Tesla tilbagekalder Model X
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tesla tilbagekalder Model X

Ejerne af Teslas højt profilerede Model X skal en tur på værksted for at få fikset tredje sæderække. Det skriver Bloomberg.

Det var under en intern test, kort før de første biler skulle leveres til Europa, at teknikere opdagede, at tredje sæderække kunne forrykke sig i en ulykke med bilen.

Hvis Teslas Model X kommer ud for en ulykke, kan tredje sæderække forrykke sig. Derfor tilbagekaldes alle solgte eksemplarer nu til en sikkerhedsopdatering. Illustration: Tesla

Læs også: Redder Tesla Model 3 elbilen?

Ingen kunder skulle have oplevet problemet, men Tesla har altså alligevel valgt at indkalde alle biler, som er produceret før 26. marts 2016, hvilket stort set vil sige alle, til en lille reparation.

Den tredje sæderække er produceret af underleverandøren Futuris SA og Tesla understreger, at Futuris SA vil blive holdt økonomisk ansvarlig for tilbagekaldelsen.

Model X har været omdiskuteret, blandt andet fordi lanceringsdatoen er blevet udsat flere gange, og fordi de avancerede tekniske løsninger sendte prisen et godt stykke op over Teslas Model S.

Læs også: Tesla præsenterer deres nye Model 3

Leveringen startede i USA i september 2015. I dag starter prisen for en Model X ved 80.000 dollars i USA, hvilket i Danmark kan oversættes til over 1 mio. kroner.

Danskere kommer derfor ikke til at rende Teslas værksteder på dørene, da Danske Bilimportører ikke har registeret salg af en eneste Model X.

Det er ikke første gang, Tesla tilbagekalder en bil. I efteråret 2015 fik samtlige Model S'er, cirka 90.000 styk, mulighed for at komme en tur på værksted for at få rettet en detalje ved sikkerhedsselen på føresædet.

Tesla har sideløbende høstet ros for, at være meget hurtig til at kalde deres biler på værksted for at få rettet fejl.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Registres salg af Danske Bilimportører når bilen importeres eller indregistreres ?

Lige meget hvad kan det vel ikke undre at der ikke er registret noget salg af model X hvis fejlen og dermed tilbagekaldelsen som der står i artiklen sker "kort før de første biler skulle leveres til Europa". Så Tesla kan vel sagtens have solgt/reserveret Model X til danskere som bare ikke har fået nogle leveret endnu?

Er det så ikke at stramme skruen lidt meget journalistisk og sige at der ikke er solgt nogle ?

  • 1
  • 1

Tesla valgte dem og de krav de skulle leve op til og hvordan de skulle testes... Så "even if you buy it somewhere else - you still have to own it".

Samtidogt hvis Tesla sender sorteper videre nok gange bliver det måske lidt mindre nemt at finde underleverandører der er klar til at blive smidt under bussen. Dem der køre bilerne er nok ret ligeglade med at delkomponent X er lavet af firma Y der står T på fronten og Tesla i registreringspapirene.

  • 2
  • 0

Samtidogt hvis Tesla sender sorteper videre nok gange bliver det måske lidt mindre nemt at finde underleverandører der er klar til at blive smidt under bussen. Dem der køre bilerne er nok ret ligeglade med at delkomponent X er lavet af firma Y der står T på fronten og Tesla i registreringspapirene.

Nemlig, jeg var også overrasket over at underleverandøren var nævnt og særligt at Tesla annoncerer at de vil blive holdt økonomisk ansvarlig.

Det er, efter min ydmyg mening, skidt håndteret af Tesla. Skulle man være lidt streng, så er det vel Teslas PR strategi for at fastholde deres "perfekte" image.

  • 1
  • 0

Mange underleverandører bliver nævnt, måske typisk hvis det er vigtigere sikkerhedsting der er på spil, bare se på Takata og alle deres fejlbehæftede airbags.
Det er den risiko en underleverandør lever med og jeg er ret sikker på Futuris stadig gerne vil levere beslag til Tesla, der jo er en virksomhed i kraftig vækst.
Håndtering af tilbagekaldelser er også en gylden mulighed at få sit anonyme underleverandørfirma til at fremstå professionelt for den bredere offentlighed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten