Tesla vil undersøge 11.000 biler for farlig bagsædefejl
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tesla vil undersøge 11.000 biler for farlig bagsædefejl

Foto: tesla

En fejl på bagsæderne i Teslas model X SUV gør, at virksomheden har kontaktet 11.000 af ejerne af en sådan model. Tesla vurderer nemlig, at der i omkring tre procent af bilerne kan have en sikkerhedsfejl.

Derfor kan de kontaktede ejere frivilligt melde ind, om de vil have testet deres bil for fejlen.

Det skriver en række internationale medier, herunder TechCrunch.

Sæderne klikker sig ikke fast

Fejlen består i, at sæderne ikke nødvendigvis klikker sig fast, når de køres tilbage. Hvis bilen kommer ud for en ulykke eller hård opbremsning, vil det kunne resultere i, at sæderne kaster passagererne fremad.

Derfor har Tesla nu åbnet muligheden for, at de 11.000 ejere af modellen købt enten i 2015 eller 2016 kan få tjekket, om deres bil er en af de tre procent. Hvis dette er tilfældet, vil det ikke tage mere end ti minutter at reparere, og det kræver ikke yderligere reservedele, oplyser virksomheden.

Læs også: Myndigheder efter Tesla-ulykke: Stram op på autopilot-sikkerheden

Fejlen blev opdaget gennem interne tests, og der er endnu ikke registreret ulykker forårsaget af fejlen.

I 2016 var det tredje sæderække

I 2016 blev 2700 teslaer af modellen X tilbagekaldt grundet en fejl på tredje sæderække. Også her drejede det sig om, at sæderne ikke satte sig ordentligt fast.

Læs også: Tesla tilbagekalder Model X

Det var også i forbindelse med en intern test, at denne fejl blev opdaget, og angiveligt også inden at der blev registreret ulykker.