Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Tesla sætter raketmotorer på den nye Roadster

Illustration: Tesla

Teknologi fra SpaceX og komprimeret luft skal give Teslas kommende sportsvogn superkræfter.

Af 51

Det lyder som en joke, men den er god nok: Den næste generation af Teslas lille Roadster skal udstyres med raketmotorer. Det bekræfter Elon Musk i flere tweets. Der er ikke tale om standardudstyr, men en slags superkræfter, som kan tilkøbes.

Det måske en lille overdrivelse at kalde det for raketmotorer. Der er nok i højere grad tale om dyser, men effekten minder om det, en raket er i stand til. Princippet bliver, at der sendes højt komprimeret luft ud gennem dyserne.

Læs også: Elon Musk: Vi må sælge den dyre version af Model 3, hvis Tesla ikke skal dø.

Der er altså ikke tale om forbrænding af brændstof, men altså luft, som bilens batterier her komprimeret og gemt i en beholder. Elon Musk selv kalder det for ‘composite overwrapped pressure vessel’ (COPV).

Bilen er udstyret med et 200-kWh-batteri og en rækkevidde på næsten 1.000 km.

Ud med børnesæder

For at gøre plads til det ekstra hardware, dropper Tesla at installere bagsæder i Roadster'en. Men som Musk også indikerer, så er bagsæderne mest for børn, og det er nok også ret fornuftig at pille dem ud, når der nu kommer raketmotorer på bilen.

Elon Musk har ikke afsløret, hvordan dyserne kommer til at se ud. Men her er et billede af en Superdrago jetpack fra SpaceX Illustration: SpaceX

Det der nok kan få de fleste til at klø sig i nakken er, hvor hurtigt en Roadster med den såkaldte ‘SpaceX-pakke' kommer til at accelerere. Bilen er i forvejen blevet lovet at kunne gå fra 0-96 km/t på 1,9 sekund.

Læs også: Tesla når vigtigt produktionsmål og sætter produktionen på pause

Men det er ikke bare til acceleration, Tesla vil bruge dyser. Faktisk er det planen, at der skal installeres ti styk rundt om bilen, så den også kan bruges til at bremse og støtte bilen i sving. Og som Elon Musk siger: »Måske endda få bilen til at flyve…«.

Der er endnu ikke fastsat et tidspunkt for, hvornår produktionen af Tesla Roadster 2.0 går i gang.

SpaceX
Emner : Elbiler
Mere om Transport
PODCAST Farvel til benzinbilen trækker ud efter tysk pressionPODCAST Farvel til benzinbilen trækker ud efter tysk pression
Amerikansk sensor sladrer om styrken af betonveje til vejingeniørerneAmerikansk sensor sladrer om styrken af betonveje til vejingeniørerne
SYNSPUNKT Stop udledning af giftigt røggasvandSYNSPUNKT Stop udledning af giftigt røggasvand
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke tankens overtryksventil laves til at udløses hvis bilen er i et uheld, så tanken ikke bliver en slags eksplosionsfare - selvom det bare er luft, må trykket være ekstremt højt, og bilens kinetiske energi kan være meget højere end de fleste andres. Brinttanke er også verificeret til at tåle uheld (i brintbiler). Airbags udløses jo med ekstremt høj stabilitet inden okkupanterne rammer de hårde bildele, og Tesla bruger også en knaldhætte til at afbryde strømmen hvis batteriet overbelastes. http://www.diyelectriccar.com/forums/showt... Det er vist almindeligt for hybridbiler også.

  • 1
  • 0

Hvad med dem som ligger bagved en Tesla som sætter dét udstyr i gang?

De får jo et tilsvarende modtryk ind på fronten, og skal dermed bruge mere energi på at komme frem?

Og det fra siderne, det kunne jo vælte cyklister og barnevogne.

Gad vide om det overhovedet er lovligt, sådan at sprutte kraftig trykluft omkring sig på offentlig vej?

  • 2
  • 1

Hvad med dem som ligger bagved en Tesla som sætter dét udstyr i gang?

Hvis det påvirker de bagvedkørende, så ligger de alt for tæt på i forhold til bremseafstand. Iøvrigt er det jo meget kortvarigt - den er langt foran med det samme.

Gad vide om det overhovedet er lovligt, sådan at sprutte kraftig trykluft omkring sig på offentlig vej?

Det begrænses formentlig til banekørsel af GPS-positionen, ligesom Nissan GT-R har gjort i årevis.

  • 5
  • 0

Man kan ikke helt vide det, men Musk sagde i første omgang at det ikke er en joke https://www.gearbrain.com/musk-tesla-roads... Dog er den flyvende bil (kort hop) nok en joke.

Banekørsel med 1ton batterier. Det lyder horibelt. Den havde helt sikkert været hurtigere på bane hvis man kunne efterlade 500kg batterier i pitten... sammen med dysesystemet

Nja, i det frie legemsdiagram for Newtonsk mekanik er svingkraften Fs=mvv/r , men dækkenes friktionskraft er også proportional med massen (Ff=umg), så massen forsvinder ud af formlen for sving. Raketter kan så mindske radius. Andre foreslår at raketter kan vende opad så de øger normalkraften og dermed friktionskraften. Men der foregår også en masse ikke-Newtonske ting i virkelighedens kørsel, og dækkene holder næppe længe - det gør de generelt ikke for superbiler der bruges nær sit maksimum.

Dysesystemet og tanken er ikke nødvendigvis tunge; de er lavet af kulfiber og bruges jo til at styre rumraketter, bl.a til landing hvor vægten er ekstremt kritisk fordi den oprindelige brændstofmængde er eksponentielt afhængig af tomvægten.

  • 6
  • 1

Alene støjen fra et sådant system ville få myndighederne til at rynke på næsen - helt op i panden faktisk... Men nu vi er i gang med de "gode ideer", så var det måske en ide at hælde et par hundrede liter vand i tanken også, den øgede vægtfylde på "udåndingsluften" vil øge systemets virkningsgrad betragteligt ;-)

  • 8
  • 0

Ved at placere et par raketter foran, kan man måske undgå at kør fast i en snedrive! Genialt!

  • 5
  • 1

Det lyder ekstremt. Laver han mange hårde accelerationer og opbremsninger? Vores har først lige fået sine skiftet efter > 70.000 km.

  • 7
  • 0

Det kunne da godt være, at man med luftdyser kan lege lidt med aerodynamikken, og opnå nogle interessante effekter. Altså ikke ligefrem til main propulsion, men i mindre skala f.eks til reduceret drag eller ekstra downforce i sving eller under acceleration m.m.

  • 1
  • 0

Nja, i det frie legemsdiagram for Newtonsk mekanik er svingkraften Fs=mvv/r , men dækkenes friktionskraft er også proportional med massen (Ff=umg), så massen forsvinder ud af formlen for sving

Det er den forkerte teori. Vejgreb mellem gummi og asfalt har meget lidt med friktion at gøre. Derfor vi ikke bare kører på cykelhjul. Og derfor motorsport er spændende. Dæk har slip, lidt som en asynkronmotor, som gør man kan mærke grænsen - hvis det bare var statisk og dynamisk greb efter friktionsteorien, var det intet sjov ved skridgrænsen.

At 1t batterier er en mega dårlig ide på en bane skylde i lige så høj grad at bremselængde og accelleration vil lide alvorligt. Det er vel ingen der vil tro på at Teslas "hybrid" skulle kunne øge virkningsgraden.

  • 3
  • 0

Foruden at det er et godt mediestunt at udstyre en bil med raketter, så handler det sikker også for Musk om at distancere sig fra konkurrenter. Og hvilke konkurrenter i bilindustrien har lige forstand på raketter ? Hatten af for Elon Musk og alle hans ideer.

  • 2
  • 1

Men fint at I "falder" for det :-)

Prøv at regne på, hvor mange Ns thrust i kan få fra f.eks. 100 liter atmosfærisk luft ved 300 bar.

Så ja: Den gode Elon Musk er sent ude med sin april joke. :o)

Kold gas thrustere bruges (så vidt jeg ved) i rumfart kun til små styreraketter (og ikke til ombremsning ved landing, som nogen skriver ovenfor)

mvh Flemming

  • 4
  • 0

Ikke for at fornærme nogen men man køber vel heller ikke en 1200CC motorcykel til 400.000 hvis man kører den som om det var en knallert?

Bare fordi man kan, behøver man jo ikke at bruge effekten hele tiden.

Kører personligt rundt i en BMW 535d og den kan meget få følge med, hvis jeg virkeligt ville køre ræs - men jeg gider ikke og bruger faktisk kun kræfterne ved overhaling, for at den skal afsluttes hurtigst muligt - resten af tiden kører jeg morfar, overholder hastighedsgrænserne og får den til at køre længere på literen end den egentlig er sat til og nyder den komfort den har.

  • 10
  • 0

Det er den forkerte teori.

Friktion er altid gældende, så teorien er god nok og selvfølgelig verificeret i mere end hundrede år. Spørgsmålet er hvad der kan tilføjes udover friktion ?

Vejgreb mellem gummi og asfalt har meget lidt med friktion at gøre.

Det må du gerne uddybe med nogle tal og links.

Derfor vi ikke bare kører på cykelhjul. Og derfor motorsport er spændende. Dæk har slip, lidt som en asynkronmotor, som gør man kan mærke grænsen - hvis det bare var statisk og dynamisk greb efter friktionsteorien, var det intet sjov ved skridgrænsen.

Enig, det skrev jeg om forleden; og det er der hvor de ikke-Newtonske forhold gør sig gældende. Men det fortæller kun om friktionsgrænsen mellem statisk og dynamisk greb, det fortæller ikke om massens indvirkning på dem - og hvad der ellers kan forbedre bremseevne.

At 1t batterier er en mega dårlig ide på en bane skylde i lige så høj grad at bremselængde

Bremselængden afhænger dels af friktionen mellem dæk og vej, og her forsvinder massen igen ud af ligningerne. Bremselængden afhænger OGSÅ af friktionen i bremserne (samt regeneration), og her tæller massen rigtigtnok den forkerte vej. Ved hvilken hastighed skifter nedbremsningsmaksimum mellem at være begrænset af dæk+vej eller skive+regen ?

og accelleration vil lide alvorligt.

Accelerationen er i forvejen vanvittigt høj, og er muliggjort af bl.a det store batteri. Et mindre batteri har lavere effekt. Det er lidt diskussionen om Lotus-filosofi (Add lightness) eller amerikansk more is better (there is no substitute for cubic inches).

Det er vel ingen der vil tro på at Teslas "hybrid" skulle kunne øge virkningsgraden.

Raketdrift er helt sikkert en uøkonomisk anvendelse af energien (kompressionsvarmen går vel tabt), men økonomi er vist ikke en prioritet her. Raketter har samme kraft uanset bilens fart, mens dynamiske spoilere har lavere vægt og virker bedre jo hurtigere bilen kører.

Kold gas thrustere bruges (så vidt jeg ved) i rumfart kun til små styreraketter (og ikke til ombremsning ved landing, som nogen skriver ovenfor)

Læs igen - der står at den bruges til at STYRE raketten under landing, ikke bremse den.

Composite overwrapped pressure vessel (COPV) var skylden til at Falcon 9 raketten sprang

Det bruges nu stadig: https://www.space.com/40582-elon-musk-expl...

  • 5
  • 0

Vil du påstå at du kører over 70.000 km på et hold dæk i din 535D? Jeg kører selv en 35D med X-drive og jeg kan altså ikke få dæk til at holde så længe selvom jeg overholder reglerne....

  • 1
  • 0

Tak for link

Hvordan var reaktionen på folk da man introducerede airbag der blev udløst af en eksplosion?

Den video du linker til nævner at det blandt andet kunne bruges til nødstop?

  • 2
  • 0

Vil du påstå at du kører over 70.000 km på et hold dæk i din 535D? Jeg kører selv en 35D med X-drive og jeg kan altså ikke få dæk til at holde så længe selvom jeg overholder reglerne....

Dog ikke - mit svar var mere rettet mod at bare fordi at man kører et kraftigt køretøj, så ligger man altså ikke og accelerer vildt hver gang eller kører stærkt.

Jeg ligger omkring 30-35.000 km på et sæt dæk tror jeg - har kun haft bilen i 1½ år og fik den med let slidte sommerdæk og vinterdæk. Har lige skiftet sommerdækkene og skal have nye vinterdæk på til næste vinter.

  • 1
  • 0

Roadster 2.0 skulle bygges til formålet at give benzin tosser og diesel osere baghjul på quartermilen, eller Hardcore Smackdown, som Musken kalder det.

9s som den i std trim er opgivet til på en Quarter mile er IKKE nok. Thrusters lyder som en fin idé.

  • 2
  • 0

maks alder er 7 aar.

Jeg har 2 gange måttet kassere vinterdæk (Michelin og Goodyear) efter 6 år da de allerede der var var blevet for hårde og glatte. Hvis man vil forlænge levetiden skal man pakke dem lufttæt ind når de ikke bruges har jeg nu lært.

  • 1
  • 1

Det må du gerne uddybe med nogle tal og links.

Nej, det må du selv bøvle med. Google er en ven i nøden:

It's a surprisingly complicated question. Given your mention of friction, probably the main point is that for a car tyre the friction is not linearly dependant on load. Wikipedia has some information about this here.

