Tesla bygger 250 MW virtuelt kraftværk i Australien
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tesla bygger 250 MW virtuelt kraftværk i Australien

Illustration: Tesla

Søndag underskrev Jay Weatherill, der er premierminister i de australske provins South Australia, en aftale med Tesla om at installere solceller og batterier i 50.000 australske hjem.

I alt vil solcellerne, på hver 5 kW, udgøre et virtuelt kraftværk på 250 MW, og energi kan lagres i Teslas batterilager, kaldet Powerwalls, på hver 13,5 kWh, altså i alt 675 MWh.

Sydaustralien er plaget af store udsving i elforsyningen, hvilket især skyldes de meget lange afstande, og fordi provinsen får omkring 40 procent af sin elforsyning fra vindmøller.

Læs også: Teslas australske megabatteri har allerede vist sit værd

Derfor er der også blevet taget flere initiativer til at stabilisere elforsyningen. Mest iøjnefaldende har det 100MW/129MWh store batteri bygget i forbindelse med vindmølleparken Hornsdale i provinsen South Australia.

50.000 hjem med solceller og batterilager

Nu tager provinsen endnu et skridt i retning af et mere stabilt energisystem ved at installere solceller og batterilagre i 50.000 boliger. Hele processen kommer til at strække sig de næste fire år, og boligejerne kommer ikke til at betale en krone for deres nye installation. I stedet skal solceller og batteri finansieres ved at leverer ydelser til nettet.

Den forretningsmodel har allerede vist sig gavnlig i forbindelse med anlægget i Hornsdale, som i sidste måned tjente flere millioner kroner ved at lagre og levere energi under de meget store prisudsving, som det australske marked meget ofte oplever.

Læs også: Australsk megabatteri har indtjent millioner på få dage

Staten går dog også ind med financiering af første del af udbygningen med 9,5 mio kroner direkte og et lån på 142 mio. kroner.

De første solcellepaneler og batterilagre er allerede ved blive installeret i 1.100 lejeboliger som primært udlejes til australiere med lav indkomst.

Batterier sænker spidslastprisen og gør det dermed billigere for alle forbrugere, og sænker indkomsten for øvrige (traditionelle) producenter.
Det er der en samfundsøkonomisk fordel i, hvilket kan forklare noget af statsstøtten, der er nødvendig for at kompensere for at små individuelle anlæg er dyrere end store centrale anlæg (solceller+batteri).
Det bliver interessant at se fordelingen af indkomst mellem ejer og lejer.

Dermed bliver det også sværere for konkurrenter at installere tilsvarende anlæg, da profitten er blevet mindre. Den samlede økonomi kan diskuteres, men bliver bedre i takt med faldet i batteripriser.

  • 8
  • 0

South Australia hade i 2016 en gennemsnitlig kapacitesfaktor (kf) på de instalerede solceller på 0,15
Det er bedre end Danmark hvor KF er ca 0,1.
Stadivæk ikke nok til at det er en god ide!

Nu installeres så 50.000 anlæg hvor solcellerne kan forventes at fungere i ca 25 år og batterierne i ca 15-20 år.
Forhåbentligt sættes der penge af fra første dag, til en ordentlig dekomisionering og genbrug af resourcerne!
Jeg tvivler dog på at der tænkes i de baner!

Vi må væk fra "brug og smid væk" begrebet, da "væk" jo tydeligvis ikke eksisterer!

  • 3
  • 26

"små individuelle anlæg er dyrere end store centrale anlæg"
- og det skriver du fordi ?

Som det fremgår af artiklen, så er der en række forhold som spiller ind, herunder ikke mindst geografien (afstande) og eksisterende produktionsformer.
Jeg er overbevist om, at resultatet af den teknisk/økonomiske vurdering må være helt anderledes end næsten hvor som helst i Danmark, hvor der er en stærk, eksisterende, elektrisk infrastruktur.

Jeg synes det er et rigtigt spændende projekt, lavet i stor skala, som også giver mulighed for afprøvning af nye teknologier - især fordi husejerne øjensynlig ikke ejer det installerede.

  • 12
  • 0

det præssiseres at det er regeringen i South Australia der giver tilskud og billige lån, og dermed den syd australske delstat, for den Australske regering i Canberra hader alt omkring vedvarende energi og vil meget hellere bygge nogle flere kulkraftværker.

Michael Fos der kan nok genbruges væsentlig mere fra solceller og batterier, end der kan fra et udtjent a kraftværk.

  • 24
  • 1

Det ville også give god mening i Danmark. Vi har et par energiselskaber der gerne vil hæve prisen på visse tidspunkter på dagen hvor belastningen til de private er størst.

Med et stor skala batteri som i South Australia kan produktionen af strøm fra konventionelle kraftværker gøres meget mere præcis, så der ikke skal holdes en produktion oppe som kan dække alle spidsbelastninger, det vil sige at de kommer tæt på 100% udnyttelse af den strøm de konventionelle kraftværker laver, hvilket i sig selv er en besparelse.

  • 7
  • 0

Nu installeres så 50.000 anlæg hvor solcellerne kan forventes at fungere i ca 25 år og batterierne i ca 15-20 år.
Forhåbentligt sættes der penge af fra første dag, til en ordentlig dekomisionering og genbrug af resourcerne!
Jeg tvivler dog på at der tænkes i de baner!
Vi må væk fra "brugog smid væk", da "væk" jo tydeligvis ikke eksisterer!

