Tesla baner vejen for markrobotter

Det er ikke kun på landevejene, at førerløse motorkøretøjer begynder at vinde frem. Også ude på markerne er der sket store fremskridt i forhold til at gøre traktorer, såmaskiner, lugemaskiner og andre landbrugsmaskiner automatiseret og førerløse.

Ligesom i bilerne kræver det for markrobotterne, som de retteligt bliver kaldt, også en masse data og kraftige computere. Teknologien er der, men robotterne er stadig kun på vej.

Sikkerheden er en udfordring

Ole Green er direktør og grundlægger af firmaet Agrointelli, der udvikler sensorteknologi til netop landbruget. Han mener, at vi stadig kun ser få markrobotter på markerne, fordi samfundet ikke har tillid til dem.

»Den helt store udfordring er sikkerheden,« konstaterer Ole Green og tilføjer:

»Vi kan takke Tesla for, at udviklingen er så fremskreden, og de første markrobotter er begyndt at vise sig på de danske marker. Samfundsmæssigt har Tesla haft en enorm betydning. De har rykket ved den gængse opfattelse af selvkørende maskiner, i en grad ingen andre har kunnet.«

Robotter skal accepteres

Han mener med andre ord, at der er en direkte kobling mellem det samfundet accepterer i trafikken, og det som landbruget kan få lov til på markerne.

»Det handler om samfundet. Har man først den sociale accept, så kommer lovgivningen og alle de andre ting helt automatisk. Det er jeg slet ikke bekymret for,« siger Ole Green inden han retorisk stiller spørgsmålet:

»Hvorfor har vi piloter i dag?«

Og svarer selv:

»Hvis der er dårligt vejr, så læner piloterne sig tilbage, fordi de godt er klar over, at computeren er bedre til at styre flyet, end de er. Men vi kan rigtigt godt lide, at piloterne sidder der, det virker mere sikkert.«

Iterativ udvikling

Ser man på udviklingen inden for både biler og markrobotter, så er der slående ligheder i udviklingen. I bilen var de første skridt mod det, vi ser i dag, en ultralydssensor som kunne fortælle føreren, om vedkommende var tæt på kantstenen. Dernæst kunne bilen selv holde afstand til andre biler, efterfulgt af enbil, som kunne bakke og parkere af sig selv. Og nu er vi nået til selvkørende biler.

Ole Green påpeger, at man har set samme udvikling i landbruget.

»Først fik traktoren autostyring, autostyringen blev mere præcis, autostyringen kunne styre fart og og redskaber, og nu kan vi skære førerhuset af. For landmandens eneste funktion er efterhånden blot, at han skal holde hånden over nødstopknappen - og det kan han lige så godt gøre derhjemme,« fortæller Ole Green.

Ole Green forklarer, at teknologien sådan set er på plads og klar til at blive udrullet, men mangler samfundets tillid.

Det er en betragtning som Henrik Midtiby, der er adjunk på teknisk fakultet ved SDU, er enig i.

»Mange af de maskiner, der kører rundt på markerne i dag, kan i og for sig godt betragtes som robotter. De er på mange måder så automatiserede, at de mere eller mindre bliver styret af computere. Der er derfor ikke et reelt behov for, at der sidder en og styrer dem. Sikkerhedsmæssigt kan det dog være en god ide, at nogen holder øje med maskinen,« siger Henrik Midtiby.

Billedebehandling er det næste nye

Næste generation af markrobotter ruller snart ud på markerne. Ifølge Ole Green og Henrik Midtiby, vil billedbehandling i disse maskiner være den vigtigste del af sensorteknologien.

»Vi kan bruge billedbehandling til at lave en bedre kortlægning af variationen i marken, hvor kamerateknologier så kan bistå med helt stedsspecifikke specielle informationer om variationerne i markerne,« forklarer Ole Green.

Henrik Midtiby henviser til et projekt, han selv har arbejdet med, der handlede om lugning baseret på billedinput.

