Terassevarmere øger global opvarmning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Terassevarmere øger global opvarmning

Dejlige lune sommeraftner kan skabes med terassevarmere, men en rapport fra den britiske elsparefond viser, at CO2-udslippet fra de glohede gasvarmere er et stort problem.

I gennemsnit udleder en terassevarmer årligt 50 kilo CO2. Umiddelbart ikke en stor mængde, men i år nåede antallet af terassevarmer i Storbritannien op på 1,2 millioner, og ligesom herhjemme er salget voksende. Det samme gør sig gældende i Norge, hvor miljøorganisationen Bellona kraftigt fraråder folk at købe terassevarmerne.

Elsparefonden: Drop det unødvendige energispild

Hverken Energistyrelsen eller Elsparefonden kender til større undersøgelser herhjemme, der beskriver brugen af terassevarmere og deres omkostninger for miljøet. Sekretariatschef i Elsparefonden Göran Wilke opfordrer dog alle til at droppe terassevarmerne.

»Terassevarmerne er nogle enorme el-slugere, især dem som kører på el. Derfor bør man hellere bygge et læ eller et tag for at holde på varmen. Det vigtige er jo at holde på varmen, så den ikke forsvinder op i den blå luft, men det er nøjagtig, hvad en terassevarmer gør,« siger han.

I Energistyrelsen er man opmærksom på den britiske undersøelse, men har ingen aktuelle planer om at lave en målrettet indsats på området.

»Vi arbejder ud fra nogle EU-prioriteringer af, hvor der er størst potentiale for at spare energi, og terassevarmere har endnu ikke været med i vores arbejde. Men viser det sig at være et problem, må vi se på det,« siger Carsten Poulsen fra Energistyrelsen, der arbejder med energibesparelser og mærkning.

Cafegæster foretrækker steder med terassevarmere

Herhjemme er gasvarmere blevet udbredt både hos private og på cafeer og restauranter i byerne. Ifølge Göran Wilke er det et klassisk eksempel på, at vi hele tiden opfinder nye el-ting og får nye elbehov.

Ifølge den britiske elsparefond bliver terassevarmerne typisk brugt en til to gange om ugen - også i årets varmeste måneder, juli og august.

Omkring en tredjedel af cafe- eller pubfolket siger, at de foretrækker at vælge et sted med en terassevarmer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I årevis har man ved lovgivning fået folk til at isolere boligerne, så man ikke fyrer for fuglene indirekte. Det kan vel ikke være så svært at forbyde direkte fyring for fugle.

Når man er i gang, kan man forbyde stærkt forurenende motorplæneklippere og knallerter. De burde udløse skrotpræmie som tilskud til indkøb af håndskubbere og cykler.

  • 0
  • 0

Det er imponerende hvordan alle medier udelukkende fokuserer på CO2 udslip => Global opvarmning, når al videnskab og statistik peger på at det er solen (solpletter) der er årsag til temperaturudsving, så drop denne overdrevne angst for CO2!

Dermed ikke sagt at vi ikke skal tænke os om, men det er stærkt overdrevet at tro at terassevarmere overhovedet det mindste kan påvirke global opvarmning!

Og inden folk svarer med det er endnu en dråbe..så husk at CO2 => global opvarmning ikke videnskabeligt er påvist set i lyset af historiske data der går 100.000 år tilbage ;o)

  • 0
  • 0

Et forbud er vanskeligt (umuligt) at håndhæve, - men ellers er jeg enig.
Den generelle løsning, når folk skal energioptimere er og bliver takst-politiken (prisen!).
Dyrere el - og endnu bedre: prisdifferentieret el og målere vil på langt sigt "tvinge" folk til at bruge strømmen til de vigtigste formål og kun tænde for terrassevarmeren helt undtagelsesvis.
Hvis strømmen er billig, når vindmøllerne producerer overskuds-el, er det jo OK at bruge lidt "luxus-el" til terrassen, tumbleren m.v.
Havde vi vandkraft og kernekraft (som Sverige), ville problemet være begrænset.

  • 0
  • 0

Helt enig med Lars.
CO2 er en lille brøkdel af drivhusgasserne og der til kommer den menneskeskabte CO2 som er latterlig lille i forhold til hvad f.eks oceanerne "udleder".
Og ja klimaet ændre sig, som det har gjort i mill af år og der er ikke noget vi mennesker direkte kan gøre ved det. Klimaet på jorden styres af solen og kosmisk stråling vi skal dæleme være dygtige hvis vi kan gøre noget ved det.

  • 0
  • 0

Til Lars Juul Jensen:
Hvis du sætter dig lidt ind i fysikken (og meteorologien) bag drivhuseffekten og har fulgt og forstået de sidste 10-20 års udvikling, ville du vide, at der SLET ikke er tvivl om, at de velkendte drivhusgasser (CO2, metan, freon, lattergas og vanddamp) i voksende omfang vil hæve Jordens overfladetemperatur.
Uenigheden går på, "hvor meget" og "hvor stor en del af de målte temp.stigninger, der er naturlige, og hvor meget, der skyldes det øgede indhold af drivhusgasser".
Solens varierende aktivitet har altid givet svingninger i denne temperatur, men det nye er, at det ekstra bidrag, der kan ses og måles kommer oveni de naturlige svingninger, - og det er dem, vi diskuterer og - med forskellige midler - nu vil prøve at minimere.
Den kvalitative forklaring på drivhuseffekten er ikke engang svær at forstå, og der har både her og 100 andre steder været redegjort for den.

  • 0
  • 0

I takt med at jordbunden gødes for øgede afgifter og mere tvang, bliver artiklerne sjovere og sjovere.
Citat:
” Terassevarmerne er nogle enorme el-slugere, især dem som kører på el.”

  • 0
  • 0

..... vide, at der SLET ikke er tvivl om, at de velkendte drivhusgasser (CO2, metan, freon, lattergas og vanddamp {m.m.}) i voksende omfang (vil) KAN hæve Jordens overfladetemperatur.
Uenigheden går på, "hvor meget" og "hvor stor en del af de målte temp.stigninger, der er naturlige, og hvor meget, der skyldes det øgede indhold af drivhusgasser".
Solens varierende aktivitet har altid givet svingninger i denne temperatur, men det nye er, at det ekstra bidrag, der kan ses og måles (MÅSKE) kommer oveni de naturlige svingninger, - og det er dem, vi diskuterer og - med forskellige midler - nu vil prøve at minimere.
Den kvalitative forklaring på drivhuseffekten er ikke engang svær at forstå, og der har både her og 100 andre steder været redegjort for den. (det er korrekt - problemet er altså den kvantitative del)

Hvorfor er der egentlig ikke nogen, der har opfundet vindmøller, der udnytter "AL" vinden, i stedet for kun at bruge de der 3 små blade med nogle gearkasser, der ikke kan holde til brugen, i øvrigt placeret, hvor man næsten ikke kan servicere tingene. ;-)

  • 0
  • 0

Jeg synes artiklen blander el og gas sammen, og det lyder som om det er elapparaterne selv og ikke elværket der udleder CO2. I et CO2-frit produktionsmiljø er denne brug så ikke et problem for klimaet.

En anden ide kan være simpelthen at bygge en solsugende mur, som netop giver den infrarøde hyggevarme vi så godt kan lide.

Angående det med at bruge AL vinden, så var der en artikel her på ing.dk om et dragekraftværk.
Iøvrigt siger Betz' lov at højst 59% af vinden kan bruges.

  • 0
  • 0

Til Lindy Larsen: Pas på med ordet "latterlig"! De sidste tusinder af år har oceanerne hvert år optaget ca. 200 Gt (gigaton) kulstof i form af CO2 og afgivet ca. 200 Gt, således at der var ligevægt (=stationær tilstand). MEN ... de sidste årtier har vi afbrændt kul, olie, gas og skove, så der nu hvert år tilføres ca. 8Gt kulstof til atmosfæren. Af disse 8 Gt optager havene ca. halvdelen, så der kun bliver ca. 4 Gt ekstra i atmosfæren hvert år. Nu er der altså ikke længere ligevægt, og det har hævet indholdet af
CO2 fra 280 ppm (parts pr million) til nu ca. 365 ppm. - Og det er denne forøgelse, der sammen med andre drivhusgasser har hævet Jordens middeltemperatur ca. 0,6 grader, og med ret stor sikkerhed også giver andre klimaændringer - på godt og ondt.
Til Erik Nørgaard: En alm. trevinget vindmølle (hurtigløber) optager energi fra hele det overstrøgne areal (phi gange radius i anden). Folkelig forklaring: den roterer hurtigt nok til at bremse luften i hele cirklens areal. - MEN... tre fysiske grundligninger (Bernoullis lign, kontinuitetsligningen og energiligningen) viser, at den optagne effekt maksimalt kan blive 16/27 = 59,3% af vindens kinetiske energi, - i praksis ca. 50%. Og den folkelige forklaring er næsten morsom: jo, hvis vinden blev bremset helt, kunne luften jo ikke komme væk bag møllen!
Men nu er vi meget langt væk fra terrassevarmerne!

