Tesla næsten klar med selvkørende el-lastbiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tesla næsten klar med selvkørende el-lastbiler

Illustration: Scanpix

De første el-lastbiler fra Tesla, der selv kan køre kortegekørsel, er snart klar til at blive testet på offentlig vej.

Det fremgår af en mailudveksling mellem Tesla og Nevadas Department of Motor Vehicles skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lastbiler er særligt godt egnede til selvkørende teknologi, da de ofte bevæger sig med relativt faste hastigheder og har et minimalt behov for vognbaneskift. Der arbejdes på software, der lader lastbiler følge lastbilen foran, så det på motorvejen vil danne en slange, hvor de ufarligt vil køre efter hinanden.

Læs også: Musk præsenterer Tesla-masterplan: Nu med selvkørende busser

Lastbilerne, der ikke ligger forrest, vil ikke have et umiddelbart behov for chauffør, når der blot ligger en anden lastvogn foran og styrer 'slangen'.

I mailkorrespondancen er det tydeligt, at Tesla ønsker at udføre to forskellige tests: Både at teste lastbilens evner på vej, men også at køre fra Nevada til Californien med ovennævnte teknologi og/eller vha. selvkørende teknologi, hvor lastvognen slet ikke vil være bemandet.

Indtil videre har intet selskab testet ubemandede, selvkørende lastbiler i Nevada.

Batteriforsker: Batterierne bliver lasten

Elon Musk har tidligere sagt, at han forventer stor efterspørgsel på el-lastbilerne, men batteriforsker Venkat Viswanathan fra Carnegie Mellon University tvivler på, at det kan lade sig gøre at køre lastbiler over lange afstande på batterier

»Din last bliver som sådan batteriet,« siger Viswanathan om batterierne, der skal bruges for, at el-lastbiler skulle kunne konkurrere med de dieseldrevne konkurrenter. Typiske diesellastbiler i USA kan køre op til 800 km på en enkelt tankfuld.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når han ikke har selvkørende biler, så får vi heller ikke selvkørende lastbiler!

  • 1
  • 21

Da en computer ikke skal overholde køre hviletid bestemmelserne, kan den køre 24 timer i døgnet. Selv hvis den kun kører en time ad gangen for derefter at lade en halv time, så kommer den hurtigere frem end de nuværende langturslastbiler med kun en chauffør. Det er de fleste.

Der er derfor ikke nødvendigvis brug for at bruge hele lastkapaciteten på batteriet.

  • 26
  • 2

Den nemme løsning er bare Road trains. Eller forbinde flere med hinanden, så der også er mere motorkraft med.
Køre hviletid bliver ikke noget, hvis der skiftes chauffør undervejs.

  • 2
  • 0

Hvad hvis forrestkørende overser en kø? - den slags grimme ulykker vi har haft en del af de sidste år. Det er næppe positivt for udfaldet at der er 300t der leger kongens efterfølger bagved.

  • 2
  • 3

Min "lille" Tesla overser ikke en kø. Der er lidar og kamera til at sørge for det.
På det punkt er det allerede mange gange mere driftsikker end jeg selv er.

  • 11
  • 1

Hvordan fletter ankommende automobiler ind i en kørende slange?
Eller forudsættes det at slanger kun kører på 3-sporede motorveje og holder sig i midtersporet? (Uanset om slangen er eldreven eller ej - og den indflettede er selvkørende eller ej.)

  • 3
  • 0

Det er ikke alle steder de har en fletteregel, så du må bare vente indtil kortegen er kørt forbi.

Men jeg tror hellere ikke på konceptet. Der er for kort op til ægte selvkørende lastbiler. Specielt hvis opgaven begrænses til motorvejskørsel. Det er et meget stærkere koncept med lastbiler der selv finder vej fra en rasteplads til den næste. Der kan være nogen til at tage imod og sende dem af sted. Men ude på vejen skal de køre helt selv uden krykker som eksempelvis en ledebil.

  • 2
  • 0

En tung lastbil skal nemt bruge 100m på at standse fra motorvejsfart. Hvis der bliver mere end 1/3 mellem lastbilerne fungere kollonen dårligt. I Europa i hvert fald.

På hvilken måde stiller det den computerstyrede lastbil anderledes end dem med menneskelige chauffør? Hvad er det for en ulykke du forestiller dig, hvor den første lastbil går fra 80 til 0 på 0 meter med efterfølgende kollision af de næste to efterfølgende lastbiler og hvor et menneske i førerhuset på de to lastbiler medfører andet end to flere omkomne?

  • 4
  • 0

....når der findes noget der hedder jernbaner!

Når man kører ved siden af en 7 akslet lastvogn der kommer fra Litaven, spekulerer man på, hvorfor kører et sådant køretøj dog her.

I Australien hvor man har færre jernbaner end her, har man lastvognstog med 6+ anhængere, der tager sig af transporten på tværs af landet.

Men med et jernbanenet som Europas, burde lastvognstransport være "no go" for langt det meste.af varetransporten.

Jeg har i min studietid været med til at laste tog og skibe, med øl til fjerne destinationer og lastbiler til resten af landet,men mest til Københavns området.

Hvis varerne transporteres i containere , så skulle banetransporten da alt andet være billigere....er den det?

  • 5
  • 4

Hvis det ikke er meningen, at andre skal kunne flette ind mellem lastbilerne, hvorfor kobler man dem så ikke bare sammen med en traditionel kobling?

  • 1
  • 0

Sådan som jeg har forstået planerne gennem de seneste par år, er det det amerikanske forsvar der har presset på for at udvikle autonome lastbiler, der følger efter forreste. Det vil kræve færre resurser at der kun er chaufør (+ sikringsmand) i ca. hver 5. lastbil i en konvoj med 50 lastbiler + sikringskørertøjer når de skal have forsyninger ud til de kæmpende soldater.

Fordelen i den situation er at de ikke skal tænke på at nogen kan finde på at lægge sig ind imellem lastbilerne og vejen/ruten er ryddet for alle andre kørertøjer. Bliver et køretøj med en chaufør ramt af en IED eller lignende, så kan de 4 efterfølgende kørertøjer kobles på andre i konvojen og alle kan fortsætte (undtaget det havareret kørertøj).

  • 1
  • 0

@Bjarke Mønnike

Men med et jernbanenet som Europas, burde lastvognstransport være "no go" for langt det meste.af varetransporten.


Jeg er enig, mere gods burde transporteres med tog. Det vil reducere antallet af lastbiler på motorveje.

Lagturs transport burde være med tog, og lastbiler bruges så lokalt til at transport mellem togterminal og firma. Det kan gøres med container transport, men også muligt hvor lastbils-sættevogn køres direkte på tog-vogn. Med lastbiler brugt til lokal transport, kan chaufførerne også sove hjemme istedet for at overnatte på rastepladser rundt i Europa.

Der er i Ingeniøren fokus på selvnavigerende biler og lastbil, men hvad med selvnavigerende / fjernstyrede tog? Det har i mange år været brugt på lukkede banesystemer som metroer i København etc.. Selvnavigerende tog på det generelle jernbanenet er selvfølgelig også muligt. Det er i virkelig lettere at lave selvnavigerende tog med automatisk visuel genkendelse af at sporet er frit, og der er godkendte operatører og kendt materiel på jernbanen.

SNCF i FR arbejder på selvnavigerende tog "train drone", og har planlagt test med godstog i 2019, persontog fra 2023. Den automatiserede styring vil gøre det muligt at effektivere antal afgange og tid / afstand mellem tog, reduktion fra 180 til 108 s. Lokomotivfører vil stadig være ombord for at håndtere nødsituationer.

Dette emne har selvfølgelig ikke været omtalt i Ingeniøren da det ikke foregår i et engelsk talende land, så journalisternes selvskabte engelsksprogede Google-boble har sørget for at de ikke opdager emnet.

  • 3
  • 2

Er det ikke omvendt? Når der findes selvkørende lastbiler er jernbaner en anakronisme.
Skinnernes opgave er kun at holde vognene på sporet. Når den opgave kan overtages af automatiske styresystemer, får man en løsning der er meget mere fleksibel.
Man kan levere varer fra dør til dør uden omlæsning, og bruge de samme veje som anvendes til almindelig biltrafik.

Man kunne lige så godt påstå, at motordrevne køretøjer er en anakronisme når der findes heste.

  • 3
  • 1

skinners fordel?

Jo tungere last, desto bedre er skinner i forhold til asfalt (eller jernhjul i forhold til gummihjul). Man kan sammenligne med flys glidetal, som jo grundlæggende er en måling af vægt i forhold til fremdrift, og det er også det relevante forhold for at sammenligne tog og lastbiler : hvor meget kraft eller effekt skal der bruges på at transportere en vis vægt? Det er fysiske grundbetingelser.

Togs ulempe er de større krav til koordinering. Mon ikke grænsen for hvornår tog eller lastbiler er det mest fordelagtige er steget de sidste årtier - i 1930 var grænsen måske 100 km, hvor den nok er 1.000 km i dag, men med ret stor spredning. Ved tilstrækkelig stor vægt/år kan tog være det bedste ved fx 500km, mens lille last fragtes bedst med lastbil på flere tusinde km hvis start og slut ofte skifter.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten