Termisk forgasning taber kampen til biogas og naturgas

Termisk forgasning taber kampen til biogas og naturgas

Ny rapport viser, at den termiske forgasningsteknologi ikke er samfundsmæssigt konkurrencedygtig med naturgas og biogas, så længe naturgas fortsat er relativt billig og tilladt.

Termisk forgasning – hvor fast biomasse som træ, halm og visse typer affald omdannes til en brændbar gas – har svært ved at konkurrere samfundsøkonomisk med først og fremmest naturgas og i anden række biogas, så længe naturgassen er billig, og så længe fossile brændsler stadig må anvendes.

Det er den skarptskårne konklusion på en ny rapport fra Ea Energianalyse, som Partnerskabet for Termisk Forgasning har bestilt med støtte fra EUDP. Rapporten skal danne baggrund for arbejdet med en strategi for forgasningsteknologien, der stadig er på demonstrationsstadiet.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Figuren viser, i hvilke af de 15 scenarier der er samfundsøkonomi i at anvende forgasningsteknologien til fabrikation af naturgas til opvarmning, el, proces og direkte i gaskøretøjer. *Kilde: Ea Energianalyse*

Læs også: Svensk biobrændstof-pilotanlæg trues atter af lukning

Rapporten har kigget på, om forgasningsanlæg rent samfundsøkonomisk kan levere konkurrencedygtig gas til gasnettet, og om der er perspektiv i mindre kraftvarmeanlæg baseret på lokal produktion. I begge tilfælde er svaret nej – på de gældende vilkår og med IEA's forudsætninger for gas- og CO2 kvotepriser frem mod 2050.

Heller ikke biogas kan konkurrere med naturgassen.

Kræver vilje til udfasning

Sekretariatsleder i Partnerskabet Niels Bjarne Rasmussen fra Dansk Gasteknisk Center er ikke så overrasket over konklusionerne:

»Rapporten viser, at hvis der er politisk vilje til at udfase naturgas, så har termisk forgasning en vigtig rolle at spille sammen med biogas, idet biogassen alene langtfra kan producere al den biobaserede gas, som samfundet har brug for,« siger han.

Læs også: Kronik: Vi skal have biler til at køre på træ – igen

Ifølge rapportens grundscenarie er det 31 PJ i 2050.

Niels Bjarne Rasmussen understreger, at rapporten kun analyserer samfundsøkonomisk på markedet for gas til el, varme, procesenergi og gasdrevne køretøjer.

Nøglerolle for flydende biobrændstoffer

Produktion af grønne transportbrændstoffer via biogas/forgasningsgas og den kemiske proces, Fischer-Tropsch, er ikke behandlet i rapporten. Her skriver Ea Energianalyse blot, at det indgår som en grundantagelse, at disse processer vil spille en nøglerolle for fremstilling af flydende biobrændstoffer.

Læs også: Aalborg-forskere viser vejen til et København uafhængigt af fossile brændsler

»Det fremgår indirekte af rapporten, at forgasningsteknologierne er nødvendige, men at de ikke kommer af sig selv. Ingen vedvarende energiteknologier klarer sig uden direkte eller indirekte tilskud – heller ikke forgasningsteknologierne,« siger han og henviser til, at man ikke kan opnå tilskud til forgasningsgas, som sendes ind op naturgasnettet, sådan som man kan det med biogas.

Rapporten arbejder med et grundscenarie og 14 varianter af dette, hvor naturgasprisen, biomassepriser og CO2-kvoteprisen for eksempel er ændret.

Læs også: Nu kan DTU-forskere forædle biogas til rent methan

Og den kigger på de samfundsøkonomiske gevinster af teknologierne, ikke de selskabsøkonomiske, hvilket vil sige at tilskud og afgifter ikke er medregnet.

Som nævnt viser modelkørslerne, at først og fremmest naturgassen er svær at konkurrere med, men at også bionaturgas er samfundsøkonomisk billigere end termisk forgasningsgas.

Heller ikke fremstilling af kraftvarme via små forgasningsanlæg eller methanisering af biogas eller forgasningsgas er en bedre forretning end naturgas. Ved methanisering bruges brint, fremstillet af overskydende vindmøllestrøm, til opgradering af gasserne.

Læs også: Asnæsværket producerer nu grøn gas af halm

Forgasning af affald betaler sig

Men et enkelt lyspunkt er der dog for teknologien, idet analyserne peger på, at forgasning af restaffaldsfraktionen efter genanvendelse vil være en samfundsøkonomisk fordel frem for at forbrænde den i affaldskraftvarmeanlæg eller affaldskedler.

Det skyldes, at affaldsforbrændingsanlæg er dyre i investering og derfor passer dårligt til det fremtidige energisystem.

Læs også: Medie: Amager Bakke kommer til at mangle 1,9 mia. kroner

Analyserne omfatter tre hovedspor af forgasningsteknologier, hvor man i alle tre spor regner med udnyttelse af overskudsvarmen i et fjernvarmenet.

  • Små forgassere med luft – til direkte anvendelse i kraftvarme.
  • Mellemstore forgassere til fremstilling af bio-SNG til naturgasnettet.
  • Store forgassere til fremstilling af syntetiske flydende transportbrændsler.

Den 27. april skal Partnerskabet for Termisk Forgasning mødes og diskutere rapporten samt rammebetingelser for forgasningsteknologien på DTU.

Kommentarer (13)

En sikkerhed imod manipulation af gasmarkedet fra især Rusland kunne man jo komme til livs ved at lade de decentrale kraftvarmeværker forgasse både til lager og netværk, afregning kunne ske efter energi/volumen enhed. Men hvis der skal sejles træpiller fra Brasilien for at økonomien hænger sammen så vinder vi ingen stabilitet, og det er vel det der er målet for vores energi forsyning nu, altså stabilitet, og ikke bare pris.
http://www.energinet.dk/DA/GAS/Det-danske-...

  • 2
  • 1

I artikkelen henvises til IEA's prognoser fram til 2050. Prognoser fra IEA er imidlertid det siste en bør basere seg på da IEA har en dyster historie med hensyn til å spå om fremtidens energiproduksjon. IEA er derimot gode på fortiden (statistikk).

  • 2
  • 0

Det må være bundulovligt, at tilbyde en offentlig udenlandsk støttekroner for sagsbehandlingen...

  • 0
  • 0