Termittens mavesæk skal give os bedre biobenzin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Termittens mavesæk skal give os bedre biobenzin

Termitter har i århundrede besværet mennesket, men nu kigger forskerne på, om insektets skadevoldende gnaveri ligefrem kan være del af løsningen på det svindende brændsel til trafikken.

Synderen bag termittens forslugne evne er nemlig en tarmbakterie, der danner eksempelvis træ om til fordøjeligt sukker. Og et af problemerne med bioethanol har hidtil været, at benzin er blevet fremstillet ud fra et begrænset antal afgrøder, såsom majs.

Selv da er det kun selve majskernerne, der er gode nok, idet majskolben, stænglen og bladende indeholder cellulose, et kompleks molekyle, som skal brydes ned i sukkerdele før forvandlingen.

Her kommer tarmbakterien ind i billedet. Den slipper en serie af specielle enzymer løs, der kan nedbryde cellulosen og andre grove forbindelser.

Bag forsøget står forskerne fra USA´s Energidepartmenets Joint Genome Institute, som har analyseret dna´et i mavesækken fra over 100 forskellige termitarter.

Forskerne har isoleret to bakterier, der udskiller det nedbrydende enzym.

En af bakterierne, fibrobacters, har tilmed en række artsfæller, der nedbryder cellulose i koens mave, forklarer Phil Hugenholtz, der er medforfatter på en rapport om forsøget, der er offentliggjort i Nature.

»Termitter kan effektivt konvertere cellulose i milligram til gæringsdygtigt sukker i deres bitte bioreaktorer i endetarmen. Men at overføre denne proces, så at fabrikken kan producere bioethanol mere effektivt og økonomisk i en større målestok, er en helt anden historie,« siger direktør for Joint Genome Institute, Eddy Rubin, til Livescience.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er måske mere hjælp at hente i naturen: Koalaen har en 1,8-2,5 meter lang blindtarm, der hjælper den med at fordøje føden.

I blindtarmen er der nogle særlige bakterier, der nedbryder planteføden til kulhydrater, som koalaen kan fordøje.

Der er vel at mærke tale om noget af det mest giftige planteføde noget dyr indtager, nemlig eukalyptus. Kosten er ekstrem ensidig og minder mest af alt om at spise blade dyppet i opløsningmidler.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten