Terma i slagsmål med staten om sikkerhedsnet for milliarder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Terma i slagsmål med staten om sikkerhedsnet for milliarder

Et milliarddyrt og ambitiøst projekt om at etablere et nationalt beredskabsnet har udviklet sig til et langvarigt juridisk slagsmål om, hvorvidt udbudsmaterialet og kontrakten på projektet i virkeligheden slet ikke beskrev det produkt, som brugerne, dvs. Falck, politi, kommuner og regioner, havde brug for.

I 14 måneder har Terma og den statslige myndighed, der fører kontrol med projektet, Sine-sekretariatet, forhandlet om, hvad der i virkeligheden står i den kontrakt som oprindelig blev udformet i Økonomistyrelsen, og som i mellemtiden er brudt af både opdragsgiver og leverandør.

»Det er rigtigt, at vi har forhandlet siden november 2008, om hvilket behov slutbrugerne egentlig har, og hvad vi skal stille op med de områder, hvor kontrakten ikke dækker brugernes behov,« siger direktør Peter Deichmann fra forsvars- og elektronikvirksomheden Terma, der leverer styringssoftware til sikkerhedsnettet.

Terma og det statslige Sine-sekretariat har i 14 måneder forhandlet om, hvad der i virkeligheden står i den kontrakt som oprindelig blev udformet i Økonomistyrelsen, og som i mellemtiden er brudt af både opdragsgiver og leverandør.(Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

Ud over Peter Deichmann og Sine-sekretariatets projektchef, Lars Bo Kjær, og deres advokater har også PA Consulting deltaget i forhandlingerne. Alt sammen uden at en løsning, som Terma ser det, er kommet nærmere.

Meget på spil for Terma

»Vi sidder jo med et projekt som vi investerer og har investeret ganske meget i, og som vi skal have kørt sikkert i mål,« siger Peter Deichmann, der hverken vil sige, hvor stor en investering, der er tale om, eller om Terma vil kræve erstatning fra staten.

I forvejen har Terma erkendt at være halvandet år forsinket med kontrolrumssoftwaren, der skulle have været leveret for et år siden.

****Den forsinkelse har betydet, at politi og Falck i København for et halvt år siden fik dispensation til at udvikle deres egen, midlertidige løsning, for at et brugbart system kunne være på plads til klimatopmødet.

Men oveni, og til stor overraskelse for både Terma og regionerne, besluttede staten i november i fjor, at regionerne nu skal have deres egen løsning, som skal køre i selvstændige udbud.

Uanset hvilken løsning regionerne ender med at vælge, regner Terma imidlertid stadig med, at regionerne skal kobles på kontrolrumssoftwaren fra Terma. For ellers er regionerne ikke med på det koordinerede landsdækkende sikkerhedsnet.

»Men det har da givet os en del hovedbrud, fordi vi jo havde forventet, at det var en del af den løsning, vi skulle håndtere. Vi har brugt meget tid på, sammen med kunden, at definere den løsning,« siger Peter Deichmann.

Så hvem er jeres projekt rettet mod nu, hvor det ikke længere er rettet mod regionerne?

»Projektet har hele tiden haft som mål at skabe en landsdækkende infrastruktur, som blandt andet regionerne, politi, beredskaber osv. sammen skulle sluttes til. Det er for så vidt uændret. Men når vi brugte så meget tid på regionerne, var det, fordi en række af deres behov ikke kunne dækkes af den infrastruktur, der var forlangt. Det problem er ikke løst, og det skal regionerne løse individuelt.«

Kontrakten rammer ved siden af

Hvor er den største anstødssten mellem Sine og Terma?

»Kontrakten rammer et pænt stykke ved siden af i sin vurdering af den måde regionerne driver ambulancedrift og skal anvende Sikkerhedsnettet på. Så i sidste ende vurderede Sine, at det ikke kunne indeholdes i kontrakten og fortalte regionerne, at de måtte gå i eget udbud. Det var unægtelig en streg i regningen, både for os og for regionerne,« siger Peter Deichmann.

Hvad har trukket forhandlingerne så meget i langdrag?

»Det samme som hele tiden: At den kontrakt, vi har, ikke tilgodeser, brugernes behov. Det er selvfølgelig et problem. Det blev klart for brugerne allerede i efteråret 2008. Der var en række ting, som kontrakten ikke havde taget hensyn til, men som vi mødte som brugerkrav, da der skulle testes, og da vi havde dialogen om at komme videre med beredskabet.«

Kan I bedre se hinandens side af sagen nu end for et halvt år siden?

»Det har været og er svært at se, for det handler jo i sidste ende om, hvad det faktiske indhold i kontrakten er. Ellers havde vi jo været færdige for flere måneder siden.«

Siger du, at I er nået længere end for et halvt år siden?

»I sommer troede jeg, at løsningen var inden for rækkevidde, men jeg er faktisk ikke længere i stand til at gætte kvalificeret på, hvor langt vi er. Det har været langvarigt og tungt, og vi glæder os meget til, at forhandlingerne er slut.«

»Det er absolut ikke optimalt,« tilføjer han.

»Alle parter har brug for at komme videre.«

Sikkerhedsnettets projektchef Lars Bo Kjær vil ikke kommentere forhandlingerne.

»Jeg koncentrerer mig om at finde en løsning på at få leveret kontrolrum til Danmark,« siger han.

Emner : Software
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først