruger strøm.

Alle energilagre er tabsgivende, det følger af termodynamikkens anden hovedsætning.

I forhold til f.eks vandmagasiner er lithiumbatterier stort set tabsfri.

Som PHK skrive så kan de 8 MW og heller ikke batteriets fulde kapacitet, erstatte de 560 MW når et kraftværk falder ud.

Batteriet kan erstatte op til 20-25 landvindmølller der falder ud, især en af gangen.

Når batteriet bliver på størrelse med de store enheder der kan falde ud, så hjælper det helt klart.

Men et batteri, er ikke en energikilde, det er et tabsgivende lager, som bruger strøm.

Jeg må indrømme at jeg synes det er en grov overfortolkning at Teslas batteri har reddet noget som helst:

Der falder 560MW ud, Tesla springer ind med under 8 MW.

Det har utvivlsomt gavnet ... lidt.

Men med mindre det australske elnet bruger nogle helt andre naturlove end andre elnet, så er det alle de andre store roterende klumper jern der har holdt frekvensen oppe, med en lille bitte smule hjælp fra Teslas batteri.

Indrømmet: Det er meget hurtig hjælp og det har meget stor værdi i forhold til netstabiliteten, men stadig væk: 8MW erstatter på ingen måde 560MW.

Er der en jordbunden elektroingeniør, der kan skære ud i pap for en biolog som mig, om det er godt eller spin?

Jeg er vældig begejstret for potentialet i energilagring generelt, men ikke blind for at greentech og tesla-fan sites nemt går i selvsving. Det er dog tydeligt for mig at batteriets effekt er forsvindende lille og at det handler om frekvensstabilisering.

Hvad er det sandsynlige udfald, hvis ikke batteriet havde sat ind? Og er det her en ydelse der retfærdiggører investeringen ifht. alternativer?