  • 0
  • 0

Holger Skjerning skriver:

Til Lindy Larsen: Pas på med ordet "latterlig"! De sidste tusinder af år har oceanerne hvert år optaget ca. 200 Gt (gigaton) kulstof i form af CO2 og afgivet ca. 200 Gt, således at der var ligevægt (=stationær tilstand). MEN ... de sidste årtier har vi afbrændt kul, olie, gas og skove, så der nu hvert år tilføres ca. 8Gt kulstof til atmosfæren. Af disse 8 Gt optager havene ca. halvdelen, så der kun bliver ca. 4 Gt ekstra i atmosfæren hvert år. Nu er der altså ikke længere ligevægt, og det har hævet indholdet af
CO2 fra 280 ppm (parts pr million) til nu ca. 365 ppm. - Og det er denne forøgelse, der sammen med andre drivhusgasser har hævet Jordens middeltemperatur ca. 0,6 grader, og med ret stor sikkerhed også giver andre klimaændringer - på godt og ondt

Jeg giver dig ret i, at det er meningsløst at bruge ordet ”latterlig” om Den Globale Opvarmning og teorierne omkring den, men det er næsten lige så useriøst at fremføre disse tal fra IPCC, som om de var endelige og uden usikkerhed.

Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke kan se, at der findes nogen fornuftig grund til ikke hurtigst muligt at omlægge energiproduktionen fra fossilt brændsel til VE. Derfor er det ikke så betydningsfuldt, hvorvidt teorien om ”Det Menneskeskabte Klima” er 10%, 50%, eller 100% rigtig.
Det bekymrer mig dog, at ”troen” på mellemregningerne i teorien skal få den effekt, at vi i videnskaben ”vedtager” nogle tal omkring den fysiske geografi, som der ikke har været ført bevis for – og som ofte er sat ind som en balancesum.

De nævnte tal omkring CO2-balancen i atmosfæren er en af de to meget usikre ”lerfødder” – hvis man skal bruge et billede – som hele teorien hviler på. – Den anden er, hvorvidt forøget mængde vanddamp i atmosfæren vil forekomme som en medkobling til øget mængde CO2 og om det da vil forstærke CO2ens opvarmning (radiativ forcing) ca. 10 gange.
IPCC har simpelthen vedtaget, at den del af de sidste 150 års udslip af CO2, der mangler i atmosfæren (ca. halvdelen) må være optaget i havet. Der findes så godt som ingen målinger, der kan bekræfte denne antagelse, men den synes at være det bedste bud, og hvis ikke der findes en helt anden grund til stigningen i CO2-indholdet i atmosfæren, så er den også sandsynlig.

Der findes altså nogle forholdsvis sikre tal:
CO2-indholdet er steget med x Gt i atmosfæren de sidste 150 år.
Der er de sidste 150 år afbrændt kul olie og fældede træer mm. der har sluppet ca. 2x Gt ud i atmosfæren.
Temperaturen på Jorden er steget med ca. 0,7 grader i samme tidsrum.
Ved hjælp af sikre fysiske udregninger kan man regne sig frem til, at hvis CO2’en bevirker en øgning af vanddamp i atmosfæren, der forstærker dens ”isolerende” effekt ca. 10 gange, da er forklaringen på opvarmningen vores afbrænding af kulholdige materialer.

Så langt, så godt. Problemet er bare, at vi ikke ved, i hvor høj grad atmosfærens indhold af CO2 og vanddamp er afhængig af temperatur, kosmisk stråling, solvind, styrken af Den Termosaline Cirkulation og – måske en forklaring på de forhistoriske store svingninger – gigantiske undersøiskke jordskælv, der kan frigøre enorme mængder CO2 og CH4 fra clastratehydraterne i dybhavet. Vi ved altså ikke, om en reduktion af CO2-udslippene vil have den tilsigtede virkning. – Det kan f.eks. meget godt være, at kun 10% af stigningen i atmosfærens CO2 stammer fra vores kulafbrænding, medens resten skyldes andre naturlige processer, der tilfældigvis har fundet sted samtidigt. – Vi har simpelthen ikke (endnu) fysiske målinger, der fortæller os, om vores antagelser er rigtige. Antagelserne om CO2-kredsløbet er simpelthen bare antagelser, der er sandsynlige for os fordi, det er det eneste, vi ved.

  • 0
  • 0

Til især Peder Wirstad (og Lindy Larsen):
Tak for kommentaren! - Du har helt ret i, at der er usikkerhed om de nævnte tal (oceanernes CO2-regnskab), - MEN min pointe var blot at forklare, hvorfor Lindy Larsens argumentation (27.7) slet ikke er relevant (- at de menneskabte emissioner er latterligt små i forhold til oceanernes udledning, og derfor ikke kan have betydning!).
Mine tal er iøvrigt hentet flere steder fra, da jeg for 20 år siden skulle undervise i Energi-forsyning (og drivhuseffekten) på DTU. - Og før jeg overhovedet havde studeret IPCC. - Og generelt er der mange eksempler på, at små variationer kan forskyde en ligevægt ganske betydeligt, ja endog få systemet til at "kamme over" til en helt ny ligevægt (jfr. Golfstrømmen).
En lidt pjattet analogi: Jeg kunne sige, at det er latterligt at bekymre mig om, om jeg i juli måned får min månedsløn, for beløbet er latterligt lille i forhold til, at jeg skylder ca. en million kr i mit hus!

  • 0
  • 0

Det hedder vel terrasse, noget med "jord".
Tale om CO2 i Norge hvor man anvender vandkraft, helt ærligt.

  • 0
  • 0

Ja, selvfølgelig hedder det terrasse! - Det med stavefejlene generer også mig, - og det er både journalisterne og mange debattører, der begår dem!
En skrev hver gang "forsile" brændsler i stedet for fossile...
Mange syns det, er OKay hvis blåt buskapet er OKey, men jag føler at, troverdeheden ogse faller en smugle! Har jeg ike rat ide?

  • 0
  • 0

Nu vi har regnedrengene med og har bevæget os væk fra terassevarmerne ...

Er der nogen der har regnet på effekten af reduktionen af partikler i atmosfæren p.gr.a.,
1. Stop for atmosfæriske atombombesprængninger?
2. Rensning af røg fra kulfyrede kraftværker og andre industrier (ingen smog i London)?
3. Mangel på eksploderende vulkanøer?
4. For få metornedfald i Sebirien?
5. Anden "utidig" miljøbevidsthed?

  • 0
  • 0

Hej Holger,

Jeg kan tydeligt forstå at med din baggrund ligger der væsentlig mere materiale til grund for din argumentation end min.

Jeg benægter heller ikke at vi kan have indflydelse, men som du selv nævner er det blot spørgsmålet hvor stor indflydelse det rent faktisk har!

Jeg syntes desuden at især medierne og politikere har taget alt hvad IPCC har lukket ud for gode varer, helt ukritisk! Dette til trods for eller netop pga. at meget stærke kommercielle interesser i dag til enhver tid vil støtte disse konklusioner 100%..tankevækkende eller!

Førhen var det grundforskningen der dækkede Global opvarmning og herunder CO2 som en af mange faktorer, og derfor kunne debatten godt trænge til at nuanceres med disse, som vel med rette kan kaldes signifikante, kom med i det billede der i dag tegnes.

Og derfor mener jeg måske at det der startede denne debat, terrassevarmere, blot er endnu et journalistisk varmesøgende missil mod en gråspurv.

PS: Jeg er glad for at mit indlæg har sat gang i debatten ;o)

  • 0
  • 0