Tesla løfter sløret: Ny elbil kører 480 kilometer i et stræk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tesla løfter sløret: Ny elbil kører 480 kilometer i et stræk

Kør fra Los Angeles til New York på samme tid i Teslas nye elbil som i en almindelig benzindreven bil.

Sådan lokker elbilsfabrikanten Tesla i pressematerialet til deres nye Model S, der er væsentlig billigere end topmodellen Roadster - men som kan køre 90 kilometer længere på en opladning - nemlig 482 kilometer.

OK, skriver Tesla, du skal nok lige genoplade et par gange undervejs, hvis bilen skal tage dig og familien tværs over USA. Men Model S kommer med QuickCharge, som kan genoplade 80 procent af batteriets kapacitet på bare 45 minutter, så der er knap nok tid til en burger på Drive-In, før bilen er klar til endnu en tur på highway. Og skal det gå rigtigt tjept, kan batteriet blive udskiftet på under fem minutter, lover Tesla. Og skal man overnatte undervejs, tager en fuld opladning tre til fem timer.

482 kilometer på en opladning kan Teslas nyeste elbil, Model S, præstere. (Foto: Tesla) Illustration: Tesla

Model S har opladeren indbygget, hvilket betyder, at den kan sluttes til hvilken som helst 120V/240V/480V-strømkilde. Selve batteriet kommer i tre modeller, hvor topmodellen altså klarer de knap 500 kilometer på opladningen. Det mindste kan holde til 257 kilometer, mens mellemstørrelsen klarer 370 kilometer.

Bilen er prissat til knap 49.900 dollar (cirka 273.000 kroner) for standardudgaven, men skal man have de større batterityper i, kan man lægge et sted mellem 44.000-55.000 kroner oven i. Det gør den dog stadig langt billigere end Tesla's Roadster, der i USA kan erhverves for 597.000 kroner.

Ser man bort fra opladningskapaciteten tager det dog lidt længere tid at komme til New York med Model S i forhold til Roadster. Hvor Roadster klarer 0-96,56 kilometer i timen på 3,9 sekunder, tager det Model S op til seks sekunder. Model S topfart på 193 km/t bliver også slået med Roadsters 201 km/t.

Til gengæld er der væsentlig mere plads i Model S. Tesla lover, at der plads op til fem voksne og to børn, men så skal man nok ikke besøge McDonalds for tit. Lægger man bagsæderne ned, er der plads til et 50" fjernsyn, en mountainbike og et surfbræt side om siden.

Man kan dog også lade sæderne være oppe og i stedet nyde bilens indbyggede 17" infotainment touchscreen, ligesom bilen indeholder GPS og muligheden for at gå på 3G-netværket.

Model S bliver både sat til salg i USA, Canada og en række EU-lande. Tesla kan levere fra 2012, men der kan dog godt blive lang ventetid på bilen. For som tidligere beskrevet på ing.dk blev Tesla ramt af forsinkelser i produktionen af Roadster, og har derfor måtte tage afsked med hver fjerde medarbejder i løbet af 2008.

Lige nu har Tesla kun leveret cirka 300 Roadsters, mens 1000 står på venteliste.

Tesla regner dog Model S for at være langt mere rettet mod mainstream-markedet, og forventer at producerer 20.000 biler om året fra 2013 og frem.

Dokumentation

Se mere af bilen hos Tesla

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

[citat]Ser man bort fra opladningskapaciteten tager det dog lidt længere tid at komme til New York med Model S i forhold til Roadster. Hvor Roadster klarer 0-96,56 kilometer i timen på 3,9 sekunder, tager det Model S op til seks sekunder. Model S topfart på 193 km/t bliver også slået med Roadsters 201 km/t.
[/citat]

Den forskel er vist irellevant i praksis :-)

Leif

  • 0
  • 0

Ny elbil kører 480 kilometer i et stræk

Now You're Talking! :-)
- Så mangler vi bare prisen kkommer ned.

  • 0
  • 0

Skyldes den længere rækkevidde et større batteri eller bedre udnyttelse, lavere vægt el.lign. end de andre elbiler på markedet/tegnebrædtet?

Nogen, der ved det?

  • 0
  • 0

Hvor Roadster klarer 0-96,56 kilometer i timen på 3,9 sekunder...

Mon ikke det er det man i daglig tale ville kalde 0-96, 0-97 eller 0-100 ?
Det kommer vel fra 0-60 Miles per hour, men helt ærligt: 4 betydende cifre, er det ikke lidt i overkanten?

  • 0
  • 0

Er der overhovedet ingen positive kommentarer til at der er udsigt til at der kommer en elbil på danske plader i samme prisklasse som en god dansk familiebil med afgift???

  • Med en rækkevidde som vil tilfredsstille 90 % af alle danske bilisters behov 90 % af tiden!

  • Uden driftsomkostninger af betydning og uden årlige vægt/miljøafgifter!

Som jeg ser det kan biler i samme klasse med forbrændingsmotor ikke konkurrere med denne elbil. Nogen argumenter imod den påstand?

  • 0
  • 0

Som jeg ser det kan biler i samme klasse med forbrændingsmotor ikke konkurrere med denne elbil. Nogen argumenter imod den påstand?

Enig..Så er det bare at få nogle stykker til DK og markedsøkonomien klarer resten.
For ikke at tale om trend- og signalværdifaktoren, hvor kan man bestille?:-)

  • 0
  • 0

Som jeg ser det kan biler i samme klasse med forbrændingsmotor ikke konkurrere med denne elbil. Nogen argumenter imod den påstand?

Desværre kan den først leveres efter at skatteministeren har sat afgift på elbiler i 2012. Det bliver derfor til en bil til en million kroner inklusiv moms og registreringsafgift.

Mon man kan skrive slutseddel på den i december 2011 så man kan få den til en rimelig pris?

  • 0
  • 0

Absolut årets mest positive nyhed - næst efter den svenske regerings erklæring om at fortsætte med atomkraft. Men med al den plads til bagage, så mangler vi lidt data om batterierne.

  • 0
  • 0

[quote]Ny elbil kører 480 kilometer i et stræk

Now You're Talking! :-)
- Så mangler vi bare prisen kkommer ned.[/quote]

Jeg syntes faktisk det er billigt. Ser man på hvad den kan på nøgletallene og så samtidig hvilke fordele man har over en årrække.

Det er den første bil hvor man virkelig kan se potentialet i elbilen mht. størrelse, rækkevidde og brugbarhed. Fantastisk! Lad os håbe at deres økonomi nu ikke smuldrer under dem.

Roadsteren er ligeledes helt fantastisk. Jeg har selv fået lov til at køre og en hold da op hvor er der smæk for skillingen når man træder pedalen i bund!

  • 0
  • 0

Det skal forresten lige siges, at får man fat i en af de 250 Signatur biler - som der stadig er flere tilbage af - så får man samtidig option på de første af Model S i 2011!!

  • 0
  • 0
    • Pure electric
      • 2X as efficient as hybrids
      • Proven powertrain from leading EV Mfr.
      • 17 inch infotainment touchscreen
      • Up to 300 mile range
      • 45 minute QuickCharge
      • Charges from 120V, 240V or 480V
      • 5 minute battery swap
      • Seating for 5 adults + 2 child seats
      • Unique hatch for oversized items
      • 60/40 flat-folding rear seat
      • 2nd trunk under hood
      • 0-60 mph in 5.6 seconds
      • 120 mph top speed
      • Sport sedan dynamics
      • All-wheel-drive available
      • Proven powertrain from leading EV Mfr.
  • 0
  • 0
  • Uden driftsomkostninger af betydning og uden årlige vægt/miljøafgifter!

Som jeg ser det kan biler i samme klasse med forbrændingsmotor ikke konkurrere med denne elbil. Nogen argumenter imod den påstand?

Vi mangler jo lige at se, hvad batterierne koster og hvor mange kilometer de kan køre i alt. For et par måneder siden var en anden elbil lige oppe og vende, en lille enkel bil der ikke kostede det helt vilde, vist lige over 100.000 kr. Men fabrikken selv oplyste at batterilevetiden var ca 18.000 km - og prisen for et nyt sæt var lige omkring 18.000 kroner, altså en krone per kørt kilometer - og dertil kommer så udgiften (omend ganske beskeden) til opladning.

På den baggrund kom den fuldstændig til kort i forhold til dagens fossil-minier samme prisklasse - ja og faktisk også i forhold til min 12 år gamle Mitsubishi Carisma, der ligger pænt under en krone per kilometer i brændstofudgift, nok til at den er billigere i drift med grøn afgift end elbilen er uden.

Så jo fossilbilerne kan nok konkurrere lidt endnu. Specielt hvis der skal smækkes afgifter på elbiler.

  • 0
  • 0

Vi mangler jo lige at se, hvad batterierne koster og hvor mange kilometer de kan køre i alt.

Fra FAQ'en:

How long will the battery last?
a. Battery life is dependent on many factors, including; mileage, age, temperature extremes, and charge cycles. In general you should expect a Model S battery to have a useful life between 5 and 7 years, but proper care can result in a 10-year life.

For Roadsteren skriver de at batteriet holder 100.000 km.

Batteriet er beregnet til at blive skiftet på 5 minutter ligesom hos Project Better Place. Jeg ved ikke hvad det koster, men det er altså ingen større sag at skifte.

  • 0
  • 0
  • Uden driftsomkostninger af betydning og uden årlige vægt/miljøafgifter!

Som jeg ser det kan biler i samme klasse med forbrændingsmotor ikke konkurrere med denne elbil. Nogen argumenter imod den påstand?[/quote]

Jeg fik oplyst af en Tesla repræsentant på Paris Motor Show sidste oktober, at et en batteripakke til Roadsteren vil koste omkring 20.000 USD, så, afhængig af levetiden, skal der nok lægges en del til strømprisen per km.

  • 0
  • 0

Kan ing.dk ikke skrive noget mere om batterierne?

Det er trods alt lissom dér de fleste elbiler kan risikere at skride i svinget.

Hvorfor skulle lige den her du bedre end så mange andre? Ydelsesmæssigt lyder det ok - men hvad er kriterierne? Batterilevetid? Hvad koster nye batterier? Hvad er batterierne lavet af? Hvad er der særligt ved dem når de kan genoplade 80 procent på 45 minutter?

Mvh.

  • 0
  • 0
  • Så mangler vi bare prisen kommer ned.

49 k$? Det er omkring 300 kDKK, eller hvad jeg gav for en Altea. Hvor meget mere billig vil du have en bil som er med accelerationen og design i klassen af en Maserati Quattroporte?

  • 0
  • 0

Tesla er jo ikke så meddelsomme på deres side, men hvis de kører videre med samme løsning som på Roadsteren er det baseret på standard, masseproducerede Li-Ion celler, som også anvendes i PC og lign.
I Roadsteren er der ca. 6700 celler, som Testla så har stakket i deres eget system, med elektronisk styring og overvågning. Pakken er vandkølet, og der sidder en sædvanlig varmeveksler ("køler") i fronten af bilen, sammen med condenseren til A/C anlægget.

  • 0
  • 0

Den skulle gerne benytte lithium-jern-fosfat celler ligesom tesla roadster, som holder til omkring 2000 cycles.

Regnede engang på det for at sammenligne med levetiden på en alm benzin motor, og resultatet var at for tesla roadsters vedkommene ville batteri pakken holde til over 500000km, så på højde med en benzin motor, vel og mærke uden service og alm vedligeholdelse som en brændstofmotor.

362km x 2000cycles = 724000km

Der skal så medregnes at de 2000cycles er regnet ud ved 50% kapasitet tilbage i cellerne(alt efter cellernes livscyclus, om de er hurtigladet hver gang osv.), så derfor omkring 500000km.

  • 0
  • 0

49 k$? Det er omkring 300 kDKK, eller hvad jeg gav for en Altea. Hvor meget mere billig vil du have en bil som er med accelerationen og design i klassen af en Maserati Quattroporte?

Mnjaae! De 300.000 bliver vel pålagt moms, samt regeringen har jo allerede været ude med, at elbiler også bliver belagt med afgifter, var det fra 2012?
- Så er det ikke længere en 'familiebil'. ;-)

Men sammenlignet med en Maserati Quattroporte?
- Så er det vel ikke helt dårligt. ;-)

P.S.: 49.000 $ har det også med at vokse betydeligt på turen henover 'dammen'.

  • 0
  • 0

Er der nogen der tør give et bud på hvor langt man kan køre, for hver kWt man hiver ud af sin stikkontakt? Det er for mig at se relevant at vide hvad det koster at køre pr km.

  • 0
  • 0

Det kan af og til undre så mange superlativer der puttes på de el-biler før de kan købes.
Er det i fem år vi har hørt om alle disse vidundere, men hvor er de. Det minder faktisk lidt om brugtvognssælgere.
Tesla har dårligt nok leveret deres Roadster og nu kører de på med et nyt "fantasifoster". Jeg savner at se kamelerne før jeg tror på det.
De biler som findes kommercielt tilgængelige er ikke noget der rykker hos mig.

  • 0
  • 0

Netop!

Og tænk hvis bil-industrien virkelig gik ind og serieproducerede sådan en bil, så ville prisen falde betydeligt.

Så spørgsmålet er bare hvorfor det ikke sker?

  • 0
  • 0

Jeg ser megen snak om, hvor langt el-biler kan køre, men er der nogen, der kan henvise mig til noget pålideligt sted, hvor jeg kan se, hvad den totale økonomi i sådan en el-bil er? Hvor meget koster den pr. kørt km? (el-pris for sig, men også inkl. nye batterier, anden service, m.m. i bilens levetid)

  • 0
  • 0

Skønt med en ny elbil fra Tesla, men med til historien høre at der ikke eksisterer nogen infrastruktur med quickcharge stationer, der kan overføre den nødvendige energimængde på 45 minutter.
Men mon ikke at man snart ser en indsats på dette område.

  • 0
  • 0

Fra de elbiler der kører og øvrige erfaringer er et godt bud 200Wt/km. Noget mindre for små biler og sikkert større for store biler med højere maks. fart.
Jeg mener at have set 150Wt/km for citroens Ax, og det er effekt fra lysnettet. Svarende til den benzin du skal hælde på.
I runde tal 20KWt/100km.

  • 0
  • 0

Jeg synes efterhånden at det er patetisk at læse teknologi glade mennesker der ikke ønsker at se sandheden i øjnene. 300 biler i USA er det samme som ingenting! I Danmark er der måske omkring 2 mio. personbiler Hvorfor helvede vedbliver medier og den relativt veluddannede elite at beskæftige sig med dette som om at løsningen var lige om hjørnet. Det er ren blændværk og en del af en reaktionær propaganda, hvis eneste formål at at holde folk beskæftiget med dagdrømme, så de store kan blive ved med at tjenne penge koste hvad det vil.

  • 0
  • 0

Jeg synes efterhånden at det er patetisk at læse teknologi glade mennesker der ikke ønsker at se sandheden i øjnene. 300 biler i USA er det samme som ingenting!

Hvad er sandheden da?

Den nye bil er planlagt til at blive produceret med 20.000 biler om året. Stadig ikke meget i forhold til den samlede bilpark, men de er jo altså også en nystartet bilfabrik. Hvis de får vind i sejlene kommer der hurtigt flere fabrikker.

Tesla Roadster, som er den der kun er produceret 300 af indtil nu, er en sportsvogn og så er det måske ikke så dårligt. Produktionen er ved at blive skruet i vejret så at de regner med at producere 100 om måneden. Jeg kender ikke produktionstal for andre sportsvogne i samme prisklasse, men de er nok heller ikke imponerende.

  • 0
  • 0

Er der ingen der har overvejet at oplade under kørsel ?
Det behøver ikke at blive helt trollie bus agtigt, men noget i den retning (resultatet, ikke specifikt metoden).

Når jeg kører ned gennem tyskens land, ku jeg da godt køre inde blandt lastbilerne et stykke tid, især hvis "noget" overtog styringen, så jeg ku få en blund, og samtidig fik ladet familie-øsen op igen.

Ellers er det jo relativt mange af os der i meget høj grad kører 20 - 50 km hver vej til og fra arbejde. Det behøver man ikke at løse med komplicerede batteriskift stationer.

  • 0
  • 0

Jo Henrik. Palle R Jensen har opfundet systemet, og vi skal ikke længere end til Ingeniørhøjskolen i Ballerup for at se prototype nr.1, og måske et glimt af nr. 2.
Når de kommer i drift, d.v.s. når politikere åbner øjnene, så investorer kan tro på at projektet ikke hindres. Da har vi et system, der kan alt det du ønsker for en alm. bil og meget mere.Eks. eldrevet, førerløs med et energiforbrug helt ned til ca.1/10.
Hele Storkøbenhavn kunne dækkes med ca 320 km bane, for samme beløb som metroudvidelsen.

  • 0
  • 0

Kan nogen mon forklare hvorfor elbiler skal være så dyre. Teknikken er jo simpel, men problemet er batterivægt, -volumen, -kapacitet, -levetid, ladetid og -sted.

  • 0
  • 0

En elmotor med mange kræfter, en begrænset vægt og størrelse, samt med en høj virkningsgrad, hører ikke til de helt billige. Selv om vægten er begrænset så vejer en 50kW motor en hel del

Selv om en elmotor skulle være billigere, end en bilmotor med gear, så glemmer de fleste, at den resterende bil, skal være kraftigere dimensioneret overalt, for at klare den ekstra vægt som batterierne udgør.

  • 0
  • 0

480 km på en opladning lyder jo dejligt, men hvad sker der med rækkevidden, når man når vintertid i et land som Danmark?

Jeg mener vi skal vel ikke til at lege gammel luftkølet folkevogn igen, med stor jakke, termostøvler o.a. for at holde varmen i bilen?

Og hvad med elbagrude, lygter o.a. der kræver strøm, hvilken betydning for det for rækkevidden af sådan en Tesla?

I en fossil bil er det jo bare en behagelig bivirkning, at der er et varmespild af en anden verden...

  • 0
  • 0

Der henvises til RUF systemet. Det er et luftkastel, der ikke har kunnet lette i de forgange 20 år og aldrig kommer til det. Økonomien er aldeles håbløs.

Hej Michael Eriksen. Du kommer med en påstand, som virker som en selvopfyldende profeti. Hvis man ikke vil have ny teknologi før andre har lavet det helt færdigt, står det sløjt til med det innovative miljø herhjemme.Det er netop det, der er problemet på politisk plan.Teknisk kan projektet gennemføres. Der mangler blot politisk vilje.
Økonomien- ja, man er jo ikke vant til at se en positiv forrentning på 29%.
Interessant at se dine beregninger for en "håbløs økonomi" i RUF- systemet. Du kan jo sende dem til Palle, så han ved, hvor der kunne være fejl.

  • 0
  • 0

Hvad beregninger er skrevet på, er ikke så vigtigt, blot det kan bruges.
Skal vi bruge runde tal, vil RUF koste ca. 25 mio/km +/-? .
Alm. veje ca. det samme.
Motorveje 50-150kr/km. Letbaner 200-300 kr/km. Metro ca.1000 kr/km.
Monorails skal have frit tværsnitsareal på godt 2x2m i 4-6m højde, mere eller mindre om nødvendigt ved krydsninger af diverse forhindringer.Kun ved tilkørsler er det nødvendigvis i vejniveau. Altså "landarealer i byområder" på ca. 1/4 m2 hver 20 m i rabatten mellem cykelsti og vejbane eller en midterrabat. Vejtræer kan godt blive stående, blot de ikke når ca. 4 m højde. Til sammenligning skal en letbane bruge godt 7m bane i niveau uden for stærke stigninger.
Kollektive Maxiruf er includeret i prisen for KBH oplægget, og der foreligger tilsagn om produktion heraf. Producent kan jeg ikke oplyse.Den store variation i Maxirufmodeller, er vel ikke vigtigere end variationen af busser eller tog. Private kommer senere, når det hele er i drift.
Ja, trafikstyringen er den vigtigste hjørnesten i hele konceptet, hvorfor jeg naturligvis ikke kan vide mere
end Palle selv offentliggør.
Motorvejsnettet, måske med indskrænkninger, efterhånden som der ikke er brug for den store kapacitet, skal naturligvis sammen med det lokale vejnet, bibeholdes. Hvor vil der blive god plads, og ca 22min fra Hillerød til Rådhuspladsen med en Maxi-RUF, og Elenergiforbrug svarende til ca 2 dl benzin!

Nå, det var vist Tesla, et flot markant køretøj- ligesom den danske pendant på Langeland. De ændrer i det mindste Elkøretøjers image som kedelige køretøjer. Rigtigt legetøj for voksne.

  • 0
  • 0

Det koster ca. 10 mia. kr. at udvikle en ny bilmodel

Fortæl det til Tesla Motors. Hint: De har bestemt ikke modtaget finansering der skal måles i milliarder og de har allerede udviklet to meget forskellige modeller.

Og tænk på hvilken underskudsforretning det må være at udvikle supersportsvogne som kun sælges i et par hundrede eksemplarer. Godt nok til et par millioner kr. stykket, men der er langt til 10 mia. kr.

Og trafikstyring? Det kan lade sig gøre med førerløse tog i metroen, så hvorfor skulle det være umuligt med RUF? Du er vist bedre til at se problemer end løsninger.

  • 0
  • 0

Det er ca. 13,5 mia kr med 30% rabat fra genbrug fra andre modeller.

Tja, der er måske en årsag til at de er ved gå nedenom og hjem. Man kan designe og BYGGE 83 togsæt af typen IC4 for 5 milliarder kroner. Og jeg vil mene at det tager noget længere tid at gennemgå udstyrslisten på et IC4 tog...

  • 0
  • 0

Du inkluderer nok omkostninger til selve fabrikken med mere. Det er kun relevant hvis man rent faktisk starter en produktion op i ekstrem skala => projektet er allerede en success.

I første omgang er IC4 projektet nok mere i samme boldgade når det kommer til at bygge en håndfuld RUF MAXI til et mere eller mindre lukket system i København.

Tesla bygger pt. 100 biler om måneden uden at investere milliarder. Det er rigeligt til at starte et RUF projekt på.

Tesla har ansøgt om et lån på 450 millioner USD til at bygge en fabrik der skal bygge 20.000 model S om året. Jeg ved ganske rigtigt intet om industriel produktion, men jeg tror mere på at de gør end at du gør.

Hvis der er brug for 20.000 RUFer om året så er det småpenge.

  • 0
  • 0

Jeg skal naturligvis ikke her gengive alt, der er på http://www.ruf.dk; men kunne du ikke læse lidt om projektet.
RUF eller MaxiRUF. Sidstnævnte er beregnet til at være første køretøjstype, og hele anlægget drevet som ren kollektiv trafik. Producenten( mange gange større end Tesla Motors), som har givet tilsagn om bygning af køretøjerne, har også angivet den pris, som Palle gengiver. De har desuden ikke anset v formen eller drivaggregatet som et problem, vægtmæssig eller på anden måde. Batterierne vejer jo også kun 1/3 af hvad andre batteribiler skal slæbe rundt på.

Aerodynamikken er en af hovedhjørnestenene i projektet. Derfor er der foretaget utallige modelforsøg for at få et godt grundlag til at beregne energiforbruget.Det er jo det, vi skal nedbringe.
At skære ud i pap? Hvad skulle der være i vejen for at komme fra Hørsholm til eks. Rådhuspladsen med RUF.Det er blot een af linierne i KBH, og højdevariationer/ stigninger er kun begrænset af hensynet til comfort . Derfor er der også kun accellerationspåvirkninger på ca. 0,1G. Turen følger nogenlunde de steder du angiver, og er beregnet til at tage 16 min. i en Maxi-ruf. Beregn selv med rufkbh.exe; Findes under "files".

  • 0
  • 0

Med den nye regeringsrokade, kan man håbe, at der kommer et tænkende individ ind som skatteminister i stedet for en bankuddannet bogholder, som proklamerer afgift på elbiler inden de overhovedet er produceret og lang tid før man drømmer om at eksportere dem til lille Danmark.
hvad med en miljøingeniør som skatteminister. Det kunne Lars Lykke evt. drøfte nærmere om på nærmeste bodega. Ideen er da ikke dårlig, men er min fremsættelse usmagelig eller hvad. Jeg synes denne regering har dumpet vor energipolitik tilbage til 70'erne. Jeg kører ikke meget med tog, men jeg troede, at man forlængst havde elektrificeret nettet på hovedstrækninger. I Frankrig kører man Paris-Bordeaux på 3 timer (580km) inkl stop undervejs, og til priser fra 14 euro pr tur. I bordeaux betaler man ca 3 euro for en dagsbillet på alle busser. De har tram (sprovogne), som holder stort set alle biler ude af byen. Det er billigt og dejligt.
Jeg bruger bilen fra Sengeløse (tåstrup) til københavn, fordi det er det billigste. Det koster 80 kr for en retur med offentlig + 40 min ventetid. Det koster kun 40 kr i egen bil. Driftsudgifter har jeg jo betalt i forvejen, og jeg kan ikke bo her uden bil.

  • 0
  • 0

Prisen virker da ikke så dyr, når man ser hvad en almindelig familiebil i mellem klassen efterhånden koster. Disse biler skal sammenlignes med biler i topklassen over 500.000 kr. Batterilevetid skulle være i top ved denne bil, da bilen har batterier, som er lavet i mange sektioner, som kan skiftes, når de bliver trætte. En rigtig lækker bil, som jeg er spændt på at se, om den virkelig kan rumme 7 personer, eller der måske ligger et kiks i data angivelserne. Det er blot noget træls, at elbilerne ikke er noget længere fremme i udvikling, nu hvor krisen krasser.

  • 0
  • 0

Dette må betragtes som verdens første seriøse elbil, og både prisen (vel 250-300.000 kr i DK) og præstationerne er suverene - svært at skjule sin begejstring!

Hvis bilen her holder hvad den lover kan den jo rent faktisk bruges til ferieture sydpå, med 4 1/2 times kørsel efterfulgt af 45 min opladnings pause osv. Det blir ligesom køre/hviletid for lastbilchaufførerne, og så er der ikke meget perspektiv i Project better place og Dongs batteriskiftestationer mere:D

Håber ikke at den latterlige nørd til Kristian Jensen ødelægger det hele med sine planlagte afgifter på elbiler efter 2012.

  • 0
  • 0

og så er der ikke meget perspektiv i Project better place og Dongs batteriskiftestationer mere:D

Faktisk kan Teslas nye bil også lave batteriskift gennem bunden af bilen.

Hvis alle bare er enige om at det sker gennem bunden så kan man nok godt bygge en robot der er kompatibel med mange forskellige formater. Dermed er det ikke bydende nødvendigt at blive enige om en fælles standard fra starten.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke al den snak om hurtige batteriskift som så mange bliver ved at nævne.

Hvor realistisk er det, at man, både praktisk og økonomisk, får det gennemført.

Prøv at se på hvor mange servicesteder der skulle være med i den ordning, for at gøre det landsdækkende, og hvad det ville koste at have alle de batterier på lager, klar til skift...
Og så holde det op mod, hvor mange der egentlig har et så stort kørselsbehov, hver dag.
Det vil, i mine øjne, aldrig blive en rentabel forretning.

Og så længe at de forskellige producenter ikke har samme batteri-løsninger osv. er det slet ikke realistisk...

Batterier koster fra 50.000 og opefter, så prøv selv at gange det op med antal servicesteder, hvis de "bare" skulle have 10 ekstra batterier på hvert sted...

Norske "Think" prøvede at føre det ud i praksis, uden held. Den del af deres koncept er allerede lagt på hylden igen...
Årsag: ingen interesse/tilslutning fra hverken forhandlere, eller mulige servicesteder...

En leje/låne afgift på ca. 1.500 - 2.000 kr. pr. måned, som "Think" lagde op til, for at være med i en batteri-ordning.... Den vil jo ødelægge den økonomiske fordel med det samme.

Når batterier i dag kan klare mere end 150-200 km. på en opladning, vil det alligevel være et fåtal der overhovedet vil have glæde af en batteri-bytteordning, på dagligt basis. Og hvorfor så betale i dyre domme, for en aftale man ikke bruger...

Gennemsnitsdanskeren kører godt 50 km. dagligt.
Derfor vil størsteparten af bilister sagtens kune bruge en af de eksisterende biler, og så lade batterierne op, enten hjemme eller ved arbejdspladsen.

Så, i mine øjne er de omtalte batteri bytteordninger ikke det der skal satses på pt..

Levetiden på eks. LifePo4 batterier, er i øvrigt over 1500 opladninger, så det burde give en del års forbrug, inden et evt. batteriskifte. Og til den tid, så er prisen på batterier sikkert faldet betydeligt.
Vi har eks. testet nogle LifePo4 batterier, og efter 1500 cycles, holder de stadig over 85 % af deres kapacitet, hvilket må siges at være ganske acceptabelt.

Så, flere ladestationer i Danmark. Gerne i form af gratis parkeringspladser, i alle byer, med tilhørende lademulighed.
Det må være løsningen, i stedet for at satse på bytteordninger...

Bare min mening om de omtalte bytteordninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten