Terma-elektronik vækker rumsonde fra årelang dvale

Efter to et halvt år i dvale skal Rosetta-rumsonden mandag vækkes til live. Danske Terma har leveret den kritiske strømforsyning, der gør planen om at lande på en komet mulig.

2. marts 2004 strøg en Ariane 5-raket til vejrs medbringende en rumsonde og et landingsmodul. Destinationen var kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, som 825 millioner kilometer fra Jorden bevæger sig rundt med svaret på gåden om, hvordan livet på Jorden blev skabt. Det håber forskerne i hvert fald.

Det er første gang, mennesket sender noget i kredsløb om en komet, endsige forsøger at lande et modul på overfladen af kometen. Så det er med tilbageholdt åndedræt, at senioringeniør Hans Jensen fra den danske teknologivirksomhed Terma på mandag 20. januar kl. 11 vil se med, når sonden vækkes til live efter næsten ti år i rummet, hvoraf de seneste to et halvt har været i dvale for at spare på strømmen på de mørkeste strækninger.

Når netop Hans Jensen har en aktie i denne milepæl, skyldes det, at Terma har leveret en af de kritiske komponenter for denne ESA-mission, nemlig strømforsyningen eller PCU’en, som under hele turen har skullet sørge for, at sondens onboard-computer og videnskabelige instrumenter har haft adgang til varme og strøm fra solpanelerne, selv når temperaturerne har nærmet sig minus 130 grader.

»Det helt særlige er, at PCU'en skulle være i stand til at optage den maksimale effekt, der kan frembringes på disse solceller i det svage sollys – uden tab. Ellers havde det være nødvendigt at lave endnu større solpaneler end de nuværende 65 kvadratmeter,« siger Hans Jensen, som i næsten 28 år har arbejdet med strømforsyninger hos Terma.

Læs også: Rosetta-rumsonden begynder 31 måneders dvale

Dog har netop denne strømforsyning været den hidtil største udfordring, forklarer han. Ikke alene skulle den levere næsten uden tab, den skulle også være markant mindre og lettere end noget, han hidtil havde været med til. En tredjedel af normen måtte den veje og landede på 8,3 kg. Det var en vanskelig manøvre, da der stadig skulle være plads til den termiske ladning gennem metaller, som får transporteret varmen væk i et lufttomt miljø.

»Så vi måtte hen og udvikle ny byggeteknologi til den, og selv i dag findes der ikke noget bedre. Vi tog et kvantespring dengang,« siger han.

Desuden skulle den kunne håndtere den lange dvale og alligevel hele tiden levere minimum 400 watt for at holde instrumenterne varme, selv når fartøjet var langt fra Solens energi. Før dvalen var det hele tændt ved hjælp af den 28 volt forsyning, som PCU'en leverer konstant under hele missionen.

Og når vi taler dvale, taler vi fuldkommen radiotavshed uden kontakt til kontrolcentret i tyske Darmstadt med mulighed for at rette op på eventuelle fejl. Den slags skal PCU’en kunne håndtere selv. Derfor kører systemet også med fuld redundans og fejltolerance.

Læs også: Rosetta kom endelig afsted

I PCU’en sidder en funktion, en maximum powerpoint tracker, som holder styr på, hvordan den belaster solcellerne. Faktisk sidder der tre af slagsen for at være sikker på, at den rette belastning er opretholdt. Er blot to af trackerne enige om, hvor niveauet skal ligge, bliver det sådan.

Dette bliver især vigtigt til november, når Rosetta går i kredsløb om kometen og bevæger sig længere og længere ind mod den for at hægte modulet Philae fast på overfladen, hvor det skal tage de direkte målinger af kometens sammensætning af is og støv.

Hans Jensen har dog den største fortrøstning til, at alt vil gå som planlagt. Strømforsyningen er allerede testet på Mars Express-missionen, som godt nok ikke har været en så vidtrækkende mission som denne. Den er også på vej ind i BepiColombo, som er det fartøj, ESA vil sende mod Merkur i 2015 – dog i en større version, da den skal levere op til 14 kW.

»Men jeg håber at få en linje igennem til kontrolcentret, så jeg kan følge med herfra. Jeg vil gerne se, at alt er okay, for det er altid interessant at have elektronik i rummet. Der kan være noget, der er ændret, som vi ikke havde regnet med. Det kan også være, at strålingen ikke har været så hård som forventet. Så jeg ser frem til, at den ringer hjem,« siger Hans Jensen.

Kommentarer (4)

Morten, tak for link.
Som Bjarke, troede jeg også at der havde sneget sig en misfordtåelse ind.

  • 0
  • 0