If you had perfectly smooth surfaces the friction is actually proportional to the area of contact and independant of the load. This is because friction is an adhesive effect between atoms/molecules on the surfaces that are in contact. However in the real world surfaces are not smooth. If you touch two metal surfaces together the contact is between high spots on the two surfaces so the area that is in contact is much less than than the apparent area of contact. If you increase the load you deform these high spots and broaden them, so the effect of load is to increase the real area of contact. The real area of contact is approximately proportional to the load, and the friction is proportional to the area of contact, so the friction ends up being approximately proportional to the load.

However a rubber type is a lot softer than metal, and a road is a lot rougher than a metal plate. Even at low loads the tyre deforms to key into the irregularities in the road, so increasing the load has a lesser effect. That's why you get the sub-linear dependance described in the Wikipedia article.

But this is only the start of the complexity. If you use a wider tyre the contact patch area isn't necessarily bigger. A wider tyre has a wider shorter contact patch while a narrow tyre has a narrower longer contact patch. The contact patch area depends on the tyre pressure, the deformation of the sidewalls and probably lots of other things I can't think of at the moment.

And anyway, if by "grip" you mean grip when cornering, the grip isn't just controlled by the contact patch area. When a car is cornering the contact patch is being twisted. This is known as the slip angle. The wider shorter contact patch on a wide tyre has a smaller slip angle and as a result grips better.

  • 1
  • 0

Det må du gerne uddybe med nogle tal og links.

Nej, det må du selv bøvle med. Google er en ven i nøden:

Du henviser til en fortolkning af en fortolkning af de ikke-Newtonske ting jeg beskrev, og forklaringen er sikkert rigtig. Men det er IKKE en begrundelse for dit argument her at friktion betyder meget lidt for vejgreb, og at øget masse er meget slemt :

Nja, i det frie legemsdiagram for Newtonsk mekanik er svingkraften Fs=mvv/r , men dækkenes friktionskraft er også proportional med massen (Ff=umg), så massen forsvinder ud af formlen for sving

Det er den forkerte teori. Vejgreb mellem gummi og asfalt har meget lidt med friktion at gøre.

Statisk friktion (ren rulning) er som regel højere end dynamisk friktion (ren gnidning/glidning). Slipgrænsen mellem disse to er hvor bilens fart kan være højest gennem et sving. Bemærk at formlen for friktion er den samme for statisk og dynamisk friktion, blot er friktionskoefficienten forskellig. Der hvor massen betyder noget er på slipgrænsen, og spørgsmålet er hvor meget betyder masse her i forhold til andre redskaber?

At 1t batterier er en mega dårlig ide på en bane skylde i lige så høj grad at bremselængde og accelleration vil lide alvorligt.

Jeg er enig i at øget masse alt andet lige giver dårligere banetider, men alt andet er ikke lige pga batteripower og raketeffekt. Bemærk at jeg IKKE har modsagt at højere vægt i sig selv giver dårligere banetider, blot at andre parametre i teorien kan modvirke plusvægten, og måske mere til. Højst sandsynligt vil nogen lave elbiler med andre celler, hvor power er højere og energi lavere, og derved kunne lave høj power med lavere vægt til gavn for omgangstiderne - det bliver bare en kortere rækkevidde. Nogle vil sikkert sætte en brændselcelle i.

I racerløb er marginalerne så små at selv en lille vægtøgning betyder flere pladser bagud i slutplacering. Men bilerne laves jo med vægtøgninger som dynamiske spoilere og aktiv affjedring fordi det giver fordele som tæller mere end den øgede vægt. Om det også gælder for raketter, kommer an på de tekniske detaljer som vi ikke får at se foreløbig.

  • 1
  • 0

7 år for dæk - den har jeg aldrig hørt. Det kan i bedste fald gælde for sommerdæk, selvom jeg nok alligevel ville sige at 5 år var maks for dem.

Vinterdæk over 5 år er kassable, og de bliver mærkbart/målbart dårligere allerede efter 3 år.

Min egen tommelfingerregel er, at hvis man kører under 20.000 km om året, så skal man på helårsdæk - der er også kommet nogen rigtig fornuftige nogen nu.

Sommer/vinterdæk giver først rigtig mening fra 30.000 km om året, for så kan man nå at få nok ud af dem, før gummiet bliver hårdt.

  • 1
  • 4

Dem der siger det er en joke, har vist ikke rigtig fulgt med i hvad Elon ellers går og laver... :)

Sure det bliver spændende at se hvordan det kan blive til virkelighed og om de overhovedet ender med at få lov af de Amerikanske myndigheder... Men jeg er sikker på at de kommer til at prøve deres bedste for at gøre det til virkelighed... :)

Tænker at de kan bruge noget af det stabiliserings-software som er skrevet til Falcon-9 i en modificeret udgave som bare er designet til at hjælpe bilen med at holde kontakt med vejen i ekstreme situationer. I mindre ekstreme situationer tænker jeg acceleration og opbremsning er ret ligeud teknologisk.

COPV: SpaceX laver lige nu verdens mest avancerede COPV (composite overwrapped pressure vessel), som der er en der skriver ovenfor var det en mikrorevne i en COPV beholder som forårsagede uheldet med eksplosion på launchpad under tankning forrige år. De har dog ikke skiftet teknologi her, men brugt over 6 måneder på at forbedre kvaliteten, som nu i 2018 er godkendt til et endnu højere tryk end den som eksploderede i 2016.

Som svar på ham som skriver at dem bagved vil blive bremset...: En dyse som skyder komprimeret luft ud oplever et kraftigt skub lige ved dysemundingen, men i den modsatte retning (som jo er den som skal påvirke bilen bagved) har du jo en eksponentiel formindskning af effekt over afstand da luftstrømmen jo hurtigt vil brede sig ud. ved det tryk der er snak om her tænker jeg dog at det kunne være rigtig farligt hvis en person holder en hånd eller lignende foran dysen ved aktivering.

I forhold til hvornår jetsne aktiveres, så tænker jeg at de umiddelbart ville kunne aktiveres så længe bilen er i fart (80km+ eller lign.) men det vil sikkert være yderligere restriktioner da lyden fra jetsne nok vil være ret ekstrem. Jeg syntes dog også de fleste Lambos /ferrari m.m. er ret øredøvende, og dette er jo en superbil vi snakker om...

  • 5
  • 2

Jeg har rigtig svært ved at forestille mig, at massen af den komprimerede luft vil kunne bruges til noget realistisk brugbart.. i forhold til bilen og systemets vægt.. samt den energi der skal bruges for at komprimere luften..

... og forstår ikke rigtig denne sætning.. "Der er altså ikke tale om forbrænding af brændstof, men altså luft, som bilens batterier her komprimeret og gemt i en beholder. "

Er det batteriet der skal virke som kompressor..?

  • 1
  • 3

Jeg kender en Tesla S P90 ejer der kører ca. 20.000 om året. Han skifter bagdæk 2 gange årligt og fordæk én gang (ca. 13.000 om året :-)

Der findes ikke en P90 ;) "Største" single motor Tesla model S er en P85.

...men ja den er sulten på bagdækkene når du lukker 660Nm ud fra stilstand på 245mm brede baghjul (265 hvis det er en + model)

Dette gælder for alle biler med højt moment - og specielt når du har fuldt moment fra stilstand.

  • 2
  • 0

Hvilket år lever du i? der findes en P90,

Nej det er gør der ikke. Der findes en P90 D og en P100 D Begge er Dual - derfor D i navnet - det vil sige to motorer, en foran og en bagi. Fælles for begge er at de ikke er lige så dæk-ædende som single motor model S'erne kan være det.

Som jeg skrev, "største" single motor Tesla model S er en P85 - med andre ord der findes ikke en P90.

Jeg lever iøvrigt i 2018 - tror jeg nok - men tak for bekymringen.

  • 5
  • 0

Suk.. pærer og æbler og alt det der.

En Aygo med 1.0l motor laver - på krumtappen -ca. 95Nm. En tesla model S laver - fra motoren - 660Nm. En Aygo skal op på ca. 4.00 omdr/min før den laver 95Nm - der sker dermed en gradvis stigning i moment. En Tesla model S laver 660Nm fra 0 omdr/min - det vil sige at du har instant moment. Uanset gearingen - så giver det et voldsomt slid på dækkene hvis man udnytter det.

(Iøvrigt mener jeg at Tesla'en kører med 9,7x1 reduktion's gear - så kan du selv lave omregningen til hvad du har på dækkene)

  • 1
  • 0

Ikke for at fornærme nogen men man køber vel heller ikke en 1200CC motorcykel til 400.000 hvis man kører den som om det var en knallert?

Tak for din bekymring, men vi udnytter såmænd bilens evner - inden for reglerne. Vi bruger bare kun den fulde ydeevne, når der er brug for den. F.eks. til hurtige overhalinger, til at komme først over et kryds, eller til hurtigt at komme op i fart på motorvejen.

I modsætning til folk med "benzin i blodet" fyrer vi bare ikke op under motoren ved enhver given lejlighed. Det er spild af strøm, dæk og batterilevetid.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Transport

Svenske sikkerhedsmyndigheder forbyder salg af norsk ladeboks til elbiler

PLUS.
13 Kommentarer

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

PLUS.
0 Kommentarer

Verdens største fragtskib: MSC Irina forlader værftet med plads til over 24.000 containere

PLUS.
11 Kommentarer