»Vi lavede forsøg med salat. Salathoveder har den fordel, at de starter i et drivhus. Når de bliver sat på markerne, er de derfor større end ukrudtet. Robotten ser så på størrelserne af grønne områder på de billeder, der bliver sendt. Er de små skal der luges, er de store skal de ikke,« fortæller Henrik Midtiby.

Om kameraet og teknologien sidder på en traktor, en satellit eller en mobiltelefon, er for Ole Green ikke så vigtigt. For ham handler det om at have en 'bæreplatform' af teknologien, som kan formidle billederne til landmanden, så landmanden kan bruge billederne til noget.

»Landmanden skal ikke bare modtage et flot farvekort. Det skal omsættes til noget, landmanden kan handle ud fra. Noget der fortæller landmanden, hvad han skal gøre,« siger Ole Green og tilføjer:

»Det helt store omdrejningspunkt bliver altså at finde koblingen mellem big data og en form for et beslutningsstyresystem.«

Markrobotter er klimarobotter

Markrobotterne hjælper ikke kun landmanden med at optimere sit udbytte i markerne, også det omkringliggende miljø kan få gavn af robotterne.

Henrik Midtiby påpeger, at med robotter kan man luge mekanisk frem for at sprøjte.

»Eksempelvis er de lugerobotter, der er på markedet i dag, lige så effektive som 14 mand med en hakke,« siger Henrik Midtiby og nævner videre, at robotter kan komme rundt langt flere steder end en menneskeført traktor.

Det er Ole Green enig i. Han forklarer, at hvor traktorer har udviklet sig til at være enorme maskiner, så er robotter meget mindre og vejer mindre, hvilket gør dem i stand til at navigere rundt på bedre vis, samtidig med, at de har en bedre forståelse af markens kompleksitet og diversitet end en chauffør.

Derudover henviser Ole Green igen til det Tesla har gjort, nemlig at gøre eldrevne biler accepterede.

»Samfundet er begyndt at vænne sig til eldrevne biler. Der går ikke lang tid før bondemanden også vælger den eldrevne robot til sine marker,« siger han og tilføjer, at det handler om, at operatørerne skal kunne forholde sig til el frem for diesel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gps styring på alle moderne traktore i årevis...

Jo det har der været... og gps styrede gødningsspredere og autonome flyvende droner til monitorering og mikrosprøjtning (så man kun sprøjter der hvor der er svamp eller ukrudt) og autonome førehusløse kæmpetraktore har CASE slet ikke vist frem...

http://www.theland.com.au/story/4132201/ca...

Om noget er landbruget fritaget for mange af de restriktioner der er på landevejen, da det meste foregår på privat land og har derfor god fart på udviklingen.

Så selv om der måske er en wow factor ved Tesla så er det nok ikke helt så åbenlyst at Tesla baner vejen for landbruget da de i ikke autonome drone ulande som Danmark har fuld fart på...

  • 3
  • 0

Godt hvis der faktisk kommer lugerobotter.

For idiotien med sprøjtning skal vi hurtigst muligt få skippet – det var en syg idé fra starten af og er det stadig. Ubegribeligt at der stadig er tilhængere af sprøjtning. Det minder om tobaksrygning; der var i mange årtier en kæmpe fornægtelse af, hvor skadeligt det var og er, og først nu er folk så småt ved at komme til fornuft på det område. Nu mangler vi bare, at fornuften også indfinder sig når det gælder pesticider.

Så rigtig godt at høre, at lugerobotter er på vej. Især hvis de bliver drevet af energi fra rene og bæredygtige energikilder som sol, vind og vand.

Og lad os så ellers få forbudt alle former for sprøjtning øjeblikkeligt. Det kan kun gå for langsomt.

  • 1
  • 1

Er der nogen der ved, om man er begyndt at benytte automatiske plantemaskiner, der kan afveksle afgrøderne, så man undgår at udpine jorden og øger biodiversiteten? Der kræver så igen intelligente robotter, der kan høste nænsomt i et blandet miljø. Det kan mindske behovet for gødning, pløjning, og deraf følgende erosion af jorden.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten