Termiske kameraer og spyd slukkede sejlivet grønlandsk brand

Illustration: NASA

Såkaldte mosespyd har været kritiske i forhold til at slukke naturbranden i Grønland, der hærgede ved den populære vandresti Arctic Circle Trail ved Kangerluarsuk Tulleq nord for Sisimiut i over en måned.

Branden var særligt svær at slukke, fordi den ulmede i tørvelagene under jorden og derfor blussede op igen og igen. Såkaldte tørvebrande kan ulme i flere måneder uden at udvikle røg og kan endda ‘overvintre’, fordi de kræver meget lidt ilt.

Læs også: Vestgrønland brænder på 35. dag: Antallet af brande i Arktis er stigende

Derfor sendte Beredskabsstyrelsen for to uger siden 38 danske brandfolk til området på et af Forsvarets Hercules-fly sammen med 13 tons udstyr.

Udstyret bestod af blandt andet droner med termiske kameraer og mosespyd til at sætte i jorden, hvor man registrerede ildlommer i tørvelagene under jordoverfladen.

Lettere mosespyd måtte fremstilles

De C-dimensionerede mosespyd, som Beredskabsstyrelsen ligger inde med, har en diameter på to tommer og er 1,6 meter lange. I forhold til slukningsarbejdet i Grønland var de for store og tunge til opgaven.

»På grund af begrænsede transportmuligheder skulle mosespydene bæres frem over store afstande, og man havde derfor brug for, at de var lette og manøvredygtige. Det ville være for voldsom en opgave at bære mosespyd med C-dimensionering frem,« siger leder af Beredskabsstyrelsens Internationale Logistikcenter, Brian Thøste Christensen.

Beredskabsstyrelsen fik derfor fremstillet 50 mosespyd af den lettere D-dimension, der blot er 0,5 tommer i diameter og en meter lange.

Mosespydene sættes på en brandslange og har huller langs siderne, så vandet strømmer ud i jorden og gennemvæder tørvelagene under jordoverfladen.

Der kommer flere naturbrande i Grønland

Den store naturbrand skyldtes ifølge det grønlandske politi en rygeovn, og brandvæsenet i området mener, at der vil komme flere.

»Det her bliver ikke den sidste brand i år, for en usædvanlig tør sommer og en populær vandrerute gør det svært at forhindre,« siger områdeleder for Brandvæsenet i Sisimiut, Poul Olsen.

Beredskabskommissionen i Grønland har nu købt de 50 mosespyd, som Beredskabsstyrelsen medbragte.

»Nu har man mosespydene og kan indsætte en mere optimal indsats fra start af,« siger Brian Thøste Christensen fra Beredskabsstyrelsen.

Læs også: Derfor brænder det i Rusland

Arktiske brande slår tidligere rekorder

Denne sommer har været usædvanlig varm, hvor juli globalt set har været den varmeste måned, der nogensinde er registreret.

Det har medført store arktiske brande i Grønland, Alaska og Sibirien. hvor de største har kunnet observeres fra rummet.

En del af brandene har været såkaldte tørvebrande, der ikke blot gør dem svære at slukke, men også udleder store mængder CO2.

I juni måned alene udledte de arktiske brande mere end 50 megatons CO2, hvilket svarer til Sveriges totale årlige udledning.

Alaska har haft flere end 400 brande, og i Sibirien har flammerne indtil videre fortæret et område, der er større end Belgien.

I 2019 har de arktiske brande indtil videre udledt mere end 120 megatons CO2.

Og i de 20 år, hvor man har registreret CO2-udledningen fra de arktiske naturbrande med satellit, er det ny rekord.