Terma overrasket over sikkerhedsnet-kritik: Vi manglede bare ingeniører
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Terma overrasket over sikkerhedsnet-kritik: Vi manglede bare ingeniører

Illustration: Polfoto

Terma er overrasket over den kritik, der er blevet rejst af dets leverancer af software til Sikkerhedsnettet, Sine. Softwaren skal binde vagtcentralerne sammen med beredskabets radioer.

Projektchef Lars Bo Kjær fra Sikkehedsnettet kritiserede mandag på ing.dk, at Terma's leverance bliver mindst et år forsinket og begrundede det med, at en række ting som eksempelvis visning og position på kort og dele af 112-alarmen, ikke fungerede.

»Men det helt afgørende er, at modenheden af softwaren skal bringes i en fase, hvor vi tør tro på, at det er stabilt. Og vi kan konstatere, at der mangler funktionalitet, og at der er usikkerhed om modenheden af softwarestabiliteten,« sagde Lars Bo Kjær.

Termas problemer betyder, at tidsplanen for det fælles digitale radionet, der skal gøre det lettere at koordinere indsatsen ved terrorangreb, naturkatastrofer og store ulykker, ikke holder.

Der er ikke gået noget galt

Selv om Terma erkender, at kontrolrumsleverancen bliver forsinket et år, forstår direktør Peter Deichmann dog ikke kritikken:

»Der er ikke gået noget galt, og der er ikke tale om, at vores software ikke virker,« siger han.

»Sammen med Sine gennemførte vi i januar en intern test af samtlige funktioner. Og som der altid er i så stort et system, var der få ting, som vi rettede i løbet af et par uger,« forklarer Peter Deichmann.

I forlængelse af testen i januar bliver computerprogrammerne nu testet af brugerne i tre forskellige slags beredskaber i Vordingborg, Næstved og Slagelse.

»For ét er, at det teknisk formelt fungerer, som det skal, men hvordan fungerer det så i beredskabet? Det er klart, at der når vi tester - og det gør vi hele tiden - dukker småting op omkring konfiguration på de forskellige lokationer. Den slags konfiguration hick-up's vil dukke op i de mange kontrolrum, hvor vi skal ud og installere, og hvor ikke to vil være ens,« vurderer Peter Deichmann.

Opstarten gik dårligt

Til gengæld er han enig med Lars Bo Kjær i, at afleveringen bliver forsinket:

»Det skyldes grundlæggende vores opstart, som mildt sagt ikke gik, som vi havde drømt om. Den skete lige på det tidspunkt (dvs. i februar 2008, red.), hvor det var allersværest at få nye ingeniører, så vi kom simpelthen ikke i gang i det tempo, vi havde regnet med.«

Og startproblemerne blev ved med at genere projektet:

»I slutningen af sidste efterår var vi fuldt bemandet. Men vi tog en ordentlig øretæve i starten. Og i sensommeren måtte vi erkende, at vi ikke ville kunne indhente det forsømte. For ligegyldigt hvad vi gjorde, er der en øvre grænse for, hvor mange personer man kan sætte på,« siger Peter Deichmann.

Det meldte Terma omgående ud til Sine:

»I august måtte vi gå til bekendelse og sige, at ligegyldigt hvad vi gør, kan vi ikke indhente forsinkelsen. Den nye plan har vi arbejdet efter siden efteråret. Vi leverer jo løbende, så er det ikke sådan, at det hele er et år forsinket, men den seneste leverance vi kommer med, kommer reelt et år senere, end det oprindelig var planlagt,« forklarer Peter Deichmann.

Emner : Software
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først