Tesla-hamstring: Skatteministeriet frygter milliardtab

11. november 2015 kl. 15:4482
Tesla-hamstring: Skatteministeriet frygter milliardtab
Illustration: Tesla Motors.
Der hamstres elbiler i den helt store størrelsesorden, inden de ved årsskiftet bliver markant dyrere, når afgiftsfritagelsen forsvinder. Skatteministeriet frygter milliardtab.
Artiklen er ældre end 30 dage

Skatteministeriet frygter et øget mindreprovenu på 1,6 milliarder kroner fra registreringsafgiften som følge af en massiv hamstring af elbiler.

Det fremgår af et notat fra Skatteministeriet.

En elbil kan fritages for registreringsafgift, hvis den er anmeldt til registrering inden udgangen af 2015, og ifølge skatteministeriets notat hamstrer elbilforhandlere altså nummerplader for at kunne sælge deres produkter på fordelagtige vilkår.

»...forhandlerne af elbiler, herunder luksusprægede elbiler, i perioden efter offentliggørelse af aftalen af 9. oktober 2015 om de fremtidige afgiftsvilkår for el- og brintbiler, har bestilt uforholdsmæssigt mange sæt nummerplader, tilsyneladende med henblik på nyregistrering i 2015,« hedder det i notatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

'Forhandlere af [...] luksusprægede elbiler' dækker sandsynligvis over amerikanske Tesla, og ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) skal Tesla have indregistreret 2.500 køretøjer med henblik på at sælge dem videre på fordelagtige vilkår, når elbilerne til næste år bliver dyrere.

Læs også: Ny aftale om elbiler: Tesla får et ordentligt smæk

Den manøvre er ministeren dog stærkt utilfreds med, og han fortæller til DR, at elbil-hamstring er ulovligt.

»Jeg har fået en meddelelse fra Skat om, at der er blevet indregistreret 2.500 luksusbiler, sandsynligvis fra Tesla, og noget tyder på, at der er tale om en omgåelse af de regler, vi har for afgiftsfritagelse på elbiler,« siger han og tilføjer, at han ikke med sikkerhed kan udelukke, at der blot er tale om en markant stigning i antallet af private borgere, der køber Tesla'er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg kan ikke sige noget om, hvem der står bag, men jeg er yderst tvivlende over for, at det skulle være 2.500 danskere, som har fået denne her idé,« siger Karsten Lauritzen.

Tesla afviser over for Berlingske Business blankt beskyldningerne om hamstring. Ifølge Esben Pedersen, der er talsmand for Tesla i Skandinavien, er det øgede salg drevet af private købere, der vil have en Tesla, inden de bliver for dyre efter årsskiftet.

»Fra 9. oktober til 11. november har vi solgt 144 biler. Det er en stigning på cirka 50 procent i forhold til en tilsvarende periode før de politiske udmeldinger. Den her stigning er udelukkende et udslag på de politiske meldinger. Men de når slet ikke op på det niveau, ministeren foreslår,« siger han og tilføjer, at nogen må have fejlinformeret ministeren.

Skatteministeriet vurderer, at det store antal indregistrerede elbiler kan udløse en regning på godt en milliard kroner, da det vil øge mindreprovenuet på registreringsafgiften for 2015 til 1,6 milliarder kroner.

På finansloven lyder skønnet på 550 millioner kroner.

82 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
104
1. december 2015 kl. 15:28

Men uanset hvordan, så viser hele foranstående diskussion at det er han ikke ene om. Det er på høje tid at der sker en gennemgribende reform af bilbeskatningen. Det vil nok gøre ondt på os der allerede har en bil fordi de brugte biler "følger med", men med lidt held kan vi fortsætte vor afdragsordning med banken. Det er trods alt hovedparten af bilens pris der er skat (afgift) til staten.

Men det viser da at det er på høje tid staten griber til nældens rod og fjerner den helt igennem tåbelige bilbeskatning. Som det har været i mange år, og som det ses meget tydeligt nu, virker den som narkotika på skatteministeriet/finansministeriet/regeringen osv. - kort sagt ødelæggende.

Skatteministeren kan så aftrappe fjernelsen over flere år, og få et årligt problem i en længere årrække, eller tage problemet "i et enkelt stort hyl".

