Et huldæk af beton med indstøbte plastslanger, hvor der cirkulerer koldt eller varmt vand igennem. Det er seneste bud på en mere energirigtig måde at holde temperaturen tålelig på i større byggeri med mange varmekilder eller store glasfacader.
Det termoaktive huldæk kan reducere energiforbruget med helt op til 75 procent i forhold til traditionelle nedkølingsmetoder eller opvarmningsanlæg, viser forsøg på DTU.
»Det termoaktive består i, at man aktivt påvirker selve konstruktionen med et integreret system, der nedkøler bygningen ved hjælp af for eksempel grundvand eller havnevand, uden brug af andet end en cirkulationspumpe,« fortæller Carsten C. Møller, salgschef hos Spæncom, der har lanceret det nye produkt.
Kølevandet, der er 19 grader celsius, vil i løbet af natten fjerne den såkaldte overtemperatur, konstruktionen har lagret i løbet af dagen. Og fordi slangerne er placeret langt nede i dækket - og vandet trods alt ikke er koldere -, vil nedkølingen ikke påvirke gulvet oven over, lyder det fra Spæncom.
Termohuldækket kan også bruges til opvarmning. Fordelen er, at vandet kun skal varmes op til 30 grader , mod 60 grader i radiatorsystemer. I forårs- og efterårssæsonen med store temperaturforskelle supplerer man så med radiatorvarme.
Udviklet til hjemmemarkedet
Huldækket er udviklet i et projektsamarbejde mellem Spæncom, Cowi, Teknologisk Institut og DTU.
Ifølge Svend Svendsen, professor ved DTU Byg, er det termoaktive huldæk det første danske af slagsen, men teknikken bruges allerede i Tyskland.
»Men forskellen fra Tyskland er, at man der stort set støber alle huse på stedet, mens de fleste herhjemme bygges af præfabrikerede elementer. Derfor var udfordringen at udvikle et præfabrikeret dækelement som vi kan bruge herhjemme,« siger Svend Svendsen.
De videnskabelige forsøg på DTU bestod dels af en beregningsmodel, dels af en måleopstilling svarende til et kontorelement på tre gange tre meter, hvor man anvendte huldækket som køleloft.
»Metoden kræver, at man ikke anvender traditionelle akustiklofter under køleloftet, da de hindrer kuldeudstrålingen. Det kræver en anden form for akustikhåndtering, men det er der løsninger på,« fortæller Svend Svendsen.
Integreret design
Huldækkene er et eksempel på, at byggeriets energirigtige løsninger i fremtiden ikke er separate løsninger eller lappeløsninger - som ekstra isolering - men integrerede løsninger, der nedsætter bygningens opvarmnings- og kølingsbehov. Derfor stiller huldækkene også større krav om samarbejde under projekteringen.
»Huldækkene skal være en integreret del af bygningsprojekteringsprocessen. Man kan ikke bare stille noget apparatur ind, når bygningen er færdig, som så klarer nedkølingen,« siger Svend Svendsen.
Huldækket egner sig derfor bedst til nybyggeri, samt til store bygninger med mange brugere eller varmeafgivende apparatur og store glasflader.
»Huldækkene er beregnet til fremtidens byggeri, selvom det vi egentlig gør, er at bringe byggeriet tilbage til rødderne. I gamle dage var byggeriet tungt, og derfor var der, ligesom i en italiensk kirke, stort set den samme temperatur indvendigt året rundt. Den mulighed giver vi nu til det lette, moderne byggeri,« siger Carsten C. Møller.
Han mener, at huldækket vil være en god måde at opfylde de nye energikrav i bygningsreglementet af 2008, hvis krav om nedsættelse af energiforbruget blandt andet omfatter energiforbrug til opvarmning og nedkøling.
Første udgave af Spæncoms huldæk er et såkaldt TermoMax etagedæk. Dækket bliver taget i brug første gang ved byggeriet af Middelfart Sparekasses nye hovedkontor, der skal stå færdigt i 2010.