Hvor langsiktig skal en være? Cellene er garantert i 25 år og holder kanskje i 50 år. Man vet allerede at batteriene kan gjenvinnes. Mye annet jeg heller ville bekymre meg om!

I det jeg antar at husholdningene vil betale normal pris for strøm (eller noe lavere?), er det svært positivt at Tesla og myndighetene antar at dette er et prosjekt med god økonomi og som både gir rimelig strøm og sørger for leveringssikkerhet/nettstabilitet.

  • 14
  • 0

Min kommentar vedrørte især bemærkningen om "store centrale anlæg " skulle være bedre.
Det er er ikke, i det konkrete tilfælde, belæg for at postulere.

Det er muligt Danmark med fordel kan bruge centraliserede batterier fordi effekten fødes ind i nettet fra få udenlandske kabler, få store vindmølleparker og få kraftværker.
Dvs. infrastrukturen til distribution er på plads.
Men det kunne ligevel være, at det var lige så godt i 50/60 kV fordelingspunkterne.

Det kan sagtens være, at en løsning på en række øer er et batteri på øen, som alternativ til et nyt kabel til øen.

Min pointe var, at der skal regnes konkret på topologien, geografien og øvrige forhold.

  • 5
  • 0

små individuelle anlæg er dyrere end store centrale anlæg"
- og det skriver du fordi ?

? det er almindeligt kendt - og logisk, at storskala er billigere. Vi ved fra de danske solanlæg (både PV og varme) at det er billigere at sætte stolper i marken end at installatører kravler rundt på parcelhustage.

Som det fremgår af artiklen, så er der en række forhold som spiller ind, herunder ikke mindst geografien (afstande) og eksisterende produktionsformer.
Jeg er overbevist om, at resultatet af den teknisk/økonomiske vurdering må være helt anderledes end næsten hvor som helst i Danmark, hvor der er en stærk, eksisterende, elektrisk infrastruktur.

3/4 af South Australia's befolkning bor i Adelaide, så mon ikke de fleste småanlæg placeres der, og hvor infrastrukturen er udmærket, ligesom i Danmark. Det er ude i SA's tyndt befolkede landområder at elnettet er skrøbeligt. SA har flere store solanlæg på vej langt fra hovedstaden (bl.a et termisk solanlæg med spejle).
Et stort solanlæg med batterier kunne placeres ligeså produktivt men billigere på landet i kort afstand fra Adelaide - der er flere store elledninger nordpå.
Men det er som altid de fattige der har de største ulemper ved skævheder i systemet, og det prøver lokalregeringen nu at rette op på.

  • 2
  • 0

Batterier sænker spidslastprisen og gør det dermed billigere for alle forbrugere, og sænker indkomsten for øvrige (traditionelle) producenter.
Det er der en samfundsøkonomisk fordel i, hvilket kan forklare noget af statsstøtten, der er nødvendig for at kompensere for at små individuelle anlæg er dyrere end store centrale anlæg (solceller+batteri).
Det bliver interessant at se fordelingen af indkomst mellem ejer og lejer.

Anlæggene opsættes på tagene af statsligt ejet socialt boligbyggeri (ved navn Housing Trust).

Så det er altså staten, der ejer tagene hvor der opsættes paneler. Lejerne (ikke af anlægget, men altså af boligen) loves en ca. 30 % reducering af deres elregning, og skal selvsagt ikke punge ud ifbm. etablering eller vedligeholdelse.

https://www.sa.gov.au/topics/housing/publi...

  • 6
  • 0

3/4 af South Australia's befolkning bor i Adelaide, så mon ikke de fleste småanlæg placeres der, og hvor infrastrukturen er udmærket, ligesom i Danmark.

Det tror jeg er et forkert gæt.

Ideen med det virtuelle kraftværk er jo netop at det består af mange (op til 50.000) enkeltinstallationer, så der er netop ingen grund til at klumpe dem sammen, der hvor infrastrukturen allerede kan håndtere en centraliseret produktion.

Men udover økonomisk at hjælpe de økonomisk svage beboere i de op til 50.00 hustande i det sociale boligbyggeri, så vil den ekstra, regulerbare kapacitet, der svarer til ca. 20 % af statens daglige elforbrug, have en stabiliserende effekt på hele nettet, til gavn for alle.

Det er da bogstaveligt talt en solskinshistorie...

  • 12
  • 0

investorerne til storskala anlæg kræver profit

-og det er især muligt med forældede regler : http://reneweconomy.com.au/when-generators...
"Ejerne" af de små batterianlæg (fordelt på Tesla og de mange lejere) skal også have profit (i form af refusion), men det er en mere bøvlet proces, som også er en fordyrelse.

Der er en FAQ på http://ourenergyplan.sa.gov.au/virtual-pow... (har ikke læst den endnu)

Solcellerne kommer iøvrigt fra en lokal producent http://reneweconomy.com.au/tindo-solar-sma...

Den største værdi af batterianlæg ser ud til at være de penge der er sparet ved at spidslastpriser sænkes http://reneweconomy.com.au/tesla-big-batte...
Det er således værdier som ikke er direkte synlige, og derfor svære at regne konkret på, fordi de skal sammenlignes med hypotetiske (eller fortidige) forhold. Men derfor kan det godt være økonomisk.

  • 5
  • 0

"Faldet i batteripriser" ? - når der er efterspørgsel stiger prisen oftest. Hvorfor mener du at batteriprisen vil falde væsentligt ?

  • 0
  • 11

Gamle solceller ( det bliver de en dag) skulle være særdeles giftige - sølvforbindelser etc. Hvordan genanvendes / uskadeliggøres de --- min mekaniker tager penge for "korrekt bortskaffelse" fordi det koster - hvem betaler bortskaffelsen af solcellerne?

  • 0
  • 8

Ideen med det virtuelle kraftværk er jo netop at det består af mange (op til 50.000) enkeltinstallationer, så der er netop ingen grund til at klumpe dem sammen, der hvor infrastrukturen allerede kan håndtere en centraliseret produktion

Det ville være logisk ja, og der er også mange støttede huse udenfor Adelaide : http://www.sa.gov.au/__data/assets/pdf_fil... selvom de fleste naturligt nok er i Adelaide.
Samlet bliver det cirka 25.000 installationer som gøres i støttede huse. Der oprettes et investor-selskab til at klare finansieringen af det meste af det øvrige program, der senere åbnes for ustøttede huse.

Ulempen er at batterier i den sydlige del dårligt kan støtte den nordlige del (og omvendt) pga. det tynde elnet, og at i et blackout er batterierne isolerede og kan ikke støtte elnettet (men køre huset en tid). Hver type anlæg har sine fordele og ulemper, og SA er godt igang med at investere i kildevariation og fleksibilitet.

"Faldet i batteripriser" ? - når der er efterspørgsel stiger prisen oftest. Hvorfor mener du at batteriprisen vil falde væsentligt ?

Efterspørgslen er ganske rigtigt meget stigende, og det påvirker prisen på råvarer og produktionsanlæg, som dermed udvider kapaciteten på begge. I ekspansionsfasen giver det ujævne priser, som vi har set med stigning og fald i prisen på fx lithium.

  • 1
  • 0

Ja solceller er også steget helt vildt i pris på grund af den store efterspørgsel?

Prisen på batterier halveres cirka hvert femte år, noget langsommere end man ser ved solceller.

Forklaringen er vel enkel, da det spares meget på stordrift og en konstant optimering af produktionen. Det gør andre virksomheder også, for at forblive konkurrence dygtige inden for deres område.

Så selv om prisen på nogle af råvarerne til batterier er steget, så er slut prisen faldet.

  • 7
  • 0

Harry Jessen skrev:

Michael Fos der kan nok genbruges væsentlig mere fra solceller og batterier, end der kan fra et udtjent a kraftværk.


Har du nogen kilder som kan bakke dette udsagn op?

Environmental Progress har faktisk kigget lidt på denne problemstilling og fundet frem til at elektricitet fra solceller producerer ca. 300 gange mere farligt affald per energienhed end akraft. De har ikke medregnet backup fra batterier så i virkeligheden er det meget værre!

De har dokumenteret deres regnestykke og kilder her:
http://environmentalprogress.org/big-news/...

Solceller bruger også langt flere råstoffer per produceret energienhed end f.eks. vind og akraft.
Bemærk også at disse tal er langt værre i Danmark på grund af vores nordlige beliggenhed.

Det er en rigtig god udvikling at batterier nu prøves i stor skala. Så kan vi jo endelig få nogle realistiske bud på hvad sol og vind koster med backup - både i kroner og miljø.

Endelig er spørgsmålet : hvis vi får en masse batterier i Danmark kan vindkraften vel dække hele vores behov og hvad skal vi så med solcellerne?

Mvh
Steen

  • 2
  • 12

Tage er jo normalt anset som værende et værn mod naturen. Jeg har altid anset tage som et areal der ikke bliver brugt til andet end at lede vandet videre til kloakkerne - og så også til at værne os mod nedbør.
Når det ikke regner (eller sner) kan dette areal jo snildt anvendes til at indvinde energi, hvis dette kunne gøres rentabelt nok til at kunne blive udbredt. Vi har et koloenormt samlet tagareal, så hvis alle tage kunne blive belagt maksimalt med solceller, ville vi kunne eksportere energi i stor skala ... når solen skinner.
Hvis man nu kunne lave en solcelle til taget der også kunne udnytte vinden, og måske også vandet ... men det er drømmerier :)

  • 4
  • 1

.......har været en artikel om Elon Musks tanker angående at lave en tagsten der også var et solpanel.....illustrationerne lignede de de eternit skiffer belægninger der er ret almindelige her i landet.

  • 3
  • 0

Disse 250MW fuldt udbygget svarer kun til små 40MW i middel, men med potentiale til i kortere tid at levere meget mere eller meget mindre. Til den første mindre del er der brug for 150millioner kroner.
De penge kunne være brugt på at holde liv i nogle af de kulkraftværker der er blevet lukket, på grund af fare for opvarmning.

  • 1
  • 12

Et atomkraftværk på 1000MWe ( de fleste nybygninger er større) kan producere de 350 GWh som et 250 MW solcelle anlæg kan producerer på 16 dage i SouthAustralia.

Solceller kan godt levere den fornødne strøm til private hjem, i dette tilfælde 50.000 hjem, men det er ikke noget der kan drive en hel stat!

At atomkraft er en død sild i Danmark, er lysende klart, men det er tydeligvis ikke gået op for resten af verden, hvor 60 værker er under opførsel og yderligere 34 er planlagt i de kommende 10 år.

Alene ROSATOM er i gang med at bygge 8 reaktorer i Rusland og 32 i andre lande!
De er typisk 6 år om at bygge en reaktor, fra spaden sættes i jorden, til strømmen flyder ud på forsyningsnettet!

  • 2
  • 11

Et atomkraftværk på 1000MWe ( de fleste nybygninger er større) kan producere de 350 GWh som et 250 MW solcelle anlæg kan producerer på 16 dage i SouthAustralia.


Og hvad vil prisen så blive pr kWh når nu der åbenbart kun skal bruges de 350 GWh fordelt ud over året? Og har du medregnet batteri og lager til atomkraftværket så strømmen kan gemmes (det er ikke sjovt kun at have strøm 16 dage om året). Dertil skal man have udbygget elnettet således at de 50.000 boliger kan være forsynet selv om elnettet går ned (det kan man med sol+batteri)... Det giver slet ikke mening at foreslå et 4 gange så stort anlæg, hvem skal aftage effekten? Eller det er måske det pågældende kæmpebatteri som skal fordele produktionen ud over året? Man kan også bare skrive i sin overskrift at et 250 MW atomkraftværk kan leverer energien på 64 dage og at de resterende næsten 10 måneder kan bruges på brændselskift og vedligehold... :)

  • 6
  • 0

Men udover økonomisk at hjælpe de økonomisk svage beboere i de op til 50.00 hustande i det sociale boligbyggeri, så vil den ekstra, regulerbare kapacitet, der svarer til ca. 20 % af statens daglige elforbrug, have en stabiliserende effekt på hele nettet, til gavn for alle.


Jeg har svært ved at forestille mig hvordan det skulle hjælpe beboerne.
Det er ikke deres batterier og solceller, så de får ikke nogen gevinst af de svingende elpriser. De betaler ikke elpriser efter øjebliksprisen, så hvordan vinder de noget?
Hele dette cirkus er lapperier på en forfejlet politik om at energiforsyningen skal være CO2-fri. I al deres grønne iver glemte de at elforsyningen også bør være stabil.

  • 2
  • 6

".....har været en artikel om Elon Musks tanker angående at lave en tagsten der også var et solpanel.....illustrationerne lignede de de eternit skiffer belægninger der er ret almindelige her i landet."

Ikke bare tanker, de er nu i produktion, og en model endda endnu pænere end ægte skiffer.

https://www.reuters.com/article/us-tesla-s...

https://news.energysage.com/should-i-wait-...

Men også flere pæne løsninger på vej herhjemme, hvor mange af de nuværende "påklistrede" øjebæ-løsninger skulle aldrig have været tiladt:

http://danishsolarenergy.com/da/hem-tagpla...

  • 0
  • 0

Michael Fos der kan nok genbruges væsentlig mere fra solceller og batterier, end der kan fra et udtjent a kraftværk.

Ja altså kun fordi der bruges væsentligt flere ressourcer per produceret energi. som er langt over 50 gange flere ressourcer per produceret energi for solpanelerne alene, som det modsat akraftværket i øvrigt ikke er rentabelt at genbruge. Så nej endnu en ignorant uundersøgt påstand trukket ud af ærmet på en VE fantast.

  • 1
  • 7

Jeg forstår ikke hvorfor det kaldes et virtuelt kraftværk.

Fra en ordbog.
virtuel, 1. kunstig, tilsyneladende eksisterende; som ligner noget virkeligt, men som er skabt vha. computerteknik. Fx kan et virtuelt museum bestå af billeder tilgængelige via internettet. Jf. eng. virtual reality.

  1. potentiel; som er til stede som en mulighed.
  • 0
  • 0

"Faldet i batteripriser" ? - når der er efterspørgsel stiger prisen oftest.


Da kun hvis udbuddet ikke stiger tilsvarende.

Jeg formoder at efterspørgslen på smartphones er steget en hel del siden 2007. Er prisen på smartphones dermed steget?

Det stigende udbud muliggør etablering af en større produktionskapacitet og dermed en højere grad af industrialisering og en mere effektiv og konkurrencepræget forsyningskæde.

Det plejer at være disse faktorer, der gør ting billigere at producere.

Samtidig betyder fortsat udvikling af teknologien at man kan hive mere kapacitet ud af én battericelle, selvom den stort set koster det samme at producere.

  • 4
  • 0

Det stigende udbud muliggør etablering af en større produktionskapacitet og dermed en højere grad af industrialisering og en mere effektiv og konkurrencepræget forsyningskæde.

Nu bliver batterier heller ikke produceret ud af virtuelle grundstoffer, men rigtigt lithium og kobolt mm. hvor priserne er steget markant siden 2007, samt nikkel priserne også ventes at stige inden for en kortere tidshorisont. EV industrien selv forventer heller ikke ligefrem at priserne på lithium batterier falder på sigt, som produktionen og forbrug af dem stiger:

"When material costs goes up, it’s harder to achieve battery price cuts, but fortunately material costs still only a fraction of the entire equation. So at least for now, adding a couple hundred bucks to battery costs are still offset by a lot of other factors."

https://insideevs.com/with-cost-of-cobalt-...

  • 2
  • 6

"Environmental Progress har faktisk kigget lidt på denne problemstilling og fundet frem til at elektricitet fra solceller producerer ca. 300 gange mere farligt affald per energienhed end akraft. De har ikke medregnet backup fra batterier så i virkeligheden er det meget værre!"

Utroligt at man skal se pivhamrende sindsyge sammenstillinger af den art her på ing.dk.

Solceller, der selv i Danmark, kan producere ligeså meget energi som KK værker vejer en lille brøkdedel af hvad KK værker vejer og langt den største del af vægten udgøres af glas og aluminimum, der er særdeles egnede til recirkulering.

Bare så du selv kan være med, så er her en beregning uden tracking.

Til et 6KW anlæg skal der 20 paneler. De vejer mindst 16.5kg stykket og gennemsnitligt 20kg. https://news.energysage.com/average-solar-...

Hvis vi derfor regner med 67kg per KW for panelerne og dobler den vægt op til rack, tilslutning og inverter, så er 134 et godt konservativt skøn for 1KW anlæg.

hvis vi antager at KK kan køre med 80% kapacitetsfaktor (nok ikke realistisk, men vi er jo konservativt venlige overfor KK) og et solcelleanlæg her i Danmark når op på 10% kapacitetsfaktor, så skal der anvendes 1.072kg materialer til 1KW eller 1.072.000 tons til at modsvare en 1GW KK reaktor.

Sådan et 1GW KK anlæg er ca. en kvadrat kilometer stort så per kvadratmeter kan du anvende konstruktioner, som vejer 1 tons og det kan du end ikke anlægge en parkeringsplads med eller bygge en mur med eller anlægge en spent fuel pool med eller opstille en transformer station eller noget som helst af det lette i et KK anlæg.

Hvis vi for sjovs skyld vælger at ignorere alle de almindelige kontorer og parkeringspladser og mure og transformer stationer og udelukkende ser på det rå kraftværk med tilhørende bygninger og kølevandsforsyning, kølevandstårne etc. så vejer de jo heller ikke 1.072.000 tons, men derimod meget meget mere.

Din fuldstændigt absurd sindsyge kilde er ganske enkelt ude i et overdrev som kun findes i Nord Korea og så lige guds og Trumps eget land.

For lige at placere sig i særklasse som vanvittige, så påstår de lige at deres """""regnestykke""""" giver 300 gange mindre affald end solceller.

Lad os bare for sjovs skyld prøve at hitte ud af hvad de særlige militære KK værker egentligt vejer og finde ud af om en sådan en kan komme ned på en vægt per KW på 3.6kg.

Nå det viser sig at jeg faktisk skylder dig en undskyldning, da der rent faktisk findes et projekt som har det mål at kunne producere et 40KW KK værk til Mars ekspeditioner, der passer ind i en kuffert, der kan graves ned. https://www.geek.com/geek-pick/nasa-is-dev...

Jeg vejer 75 kg og kan løfte 120kg i dødløft, men mon ikke jeg kunne håndtere 40KW KK med gravitationen på Mars :-)

Hernede på jordkloden er det bimlende bamlende vanvittigt at påstå at EROEI for moderne KK på nogen måde kan nå ned på det niveau som moderne solceller og vindmøller har nået og det er helt åndsvagt at tro at KK værker producerer mindre affald eller mindre problematisk affald eller mindre kostbar affaldshåndtering.

  • 5
  • 1

Rolf

Der er tit ved hurtige skift i efterspørgsel på råstoffer kraftige udsving i priserne. For råstofferne til batterier så tæller mineselskaberne på fingrene for at finde ud af om de tør binde an med langsigtede investeringer.

Energipriserne og dermed priserne til anlæg af miner er faldende, så den der afventer kan regne med at de kan ramme lavere udvindingspriser om få år.

Derudover er der en fremtidig trussel, fordi udvinding af råstoffer fra Deep sea mining eller direkte fra havvand kan blive billigere end landbaseret minedrift ved fortsat energiprisfald og teknologiudvikling.

https://www.theguardian.com/environment/20...

http://www.miningweekly.com/article/over-4...

  • 1
  • 0

Rolf

"Ja altså kun fordi der bruges væsentligt flere ressourcer per produceret energi. som er langt over 50 gange flere ressourcer per produceret energi for solpanelerne alene, som det modsat akraftværket i øvrigt ikke er rentabelt at genbruge. Så nej endnu en ignorant uundersøgt påstand trukket ud af ærmet på en VE fantast."

Se mit svar på den fuldstændigt rundforvirrede påstand som Steen Larsen ukritisk kom til at videre kolportere fra komplet utroværdige og hjernedøde """""environmentalprogress.org""""

Det er dig selv som vakler rundt med helt fuldstændigt forkerte opfattelser du aldrig vil kunne underbygge eller vil kunne opstille fornuftige beregninger for.

KK kommer aldrig nogensinde igen til at kunne matche solenergi eller vindenergi på EROEI eller på materialeforbrug per produceret energienhed.

De skibe er forlængst afsejlede.

Solceller kan selvfølgelig genanvendes og det bliver de også. http://www.renewableenergyworld.com/articl...

EROEI for et solcelleanlæg eller en vindmølle opnås få måneder efter at beslutningen om at etablere anlæggene træffes, da der er så kort mellem beslutningen, færdiggørelse og afslutningen af den periode, hvor solceller og vindmøller returnerer den energi, der er anvendt til at fremstille dem. Et besluttet KK værk er stort set i indledende fase når et solcelleanlæg eller en vindmølle er fuldt færdig med at returnere den anvendte energi til opførelsen.

  • 4
  • 0

"Utroligt at man skal se pivhamrende sindsyge sammenstillinger af den art her på ing.dk." Ja det må siges:

Man kan jo starte med at der næppe er særligt mange atomkraftværker der ligger og roder nede på omkring 80% i kapacitetsfaktor, de ligger somregel over 90% udregnet på et år(udfra de oftest 2-4års tid de kører konstant på et brændselsskift). Så kan slet ikke forstå dit argument om at du prøver at være venlig overfor atomkraft, eller jo det forstår jeg godt, det er løgn og latin og et eksempel på dit forsøg på manipulation. Den største og tungeste komponent i en reaktor, som er selve reaktor beholderen vejer omkring 500tons.

Desuden så modsvarer solpaneler aldrig en reaktors produktion, så til din beregning skal du jo så inkluderer materialerne der skal bruge til de elnet services reaktorer leverer men solpanelerne ikke gør. Samfundet kræver ikke energi 10% af tiden.

En anden ting er at for at sammenligne med et atomkraftværk så skal du gange materiale forbrug for solpaneler/inverter,/mm 2-3 gange, grundet forskel i levetid. Ja de første reaktorer i USA er ved at blive tildelt tilladelse til 80års drift.

Sidst men ikke mindst så er materialer og sammensætning ikke det samme, og glaslaminat som PV paneler, er bestemt ikke genanvendelige. Hvor det er ganske energikrævende eller direkte umuligt at få delt materialerne fra hinanden til at genanvende i en rentabel facon. I et atomkraftværk er komponenterne opdelt og du ved præcis hvad de består af, feks. hvilke type stål mm. Et PV panel kræver ekstremt rent silicium og det får du næppe ud af et brugt PV panel så du kan bruge det til nyt. Det samme med glasset hvor man heller ikke kan tale om genanvendelighed til en ny tilsvarende del, men kan sikkert anvendes til glasuld mm.
Og påstanden i dit link o,m det kan genbruges til nyt med feks. "Even the silicon cells themselves can often be recovered and re-etched to be used again." er jo igen et eksempel på du bygger dine påstande på kilder der løber en halv vind, fordi der er ikke meget intakt silicium celle tilbage efter deres proces:

https://www.youtube.com/watch?v=81-MEpcA-Rc

Så ja du kan jo godt lide at sammenligne æbler og pærer.

  • 0
  • 4

Nu bliver batterier heller ikke produceret ud af virtuelle grundstoffer, men rigtigt lithium og kobolt mm. hvor priserne er steget markant siden 2007, samt nikkel priserne også ventes at stige inden for en kortere tidshorisont.


Rolf - Jeg formoder du overså at du selv gav svaret på den kommentar, da du quotede fra dit link, så jeg præciserer lige for dig:

"When material costs goes up, it’s harder to achieve battery price cuts, but fortunately material costs still only a fraction of the entire equation. So at least for now, adding a couple hundred bucks to battery costs are still offset by a lot of other factors."

  • 4
  • 0

Hernede på jordkloden er det bimlende bamlende vanvittigt at påstå at EROEI for moderne KK på nogen måde kan nå ned på det niveau som moderne solceller og vindmøller har nået og det er helt åndsvagt at tro at KK værker producerer mindre affald eller mindre problematisk affald eller mindre kostbar affaldshåndtering.

Tro kan du gøre i en kirke:

https://energy.gov/sites/prod/files/2017/0...

Et atomkraftværk producerer omkring 2ton radioaktivt affald per produceret TWh electricitet(med en god margin overslag, brændsel samt reaktorbeholder og indmad), omkring 1-2% af dette kan ikke genbruges til nyt og kan betragtes som højradioaktivt affald med en mellemlang livstid. På baggrund af dine egne udregninger(med 1KW solpanel materialer tilsvarende til en reaktor kapacitetsfaktor) vil solpaneler producerer 3508tons(nedrundet) affald i alt, bare for at producerer 1TWh, en større del af dette kan du med garanti ikke bruge til et tilsvarende nyt solpanel.

  • 0
  • 4

Det gør der naturligvis - ikke mindst omkring "konfliktmineralet" kobolt:

Angående kobolt så reagerer udviklingen af batterierne også på råstofpriserne.

Således består traditionelle Nikkel-Mangan-Cobolt katoder af lige dele af de tre metaller.
Men nye typer har fordelingen 0.8, 0.1, 0.1, så een del Kobolt rækker altså til 10/3 så mange nye batterier som de gamle - samtidig med at energitætheden forbedres, se f.eks.

https://pushevs.com/2018/02/04/catl-aims-r...

  • 3
  • 0

Jeg forstår ikke hvorfor det kaldes et virtuelt kraftværk.

Jeg tænker på det som et distribueret kraftværk, dvs. mange små og geografisk distribuerede enheder, som er centralt styrede.

Hvis det kniber med at levere effekt ifbm. en kogespids (altså mange små og samtidige forbrugere), så er dette distribuerede kraftværk langt bedre end et enkelt centralt kraftværk, den ekstra effekt kan leveres øjeblikkeligt, nær forbrugerne, omtrent uden distributionstab og uden at overbelaste et svagt distributionsnetværk.

Det, at de mange små enheder kan styres centralt, gør at de kan opfattes som eet "stort" kraftværk, altså med lidt god vilje et virtuelt kraftværk.

  • 4
  • 0

Man kan jo starte med at der næppe er særligt mange atomkraftværker der ligger og roder nede på omkring 80% i kapacitetsfaktor, de ligger somregel over 90% udregnet på et år(udfra de oftest 2-4års tid de kører konstant på et brændselsskift).

I skærende kontrast til dette står Indiens atomkraftværker.

Deres typiske kapacitetsfaktor ligger helt nede på de 50% - et faktisk skræmmende lavt tal, "roder" er i virkeligheden nok det mest præcise indhold i dit indlæg.

Men for at vende tilbage til emnet, så investerer Indien jo massivt i solceller.

  • 2
  • 0

Hov du glemte lige "So at least for now"... OG jeg skrev på sigt, regner ikke i kortidshorisont, da det jo ikke giver mening i forhold til emnet.


Rolf - inden bilindustrien begyndte at accelerere batteriproduktion op i det helt store gear, startende med Gigafactory, iværksatte bl.a. Tesla en gennemgribende analyse af de lødige råvarereserver, der reelt var til rådighed for en hel bilindustri, såfremt man baserede industrien på disse råvarer.

Resultatet af disse undersøgelser, lå til grund for at man overhovedet påbegyndte byggeriet af Gigafactory, og de ligger formentlig også til grund for de 10-20 lignende projekter, der forventes gennemført indenfor de næste 5 år.

Der forskes fortsat i emnet, og seneste resultat fra MIT m.fl., bekræfter blot de foregående. Der kan opstå prisudsving som følge af flaskehalse, bl.a. fordi opskalering af udvinding forventes at ske trinvis, og derfor ikke altid i synk med efterspørgslen.

https://www.thermofisher.com/blog/mining/l...

Der er derimod intet der tyder på at man løber ind i decideret knaphed, så når priserne stiger, er det kun et spørgsmål om hvor meget de skal stige, før der tages hul på nye reserver - præcis som med olie.

Til forskel fra brændsler, skal lithium og kobalt kun udvindes én gang, i det omfang det behøves til en dækkende batterikapacitet, hvorefter det recycles - præcis som alle andre metaller, der ikke er forurenet eller gjort radioaktivt i en grad, så det ikke kan genbruges.

Det er i øvrigt sjovt du rejser spørgsmålet. Lignende spørgsmål har jo været rejst adskillige gange m.h.t. uranreserver og uranpriser, såfremt nogen betydelig del af verdens energiforbrug tænkes dækket af atomkraft.

Her er svaret fra akraft-lobbyen hver eneste gang at uranomkostningerne kun udgør en fraktion af atomkraftens LCOE, og når der bliver knaphed på de nuværende reserver, så er der så meget Uran i havet, at det aldrig slipper op.

Der er ca 100 gange så meget Lithium som Uran i havvand, målt i ppm værdier!

  • 7
  • 1

Rolf - inden bilindustrien begyndte at accelerere batteriproduktion op i det helt store gear, startende med Gigafactory, iværksatte bl.a. Tesla en gennemgribende analyse af de lødige råvarereserver, der reelt var til rådighed for en hel bilindustri, såfremt man baserede industrien på disse råvarer.
Resultatet af disse undersøgelser, lå til grund for at man overhovedet påbegyndte byggeriet af Gigafactory, og de ligger formentlig også til grund for de 10-20 lignende projekter, der forventes gennemført indenfor de næste 5 år.
Der forskes fortsat i emnet, og seneste resultat fra MIT m.fl., bekræfter blot de foregående. Der kan opstå prisudsving som følge af flaskehalse, bl.a. fordi opskalering af udvinding forventes at ske trinvis, og derfor ikke altid i synk med efterspørgslen.
https://www.thermofisher.com/blog/mining/l...
Der er derimod intet der tyder på at man løber ind i decideret knaphed, så når priserne stiger, er det kun et spørgsmål om hvor meget de skal stige, før der tages hul på nye reserver - præcis som med olie.
Til forskel fra brændsler, skal lithium og kobalt kun udvindes én gang, i det omfang det behøves til en dækkende batterikapacitet, hvorefter det recycles - præcis som alle andre metaller, der ikke er forurenet eller gjort radioaktivt i en grad, så det ikke kan genbruges.
Det er i øvrigt sjovt du rejser spørgsmålet. Lignende spørgsmål har jo været rejst adskillige gange m.h.t. uranreserver og uranpriser, såfremt nogen betydelig del af verdens energiforbrug tænkes dækket af atomkraft.
Her er svaret fra akraft-lobbyen hver eneste gang at uranomkostningerne kun udgør en fraktion af atomkraftens LCOE, og når der bliver knaphed på de nuværende reserver, så er der så meget Uran i havet, at det aldrig slipper op.
Der er ca 100 gange så meget Lithium som Uran i havvand, målt i ppm værdier!

Og den eneste måde lithium kommer til at producerer net energi er i en atomreaktor og reelt er batterierne bare en udgift man kan ligge oven i de energikilder der afhænger af dem, hvilket ikke pynter på hverken ressource forbrug eller reelle omkostning...