103
27. november 2015 kl. 16:45

Ved import af brugte biler (eg. kørt mere end 2000 km) der har været indregisteret i et andet EU land skal man iflg. SKAT betale den oprindelige reg. afgift på en tilsvarende bil der blev nyregisteret i DK i samme år som den den oprindeligt blev nyregistreret, minus værdi nedskrivning.

Hvis ovenstående er korrekt - så må det jo umiddelbart give mulighed for registreringsafgiftsfri import af elbiler (til og med årgang 2015) i en årrække, sålænge der er fornuftige og velholdte eksemplarer tilgængelige i andre EU lande. Så frem mod 2020 og lidt efter vil brugte elbiler være forholdsvis meget billigere end nye købt og registeret i DK. Nogle nye modeller og teknologi i nye årgange vil være forholdsvis dyrere pga den stigende afgift end de brugte der er fra årgang til og med 2015 (eg. dem vi kender idag). Men fx Tesla og Nissan kan jo nok fortsætte de næste år med at sælge nyere brugte EU modeller som reelt afgiftsfrie biler og dermed bruge af nummerplade lageret.

102
19. november 2015 kl. 21:56

Man skal vist lede meget grundigt efter fordele for miljøet i den her ændring - en forventet højere rotationshastighed giver vist ikke den store forskel. Her er det kun miljøet og ergo os, der taber.

99
17. november 2015 kl. 12:14

Det er da helt latterligt, at man vil lave politiske indgreb bare fordi de beregningsforudsaetninger man har gjort ikke holder stik ;-)

Jesper

97
16. november 2015 kl. 18:48

Kristian Jensen = Karsten Lauritzen ;-)))

96
16. november 2015 kl. 18:35

Nu er sidste uges evt. registreringer af Tesla synlige på https://nrpla.de/soeg , og siden 9 oktober er der indregistreret 212 Teslaer. Hvor blev de 2500 Teslaer af Kristian Jensen??? Lav dit hjemmearbejde og lær at læse indenad.

95
16. november 2015 kl. 10:39

Jeg mangler også at se en løsning fra elbiltilhængerne på, hvordan man undgår at slå et hul i Statskassen på 30-40 kr mia/ år, hvis afgiftfritagelserne skal fortsætte.

Hvorfor skal "vi" dog löse et problem som folketinget helt selv har skabt og derfor ikke er interesseret i lösninger på? Man må bare konstatere at: Det går fint i Sverige uden registrerings afgifter og uden "klassekamp" mellem drivmidler.

Näh, Hele debatten skyldes jo kun at klovnerne bliver taget i deres sädvanlige lovsjusk mens "sagen fortsat er varm" og man derefter välger at blamere sig yderligere ved at pibe i medierne over at man ikke (längere?) formår / orker at skrive love, der ikke bliver "gamet" (Eller I hvert fald först bliver "hacket" efter de to-tre uger som befolkningen kan huske).

92
15. november 2015 kl. 16:53

Raymond - ved at prioritere vindmøller frem for afgiftsfritagelse af elbiler, får man 80-100 gange mere CO2 reduktion ved vindmøller for de samme penge.

Vindmøller og elbiler hænger uløseligt sammen, uden elbiler får vi ikke det fulde udbytte af vindmøllerne - vi skal have ændret hele transportsektoren - og så vidt jeg ved, så vil den nuværende regering OGSÅ arbejde for udsættelse af vindmølleprojekter. Mange af de beregninger, der bliver præcenteret her har kun den konsekvens, at der ikke sker en skid, for vi skal bare vente og vi skal bare lige gøre det i en anden rækkefølge.

90
15. november 2015 kl. 09:01

Karsten: Selvfølgelige er argumentet CO2, man dræber ikke en CO2 reducering på et af de vigtigste områder, hvis man var bare en smule ansvarlig - Denne regering gør ikke det "nødvendige", mon ikke det viser sig, at alle deres nedskæringer på de forskellige områder kun er en måde til at skaffe penge til en reduktion af topskatten samt reduktion af grundskylden, så sådan én som mig kan få flere penge til mig selv - visionsløst og skammeligt - og du skriver at man skal tage de billigste virkemidler først, regeringen neddrosler alle grønne tiltag og denne type argumentation er ren BL, for i real life, så sker der så bare ingenting. Hvor dyrt det er at fortsætte afgiftsfritagelsen af elbiler kan stadig diskuteres, de beregninger finansministeriet har lavet passer i hvert fald ikke i virkeligheden, men passer selvfølgelig til dine og regeringens argumenter.

87
15. november 2015 kl. 00:06

Morten - enig! Jeg mangler også at se en løsning fra elbiltilhængerne på, hvordan man undgår at slå et hul i Statskassen på 30-40 kr mia/ år, hvis afgiftfritagelserne skal fortsætte.

Så det er elbiltilhængerne(jeg tror du har misforstået noget, du burde nok snarere kalde os bekymrede for fremtiden, mennesker), der skal finde løsningen, det er deres ansvar? har du tænkt lidt over implikationen i det udsagn - skal alle politiske beslutninger løses af andre end politikerne? Hvor meget har staten tabt i afgifter ved indførslen af den nuværende "grønne" afgift, hvor småbilerne næsten ingen afgift betaler og hvor nogle leasede biler kun betaler 1% afgift om måneden og derved ikke kommer til at betale samme afgifter som købte biler. Man skulle måske se på om ikke man kunne hente noget provenu her. Ud over det, så mener jeg ikke at elbiler skal fortsætte med at være afgiftsfrie, men for nuværende skal indfasningen ske over mange flere år, så det bliver den mest økonomisk attraktive befordringsform i fremtiden.

85
14. november 2015 kl. 23:51

Raymond - skal vi ikke spille med åbne kort her?
Indtil videre har det været muligt, som du selv giver udtryk for: <a href="https://teslaforum.dk/forum/topic/hvordan-f..">https://teslaforum.dk/fo…;. indlægget fra 27-09-2015

Hvem spiller med lukkede kort - jeg gemmer mig jo ikke ligefrem i et alias, læs, hvad jeg har skrevet - det har ikke kunnet betale sig og du bruger det ikke destro mindre som et argument, endda noget som du ved ikke fortsætter. Og så om det andet, en bil der kører mindre på literen betaler mere i afgifter end en bil som kører længere på literen, eller omformuleret, en elbil betaler mindre(fordi den "kører" længere på literen) - er det ikke en lidt sær måde at sammenligne de 2 fremdriftsmuligheder? det er stadig uomtvistelig, at "Men det ændrer ikke ved at el er beskattet højere end petro produkter pr energienhed for slutbruger."

83
14. november 2015 kl. 22:52

Der er ingen tvivl om at vi vil og bør bevæge os hen mod alternative energikilder i vores transportsystem.

Men det er tudetosset at ligestille elbiler og biler med forbrændingsmotorer ift. afgifter, og, som mange påpeger, så er de beregninger, der ligger til grund for disse beslutninger, ganske tvivlsomme.

Gad vidst om Tesla har set på udviklingen hen mod lukningen af solcellebranchen, hvor Energinets telefoner glødede i døgndrift med tilmeldinger til den gamle afregningsordning?

Der mangler et provenu fordi man ville fremelske en eksperimentel elbilskultur her i dannevang med afgiftlempelser. Planen blev dog bremset lidt af en finanskrise, og nu vil venstre gerne give lidt til de rigeste, og så duer det jo ikke med endnu et hul som ikke lader sig fylde så let. I mine øjne så er elbilen på samme vej som solcellerne, og de vil formentlig dykke i pris og langsomt ligne de dino-drevne. Hvis man stadig havde en drøm om at kunne brande sig på et grønt image med elbiler og VE, og evt. opfyldelsen af BetterPlace drømmen, så burde man ikke pludselig brandbeskatte elbilerne, men man kunne jo istedet hæve vægtafgiften på de store dieselbiler, og så bruge det provenu til at lukke hullet efter elbilerne. Til syvende og sidst, så kunne man jo også sætte skub på indførelsen af roadpricing og blot matche brændstofafgiften med nabolandene, og så glemme alt om mærkelige afgifter og at blande sig i hvad folk kører i af biler. Så ville en brugtvognsforhandler eller to med tyske forbindelser nok blive arbejdsløs, men samfundet ville nok bestå alligevel. Det kunne jo tænkes, at hvis man ikke skulle betale 200000 ekstra for sin familiebil, så ville man måske være mere tilbøjelig til at ringe efter en håndværker, når man havde et byggeprojekt. Det kunne også være at man købte en ny bil istedet for en brugt, og så ville ofre penge på pleje af denne på autoriseret værksted, ekstra evt. menneskebetjent pleje i vaskehallen, skift af dæk sommer og vinter, osv. alt sammen noget der sender penge i omløb til gavn for beskæftigelsen. En bil er skam en glimrende katalysator for forbrug.

80
14. november 2015 kl. 20:02

Karsten: Ingen har brugt den ordning i 2014 eller 2015 ud fra det synspunkt, at det slet ikke kan betale sig, investeringen "koster " 12.600 km og abonnementet "koster" 380km pr. måned. Så hvis du vil holde dig til korrekte tal, så GØR DET!, det andet er manipulation. Som Hans A skriver: "Det er jo meget fint og rigtigt alt sammen. Men det ændrer ikke ved at el er beskattet højere end petro produkter pr energienhed for slutbruger. Det vil i givet fald være et helt nyt princip hvis energi bliver beskattet efter tilbagelagt afstand pr energi enhed ?" - det er ubestrideligt!

79
14. november 2015 kl. 19:55

Fair nok, det var min fejl at jeg ikke fik skrevet at jeg tog udgangspunkt i reglerne fra 1/1-16.

Hvordan kommer du frem til 5.5 kr/L i diesel afgift? Jeg gik ud fra dagens tal fra:https://www.shell.dk/products-services/on-the-road/fuels/fuel-price/current-prices.html#dieselpriserzz-14

Shell FuelSave Diesel Pris ekskl. moms og afgift 4,54 Energiafgift 2,66 CO2-afgift 0,42 NoX-afgift 0,047 Pris ekskl. moms 7,67 Pris inkl. moms 9,59

(7,67-4,54)*1,25=3,91 kr

77
14. november 2015 kl. 16:12

Du har glemt i dit regnestykke, at over 4.000 kwh/ år på elregningen nedsættes elafgiften med ca. 40 øre + moms/ kwh. På den sidste elregning for mit elhus er den nedsatte afgift 0,408 kr + moms = 0,51 kr/ kwh inkl. moms. For retfærdighedens skyld, så lad os regne det som optagen ladeenergi og give den et tab på 10% - så giver du ialt 0,55 kr/ kwh i moms og afgifter.

Arrh. Det er korrekt at hvis ens hus er elopvarmet, så får man et plaster på såret i forhold til at fyre med olie. Har man ikke elvarme, så skal der betales ved kasse et for alle de kWh man bruger. Incl. dem man hælder på bilen. Afgiften er derfor ca.1.10 kr/kWh.

Jeg kan også selv levere svaret:</p>
<p>Vi er i en Tesla tråd - den bruger ca. 0,18 kwh/ km ~ 18 kwh/ 100 km hvilket giver en samlet afgiftsbetaling på 18 x 0,55 kr = 9,90 kr afgift og moms for 100 km</p>
<p>En tilsvarende størrelse benzinbil bruger 6 ltr. benzin for 100 km => 6 x 6,82 kr/ l = 40,92 kr afgift + moms for 100 km.</p>
<p>Altså benzinbilen betaler: 40,92 : 9,90 x 100% = 413% mere i moms og afgift for 100 km kørsel

laver man samme regnestykke for en Zoe og Clio ser det sådan ud:

Renault Zoe bruger ca. 0,16 kwh/ km ~ 16 kwh/ 100 km hvilket giver en samlet afgiftsbetaling på 16 x 1,10 kr = 17,60 kr afgift og moms for 100 km

En tilsvarende Renault Clio bruger 4 ltr. Diesel for 100 km => 4 x 3,91 kr/ l = 15,64 kr afgift + moms for 100 km.

Altså dieselbilen betaler: 15,64 : 17,60 x 100% = 89% i moms og afgift i forhold til elbilen. Så til trods for at dieselbilen bruger over dobbelt så meget energi som elbilen, betaler den mindre i afgift.

Vælger man sine tal med omhu, skal man nok opnå det resultat man ønsker.

76
14. november 2015 kl. 10:57

Det er jo meget fint og rigtigt alt sammen. Men det ændrer ikke ved at el er beskattet højere end petro produkter pr energienhed for slutbruger. Det vil i givet fald være et helt nyt princip hvis energi bliver beskattet efter tilbagelagt afstand pr energi enhed ?

73
13. november 2015 kl. 22:22

Christian - når du negligerer en officiel rapport fra Skatteministeriet som "skøn" - så stopper jeg diskussionen her

"Anm. Til beregningerne er anvendt følgende emissionsfaktorer: For luftemissioner ekskl. CO2 er for 1990 anvendt Miljøstyrelsens skøn over faktiske emissioner."

det er det rapporten bygger på - ja det vælger jeg at negligere.

Tja - måske fordi lastbiler kører 60-70% længere på literen end for 25-30 år siden

har du overhovedet set linket - og derved også negligeret en officiel rapport ?

71
13. november 2015 kl. 22:08

Christian - Hvor (udover dit sidste indlæg)?

det første...

Læs lige denne helt igennem - årlige omkostninger som følge af luftforurening for fossilbiler . 1.100 - 1.500 kr/ år

De skøn der er i den rapport er jo langt fra virkeligheden, den medinddrager ikke det mindste af det der er skitseret og i øvrigt outdatet, den bygger på tal fra 1996 og CO2 omkostninger fra 1990- vi er kommet lidt videre.

"Omkostningerne ved trafikkens luftforurening er reduceret betydeligt de senere år. Således er der fra 1990 til 2001 (dvs. fra euro0 til euro3 normer) sket en reduktion i omkostningerne på ca. 75 procent for benzinbiler og 60 pct. for dieselbiler, jf. tabel 4.1 og 4.2."

https://www.nordicenergy.org/wp-content/uploads/2012/03/Nordic-Energy-Technology-Perspectives.pdfside 26 tabel 1.9 og side 120 - hvordan er CO2 emmisioner fra transportsektoren nedafgående og dermed også omkostningerne ? De fleste rapporter skitserer også en øget omkostning ved CO2 påført samfundet, modsat skats beregningsmodel.

Du kan jo spørge dig selv - hvor meget steg indtægten til staten da vi gik fra vægtafgift, der fokuserede på traditionel infrastruktursbelastning, til grøn ejerafgift, der også skulle inddrage de miljømæssige implikationer? nok til at dække de omkostninger?

69
13. november 2015 kl. 20:43

Dokumentation, Tak!

For det første spurgte jeg først, for det andet er det rimelig åbenlyst. Hvad betaler biler, der bruger fossile brændstoffer til miljøet og hele den udbygning og opretholdelse af infrastruktur, der supporter den? Læg lige mærke til at jeg ikke kun taler veje, men også tankstationer, transport helt fra platformene til rederierne til bilerne, den kontinuerlige drift - tag derefter alle de beviste samfundsskader fossile brændstoffer (igen hele kæden) "helt overordnet" påfører vores samfund både nuværende og de forventede - tag ca 20% af det, det svarer til transportsektoren andel. Der er utallige undersøgelser og beregninger der understøtter dette også hvad det koster, dog ikke direkte bundet op i Danmarks økonomi, men sådan generelt. Dr. Xiaochun Zhang er en af de førende på området ellers kan jeg anbefale "Nordic Energy Technology Perspectives" af IEA -de skitserer det også ret omfattende.

67
13. november 2015 kl. 20:25

Christian - fossilbiler betaler langt flere penge i afgifter end de omkostninger de påfører samfundet - den del der ligger ud over omkostninger, virker det som om, du mener at elbiler også skal fritages for.</p>
<p>Det efterlader et kæmpe hul i statens finanser, som skal findes på anden vis

Fossilbiler betaler ikke engang tæt på de omkostninger de påfører samfundet, specielt ikke hvis man medindregner SCC, hvor har du dog det indtryk fra?, som jeg sagde, det jeg gerne ville se en kilde eller en argumentation på, jeg har ikke set nogle endnu . Igen du ser alt for simplificeret på emnet.

65
13. november 2015 kl. 19:59

Christian - hvad er det el-biler betaler i grøn afgift?

Hvorfor omlagde man afgiften fra Vægt til grøn?, så har du også dit svar på hvorfor - også hvorfor det er lidt mere kompliceret end du gør det til.

Dog mangler det at den såkaldte "grønne" ejerafgift burde en del mere omfattende og en del mere bekostelig, hvis man tog de reale tal med i betragtnignen

63
13. november 2015 kl. 19:45

Christian - lad os gøre det kort: trafikinfrastruktur</p>
<p>Sagt på en anden måde: konverterede alle fossilbiler til el i morgen, så skulle der stadig bruges de samme veje, og de ville nok blive slidt lige så hurtig ned

Så din definition på infrastruktur er veje? Så kan jeg godt forstå vi er meget langt fra hinanden i hvordan verden skal anskues... Du er godt med på at det afgiftsforskellen mellem el og fossile brændstoffer vi snakker om ik ? Det er lige en kende simpelt at reducere emnet til trafikinfrastruktur - det er det vi til dels har grøn ejerafgift til... - Selv uden social cost of carbon er det noget mere kompliceret end din tilgang :)

62
13. november 2015 kl. 16:44

Svaret afhænger jo som regel af spørgsmålet. Og I er vist ikke enige om spørgsmålet.

59
13. november 2015 kl. 13:14

Hvis vi kikker systemeffektivitet til elbiler - altså inkl. tab på elværket - er elbilen ikke meget mere effektiv end benzinbilen.

Nu sammenlignede jeg godt nok på diesel, men ok. Uanset hvad så popper hverken benzin eller diesel ud af den blå luft. Det skal raffineres og det kræver nok så meget energi. Det har jeg med vilje ikke taget med i betragtning, da det er vanskelige data uanset om det er ladetab, transport, raffinering mm. Desuden er effektivtetstabet ved el kun en meningsfuld faktor i det omfang energien faktisk kommer fra kulkraft eller lignende. Det er jo under halvdelen i DK.

Du kører ufortrødent på med din "bevægelsesenergi" (30-35%). Det er for mig at se helt urimeligt at brændstofbiler på den måde tildeles rabat for at være ineffektive. Desuden er et komplet fiktivt tal der er forskelligt fra bil til bil. Du betaler jo ikke mindre energiafgift fordi du kører i en bil med en mindre effektiv motor og dermed kan omsætte mindre af energien til bevægelse. Benzinen koster det samme uanset hvilken bil du tanker den på. Udgangspunktet må være energiindholdet i det som puttes på bilen.

55
13. november 2015 kl. 09:40

Nej, du skal indregistrere den inden nytår, ellers koster det afgift.

52
13. november 2015 kl. 09:31

Hvorfor skyder du Rune i skoene at han taler om vægtafgift?

Han taler om hvorvidt elbilerne ikke også "slider på vejene". Jo, det gør de. Det er præcist den afgift der hed "vægtafgift" i gamle dage. Registreringsafgiften har på intet tidspunkt haft noget med bilerne slid på veje at gøre. Det er en luksusafgift fra gamle dage. Jeg kan godt læst hvad han skriver og det forekommer at han forsøger at dreje debatten når han forsøger at få registreringsafgiften til at betyde det samme som vi oprindeligt har haft vægtafgift (nu grøn ejerafgift) for.

53
13. november 2015 kl. 09:32

Målt pr. kwh bevægelsesenergi - altså fremdrift, slipper elbilerne ca. med en 1/3 del i afgift

Vi kan da være ligeglade med bevægelsesenergien. Det er bare et udtryk for at brændstofbiler er mindre effektive. Energiindholdet i en liter diesel er 9,7 kwh. Energi- og CO2-afgifter er 3,13 kr. Altså er der en kWh-afgift når du får din energi som diesel på ca 0,32 kr. El-afgiften er til sammenligning 0,87 kr. Det er derfor omvendt af hvad du skriver.

51
13. november 2015 kl. 09:24

hvordan udvindes og omfordeles fossile brændstoffer? Vi er enige om at bilerne i sig selv ikke slider mere på infrastrukturen - men der mere en dem alene, der skal indregnes i bekostningerne - selv uden social cost of carbon, koster hele infrastrukturen, der understøtter de fossile brændstoffer væsentligt mere.

50
13. november 2015 kl. 09:06

En "stråmand" er ikke et øgenavn, men en betegnelse for en uærlig måde at argumentere på. Der er ingen her der gør sig til speciel talsmand for at elbiler endelig ikke skal betale vægtafgift. Dette handler om registreringsafgift. Derfor rammer du forbi skiven.

Hvorfor skyder du Rune i skoene at han taler om vægtafgift?

I det svar, hvor du endda to linier over inkluderer ordet registreringsafgift (skrevet af Rune):

Hvorfor skal elbiler ikke betale registreringsafgift ?</p>
<pre><code>Kører de ikke på de danske veje som andre biler?
</code></pre>
<p>Fin slidt stråmand du har der. For at fodre trolden et øjeblik: Elbiler kan og skal betale vægtafgift som er afgiften til dette.

beskylder du Rune for at være Troll og komme med stråmænd, udelukkende fordi du ikke er i stand til at læse indenad.

Rune udtaler sig intetsteds om vægtafgit, så det er simpelthen for pinligt (ubegavet) at du overfuser ham på den måde.

48
13. november 2015 kl. 08:51

</p>
<p>Det der kræver vist en kilde eller en som minimum en argumentation af hvad du regner som infrastruktur - jeg tror ikke du finder mange beregningsmetoder /undersøgelser, der vil give dig medhold.

For kuglelejer stiger sliddet med tredje potens af belastning og noget lignende gør sig vist gældende for gummihjul-vej. Er elbiler lettere end fossildyr med samme perfomance? Iøvrigt bruger elbiler enten fossil eller også noget sindsyg dyrt VE,så det der med en tredjedel energiforbrug er fis.

45
12. november 2015 kl. 23:30

Tesla DK er en af SKATs mange private nummerpladeoperatører, ligesom andre bilforhandlere og synsvirksomheder. De bestiller nummerplader hos SKAT så de kan indregistrere de biler de sælger. Bestillingerme er IKKE indregistreringer, blot lagerændringer.

44
12. november 2015 kl. 16:33

En "stråmand" er ikke et øgenavn, men en betegnelse for en uærlig måde at argumentere på. Der er ingen her der gør sig til speciel talsmand for at elbiler endelig ikke skal betale vægtafgift. Dette handler om registreringsafgift. Derfor rammer du forbi skiven.

Hvorfor? Ganske kort så stiller en høj værdibaseret afgift elbiler kunstigt dårligt. Dens force er lavt forbrug og lave vedligeholdelsesomkostninger. Når man så samtidigt beskatter el meget voldsommere end fossilt brændstof (målt per joule), så bliver resultatet faktisk at diesel bliver begunstiget og el straffet. Dette er til skade for vores klima og vores sundhed. Men, alt dette er velbelyst i artikler og debatspor her op ing.dk og andre steder og det undrer at du ikke kender det. Derfor argumenterer du for mig at se enten uærligt eller usandsynligt udvidende. Undskyld.

43
12. november 2015 kl. 16:15

Rart at se i et forum som ing.dk at modenheden er i top.

Synes det er lavt sat, at man giver folk navne, i stedet for at prøve at argumentere og oplyse på en helt almindelige facon.

Fint at el biler er dit hjertebarn, men erkend at ikke alle deler samme hjertebarn.

41
12. november 2015 kl. 15:55

Hvorfor skal elbiler ikke betale registreringsafgift ?

Kører de ikke på de danske veje som andre biler?

40
12. november 2015 kl. 15:04

Lidt svært at opretholde et sådan system, når man kan købe benzin i Tyskland til billige penge.

Spørgsmålet er vel om folk virkelig gider køre så meget efter billigere benzin. Der bliver brugt 5 mia. liter benzin og diesel i DK årligt. Lægger man 1,50 kr. ekstra per liter, så er tabet ved afskaffelsen af registreringsafgiften formentlig tjent ind. Den prisstigning tror jeg ikke du får ret meget grænsehandel ud af.

Men sagen er naturligvis at registreringsafgiften bør fjernes eller kraftigt reduceres næsten uanset hvordan man ønsker at dække tabet. Den burde i hvert fald ikke pålægges elbiler. 180% er simpelthen en urimelig konfiskatorisk skat på noget de fleste familier har brug for.

39
12. november 2015 kl. 13:44

Lidt svært at opretholde et sådan system, når man kan købe benzin i Tyskland til billige penge.

35
12. november 2015 kl. 11:29

Hvorfor vurderes det som ulovligt ?

33
12. november 2015 kl. 09:39

Nu skal I være ordentlige. Det er da bestemt eksperterne, der taler om tab her, hvis nogen ved noget om tab, så er da bevistligt SKAT!!!! ;-P

32
12. november 2015 kl. 09:36

Han er da heller ikke den skarpeste kniv i skuffen ham Karsten Lauritzen, når han udtaler noget forkert uden at have styr på facts. Det er vel det idéen med at være minister er, at man sørger for at have sin baggrund i orden, før man kommer med en udtalelse der ender med at sparke en selv bagi. Måske også nogle lobbyister og embedsmænd der skulle grave lidt dybere næste gang.

31
12. november 2015 kl. 08:32

Afskaf regisstreringsafgiften, og lad folk betale over forbruget - det vil give nyere (og grønnere) biler på vejene, og folk betaler for hvad de bruger - på brændstof. Al vedligeholdelse af vejene kan flyttes til brændstoffet, så folk betaler for hvad de kører - så de biler der kører længst på literen vil blive polulære.

Elbiler skal stadig lades, og strøm koster også.

Registrering skal stadig koste, men kun den faktiske udgift der er ved registreringen - ikke en beskatning

30
12. november 2015 kl. 07:41

Tesla indregistrerer og får nrplader til bilerne for at komme foran afgifterne.

Det er ikke ulovligt, men skatteministeren melder ud, at der nu skal lovgives imod Teslas køb af biler. Det er jo en "skattejagt" på Tesla (undskyld udtrykket).

29
11. november 2015 kl. 22:48

Det virker ærligt talt ikke som en særligt udbredt taktik. Og det har da slet ikke noget at gøre med artiklen?

28
11. november 2015 kl. 20:34

Besynderligt hvis den Californiske bestiller af de 2.500 nummerplader ikke er klar over at Teslas salg i Danmark i 2016 er tæt på nul. Nogen har ikke snakket ordenligt sammen. 150 biler på en måned, det giver vel cirka 500 indtil nytår.

Kan Tesla afbestille de godt 2.000 nummerplader (2mio kr) de ikke får brug for? Eller er det bare ærgerligt ?

26
11. november 2015 kl. 19:52

Er det ulovligt at en forhandler registrerer x antal modeller før en ændring i lovgivningen træder i kraft?

Mvh.

25
11. november 2015 kl. 19:41

Altså ud over at det her er en generelt søgelig og håbløs sag, i og med vores skatteminister beskylder Tesla på baggrund af, først og fremmest spekulationer, som i øvrigt er baseret på et forkert grundlag, så er der noget i den beregning, jeg ikke helt er med på.

Når nu skatteministeriet så "smukt" har beregnet sig frem til at have et mindreprovenu på 550 mio kr., der bygger på de meget indsigtsfulde og fantastiske tal: 2250 solgte elbiler i 2015, med et forventet tab på 240.000 kr i gennemsnitlig afgift per bil. Vi har jo alle en holdning til denne beregning, men det er trods alt den de bruger.

Der hvor kæden lidt hopper af for mig er; der er bestilt 2500 nummerplader til den sidste del af året, såfremt alle disse bliver påmonteret og solgt inden årsskiftet, så er jeg med på at det i følge den fabelagtige beregningsmetode vil give lidt over 1 mia kr - men hvor kommer de øvrige 500 - 600 mio kr fra? Den gennemsnitlige vurderet afgiftsfritagelse for elbiler blev lige pludselig yderligere fordoblet :)

Tog de virkelig den meget kritiseret vurdering på mindreprovenuet og tænkte; "Nej, fandme nej det skal være vildere, noget med nogle milliarder!"

24
11. november 2015 kl. 19:31

@Christian.</p>
<p>Hvilken del af denne sætning er uklar?</p>
<p>''»Jeg har fået en meddelelse fra Skat om, at der er blevet indregistreret 2.500 luksusbiler, sandsynligvis fra Tesla..''</p>
<p>ER BLEVET, det er ikke at opbygge lager af #plader.</p>
<p>Jan

Hej Jan For mig at se, er der ikke noget uklart i den anførte sætning. Og jeg ser slet ikke noget uklart i Ing.s artikel iøvrigt. Det er helt i overensstemmelse med det, jeg skrev. Det er derfor artiklen ikke er en and. Den dokumenterer, at Skatteministeren enten misforstår eller fordrejer det budskab, han har fået fra Skat og dermed bringer en forkert oplysning til torvs.

23
11. november 2015 kl. 19:12

Danmark er drevet af lusede amatører og hængerøve. Så kan de lære det.