Lithium batterier gør brug af absolut bedste kvalitet lithium, og desværre selvom du gør et forsøg er det alt for omkostningstungt at bruge energien det kræver at udvinde lithium i den kvalitet fra batterier, så intet af det lithium bliver genbrugt til nye batterier. Muligt det er anderledes for kobolt og nikkel da de er betydeligt mere værdifulde.
Modsat hvad du påstår er det jo netop forurenet hvorfor det skal udvindes fra det brugte batteri og hvis det så bare var forurenet med et radioaktivt isotop, ja så skulle man jo bare vente til det var henfaldet. Grunden til det ikke kan svarer sig at genudvinde i forhold til at mine noget nyt, skyldes jo netop at det bruger langt mere energi end at udvinde det i kendte reserver. Så kun et net minus af energi indtil videre.
Og så taler man til sidst om at gøre batterierne dyrere med en afgift til at subsidiere genbrug af materialerne, ikke noget der taler for dit skønmaleri og samtidigt sænkning af priserne for lithium batterier:

"Summary
The primary objective of building a good battery is long life, safety and low price. Recycling is an afterthought and manufacturers do little to simplify the retrieving of precious metals. The recycling business is small compared to the vast battery industry, and to this day, only lead acid can be recycled profitably.

Nickel-based batteries might make money with good logistics, but Li-ion and most other chemistries yield too little in precious metals to make recycling a viable business without subsidies. The major expense with modern batteries is not so much the raw materials, as with lead acid, but lengthy preparations, purifications and processing down to micro- and nano-levels. Nevertheless, batteries contain valuable material that can be re-used for new products.

To make recycling feasible in the meantime, subsidies are created by adding a tax to each pack sold. The goal goes beyond retrieving metals for re-use to preventing toxic batteries from entering landfills. Combining the environmental benefit with making a profit is the ultimate goal, and this might become feasible with innovative new recycling processes in development."

http://batteryuniversity.com/learn/article...

I øvrigt ikke mærkeligt at der er flere lithiumsalte end uran i havvand, når lithium salte er væsentligt mere opløselige i vand. Hvad det skulle argumenterer for ved jeg ikke rigtigt, fordi uranoxid er væsentligt lettere at filtrerer fra havvand, hvor vi kan filterer det direkte med genanvendelige filtre, hvilket kun kræver at uran priserne stiger et par gange(og ikke tusinder af gange som lithium priserne allerede er steget og så derudover tusinder af gange) før det er rentabelt, hvorimod det bestemt ikke er tilfældet med lithium salte, hvor energi forbrug til inddampning af havvandet samt separation fra alle de andre salte der er væsentligt flere af osv. gør det meget energitungt. Men det kan atomkraft selvfølgeligt hjælpe med ;-)

  • 0
  • 5

Og den eneste måde lithium kommer til at producerer net energi


Øhhh - hvem hulen har dog tænkt sig Lithium skal producere energi ???

Der strømmer flere 100 gange så meget energi ind i atmosfæren hver dag, som vi nogensinde får brug for.

Det er bare nemmest at udnytte, hvis vi har noget at gemme det i - ligesom det eksempelvis også er en hel del nemmere at få en bil til at køre på energi fra atomkraft, hvis den har et effektivt batteri.

  • 7
  • 0

Der strømmer flere 100 gange så meget energi ind i atmosfæren hver dag, som vi nogensinde får brug for.

Det er bare nemmest at udnytte, hvis vi har noget at gemme det i - ligesom det eksempelvis også er en hel del nemmere at få en bil til at køre på energi fra atomkraft, hvis den har et effektivt batteri.

  1. Atomkraft er allerede en vedvarende og i høj grad uudnyttet energikilde vi kan producerer efter behov, eller rettere er gemt for os.

  2. Selvom solen forsyner os med energi "for free" får du ikke gemt alt den energi vi har brug for i elnettet og den er hverken gratis at høste eller gemme og det er heller ikke uden tab.

  3. Og hvem snakker om biler, men alm. Folk får heller ikke råd til elbiler hvis man samtidigt øger efterspørgslen på batterier:

https://www.bloomberg.com/news/articles/20...

Sammenhold evt. Med graferne her mod 2030:

https://www.greentechmedia.com/articles/re...

  • 0
  • 5

et distribueret kraftværk, dvs. mange små og geografisk distribuerede enheder, som er centralt styrede

En medvirkende årsag til at delstaten her fokuserer på små spredte enheder kan være at der er flere store lagerprojekter undervejs; 1 GigaWatt pumpekraft : http://reneweconomy.com.au/future-is-stora...
Om 5 år er der således 4-5 gange så meget grid-lager som lokal-lager, og delstaten har dækket både top og bund af elnettet.

Det er et åbent spørgsmål om PowerWall ændres til at producere til elnettet. I øjeblikket er den konfigureret til :
1) at afbryde grid-forbindelsen i blackout (sikkerhed for reparatører)
2) ikke at modtage netstrøm i huse med solceller (skatteregel)
https://www.tesla.com/support/powerwall/faqs
Disse punkter kan væsentligt øge værdien af ellager, ligesom de store lagre.

Elbil-producenter (bl.a Nissan) afprøver om bilparken kan støtte elnettet som elforbruger, og på længere sigt også som elproducent, begge dele som virtuelt kraftværk.

Kan nogen svare på hvorvidt den lave netspænding i de små lagre gør at virkningen har sværere ved at sprede sig udenfor lokalområdet, da det skal "den forkerte vej" igennem distributionstransformatorens inerti, kondensatorfiltre og styring? (fx fra 11kV hen til 60kV)

  • 1
  • 0